Bag om Dørene
"En dør gik op bag en anden
og saa bag en tredie dør,
og luften var blevet en anden
end luften lige før."
Med disse ord indleder Johannes Wulff titeldigtet til sin digtsamling "Dørene", der består af mere end 50 forskellige digte om universelle aspekter af tilværelsen – lige fra den første åbne dør til afskeden og den sidste dør.
Johannes Wulff (1902-1980) var en dansk forfatter, der fik sit litterære romangennembrud med bogen "O, Ungdom!" fra 1929. Hans forfatterskab bestod udover hans romaner af flere digtsamlinger og var kendetegnet ved en forundring over livet, der tangerede en form for naivitet. Wulff udgav omkring 40 bøger og en lang rækker artikler og kronikker. I løbet af sin forfatterkarriere modtog han blandt andet Carl Møllers legat, H.C. Andersen-mindemedaljon, Georg Brandes legatet og blev i 1977 æresmedlem af Dansk forfatterforening.
Vis mere