Bag om Europas uforenede stater
Tilslutningen til EU har ifølge en række meningsmålinger næppe været større end i dag. Men kender vi EU og forskellene på forholdene i EU-landene på et tidspunkt, hvor en række politikere i Europa med den franske præsident Emmanuel Macron i spidsen ønsker et endnu tættere samarbejde? Og vil vi, som også nye EU-kommissærer ønsker det, at det tættere samarbejde bliver udvidet på det sociale- og arbejdsmarkedspolitiske område med ikke kun en mindsteindkomst, men også en mindsteløn?
Journalisten og forfatteren Peder Munch Hansen giver i denne bog et indblik i forskelle mellem og i EU-landene, hvor f.eks. regionerne Prag og Slovakiet i forhold til købekraft hører til de rigeste i hele EU, mens andre regioner i de to lande er tilbagestående, og det veludviklede Frankrig samtidig har de fattigste regioner i EU.Og mens EU-støtte ikke betyder meget for Danmark i forhold til offentlige investeringer, dækker de i en række EU-lande over halvdelen af de offentlige investeringer samtidig med, at landene har en topskat på 10-15 procent. Trods udbredt fattigdom har landene meget lave og få velfærdsydelser, da de kun henter lidt hjem i skatter og afgifter sammenlignet med rige EU-lande.
Peder Munch Hansen, der er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og arbejdede 14 år som journalist i Bruxelles, advarer mod kræfter i EU og ikke mindst Europa-Parlamentet, der ikke kun ønsker Europas Forenede Stater, men en egentlig demokratisk europæisk statsdannelse, selv om de fleste medlemslande har meget lidt erfaring med det, vi forstår ved demokrati og har brugt over 150 år på at opbygge. Debatten om EU’s fremtid vil presse sig på de kommende år, og bogen er et indlæg i den debat og stiller spørgsmålet, om EU ikke bør koncentrere sig om få store spørgsmål og erkende, at der med de i bogen dokumenterede enorme forskelle i EU ikke er én politik, der passer til alle landene, men at fleksibilitet og ”et EU i flere hastigheder” er fremtidens Europa.
Vis mere