Bag om Epistler
"HVOR LÆNGE VAR ÆBLET I PARADIS?
Drømmen om at befris
fra sin nærende gren,
suset af barnlig beslutsomhed.
Gøren sig tung på sin mors arm,
gøren sig våd,
slippe ned!
Endelig være sin egen frugt:
Stirrende æble i græsset
Væsen med helt privat
kredsløb og skygge,
paniske kindpletter,
himmelblå iris
spejlende månen i ny og næ -
Muligvis moden
I hvert fald en falden
I hvert fald
en een. "
Lise Sørensen (1926 - 2004), født Louise Nathalie Sørensen, var en dansk forfatter. Lise Sørensen havde sin digteriske debut allerede som 17-årig, da hun fik optaget et enkelt digt i poesitidsskriftet "Vild Hvede". I 1946 udkom hendes første digtsamling "Rodløs", og i 1948 debuterede hun som prosaist med novellesamlingen "Goddag, Lisbeth."
Fra 1956 fulgte en række bøger og digtsamlinger, hvor kvindesag og søstersolidaritet er genkommende temaer.
Vis mere