Bag om Det stille hjørne
Gennem sin imponerende lange karriere har Koontz formået at få spændingskurven til at dirre hos millioner af læsere verden over. Nu er den populære og prisvindende forfatter, der har ligget nr. 1 på New York Times bestseller liste med stort set alle sine bøger, igen aktuel med en helt ny spændingsserie om FBI-agenten, Jane Hawk.
”Jeg har virkelig behov for at være død.”
Med disse ord nedfældet på et stykke papir tager en mand, der havde alt at leve for, sit eget liv. Han efterlader sig sin hustru Jane og en lille søn. Jane er en erfaren FBI- agent, der nægter at acceptere, at hendes mand, som hun har levet med i et lykkeligt og harmonisk ægteskab, kan have begået selvmord. Da hun begynder at grave i sagen, finder hun ud af, at en alarmerende lang række succesfulde mennesker med tilsyneladende gode og lykkelige liv ligeledes har begået selvmord, og hun kaster sig ud i en brutal jagt for at finde sandheden. Koste hvad det vil. Og omkostningerne bliver høje, da både hun og hendes søn trues på livet og Jane er pludselig den mest eftersøgte kvinde i USA. Hun bliver nødsaget til at gå under radaren.
Jane Hawk er sej og følsom, hun er optaget af retfærdighed og af at gøre det der er rigtigt. En helt ny litterær heltinde, som vil begejstre Koontz læsere.
Vis mere