E-bøger: Historie og samfund

Velskrevet og særdeles vidende bog fortæller historien om, hvad der skete, da euforien efter Murens fald pludselig forvandledes til mareridt med borgerkrigen i Jugoslavien. For 25 år siden så verden chokeret til, da Jugoslavien brød sammen. For første gang siden Anden Verdenskrig var der igen krigshandlinger og etnisk udrensning af mindretal på det europæiske kontinent. Med "Vi troede ikke, det kunne ske her" søger historiker ved Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen svar på, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt. Lynhurtigt splittede borgerkrigen byer og familier over hele landet og ledte til koncentrationslejre og massakrer som i byen Srebrenica, hvor 8000 mænd og drenge blev dræbt på få dage i juli 1995. Gennem vidneudsagn og personlige fortællinger afdækker forfatteren krigens forløb, fra beslutningerne bliver truffet af politikere og hærchefer, til de får grufulde konsekvenser for soldater og civilbefolkning. Krigene satte også præg på det danske samfund i 1990’erne. Sommeren 1992 stod i fodboldens tegn, da Danmark overraskende kom til EM på afbud fra det krigshærgede Jugoslavien. De følgende år kom store grupper af især bosniske flygtninge til landet og er siden blevet en del af befolkningen. Samtidig markerede danske soldater sig stærkt i krigen som udsendinge under FN. Siden fredsaftalerne i slutningen af 1990’erne er en ung generation vokset op, og Europas sidste krig i det 20. århundrede er ved at ændre sig fra samtidspolitik og personlig erfaring til historie, der må fortælles og tolkes. Det gør Christian Axboe Nielsen på forbilledlig vis med sit vidende og velfortalte værk om Jugoslaviens sammenbrud. OM FORFATTERENChristian Axboe Nielsen (f. 1973) er ph.d. i østeuropæisk historie fra Columbia University, New York, og i dag lektor i Østeuropastudier på Aarhus Universitet. Han er forfatter til en lang række forskningsartikler i danske og internationale tidsskrifter om Balkans historie og Jugoslaviens sammenbrud. Desuden har han i en årrække fungeret som ekspertvidne ved adskillige retssager mod politiske ledere og politifolk ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag, ICTY, bl.a. i retssagen mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić.

Niels Stensen (1638-1686) er en af de mest betydningsfulde danske naturvidenskabsmænd gennem historien. Gennem 350 år har han fascineret og inspireret både fagfolk og lægfolk i ind- og udland.I løbet af et enkelt årti, 1660’erne, gjorde han en lang række epokegørende opdagelser indenfor anatomi, geologi og krystallografi.I "Niels Stensen. Kongelig anatom og fyrstelig geolog" kaster Jesper Brandt Andersen lys over Niels Stensens naturvidenskabelige indsats, baggrunden for hans enestående karriere og årsagerne til hans konversion til katolicismen, som fik ham til at vende sig fra naturvidenskaben.Jesper Brandt Andersen (f. 1965) er privatpraktiserende speciallæge i pædiatri og faglitterær forfatter. Han har tidligere udgivet "Martin Hammerich. Kunst og dannelse i Guldalderen" (2011), "Børnelægens store bog om barnets sygdomme" (2016), "Thomas Bartholin. Lægen og anatomen. Fra enhjørninger til lymfekar" (2017) og "100 myter om allergi" (2019). Han er forfatter til en lang række artikler om lægefaglige, kulturhistoriske og medicinhistoriske emner i danske og udenlandske fagtidsskrifter samt danske aviser – og foredragsholder om samme emner i Danmark og udlandet.

Trods kriser, opstande, pandemier og klimaforandringer er kapitalismen stærkere end nogensinde før. Hvordan er det muligt, at et så ustabilt og livsfjendtligt økonomisk system, der kalder ødelæggelse ned over så mange mennesker og naturen som helhed for at gøre en mikroskopisk gruppe mennesker rige, ikke for længst er blevet henvist til historiens mødding? Hvordan har dette system været i stand til at fastholde sit greb om samfundets liv i hundredevis af år?I 'Stum tvang' præsenterer filosoffen Søren Mau gennem en mesterlig kritisk genlæsning af Karl Marx’ forfatterskab en teori om det, den store tyske tænker kaldte ‘de økonomiske forholds stumme tvang’. Tesen er, at kapitalismen ikke kun beror på voldelig og ideologisk magt, men også på en anonym, abstrakt og upersonlig magt, der er indlejret i og eksekveres gennem det kapitalistiske systems økonomiske processer. Denne økonomiske magt underlægger ikke blot arbejderne kapitalisterne, men tvinger hele samfundet ind under pengenes herredømme, alt imens den beror på og forstærker kønnede og racialiserede hierarkier og er godt i gang med at underminere selve grundlaget for menneskeligt liv på denne planet.Oprøret mod kapitalismen ulmer, begæret efter en anden verden vokser, og over hele verden er interessen for Karl Marx’ kritiske teori stærkt stigende. Med 'Stum tvang' leverer Søren Mau et originalt bidrag til denne marxistiske vending, der overbevisende demonstrerer, at Marx’ kapitalismekritik er vigtigere og mere relevant end nogensinde.

Sand, velfortalt og vanvittigt spændende historie om den polske modstandsmand, Witold Pilecki, der under 2. Verdenskrig frivilligt lod sig internere i udryddelseslejren Auschwitz. I lejren blev han på egen krop udsat for og vidne til nazisternes ufattelige grusomheder, og det lykkedes ham at skabe organiseret modstand blandt fangerne og smugle sine øjenvidneberetninger om nazisternes grusomheder ud til verden udenfor. Bogen er en beretning om en af Verdenskrigens ukendte helte og om troen på den menneskelige solidaritet og værdighed midt i ufattelig ondskab. Bogen modtog den prestigiøse Costa Award for sin grundige research og stærke page-turner kvalitet.

Hvad er lykken? En afgørende del af at være menneske? Noget, vi bør jage? Bygge samfund på? Noget, vi har ret til? Ja, findes den overhovedet? Begrebet om lykke har en dyb virkningshistorie i filosofien og den menneskelige tænkning. Måden, vi har forholdt os til lykken på, har været afgørende for de samfund, vi som mennesker ville bygge – og de liv, vi ville leve. I Kampen om lykke samler Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld en række vigtige stemmer fra en palet af discipliner – psykologi, filosofi, teologi, bl.a. – for at aftegne anatomien af, hvad lykke er for noget. Men også for at se kritisk på, hvordan vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv, og måske kunne udpege veje til at lade lykken ind på en ny måde. Bogen er med sine filosofiske og teoretiske, men også livsaktuelle refleksioner henvendt til både den almene læser og fagpersonen.

Det store skatterøveri er historien om, hvordan et netværk af internationale finansfolk har svindlet Danmark og resten af Europa for mindst 410 milliarder kroner. Bogen afdækker, hvordan netværket sammen med verdens største banker udviklede en plyndringskapitalisme, der i mere end 10 år uhindret lænsede Europas statskasser for ufattelige summer. Der var tale om en ren, rå, organiseret kriminalitet udført af toppen af den internationale finansverden til skade for resten af samfundet. Niels Fastrup og Thomas G. Svaneborg er nogle af Danmarks dygtigste undersøgende journalister. De har siden 2015 i et tæt samarbejde dækket sagen om svindel med udbytteskat i to dokumentarfilm og stribevis af tv-indslag på DR. I Det store skatterøveri tager de læseren med på en dramatisk og personlig rejse ind i den undersøgende journalistiks maskinrum. Her deler de både sejre og nederlag i deres jagt på at kaste lys over finanssektorens mørkeste skyggeside. Bogen indeholder en række nye afsløringer – baseret på beretninger fra insidere, som i dag fortryder deres rolle, og på forfatternes årelange jagt på sandheden om det, der måske er verdenshistoriens største kup.

Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for den verden, vi ser omkring os – med opbrud som fortegn for meget af det, vi før tog for givet. Og hvor klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem ”os” og ”dem” er blevet en del af vores hverdagsretorik. Vi lever med andre ord i en tid med fokus på, hvad der skiller os. Men hvad binder os sammen – ud over frygten? Er der også håb? Ja, lyder svaret. Folkelig vækkelse kan genopstå, og verden ophører næppe med at bevæge sig fremad. Denne bog giver ordet til en række af de skarpeste tænkere, både inden for filosofien og litteraturen. Under en række fælles temaer forholder blandt andre Marilynne Robinson, Salman Rushide, Anthony Giddens og Axel Honneth sig til den samtid, de lever i og er optaget af i deres værker og tænkning. Bogen er skrevet på baggrund af interviews, som Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen har foretaget. Mødt: Salman Rushdie, Anthony Giddens, Amos Oz, Zygment Bauman, Mario Vargas Llosa, Charles Taylor, Per Petterson, Finn Skårderud, Ida Jessen, Dorthe Jørgensen, David Grossman, Axel Honneth, Marilynne Robinson, Hartmut Rosa, James Wood, John Gray, Patti Smith og Slavoj Zizek. Om forfatterne:Bjørg Tulinius, født 1964, har læst filosofi og er uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef ved Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad. Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter af flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad.

Stefan Zweigs udødelige klassiker Stjernestunder har i mange år været uopdrivelig på dansk, men findes nu i denne nyoversættelse af Lone Østerlind, som en del af Turbines klassikerserie. Langt størstedelen af den tid, som er gået, og de ting, der er sket i verdenshistorien, er aldrig blevet beskrevet af nogen og er gået over i glemslen. Men der findes tidspunkter, det kan være en enkelt dag, en enkelt time eller bare et enkelt minut, hvor noget monumentalt, heroisk eller historisk vigtigt finder sted, og hvor hele verdenshistoriens fokus på dette tidspunkt er på denne hændelse; på denne stjernestund. Stefan Zweigs bog består af tolv spændende og fortællende essays, som hver handler om en stjernestund i menneskeheden historie. Det er historieskrivning, så underholdende gestaltet, som var det en medrivende roman. De tolv stjernestunder er bl.a. Scotts færd til Nordpolen, opdagelsen af nordvestpassagen, Händels komposition af ”Messias”, Waterloo og opdagelsen af El Dorado.

Landskabet kan byde på store oplevelser og rummer spændende historier fra vores fortid. Bogen levendegør i tekst, fotografier og tegninger oldtidens Danmark og de mennesker, der boede i landet. Det er historiefortælling for hele familien. Det er fascinerende, at vores lille og intensivt opdyrkede land kan byde på så mange spektakulære steder, fyldt med stemning af uberørthed, historie og magi. En gravhøj er ikke bare en bunke jord, men et monument bygget af tusindvis af græstørv, stablet af en udvalgt gruppe mennesker og efter en nøje tilrettelagt plan. De 72 fortællinger danner en samlet historie om perioden fra rensdyrjægerne kom til landet lige efter istidens slutning omkring år 11.000 f.v.t. og frem til vikingekongernes statsdannelse omkring år 1000.

Hvem slog min far ihjel er en selvstændig opfølger til Færdig med Eddy Bellegueule. Da Louis møder sin far igen efter fem år, er faren en nedbrudt og knækket mand. Med udgangspunkt i en række barndomsnedslag reflekterer Louis over farens liv, fra fødsel til social død. Det er en historie om en søn og en far, der ikke kan finde ud af at tale sammen, men også en historie om en mand fra underklassen, som vi ellers kun sjældent møder i litteraturen. Og det er frem for alt en kollektiv historie – en refleksion over måden politikere og deres beslutninger påvirker vores kroppe. Hvem slog min far ihjel er en gribende og hårdtslående bog, på en gang en uforbeholden kærlighedserklæring og et rasende anklageskrift mod de navngivne politikere, der med deres økonomiske politik har gjort tilværelsen utålelig for Frankrigs allerfattigste. Pressen skriver: »Édouard Louis har et syleskarpt blik. Han kan springe fra en barndomserindring til en samfundsanalyse i et enkelt afsnit… Hvem slog min far ihjel er et vidne om, hvordan politiske beslutninger påvirker nogle specifikke kroppe frem for andre.« – Information »Det særlige ved Louis som forfatter er, at det altid overskrider den rent selvbiografiske historie: Han skriver altid også en større historie… Den personlige og den politiske historie hører sammen, den uofficielle og den officielle, den lille og den store, selvbiografi og sociologi… Det er virkelig godt.« ***** – Politiken »Den lille roman er en nænsom afdækning af sønnen som barn, de ømme øjeblikke, som ikke passer ind i fortællingen om ren antagonisme mellem far og søn… Louis udfolder nuancerne med ubesværet litterær selvsikkerhed.« – Weekendavisen »Gennem fortællingen om den fra hinanden faldende farkrop fortæller Louis om et politisk system, der tilgodeser en herskende overklasse og insisterer på at vise os ’den kategori af mennesker som politik forbeholder en tidlig død.’« – LitteraturNu.dk »En skarp og præcis roman, som med sine nedslag i en ung mands opvækst tegner et billede af, hvor meget vi er præget af vores opvækst og forholdet til vores forældre, og som også stiller skarpt på de konsekvenser politiske beslutninger kan have for det enkelte menneske.« – Lektørudtalelse

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle.Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen? ANMELDELSER"Jan Werner Müller tegner et fabelagtigt panorama over de intellektuelle og magtgriske kræfter, der formede den styreform, der i dag hævder sig som den mest retfærdige." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken "Den hidtil bedste bog om moderne europæisk politisk idehistorie er udkommet på dansk. " – Dagbladet Information "En interessant og oplysende gennemgang af demokratiets udfordringer og kriser i det 20. århundrede" – Per Stig Møller, Flensborg Avis "En beundringsværdig, grundig og vidtfavnende bog" - Jürgen Habermas "Et imponerende overblik over det 20. århundredes europæiske politiske tænkning" - Financial Times "Der er ikke et eneste kapitel af det 20. århundredes europæiske politiske tænkning, der ikke er oplysende analyseret i denne overlegent skrevne, klart argumenterede og usigeligt engagerende bog." - International Affairs OM FORFATTERENTysk idehistoriker og professor i politisk teori på Princeton University. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest Hvad er populisme? (2016).

Krigen indeni er en rejse gennem den ukrainske revolution og krig fortalt gennem tre personer, der på hver sin måde hvirvles ind i den blodige konflikt, som stadig hærger i Østukraine. Den beskriver, hvad der sker med mennesker, når en krig kryber langt ind under huden på en – og bliver en del af ens liv og skæbne. Anna er en 42-årig ukrainsk husmor fra Kiev, der arbejder i sin mands parfumefirma, da revolutionen for alvor bryder ud på Majdanpladsen og i hovedstadens gader i februar 2014. Hendes kald bliver nu at tilslutte sig de tusinder af frivillige ukrainere, som støtter Majdan-aktivisterne i deres kamp for at blive en del af Europa. Den 19-årige jurastuderende Bogdan vælger en ganske anden vej. Han bliver kriger. Drevet af et håb om at omstyrte det ukrainske samfund og Ruslands dominans i landet melder han sig ind i en højreorienteret milits, der kæmper i forreste linje ved fronten i Østukraine. Matilde Kimer (f. 1980) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2007. Hun startede med at læse russisk i Skt. Petersborg i 2002 og har siden videreuddannet sig både i Danmark og Rusland. Siden 2009 har hun dækket Rusland og de tidligere sovjetstater som korrespondent for DR. I 2015 vandt hun DR’s Sprogpris, mens hun året før modtog en pris for ’Årets reportage.’Vinder af Den Berlingske Fonds Journalistpris 2017

Sig navnet Israel, og man tænker straks: uløselig konflikt med palæstinenserne, ulovlige bosættelser eller de ultraortodokses voksende politiske indflydelse. Hvorfor tænker man ikke moderne demokrati og multikulturel velfærdsstat, historisk knudepunkt og vigtig aktør i verdenssamfundet? Den toneangivende israelske forfatter og journalist Ari Shavit gør en række nedslag i historien fra slutningen af 1800-tallet til vore dage. Ved at trække på sin egen familiehistorie, interviews, dagbøger og historiske dokumenter spinder forfatteren en levende, spraglet og personlig fortælling med plads til alle de paradokser og modsætninger, som Israel er gjort af.Vi møder forfatterens oldefar, en britisk zionist, som i 1897 besøgte Det Hellige Land og forstod, at her ventede en gylden fremtid for hans plagede folk. Vi møder den unge idealistiske jødiske landmand, der i 1920 købte jord af sin arabiske nabo for at dyrke de Jaffa-appelsiner, der skulle blive et solidt fundament under Palæstinas og senere Israels økonomi.En skæbnefortælling trækker lange, dybe spor helt op i vor tid: En palæstinensisk ung mand blev i 1948 fordrevet permanent fra sit hjem i Lydda af de zionister, derudråbte staten Israel som idealstat. Efter Anden Verdenskrig bed en holocaustoverlever tænderne sammen og prægede sine børn til at tage lederskab i den nye stat. Fra udvikleren af det ambitiøse atomvåbenprogram i 1960’erne over de tidlige religiøse bosættere i 1970’erne til dagens sekulære, tolerante og festglade minoritetsgrupper i Tel Aviv. MIT FORJÆTTEDE LAND kaster lys over en nation i permanent eksistentiel krise. På engageret og afbalanceret vis udfordrer forfatteren den læser, der ikke søger de hurtige svar og meninger, men et nuanceret og sammensat billede af landet, som formår at fascinere så dybt og vække så stærk modstand. De forfulgte jøder fandt fred i Israel. Findes der mon også en vej til fred i Israel? Igen venter et overraskende svar. Om forfatteren Ari Shavit er født og opvokset i Israel og har læst filosofi . I 1990’erne var han formand for en israelsk menneskerettighedsorganisation. Siden 1995 har han været toneangivende skribent på den moderat venstreorienterede avis Haaretz og tv-kommentator. MIT FORJÆTTEDE LAND er udkommet i en række lande verden over.

»Jenny Holm« var et kendt navn under besættelsen. Kvinden bag dæknavnet, Anna Marie Christensen, opererede som en af Gestapos mest frygtede agenter fra Staldgården i Kolding. Under adskillige aliasser charmerede hun sig ind på de mennesker, hun ønskede at udnytte, en evne hun brugte lige flittigt i nazistkredse, blandt modstandsfolk og kommunister og – da krigen lakkede mod enden – over for de allierede, som hun angav sine gamle nazistvenner til. Efter retsopgøret og nogle års afsoning formåede hun at skjule sin nazistiske fortid for omverdenen – inklusive de mænd, hun giftede sig med – og hun skabte sig en helt ny identitet og en strålende karriere i København som kendte menneskers yndlingshealer.

Grave, skatte og ofringer i moser er alt sammen efterladte spor fra dem, som var her før os. De er små brikker i et stort puslespil, som i sidste ende giver os et billede af den ældste historie for den lille plet på jorden, som vi i dag kalder Danmark. Gennem arkæologi og historie er vi kommet tættere på vores egen urtid – og de seneste årtiers naturvidenskabelige forskning har på mange måder revolutioneret vores viden om fortiden. Foruden overblikket over vores forhistorie er Urtid også en fortælling om menneskets udvikling og samspil med den natur, vi lever i, og som til alle tider har formet vores måde at være i verden på. I bogen har Jeanette Varberg desuden et vågent øje for kvindernes rolle som andet og mere end dem, der føder børn i skyggen af mændene.Jeanette Varberg (f. 1978) er arkæolog, forfatter og inspektør ved Nationalmuseet. Forfatter til bl.a. Viking – Ran, ild og sværd (2019) og Den fjerde rytter – 10.000 års epidemihistorie (2020). Hun er blevet hædret med bl.a. Rosenkjærprisen, Blixenprisen og Weekendavisens Litteraturpris.

Walter Frentz var en af Hitlers topfotografer, og han kommer til Danmark sommeren 1943 efter ordre fra Føreren. Hans opgave er at dokumentere, hvor langt tyskerne er nået med den såkaldte Atlantvold langs den jyske vestkyst. Men i takt med, at Walter Frentz rejser rundt i et postkortskønt Danmark, bliver Atlantvolden mindre vigtig. For fotografen havner i en af de mest skelsættende måneder i den danske besættelseshistorie: Augustoprøret. Frentz’ billeder er et enestående stemningsbillede af det Danmark, fotografen oplever, og i kontrast til dem står fortællingen om, at det er netop i disse uger, Danmark rammes af folkestrejke i en lang rækker byer, at sabotagen tager voldsomt til, og Danmark nærmer sig den 29. august 1943, hvor regeringen træder tilbage, og samarbejdspolitikken ophører.

Man kan selv gøre en masse for at sikre sig det bedste immunforsvar, viser denne nye guidetil maksimal modstandskraft. ”Hvad kan jeg gøre for at styrke mit immunforsvar?” Det spørgsmål fik læge Pia Norup og cand.scient. i klinisk ernæring Tine Jørgensen igen og igen, da coronaepidemien brød løs i Danmark. Svaret er, at vi hver især kan gøre rigtig meget selv for at sikre os et stærkt og velfungerende immunsystem, som er bedre til at beskytte os mod virus, bakterier og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer. ”Der vil altid være sygdomme, vi ikke kan undgå, ligegyldigt hvor mange vitaminer vi spiser, og hvor sundt vi lever. Det er vigtigt at understrege. Men det er bestemt muligt at højne kroppens beredskab generelt ved skrue op for de indsatser, der styrker immunforsvaret, og ned for dem, der svækker det,” fortæller Pia Norup, kendt fra TV 2- succes’en Kan man spise sig rask og forfatter til bogen Kronisk sund. Pia er ikke blot læge, men også uddannet Functional Medicine Practitioner. Inden for den funktionelle medicin søger man at afdække, hvorfor sygdommene opstår, i stedet for kun at dæmpe symptomerne og har dermed fokus på forebyggelse. Nu har hun sammen med sin kompagnon i Roots Clinic, Tine Jørgensen, skabt en 3-trinsplan, der systematisk bygger immunforsvaret op i løbet af 6 uger. Der er tale om en fuld livsstilsplan med madplaner, lækre opskrifter og træning på alle ambitionsniveauer. Planen omfatter bl.a. også vitaminer, mineraler og andre kosttilskud, som har videnskabelig dokumentation for at styrke immunforsvaret og beskytte mod sygdom.

Omsorgsmanifestet inspirerer, overrasker, forfærder og vækker til eftertanke. Bogen er uundværlig læsning for alle, der har berøring med sårbare ældre. Alle kan skabe verdens bedste plejehjem. Alle steder i verden. Omsorgsmanifestet er bogen til dig, der vil reformere plejehjemmet. Uanset om du er pårørende, medarbejder eller beslutningstager, viser Omsorgsmanifestet en kærlig, ambitiøs og visionær vej i ældreplejen. Omsorgsmanifestet er bygget op om fortællinger og metoder fra hverdagen på det anderkendte demensplejehjem Dagmarsminde. Bogens formål er at inspirere til at løfte ældrepleje op på et højere niveau – med kærlighed og visioner som drivkræfter. Omsorgsmanifestet beretter også om foruroligende oplevelser, der vidner om stilstand og forfald i vores velfærdssamfund – og det kalder på en revolution i vores syn på ældrepleje. Selv de mest svækkede ældre har noget vigtigt at byde på og lære andre mennesker. Uden kærlighed og respekt for de ældre, efterlades vi til et åndeligt afpillet samfund.

Ulv Palnatoke er ikke en mand, der ret gerne bøjer nakken for nogen – hverken Danmarks konge, Harald Blåtand, eller den blodtørstige Otto den Store, der ikke har glemt sit ydmygende nederlag til Palnatoke. Året er 960, og Otto den Store står nu ved Dannevirke med sin enorme hær. Han vil endnu en gang forsøge at kristne danerne eller dø i forsøget – hvilket Palnatoke rigtig gerne vil hjælpe ham med! Harald Blåtand skyr ingen midler i sin indædte kamp for at beholde kongestolen i Jelling og tilkalder Palnatoke for at stå imod Otto den Stores kristne erobringstogt. Er Palnatokes kampgejst, viljestyrke og legendariske temperament nok til at stoppe Ottos korstog og endnu en gang forhindre kristendommen i at krydse Dannevirke? Ja, det må guderne vide! Ulv Palnatoke er som altid i et forrygende fortællehumør i Jernbyrd, der er 4. bind i vikingesagaen om Danmarks fødsel som nation og den spændende fortsættelse til bestsellerne 1000-årsriget, En konges æt og Bastarden. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære – en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

For første gang kortlægges én af de mest kontroversielle - og i dag mindst kendte - affærer i dansk politik i mellemkrigstiden: Udsendelsen af et privatfinansieret militærkorps til kamp mod bolsjevismen i Sovjet i 1919. Dansk Baltisk Auxiliær Corps bestod af lejesoldater og ideologisk motiverede frivillige, som trodsede den officielle neutralitetspolitik og drog i krig med regeringens hemmelige accept. Kampene var uhørt brutale og for mange af de frivillige blev deltagelsen i de baltiske uafhængighedskrige starten på en ny militant aktivisme efter hjemkomsten. Striden om den yderste grænse kom derfor ikke kun til at påvirke de frivillige, men også det danske samfund i tiden op mod og under Anden Verdenskrig. Historiker Mikkel Kirkebæk, tidligere modtager af Weekendavisen Litteraturpris, skildrer i dette illustrerede tobindsværk den danske indsats i Baltikum politisk, militært og sociologisk. Bogen er et resultat af flere års arkivstudier i ind- og udland og baserer sig på et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale. Særligt gennem de mange breve og dagbogsnotater kommer vi helt tæt på de frivillige. Et glemt kapitel af vores historie, der ikke alene prægede samtid og efterkrigstid, men også trækker tråde til dansk sikkerhedspolitik i Østersøregionen i dag.???

En morgen omkring 1989 vågnede østeuropæerne op til en ganske ny og chokerende verden. Berlinmuren var faldet og østblokken brudt sammen. Glæden og optimismen var stor – ikke mindst i Vesten. Men hvordan har de det egentlig i den østlige del af kontinentet, her tre årtier senere? Hvordan lever de millioner af mennesker, der blev født, opdraget og indoktrineret til solidaritet, enhed, nøjsomhed og marxisme i deres nye tilværelse efter kapitalismens triumf? Thomas Ubbesen har med tog og bus rejst til 15 lande i de østlige udkanter af vores kontinent. Han er taget helt ind i stuen hos mennesker, der har gennemlevet historien på nærmeste hold – og som alle har oplevet personlige dramaer fyldt af håb, forundring, forbløffelse, gru og spredte glimt af lykke. Det er menneskene som små brikker i et enormt, politisk spil, det handler om. Folk, der aldrig havde bedt om eller forventet andet end tryghed, fællesskab og lidt varer på hylderne, men som uden varsel blev kastet ud i en helt ny virkelighed styret af blinde markedskræfter, løssluppen grådighed og politisk vanvid. Rejsen går gennem lande og regioner, der den dag i dag er dybt mærket af enorme og blodige begivenheder i det 20. århundrede. Bogen dokumenterer, at der stadig eksisterer en afgrundsdyb kløft mellem os i vest og dem i øst – vores historie tåler ingen sammenligning.

Madeline Millers bestseller om de græske guder og troldkvinden Kirke har solgt 500.000 eksemplarer i USA på mindre end et år. Kirke er efterårets must read for læseren, der både vil underholdes og beriges med viden. Den amerikanske forfatter Madeline Miller har gendigtet den tusindårige legende om troldkvinden Kirke, som var datter af solguden Helios og blev Odysseus’ elskerinde. Kirke er en episk, underholdende og dybt menneskelig roman om solgudens udstødte datter, der sendes i eksil på øen Aiaia som straf for sine heksekunster og her finder sin sande indre styrke. Madeline Millers roman er både en fortryllende roman om en stærk kvindeskikkelse og en underholdende indføring i hele den græske gudeverden.

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. De to første bind udkom i april 2016. Bind 5 indeholder: Ketil Høngs saga. Grim Loddenkinds saga. Pile-Ods saga. Ån Buespænders saga.

Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden? Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn.

Hanne-Vibeke Holst, Ritt Bjerregaard, Anne Linnet og Christine Antorini er fire forskellige kvinder med vidt forskellige tankesæt, der også har levet forskelligt, men alle har de oplevet personlige kriser, modgang og udfordringer. Hver på deres måde har de dog evnet at trække sig selv op ved håret, og hver især har de lært, at vitalitet er noget, man skal arbejde for. Jo ældre man bliver, jo mere må man knokle for at holde sig flyvende. Til gengæld kan det faktisk lade sig gøre! I en åbenhjertig og uhøjtidelig samtale med Gitte Løkkegaard deler de deres erfaringer, tanker og refleksioner om det at blive en moden kvinde over 50 i et ungdomsfikseret samfund. De snakker om arbejdslivet, om kroppen og det snigende forfald. Om seksualiteten, kærligheden, parforholdet, den tomme rede, når børnene er flytt et hjemmefra, om etiketterne ”gammel” og ”ældre” og ikke mindst om døden. Om kunsten at erkende aldringen som et vilkår, i stedet for krampagtigt at fornægte den. Det er her, guldet ligger.

Det er sommeren 1956. Bernie Gunther arbejder under falsk navn som receptionschef på det berømte Grand-Hôtel du Cap-Ferrat ved Den Franske Riviera. Da verdens måske rigeste og måske mest berømte forfatter, W. Somerset Maugham, mangler en fjerde mand til et spil bridge, træder Gunther velvilligt til. Det viser sig hurtigt, at den excentriske Maugham ikke blot vil spille kort, han har også brug for professionel rådgivning i en penibel sag om afpresning.I sit sydfranske skjul forsøger Bernie Gunther at holde fortiden på afstand, men da en gammel fjende og naziforbryder, Harold Hennig, ankommer som gæst til Grand-Hôtel du Cap-Ferrat, begynder det hele at gå skævt. HINSIDES TAVSHEDEN er ellevte fritstående bog i Philip Kerrs prisbelønnede og atmosfærefyldte Berlin Noir-serie. Krigen er slut, men selv i 1956 er freden endnu ikke kommet til kontinentet. Stormagternes kontraspionage spidser til, Sovjetunionen har brintbomben, og spionerne ser hele Europa som deres legeplads." En krimilitterær vinder." ★ ★ ★ ★ ★5 hjerter, Politiken"Bogen er hæsblæsende spændende. (...) Skrevet med britisk elegance og humor." Lektørudtalelse

Vi er i det centrale Paris. I en ejendom med luksuslejligheder beboet af rige familier. Renée portnerske gennem 27 år er vidne til deres overdådige men indholdsløse liv. Udadtil svarer hun godt til den gængse forestilling om en fransk concierge: gammel fed krakilsk og klistret til tv-skærmen fra morgen til aften. Men hvad hendes arbejdsgivere ikke aner er Renée en kultiveret autodidakt levende optaget af kunst filosofi musik og japansk kultur. Med humor og skarphed fortæller hun om ejendommens lejere som nærmest ikke har bemærket at hun eksisterer. Så er der Paloma en usædvanlig tolvårig. Hun er datter af en af de velstående familier et begavet og klarsynet barn som har besluttet at gøre ende på sit liv den sekstende juni hendes trettenårs fødselsdag. Indtil da vil hun blive ved med at opføre sig som alle forventer af en teenager: dyrke sine aldersbetingede interesser passe sin skolegang og være en lydig men genstridig datter. Romanens kapitler veksler mellem de to hovedpersoners fortællerstemmer. Paloma deler sine tanker og dagbog om verdens tildragelser med læseren. Mens Renée fremfører sine observationer med en veloplagt kombination af humor menneskeforstand skarphed og social satire. De lever begge i det skjulte. Først da en velhavende japansk mand flytter ind i ejendommen opdager de hinanden og deres beslægtede

Vidste du at …Antabus blev opfundet af to danske forskere ved ettilfælde?Utroskab engang blev straffet med enten halshugningeller drukning?Danmarks første elektricitetsværk lå i en kælder i Køge?Danmarkshistorien er blevet fortalt masser af gange – ofte med fokus på konger og dronninger, statsministre, krige og økonomi. Men bag den store historie gemmer sig masser af små, overraskende fortællinger, som i lige så høj grad har været med til at skabe Danmark og danskerne.DET VIDSTE DU IKKE OM DANMARK er en fascinerende rejse ind i historiens krinkelkroge – en række skæve og sjove beretninger om alle de glemte begivenheder, der har været med til at gøre os til dem, vi er i dag. Bogen indeholder bl.a. kapitler om vejhistorie, kejsersnit, fester,vindmøller, boliger, idræt, censur, sygdomme, straf, charterrejser og kæledyr, som forhåbentlig vil gøre dig klogere og endnu mere nysgerrig på danskernes historie.

Forsvundet i mørket er niende bind i Elly Griffiths’ populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.I en gammel underjordisk tunnel under Norwich finder man knogler fra et menneskeskelet. Da Ruth Galloway undersøger dem, opdager hun, at de ikke som forventet stammer fra middelalderen. Det viser sig, at de for nylig er blevet kogt og gravet ned. Sagen lander på kriminalkommissær Harry Nelsons bord, og Ruth og Nelson må igen arbejde tæt sammen om en sag, denne gang for at afsløre de mørke hemmeligheder, der gemmer sig under jorden – før det er for sent.

"Evigheden i et siv" er en hyldest til bogen – denne fantastiske opfindelse, der blev lavet til at kunne bære ord og tanker på tværs af tid og rum, og her er muligheden for at tage med på en rejse gennem bogens historie. Langs ruten er der stop ved Alexander den Stores slagmarker og i Pompeji på tidspunktet for udbruddet af Vesuv, ved Cleopatras paladser og ved de første kendte biblioteker. Undervejs forbinder Vallejo klassiske skrifter med den moderne verden og nutidige debatter: Papyrus som kostbart råstof og mobiltelefoner, Sapfo og kvinders litterære stemme, Seneca og politik."Evigheden i et siv" fortæller også eventyret om tusindvis af mennesker, som har sikret bogens overlevelse gennem århundrederne: fortællere, kopister, illustratorer, oversættere, gadesælgere, skriftkloge, spioner, oprørere, nonner, slaver, eventyrere og boghandlere. En smuk beretning om, hvordan vi som mennesker og samfund gennem tiderne er blevet påvirket og formet af bøger.Om forfatteren:Irene Vallejo (f. 1979 i Spanien) har en Ph.d. i klassisk filologi fra universiteti Zaragoza og Firenze. Her, mens hun sad fordybet i gamle skrifter på nogle af Europas ældste biblioteker, fik hun lysten til at skrive "Evigheden i et siv". Irene Vallejo har en ugentlig klumme i El Pais og har skrevet to romaner og to børnebøger, inden hun brød igennem med "Evigheden i et siv", som indtil videre er solgt i over 100.000 eks. i Spanien og til udgivelse i 30 lande.