Bag om Foran flaget
Foran flaget (1896) handler om truslen fra et nyt supervåben og udgør en tidlig, litterær forudsigelse af tilstande, som verden kom til at kende halvtreds år senere og stadig lever med i dag.
Bogens videnskabsmand og opfinder, Thomas Roch, har sit forbillede i en virkelig person, François Eugène Turpin (1848-1927), en fransk kemiker, der hovedsagelig arbejdede med udvikling af eksplosiver. Et nyt sprængstof baseret på pikrinsyre blev patenteret i 1885 og taget i brug af den franske regering i 1887 under navnet melanit.
Efter at være blevet anklaget for at have solgt sin opfindelse til Det tyske Kejserrige blev Eugène Turpin idømt fængselsstraf. Han blev dog benådet i 1893 efter en kampagne iværksat af dagbladet Le petit journal. Han anlagde derefter sag mod Jules Verne for ærekrænkelse, fordi han havde ladet sig inspirere af sagen mod Eugène Turpin til en af sine hovedpersoner i romanen Foran Flaget.
Vis mere