Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Deniz B. Serinci

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En historisk fremstilling
    af Deniz B. Serinci
    157,95 - 198,95 kr.

    Det kurdiske spørgsmål er igen aktuelt: I syrisk og irakisk Kurdistan har kurderne tiltrukket sig opmærksomhed i kampen mod Islamisk Stat. Irakisk Kurdistan afholdt i september 2017 en folkeafstemning om at løsrive sig fra centralregeringen i Bagdad. Det mundede ud i et ’ja’ på næsten 93 % af stemmerne. I iransk og tyrkisk Kurdistan kæmper kurderne for mere kulturelt selvstyre. Regeringen i Teheran diskriminerer kurderne af to grunde; både fordi de er kurdere, og fordi de er primært sunnimuslimer i det ellers primært shiamuslimske land. Konflikten har også berørt os i Danmark, især på grund af sagen om den kurdiske tv-station ROJ TV og ti kurdiske mænd, der var anklaget for at samle penge ind til Kurdistans Arbejderparti (PKK). Derudover er PKK i Danmark blevet beskyldt for at have likvideret kurdiske kritikere og været indblandet i økonomisk afpresning. Kurdistan – En historisk fremstilling giver en grundig indføring i det kurdiske folks historie inden for de fire store kurdiske områder i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Bogen berører desuden det kurdiske spørgsmål i Danmark. Uddrag af bogen Nu er tiden inde til en bog om kurderne, fordi dette folk spiller en vigtig rolle i konflikten om IS. De fleste ved vel, at vi som Danmark i 2014 vendte tilbage til Irak for at bombe IS. Men det er er mit indtryk, at de fleste ikke ved, hvorfor vi er der. IS’ handlinger i Shingal var i sin tid det, der fik Vesten til at vende tilbage til krig i Irak. Den 8. august 2014 erklærede USA’s daværende præsident, Barack Obama, at supermagten ville gå målrettet efter IS med begrænsede luftangreb for at ”forhindre et potentielt folkemord” på ezidikurderne. Derudover er kurderne også interessante for et dansk publikum, fordi i den hjemlige værdidebat har EU’s eventuelle udvidelse med det muslimske ansøgerland Tyrkiet længe givet anledning til megen debat. Imidlertid synes en stor barriere for dette lands medlemskab at være problemer med menneskerettigheder, navnlig i forhold til den store minoritet kurderne. Om forfatteren Deniz B. Serinci er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet bøgerne Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS) (2015), Tyrkiet 1923-2012 – fra Atatürk til Erdogan (2013) og Slave i Islamisk Stat (2017). Han er desuden redaktør på netavisen JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske Avis.

  • - fra Atatürk til Erdogan
    af Deniz B. Serinci
    197,95 kr.

    Tyrkiet er et land fuld af kontraster. På kanten mellem Europa og Mellemøsten og mellem sekularisering og islam rummer landet historisk, religiøst og samfundsmæssigt en række spændende temaer, der kan danne grundlag for emnebaseret og tværfagligt arbejde på ungdomsuddannelserne.Tyrkiet 1923-2018 giver en nuanceret analyse af landets historie, politik og samfundsforhold. Bogens forfatter begynder med at beskrive osmannerrigets fald, det armenske folkemord og oprettelsen af republikken i 1923. Herefter gennemgår han statsideologien kemalismen, afskaffelsen af sharia og indførelsen af sekularisme, der stadig i dag kan give spændinger i det tyrkiske samfund, bl.a. mellem land og by.Herudover indeholder bogen en række kapitler om de væsentligste temaer i tyrkisk historie og politik: demokratiets vækst i skyggen af de mange militærkup, forholdet til EU og ønsket om medlemskab, Tyrkiet som regional stormagt i Mellemøsten samt ikke mindst undertrykkelsen af de religiøse og nationale mindretal eksemplificeret ved hhv. alevierne og kurderne. Slutteligt kommer et kapitel om Tyrkiets forhold til Syrien og den syriske borgerkrig.Tyrkiet 1923-2018 er skrevet til undervisningen i historie, men kan lige så vel bruges i fagene religion og samfundsfag samt som baggrundslæsning inden studieture til Tyrkiet.Deniz B. Serinci er BA i historie og Tyrkiet-analytiker for Kristeligt Dagblad.Bogen indgår i serien His2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt historieundervisningen i gymnasiet, på hf og hhx. Som supplement til bøgerne i serien findes hjemmesiden his2rie.dk, hvor du finder kildetekster m.m. til hver bog i serien.

  • - – et indblik i Islamisk Stat
    af Deniz B. Serinci
    109,95 kr.

    Denne bog går bag kulisserne hos Islamisk Stat. Den fortæller om IS’ opståen og udvikling, organisationens stærke mediebrug, dens store tilslutning og om verdenssamfundets – herunder Danmarks – indsats mod IS.Forfatteren har rejst i Nordirak og Syrien, hvor han har interviewet overlevende fra IS’ massakrer og fordri­velser. Sammen med disse interview giver han en grundig analyse af det, vi i dag ved om IS.Bogen belyser derudover, hvorfor Vestens – og Danmarks – muslimske unge drager til Mellemøsten for at slås for IS, ligesom den ser på, hvorfor befolkningerne i de erobrede områder i nogen grad støtter op om kalifatet.Med gennemgående cases sætter bogen også fokus på IS’ folkemord på de kurdiske ezidier og på byen Kobane, hvor IS for første gang led nederlag.

  • af Deniz B. Serinci
    137,95 - 252,95 kr.

    Terrorgruppen Islamisk Stat (IS) forfulgte yazidi-mindretallet i Irak i 2014. Det er en forfølgelse, som FN, Tyskland, Holland og andre har kaldt for et folkemord. Danmarks mest eftersøgte terrorist, Basil Hassan, har frihedsberøvet to yazidi-kvinder dernede.Forfatter Deniz Serinci har fået helt unik adgang til femten yazidi-kvinder, der har været sexslaver hos IS. Han har også fået unik adgang til danske Syrienskrigere i fængsler i Syrien, der fortæller om andre danskeres involvering i sexslaveri og forfølgelserne af yazidierne.Emnet er vigtigt, fordi det var IS’ forfølgelse af yazidierne, der fik Vesten – inklusive Danmark – til at gribe ind og bombe terrorgruppen.

  • - En bog om social kontrol
    af Deniz B. Serinci
    94,95 - 157,95 kr.

    Hvad er de bagvedliggende årsager til æresdrab, tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser, forbud mod at have kærester og så videre? Journalist og forfatter Deniz Serinci kender til flere af de ovennævnte ting fra sin egen opvækst og kultur. Derudover har han rejst i flere mellemøstlige lande for at blive klogere på kulturen og prøver med denne bog at besvare ovennævnte spørgsmål.

  • af Deniz B. Serinci
    147,95 - 237,95 kr.

    Hvem er kurderne? Kurderne fra A til Z prøver at besvare spørgsmålet om det store, statsløse folk i Mellemøsten som et opslagsværk. Fra kurdiske sangere, digtere, skuespillere, instruktører til politikere og krigere. Fra historiske begivenheder til religioner, musik og tøj. Kort og godt lidt af hvert om kurderne og Kurdistan.

  • - Aleviernes tro, ritualer og historie
    af Deniz B. Serinci
    117,95 - 167,95 kr.

    Alevierne er Tyrkiets største religiøse minoritet. Alevierne var blandt de første gæstearbejdere i Danmark, der ankom for over 50 år siden, og de har siden været aktive i det politiske liv som medlemmer af byråd og Folketing. Alligevel er alevierne og alevisme som tro relativt ukendt i Danmark. Hvad tror de på? Hvordan har deres situation historisk set været i Tyrkiet? Hvordan er deres politiske situation i Tyrkiet i dag? Det vil denne bog – der er den første om alevisme i Danmark – prøve at besvare.

  • af Deniz B. Serinci
    107,95 kr.

    Den 57-årige kvinde, der ligger død på asfalten en uge. De 34 civile, der bliver dræbt af et tyrkisk luftangreb. Olivenbyen Afrin, der stort set ikke eksisterer mere. Den otteårige pige, der er blevet voldtaget af Islamisk Stat (IS). Mødre, der på 25. år leder efter deres børns knogler. Byen Halabja, der blev giftgasset af Saddam Hussein. Lærerinden Zara, der skal fem år i fængsel, fordi hun underviste i kurdisk. Jina Amini, der blev tævet ihjel, fordi hendes slør ikke sad korrekt. Byerne Sivas og Çorum, hvor folk blev slagtet, fordi de var alevier.Denne digtsamling omhandler de ting, journalist og forfatter Deniz Serinci så, hørte og følte under sine mange rejser i de kurdiske områder.

  • - Digte om kurderne
    af Deniz B. Serinci
    152,95 kr.

    Den 57-årige kvinde, der ligger død på asfalten en uge. De 34 civile, der bliver dræbt af et tyrkisk luftangreb. Olivenbyen Afrin, der stort set ikke eksisterer mere. Den otteårige pige, der er blevet voldtaget af Islamisk Stat (IS). Mødre, der på 25. år leder efter deres børns knogler. Byen Halabja, der blev giftgasset af Saddam Hussein. Lærerinden Zara, der skal fem år i fængsel, fordi hun underviste i kurdisk. Jina Amini, der blev tævet ihjel, fordi hendes slør ikke sad korrekt. Byerne Sivas og Çorum, hvor folk blev slagtet, fordi de var alevier. Denne digtsamling omhandler de ting, journalist og forfatter Deniz Serinci så, hørte og følte under sine mange rejser i de kurdiske områder.Uddrag af bogenEn dag kedede en indsat i Erdoğans fængsel sig.Så gik han ned og spurgte fængselsbibliotekaren:”Har I den og den journalist og forfatters nye bog?””Nej,” svarede bibliotekaren.”Men vi har journalisten og forfatteren.”Velkommen til Erdoğans Tyrkiet.Om forfatterenDeniz Berxwedan Serinci (f. 1985) er dansk-kurdisk journalist, forfatter og foredragsholder. Han er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet en række bøger om kurdiske, tyrkiske og mellemøstlige forhold. Han er jævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om Mellemøsten og islamrelaterede emner.

  • - Et moderat syn på islam ud fra religiøse kilder
    af Ahmed Akkari & Deniz B. Serinci
    147,95 kr.

    Hvad skal bekymrede forældre og kommunementorer svare unge, der har tilsluttet sig organisationer, der i islams navn udtrykker ekstreme synspunkter? Det kommer de to islamkendere Deniz Serinci og Ahmed Akkari med et bud på i denne bog. Hvis den unge person vil rejse til den islamiske stat, så henviser islamiske lærde til, at Koranen jo slet ikke nævner nogen stat, og 100 højtstående islamiske lærde argumenterede i 2014 imod at tilslutte sig organisationen IS’ selvbestaltede stat i Irak og Syrien. Hvis den unge person siger, at han har ret til at angribe ”de vantro”, fordi de håner islam, så henviser de islamiske lærde til, at man i henhold til et koranvers skal ignorere dem og overlade det til Gud at straffe dem på Dommedag. Ergo ingen jordisk straf. Hermed ikke være sagt, at alle andre tolkninger af religionen er forkerte. Men bogen viser andre, mere moderate tolkninger af islam. Uddrag af bogen Ude i verden argumenterer flere islamistiske grupper for, at kalifatet er det perfekte eksempel på et statsstyre, og at de vil tvinge folk til at underkaste sig dens lov. Men Dar al-Ifta, fatwa-komiteen i al-Azhar i Egypten, som er sunniislams traditionelle lærdomscenter, udtaler i en fatwa, at man ikke må tvangskonvertere folk til islam. Det bygger de på flere steder i Koranen: ”Der er ingen tvang i religionen” (al-Baqara, 2;256) og ”Sandheden kommer fra jeres Herre; De, som vil, må derfor tro, og de, som vil, må være vantro!’” (Sura al-Kahf, 18;29). Profeten Muhammed bliver flere steder i Koranen beskrevet som en advarer og budbringer. Om forfatterneDeniz Serinci er journalist og forfatter til flere bøger om Islamisk Stat, IS. Han har rejst i tidligere IS-områder i Syrien og Irak og talt med danske Syrienskrigere. Derudover har han arbejdet med antiradikalisering hos LIU (Leaders for Interreligious Understanding and Counter Extremism), et program, der er støttet af det danske udenrigsministerium. Ahmed Akkari er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. Han har tidligere fungeret som imam i Aarhus og blev kendt under Muhammedkrisen i 2006. Ahmed har taget kandidatfagrække i islamiske studier. Han har fortalt sin historie i bøgerne Min afsked med islamismen (2014) og Mod til at tvivle (2018).

  • af Ahmed Akkari & Deniz B. Serinci
    217,95 kr.

    Hvad skal bekymrede forældre og kommunementorer svare unge, der har tilsluttet sig organisationer, der i islams navn udtrykker ekstreme synspunkter? Det kommer de to islamkendere Deniz Serinci og Ahmed Akkari med et bud på i denne bog.Hvis den unge person vil rejse til den islamiske stat, så henviser islamiske lærde til, at Koranen jo slet ikke nævner nogen stat, og 100 højtstående islamiske lærde argumenterede i 2014 imod at tilslutte sig organisationen IS’ selvbestaltede stat i Irak og Syrien.Hvis den unge person siger, at han har ret til at angribe ”de vantro”, fordi de håner islam, så henviser de islamiske lærde til, at man i henhold til et koranvers skal ignorere dem og overlade det til Gud at straffe dem på Dommedag. Ergo ingen jordisk straf.Hermed ikke være sagt, at alle andre tolkninger af religionen er forkerte. Men bogen viser andre, mere moderate tolkninger af islam.Uddrag af bogenUde i verden argumenterer flere islamistiske grupper for, at kalifatet er det perfekte eksempel på et statsstyre, og at de vil tvinge folk til at underkaste sig dens lov. Men Dar al-Ifta, fatwa-komiteen i al-Azhar i Egypten, som er sunniislams traditionelle lærdomscenter, udtaler i en fatwa, at man ikke må tvangskonvertere folk til islam. Det bygger de på flere steder i Koranen: ”Der er ingen tvang i religionen” (al-Baqara, 2;256) og”Sandheden kommer fra jeres Herre; De, som vil, må derfor tro, og de, som vil, må være vantro!’” (Sura al-Kahf, 18;29).Profeten Muhammed bliver flere steder i Koranen beskrevet som en advarer og budbringer.Om forfatterneDeniz Serinci er journalist og forfatter til flere bøger om Islamisk Stat, IS. Han har rejst i tidligere IS-områder i Syrien og Irak og talt med danske Syrienskrigere. Derudover har han arbejdet med antiradikalisering hos LIU (Leaders for Interreligious Understanding and Counter Extremism), et program, der er støttet af det danske udenrigsministerium.Ahmed Akkari er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. Han har tidligere fungeret som imam i Aarhus og blev kendt under Muhammedkrisen i 2006. Ahmed har taget kandidatfagrække i islamiske studier. Han har fortalt sin historie i bøgerne Min afsked med islamismen (2014) og Mod til at tvivle (2018).

  • Spar 12%
    - Ghaliyas historie
    af Deniz B. Serinci
    43,95 kr.

    Ghaliya er 27 år, da Islamisk Stat lukker sig om byen i det nordlige Irak, hvor hun bor. De militante islamister er særligt ude efter den religiøse gruppe, Ghaliya tilhører: ezidierne. Men det lokale militær trækker sig uden at advare befolkningen, som nu er overladt til sig selv. Ghaliya har det meste af sit liv haft ansvar for sine fire yngre søskende, men Ghaliya og søsteren Markaz mister kontakten til deres tre brødre under en kaotisk flugt. Islamisk Stat skiller mændene fra kvinderne, når de tager fanger. Ezidi-mændene likvideres, mens kvinder og børn udsættes for påtvungen konversion, religiøs indoktrinering, voldtægter og slaveri. Ghaliya og hendes søster tilbringer 285 dage i fangenskab hos flere forskellige IS-krigere, inden det lykkes dem at stikke af.SLAVE I ISLAMISK STAT er historien om en familie og et folk, der spredes for alle vinde under pres fra en af vor tids mest formørkede ideologier.

  • - Indblik i Islamisk Stat
    af Deniz B. Serinci
    227,95 kr.

    »Der er et væld af navne, forkortelser, fløje og konstellationer at holde styr på, men alt i alt er det lykkedes for Serinci at give et overblik over den udvikling, der ligger til grund for IS’ opståen og succes«. 4 stjerner i Jyllands-Posten »Deniz Serincis bog er en god, læseværdig samling af facts og overblik om begivenhederne i regionen. Den gør os klogere på de mange konflikter, hvor historisk og religiøst betingede modsætninger har blandet sig sammen og bidraget til det nuværende kaos«. Mogens Lykketoft, formand for Folketinget og tidligere udenrigsminister »Bogen er absolut vellykket og oplysende […] Jeg vil absolut anbefale denne bog, der kan erhverves for en billig penge«. 5 stjerner i Folkets Avis Bogen går bag kulisserne hos IS. Den fortæller om IS’ opståen og udvikling, organisationens stærke mediebrug, dens store tilslutning og om verdenssamfundets – herunder Danmarks – indsats mod IS. Forfatteren har rejst i Nordirak og Syrien, hvor han har interviewet overlevende fra IS’ massakrer og fordri­velser. Sammen med disse interview giver han en grundig analyse af det, vi i dag ved om IS. Han belyser derudover, hvorfor Vestens – og Danmarks – muslimske unge drager til Mellemøsten for at slås for IS, ligesom den ser på, hvorfor befolkningerne i de erobrede områder i nogen grad støtter op om kalifatet. Med gennemgående cases sætter bogen også fokus på IS’ folkemord på de kurdiske ezidier og på byen Kobane, hvor IS for første gang led nederlag. Deniz B. Serinci er BA i historie fra Aarhus Universitet og journalist fra Syddansk Universitet. Han er samtidig redaktør på den kurdiske netavis jiyan.dk og holder foredrag rundt om i landet om kurderne og Tyrkiet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.