Bøger af Herman Bang

I "Excentriske noveller" er det netop excentrikeren, vi møder – excentrikeren som den, der står uden for det rastløse og overfladiske storbyliv, som Herman Bang forkaster ved at sætte spot på undtagelsesmenneskerne, der ganske vist lever deres liv i storbyen, men ikke på storbyens præmisser.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Herman Bangs essaysamling "Teatret" præsenterer os for nogle af hans samtids største skikkelser på teatrets skrå brædder. Herman Bang havde før sit gennembrud som forfatter forsøgt sig som skuespiller, og hans forståelse og beskrivelse af de succesrige skuespillere giver genlyd af noget, han selv kendte godt: Et forsøg på at udtrykke en stor indre smerte bag maskens skjul.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Akrobaten Fritz er en del af Les Quatre Diables – på dansk De Fire Djævle, en trup af cirkusakrobater, der aften efter aften tryllebinder publikum. Begyndelsen til enden bliver, da Fritz indleder et forhold til en gådefuld overklassekvinde, der hver aften dukker op til forestillingen. Men kvindens kærlighed forpestes af jalousi, for hun er ikke den eneste, der er forelsket i den unge akrobat.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

"Frøken Alice bandede undertiden, når hun var glad. "Åh," sagde hun: "Det er græsseligt, når præstefrøkenen hører det – så hævner hun sig straks ved at melde mig ind i en ny forening.""Skål, kammerjunker," sagde hun.Og med en helt anden stemme, seende ham lige ind i øjnene, sagde hun sagte: "De – De er dog den eneste, kammerjunker, som ikke er latterlig.""Novellerne i "Liv og død" fortæller om ulykkelig kærlighed hos de mennesker, der vælger blindt at følge deres drifter. Samlingen består af:En fortælling om lykkenEn fortælling om elskovEn fortælling om dem der skal døBogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Udvalget omfatter væsentlige, på et par undtagelser nær, hidtil uoptrykte stykker fra Herman Bangs journalistiske virksomhed 1879 til døden 1912. Hovedvægten er lagt på Bang som social reporter og det betyder især på hans journalistik i årene omkring 1880, da han - en ung ukendt mand først i tyverne - grundlagde en helt ny journalistisk form: den opsøgende, personligt farvede sociale reportage.Selv siger han: Journalistikken stillede mig ansigt til ansigt med livets realiteter. Jeg så livsforholdene i deres mangfoldighed, og jeg lærte at kende sværmen af mennesker. Journalistikken udleverede mig stoffet. Hvis dette ikke havde været tilfældet, kunne »Stuk« og »De uden Fædreland« aldrig være blevet til.

Erindringsbogen "Ti år" er blevet kaldt Herman Bangs morsomste bog. Med selvironi og humor fortæller Herman Bang om sit liv som omrejsende skuespiller, forfatter og foredragsholder. Bogen fokuserer på perioden mellem 1877, hvor Herman Bangs forfatterkarriere går i gang, og fortsætter ti år frem til hans "vandreår" i Centraleuropa, som han vender hjem fra i 1887.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

De 11 noveller i "Tunge melodier" er nogle af Herman Bangs tidligste prosaforsøg. Nogle søger tilbage til barndommens uskyldighed, andre udtrykker sentimentalitet og nervøsitet, og endnu andre udforske det erotiske.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

I "Det grå hus" fortæller Herman Bang i romanform om sine studieår i sin bedstefars fornemme hjem i Amaliegade i København. Tonen er en ganske anden end den nostalgiske og varme stemme i "Det hvide hus", der skildrede Herman Bangs barndom i præstegården på Als. Livet i storbyen er noget ganske andet, og det snobberi og den overfladiskhed, der herskede i det fine hjem, kom til at spille en stor rolle for Herman Bangs fremtidige liv og virke som forfatter.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

"Barndomsdage, jeg vil kalde jer tilbage, tider uden nid, venlige tider, jer vil jeg gerne mindes.Min moders fine trin vil lyde gennem lyse stuer, og mennesker, som nu er grå under livets byrde, vil le som de, der ikke kendte deres skæbne. Lad dem, som døde, tale igen med milde stemmer, og gamle sange vil slynge sig gennem mindernes kor."I "Det hvide hus" fortæller Herman Bang i romanform om sin barndom som præstesøn på Als, inden han flyttede til sin bedstefars fornemme hjem i København for at studere. Herman Bangs beskrivelse af sin barndom rummer nogle af hans forfatterskabs med bevægende lyriske partier og viser den ældre indadvendte og desillusionerede forfatter, der lyser op ved mindet om den tid, inden verden – og han selv – gik af lave."Det hvide hus" efterfølges af erindringsbogen "Det grå hus" om Herman Bangs liv i København. Begge bøger kan læses uafhængigt af hinanden.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

"Fra sjælens ukendte egne tilhviskes der os undertiden sælsomme og gådefulde historier.De er hemmelighedsfulde og uhyggelige og de fører os hen, hvor der er halvmørkt, og der hvor vi, med tøvende skridt, kun famler os frem, med udstrakte hænder.Men de tænder tillige usikre og flakkende lys over dybder, som vi ellers aldrig skimter – vore egne sjæles hemmelighedssvangre dyb.Derfor har jeg nedskrevet disse fortællinger."Novellerne i Herman Bangs "Sælsomme fortællinger" drager tankerne hen på Edgar Allan Poes gysere og Fjodor Dostojevskijs psykologiske digtning. Samtidig er novellerne et vittigt, men ondskabsfuldt portræt af den danske provinsmentalitet, der var en yndlingsmålskive for Herman Bang og hans litterære sammensvornes dartpile.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

"Under åget" består af tre noveller, der beskriver hver sin tragikomiske skæbne. Den midaldrende danselærerinde Irene Holm har for længst opgivet drømmen om at blive solodanserinde på Det Kgl. Teater. Til børnenes afdansningsbal et sted i provinsen overtaler de taktløse forældre hende til at give en soloforestilling, og Irene lader sig lokke uden at forestille sig, hvilke hånlige grin disse mennesker er i stand til at regne ned over dem, der tør tro, de er noget...Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Som altid i Bangs produktioner er der en umuskendelig lugt af død over det hele - også når det drejer sig om elskov. Døden og elskoven!

Herman Bangs roman "Stuk" beskriver København i 1880'erne, hvor alt, som titlen antyder, er overflade, humbug og forfald.

Herregården ”Ludvigsbakke” og Kommunehospitalet i København er kulisser for den unge sygeplejerske Ida Brandts forelskelse i Karl Von Eicbaum. I knivskarpe replikker, toneleje og bevægelser skildres borgerskabets diskrete charme, samfundets sociale lag og enlige kvinders vilkår i 1890’erne.

Hvem kender ikke Herman Bangs Tine, Ved vejen, Stuk og andre berømte romaner? Hvem har ikke glædet sig over Irene Holm og En dejlig dag? Måske kan man hævde at Herman Bang har ydet sit allerbedste i sin fornemme novellekunst. I alt fald er det fornem fortællekunst, der fylder denne omnibusbogs mange blade. Den har sit særpræg ved at disse fortællinger ikke har været at opdrive gennem mange år. De store berømte noveller af Herman Bang, de har været udgivet mange gange, men det har været formålet med denne bog at samle de mange fortællinger, som et større publikum ikke har haft mulighed for at få på deres reol gennem flere årtier - hvor mange morsomme, bevægende, opofrende og stille eksistenser, hvor mange rigt detaljerede, skarpt opfattede og livfuldt gengivne situationer oplever man ikke her! HERMAN BANG FORTÆLLERrummer historier fra forfatterens ungdom til hans tidlige død og giver et glimrende billede af forfatterens udvikling, af Herman Bangs syn på livet og sine medmennesker svingende mellem foragt og medfølelse, satire og yndefuld humor. At Herman Bang besad megen humor og munter selvironi fremgår tydeligt af de meget morsomme selvbiografiske skildringer af ham selv som skuespiller og oplæser. Man kan med denne omnibusbog få et værdifuldt supplement til sit Herman Bang kendskab, og man vil komme i selskab med en af dansk litteraturs ypperste stilister og menneskekendere. Herman Bang fortæller er indlæst af Sonja Bjørn Bentzen i 2016 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio

Det er år 1864 og Danmark er i krig med Tyskland. En ung skovrider skal deltage i krigen. Han har sendt sin kone og lille søn væk, og skovridergården er blevet et militærkvarter. Her kommer de sultne og trætte soldater for at spise og hvile. Tine, som arbejder på gården, er en ung pige. Hun forelsker sig i skovrideren, og den forfærdelige krig fører dem sammen.Herman Bang skrev Tine i 1889. Det er en meget realistisk roman. Bang ville vise, hvordan krigen var, og hvad krigens kaos gør ved gode og respekterede mennesker som Tine og skovrideren.

Ytringsfrihed? Herman Bangs debutroman fra 1880 blev beslaglagt som usædelig kort efter sin fremkomst pga. ’dristige scener’, og denne udgave er indlæst efter den beslaglagte originaludgave. Herman Bang omformulerede Håbløse slægter flere gange efter den blev beslaglagt. Håbløse slægter har baggrund nedgangstiden og undergangsstemningen efter 1864 og bygger på den 22-årige forfattersegne smertelige oplevelser og erfaringer i kampen for at finde sig til rette i tilværelsen, efter at barnedrømmen om at blive en stor skuespiller er bristet. Anmeldelse af Håbløse slægter” Håbløse slægter rummer vor litteraturs mest indtrængende analyse af Oedipus-komplekset, dets forudsætninger og virkninger, og giver man Herman Bangs jævnaldrende, Sigmund Freud, ret i at dette kompleks, bindingen til moderen og angsten for faderen, ligefrem er grundstrukturen i følelseslivet, kan man også give Bang ret i at hans helt er en repræsentativ skikkelse.” – Villy Sørensen. ”Håbløse slægter ”er indlæst af Agnethe Bjørn i 1985

Herman Bangs følelse af hjemløshed ligger bag den sidste roman, De uden Fædreland- (1906): Joán, fra øen i Donau, hvor hans danske mor døde i hans barndom, kommer som violinvirtuos til sin mors fædreland, hvor han tror at møde forståelse som kunstner og kærlighed som menneske og skuffes i begge henseender.

"Kritiske studier og udkast", der udkom i 1880, da Herman Bang var 23 år, rummer litteraturkritiske analyser af franske forfattere og skildringer af teatrets skikkelser. Af særlig interesse er Herman Bangs lange og indgående artikel om Ibsens "Et dukkehjem".**Georg Brandes var i de år i Berlin, og før han vendte hjem i 1883, havde Bang etableret sig som den førende litteraturkritiker. Han havde udsendt to vægtige litteraturkritiske artikelsamlinger, Realisme og Realister (1879) og Kritiske Studier og Udkast (1880), som foregreb Brandes' Det moderne Gjennembruds Mænd (1883) og Den romantiske Skole i Frankrig (1882) ved at portrættere de moderne realistiske danske forfattere samlet og introducere de tilsvarende franske. Kritiske Studier og Udkast indeholder også en afdeling „Dramaturgiske Pennetegninger“, som konkurrerede med Edv. Brandes' nyligt udkomne Dansk Skuespilkunst (1880).(Dansk Litteraturs Historie)

Når man vil læse en god gyser eller spøgelseshistorie, så griber man ud efter Edgar Allan Poe, Bram Stokers Dracula, Frankenstein, noget Stephen King eller en bog af Anne Rice. Skal det være dansk, kan man kaste sig over Dennis Jürgensen eller Kenneth Bøgh Andersen. Men Herman Bang? Det ligger ikke lige for, vel?.. Og alligevel udgav han i 1907 en lille samling med tre overnaturlige noveller – Sælsomme Fortællinger. ..de tre historier er ikke uefne, og Herman Bang er ikke bange for at kaste sig over en ny genre, hvor han ‘udforsker vore egne Sjæles hemmelighedssvangre Dyb’ eller det der stiger op af ‘vor Bevidstheds forgiftede Sumpe’..( Sonny Ankjær Sahl, Vangsgaards blog)

Ti Aar’ er essays i krydsfeltet mellem erindringsskitser og fiktion. De skildrer Bangs ”vandreår”, hvor han rejste rundt og i perioder bosatte sig i Centraleuropa. Udgangspunktet er 1877, hvor farfaderen døde, arven slap op og unge Herman måtte skaffe sig et levebrød. Som en sidste desperat udvej forsøgte han sig med at skrive – og således begyndte et af dansk litteraturs mest geniale forfatterskaber!Bogens morsomste indslag er fra Norge og Bornholm. Bang fortæller her med herligt lune og underspillet selvironi om at rejse rundt og forsøge at skabe sig en næringsvej med skuespil, oplæsninger eller foredrag. Det var bestemt ikke nemt og giver anledning til skæve, humoristiske og groteske skildringer. Nyd dem.(Litteratursiden)

Herman Bang udgav kun én digtsamling, og det er ikke som lyriker, han vil blive husket. Men der kan være grund til at læse hans digte, dels fordi de viser, hvilke tanker han gjorde sig, og dels fordi de i deres rimfri, besværgende form kan minde om JP Jacobsen og vise frem til senere digtere som Bodil Bech og Gustaf Munch-Petersen.

Romanen Fædra (1883) behandler motivet med den modne, erotisk krævende kvinde og hendes incestuøse forhold til en stedsøn. En dramatiseret version, Ellen Urne (1885), blev opført på Aarhus Teater.(Dansk Litteraturs Historie)

Liv og Død (1899) rummer et par lykkelige kærlighedshistorier om dem, der hensynsløst følger deres drifter.

Herman Bangs skildring af barndomsårene på Asserballe Præstegård.***"Den skønneste lyriske prosa, Herman Bang har frembragt, findes ikke i hans digte, men derimod i prosabogen Det hvide Hus. Han har i denne mindebog sat sin mor et uforgængeligt monument, bogens lyrik er gennemtrængt af sjæl og har erindringens lange, sukkende og sugende åndedræt. Selv om sproget ikke synger, så hvisker, mumler og stundom nynner det på en egen indtrængende og hemmelighedsfuld vis, og pludselig møder man sætninger der ligesom stønner dumpt og uendeligt sagte af længsel og hjælpeløs hjemve. Ved følelsernes dybde, ved diktionens inderlighed, ved stemningssuggestionens åndeagtige karakter kroner denne sarte, men vægtige bog Herman Bangs produktion i kraft af sin poesis renhed og ømhed. Nægtes kan det ikke at Herman Bangs prosa, som flere slægtled forelskede sig i, gør et udansk indtryk og ofte synes direkte at være overført fra fransk, uden hensyntagen til det danske sprogs ånd og hævdvundne karakter. Man kan heller ikke sige at Herman Bangs stil har stiftet skole. Selv de forfattere der gennem læsningen af hans romaner og fortællinger har indset betydningen af de minutiøse iagttagelser i gengivelsen af virkeligheden, har ikke ladet sig påvirke af hans stil."(Dansk Biografisk Leksikon)

Novellesamlingen "Under åget" fra 1890 indeholder de tre noveller "En dejlig dag", "Irene Holm" og "Frøken Caja"."Irene Holm" regnes for et af Herman Bangs mesterstykker:"Irene Holm ankommer til en lille landsby, og tilbyder der de lokale at gå til danseundervisning. Når Irene Holm ikke underviser, holder hun sig meget for sig selv. Det eneste, der kan få hende til at live lidt op, er nyheder fra Det Kongelige Teater. Når der kommer nyheder fra København, drømmer hun sig tilbage til den tid, hvor hun selv gik på danseskolen. Da det bliver forår I den lille landsby, afholdes der et afdansningsbal, hvor Irene Holm, godt hjulpet af alkohol, optræder med en soloforestilling. Den ender i en katastrofe, som Irene måske, måske ikke forstår. Til sidst rejser hun videre til den næste by." (Novelleforlaget)

Den store novelle Les Quatre Diables eller De fire Djævle fra 1890 er en feberhed fortælling om ulykkelig kærlighed og en jaloux kvinde, der langsomt ædes op af et vanvittigt had. Men vanviddet griber ikke bare den stakkels kvinde, også fortælleren synes at blive opslugt af hadet og hævntørsten. Dette er ikke bare Herman Bangs sidste excentriske novelle, men også den mest excentriske.Det er historien om fire cirkusakrobater, der arbejder under navnet ”Les Quatre Diables”. Akrobaten Fritz, en af de fire djævle, får et forhold til en gådefuld overklassekvinde, der kommer aften efter aften til de fire djævles forestilling. Denne rovdyrslignende femme fatale-figur suger kraften ud af Fritz, og han bliver mere og mere ødelagt af deres forhold.Fra sidelinjen ser akrobatpigen Aimée sin elskede Fritz gå til grunde. Hun er hemmeligt forelsket i Fritz, og også hun bliver fortæret af had og sit eget ødelæggende begær.Det bizarre miljø og den tragiske fortælling om jalousiens ødelæggende væsen gjorde Les Quatre Diables til en af Herman Bangs mest elskede noveller. Denne fascinerende cirkusverden er skildret med en nerve og indlevelse, der sammen med den lumske bang’ske fortæller skaber en gådefuld stemning. Undergangsstemningen ulmer under overfladen fra novellens første sider, og læseren bliver langsomt spundet ind i fortællingens net af jalousi, hævn og det vanvid, der griber Aimée. (Litteratursiden)

"Mikaël" udkom i 1904 og blev i 1924 filmatiseret af Carl Th. Dreyer.***Det er simpelthen den mest lidenskabelige kærlighedshistorie, jeg til dato har læst. Den emmer af seksualitet og jalousi, af længsel og bedrag uden at præsentere en eneste beskrivelse af direkte seksuel karakter!Hovedpersonerne er den store franske kunstner Claude Zoret – ”Mesteren”. Han har adopteret Mikaël, billedskøn, tjekkisk, også maler. Zoret har brugt Mikaël som model i sine monumentale malerier og givet ham berømmelse og luksus, og så svigter, bedrager og forråder Mikaël sin velgører, godt hjulpet på vej af forelskelse i en russisk prinsesse.Romanen er henlagt til Paris, og ”Mesteren” lever her et liv i overflod og har en social position, der er en verdenskunstner værdig; og fremmede nationaliteter og eksotiske navne fra Europas adelskalendere er medspillere, de fleste dog på sidelinjen, når det gælder kærlighedsdramaet.For ingen tvivl om det: romanen drejer sig om en erotisk konflikt, selvom forholdet mellem Zoret og Mikaël er skildret som et far/plejesøn-forhold. Det er åbenlyst, at Zoret er en forladt elskende, der er ved at blive vanvittig af sorg. En far ville normalt ikke blive så ulykkelig over, at sønnen har fået sig en kvinde, så man må forestille sig en homoseksuel forbindelse mellem dem. Det er også klart de mandlige skikkelser i romanen, der lever!Romanen er fyldt med hentydninger og antydninger, men forklaringen er naturligvis at finde i Herman Bangs egen personlige historie. Han er angst, forståeligt, for åbent at vedkende sig sin homoseksuelle tilbøjelighed over for et stærkt repressivt, censurudøvende samfund; siden gør han det dog, men i hans digterværker er homoseksualiteten altid halvt eller kvart forklædt. Og ”Mikaël” er da også henlagt til udlandet for at fjerne mennesker og begivenheder fra det hjemlige, genkendelige miljø.Datidens syn på homoseksuelle var bigot og brutalt; de var forbrydere, over for dem var der frit slag. Gennem hele sit liv led Herman Bang af angst for afsløringer og blev udsat for de mest modbydelige forfølgelser, også efter at han var blevet anerkendt som en betydelig digter. Han var vittighedstegnernes yndlingsoffer og blev kaldt ”Jomfru Hermine Bang” eller ”Frøken Bang”, også hånet af tidens store koryfæ Georg Brandes.(Litteratursiden)

"Rundt i Norge" udkom i Norge i 1892, men udkom først i Danmark i 2013. Den foreligger her i e-bogsudgave.**’Rundt i Norge’ er skildringer og skitser fra oplevelser i Norge. De giver et fint indtryk af, hvordan han med hurtige impressioner kan skildre en stemning, som han siden brugte i sin skønlitteratur. Det er spændende således at være med på et kig bag facaden i hans forfatterskab.Men det er også interessant at få hans indtryk af Norge som ny nation, der er i fuld gang med at skabe en identitet, både kulturelt, sprogligt og samfundsmæssigt. Vi får indblik i det fornemme Trondheim, den dynamiske handelsby Bergen og Kristiania, som på den tid flakser rundt for at finde ud af rollen som hovedstad.Det er Kristiania, som er scenen for en af bogens bemærkelsesværdige tekster, ”Forsøget”, som slår bro mellem datid og nutid: Det litterære landskab anno 2013 handler meget om litteraturen som performance. Bøgerne og teksterne kan ikke stå alene, de må ud i det offentlige rum i uventede sammenhænge og gøres levende ved at inddrage flere forskellige kunstneriske udtryksformer. Det var Bang i fuld gang med allerede i 1891 i Kristiania, hvor han forsøgte at stable et alternativ på benene til de etablerede kunstarter og publikums måde at opleve dem på. Hør blot her:”Læse Lyrik vil Folk ikke; men høre den vil de. Musik vil Verden – Toner – en Vise – Ord, der hurtigt fænger, griber, flagrer bort og efterlader en Stemning” (…) ”Tiden er ikke Bogstavernes, men Ordets og Sangens.”Det er pudsigt, som tendenser kommer igen.(Litteratursiden)

Herman Bangs novellesamling "Ravnene" far 1902 indeholder de to store fortællinger "Ravnene" og "Julegaven"