Bøger af Lena Krogh Bertram

Lena Krogh Bertrams mor og mormor efterlod sig fire små bøger med håndskrevne opskrifter – mange af dem over hundrede år gamle – som fortæller et stykke glemt kulturhistorie. Begge kom fra Fanø, hvis madkultur også afspejles i opskrifterne, men generationsforskellen og deres forskellige livsomstændigheder ses også i deres tilgang til kogekunsten. Mormoren virkede som kogekone i det 20. århundredes første halvdel og excellerede i den gode gamle solide mad, mens moren kom på husholdningsskole på Sjælland og lærte moderne madlavning. Både mor og datters opskrifter fortæller om tidligere tiders madkultur, der var væsensforskellig fra den, vi kender i dag. Det betyder dog ikke, at de blot har historisk interesse. Tværtimod er det udgiverens håb og ønske, at vi i dag genopdager de mange gode retter og selv prøver at sætte dem på middagsbordet derhjemme. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 20 digtsamlinger, 4 bøger om hendes slægt på Fanø og i Himmerland og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

Hunner er en poetisk vandring gennem et indre kvindeligt landskab. Et landskab, der helst skulle være badet i sol, men som alt for ofte ligger hen i mørke.Uddrag af bogenMåne leger solruller overlandskabersluger tidevandefter tidevandhjertegræs med fluer.En sveddråbeløber over hendes store mavemens hun tager barnet i sig igen –et vuggende æg.Hun tager ladegrebskyder sædentilbage i hans skyld.Om forfatterenLena Krogh Bertram (f. 1943) startede i 1980 Lyrik-cafeen i Odense. Hun er uddannet socialrådgiver, men brænder for at skrive, og hun har arbejdet meget med både digte og prosa. Derudover er hun en erfaren oversætter fra engelsk, svensk og norsk til dansk med over 50 værker bag sig.

Der flyver ingen hatte er på samme tid en slægtskrønike og en dybt personlig erindringsbog. Lena Krogh Bertram tager udgangspunkt i sin Fanø-familie og fortæller om dens mange interessante medlemmer. Foruden anekdoterne får vi et enestående indblik i Fanøs folkeliv og de helt specielle lokalsamfund, øen er blevet kendt for.Sideløbende får vi Lena Krogh Bertrams egen livshistorie, og den er ikke altid så idyllisk som den lille Vadehavsø. Hun fortæller ærligt om sit livs nedture med ensomhed, misbrug og psykisk sygdom, der i perioder truer med at ødelægge hende. Men hun er en overlever, og med sin ukuelige optimisme lykkes det hende at håndtere problemerne og skabe en indholdsrig tilværelse.Uddrag af bogen:Det sker umærkeligt, som en film i slowmotion. Vi er en helt almindelig familie, Hans er fængselsbetjent i Nyborg Statsfængsel, jeg arbejder halvdags som kontorassistent. Men så en dag render Hans ind i Mogens K., vores gamle husven. Han er ved at etablere sig i en stor kælder i Odense City. Han sælger sexmagasiner, sexlegetøj og pornofilm, og han smugler spiritus fra Tyskland. Han vil starte massageklinikker. Han har lige et smuglerjob til Hans, det giver godt med penge. Og det ene job tager det næste. Hans siger sit arbejde som fængselsbetjent op, jeg holder op på kontoret.Vi skovler D-mark ind, som jeg veksler i bankerne til danske kroner.Jeg kan se mig selv udefra, i lyseblå, stram buksedragt, gå spidsrod forbi mændene i kælderen, deres bemærkninger, deres blikke. Jeg er tom i hjernen og hjertet. Er fraværende. Gennemsigtig. Min ensomste tid.Om forfatteren:Lena Krogh Bertram (f. 1943) startede i 1980 Lyrik-cafeen i Odense. Hun er uddannet socialrådgiver, men brænder for at skrive, og hun har arbejdet meget med både digte og prosa. Derudover er hun en erfaren oversætter fra engelsk, svensk og norsk til dansk med over 50 værker bag sig.

Der bliver skrevet mange bøger af døtre, der kritiserer deres mødre, men det er sjældent, vi hører om mødre, der kritiserer deres døtre. Det er faktisk ilde set, for mødre skal helst ofre sig selv og være alt for deres døtre – en mor må ikke dyrke sit eget liv, så er hun egoistisk og selvisk. Den tanke gør denne debatbog op med. Lena Krogh Bertram fortæller om de svære mor-datter-forhold, og hun har inviteret seks mødre til at fortælle om, hvad det betyder, når ens datter forstøder en.

Hjertets granit søger bæredygtigt livsmod, men har samtidig både angsten, alvoren og humoren i sig. Samlingen vil gerne tale til mennesker, som har vilje til at se deres liv i en meningsfuld sammenhæng. Den er både indfølt og feminin, hård, men opfordrer også til at prøve at se sig selv indefra og advarer mod stilstand i livet. Her følges eftertanke, glæde og kærlighed hånd i hånd. Uddrag af bogenDer sidder en skytsengel på min skuldervingerne svirper over mit ansigthan har travltmed nye overraskelsernye oplevelserså jeg falder bagoverog ler højtvelsignet værehumor og skytsenglede gør verden rummeligere Lena Krogh Bertram Kærligheder jordens brændstof.Alt, hvad der fårhjertet til at slå,skal ties ihjel.Kærlighedkan ikke tales ud.Det er for dyrebart. Anne Brænder Om forfatterneANNE BRÆNDER er opvokset i Odense. Hun har helt fra barndommen interesseret sig for læsning og dermed for poesi. Hun har tidligere udgivet digtsamlingen Syrisk rose. LENA KROGH BERTRAM er uddannet socialrådgiver. Hun har oversat cirka 70 bøger til dansk fra engelsk, norsk og svensk og har udgivet en lang række digtsamlinger, romaner, slægtsbøger m.m.

Lena Krogh Bertrams 22. digtsamling kredser om livsappetit og begær på den ene side og aldring og tilstundende død på den anden. I et sansemættet, billedrigt sprog slynger det forgangne, levede liv sig sammen med det intense nu, der hvert øjeblik rummer sin egen undergang. Bagtæppet for livsdramaet er altid forfatterens elskede Fanø, der umærkeligt dukker frem af erindringsbillederne fuld af naturens uforgængelige kraft. Alting forgår, kun Fanø består. Uddrag af bogen Vi var et match in heaven tæt på helvedes baggård gnistrede det når vi rørte hinanden kød i mit kød om diglystens milde eksplosion for altid altid. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver. Hun har oversat cirka 70 bøger til dansk fra engelsk, norsk og svensk og har udgivet en lang række digtsamlinger, romaner, slægtsbøger m.m.

Leena Krogh Bertram er født i 1943 Hun er uddannet socialrådgiver, og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. I 1980 startede hun lyrik cafe på Badstuen i Odense. Oversat ca. 70 bøger fra engelsk, norsk og svensk. Lena debuterede i 1981 med Baglæns ind i drømmen på Klitrose.Lena beskriver selv sine digte i Ikke før nu”at se det smukke i forfaldet og døden, at ville livet på trods af alder og sorger, mine digte er det modsatte af ”smalltalk” mine digte er fugle, jeg sætter fri. Da jeg så Teresa Larsens fine illustrationer, vidste jeg straks, at her ville mine digte passe ind, det var fuglene, vingerne, næbbene, æggene, det at være en skal og det at komme ud af skallen og det at kunne flyve...”

I årets Fynbog skal vi høre nærmere om den fynske brunsvigertradition og opleve livet på et kontor i 1960’ernes Odense. Vi aflægger kunstnerisk visit i Kerteminde og besøger bagefter både kro og kirke i Bolbro.Det bliver til herregårdsbesøg på Ærø og til et møde med en ufortjent glemt maler i Nyborg. Vi får også den forrygende historie om den småkriminelle Ørsteddreng, der blev ordenshåndhæver i Amerika, ligesom vi får beretningen om dengang, Frederik 9. kom på uanmeldt besøg hos statsminister Erik Eriksen på slægtsgården i Ringe.Fra Svendborgkanten hører vi om lokalradioernes historie, og tilbage i Odense kan vi slappe af med en kop kaffe i kolonihaven og høre om livet i Haveforeningen Martinsminde. Som dramatisk afslutning får vi lov til at opleve besættelsestidens Odense gennem et par opmærksomme, men skræmte barneøjne.

I denne anden årgang af Fynbogen kommer vi vidt omkring. Der er levende barndomserindringer fra både 1940’ernes Faaborg og 1950’ernes Odense. Vi besøger Ellen Marsvin og Christian 4. på Lundegaard ved Nørre Broby, og i Horne møder vi en vaskeægte helt fra Grevens Fejde. Det bliver også til en skildring af landpostbudenes arbejde gennem 150 år og et møde med en rigtig landsbyoriginal i Hårslev på Nordfyn. Den ældste fynbo, den 10.000-årige Koelbjergkvinde – der måske viser sig at være Koelbjergmanden – får vi også hilst på. I anledning af 500-året for Reformationen kastes der nyt lys over Hans Tausen – ’den danske Luther’ – som viser sig at være adelssøn. På Hagenskov Gods tager Britta Caroc Schall Holberg imod og fortæller om familiens forhold til Fyn. Endelig præsenteres det ældste digt om Fyn af barokdigteren Jens Steen Sehested – et digt, der muntert priser alt fynsk lige fra det gode øl til de smukke landskaber. 12 artikler, der med et rigt billedmateriale fortæller oplysende og underholdende historier om Fyn.

I dette års udgave af Fynbogen skal vi traditionen tro vidt omkring. Vi tager på byvandring i Bogense, besøger et glemt kunstnermiljø i Lindved og hører om, hvordan det var at være førstegangsfødende i Odense i tressernes begyndelse. Vi bliver klogere på Vollsmose Kirke og dens historie, hører om kunstneren Kent Holm og finder ud af, hvordan en rejsende i 1700-tallet oplevede Ærø.Der er barndomserindringer fra Veflinge i tresserne og halvfjerdserne, og beretningen om, hvordan Bertolt Brecht gik i eksil på Sydfyn, er også med. Vi får fortalt om dengang, svenskerne kom til Fyn i 1650’erne, og slutter af med den triste historie om digteren Carl Baggers sidste år i Odense.Bogens ti artikler, der er rigt illustrerede, henvender sig til alle, der har interesse i fynske forhold.

Opskyllet. Skyllet op på tilværelsens bredder som en ting blandt tingene. Skyllet afsted på begærets bølger ind mod hinanden. Skyllet gennem tilværelsen for at se sig opskyllet sent i årene. Men stadig godt gennemskyllet at kunne sige: Jeg er her stadig. Uddrag af bogen Skiller mig ud fra mængden en blå båd ind i en strøm vugges af muslingers sirenesang linen kappes, ankerets rustne greb i sandet skyller mig op mellem forkullet træ og rav krøllede sandormemønstre i mørke, mørke druser. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet femten digtsamlinger og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

Vi – Lena og Pia – slår et vindue op til den folkelige poesibog. Søde, sjove, alvorlige, moralske vers, som piger og drenge, kvinder og mænd skrev til hin­anden mellem 1900 og op til omkring 1970. Vi – og alle I læsere – kan læse versene højt for hinanden, more os over dem og lære af dem. Måske også lade os inspirere til selv at skrive poetiske vers eller låne nogle af de gamle vers og skrive dem til hinanden.Poesibøgernes vers afspejler historiens gang, og vi har sat nogle af tidens historiske begivenheder op over for versene, tiår for tiår. Ind imellem versene har vi skrevet tidsbilleder. Og så er der alle fotografierne, som vi har fundet i vores egne fotoalbums.Lena Krogh Bertram og Pia SigmundOm forfatternePia Sigmundfødt 1940forfatter og fortællerLena Krogh Bertramfødt 1943forfatter og oversætterMed bogen følger Min poesibog, hvor du kan genoplive traditionen og få venner og familie til at skrive en poetisk hilsen, som vil være et minde for livet.

Min mormors billedbog er fortællingen om Lena Krogh Bertrams mormor, Ellen Ende, der levede fra 1879 til 1954. I tekst og billeder får vi historien om fanøpigen, der blev et midtpunkt i familien, og som fik afgørende indflydelse på forfatteren. Foruden den interessante slægtshistorie giver bogen også et indblik i den helt specielle kultur, der herskede på Fanø. Om forfatteren Lena Krogh Bertram (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 14 digtsamlinger og 2 romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

Lena Krogh Bertram har gennem sine senere digtsamlinger stædigt udforsket forholdet mellem livsappetit og aldring, og det arbejde fortsættes i Sats. Begæret dør aldrig, men antager bestandig nye former i takt med livsaldrenes gang. Disse skift registreres med stor præcision i stærke sanselige billeder, der ofte hentes fra naturen. Også det levede liv står centralt. Med en blid melankoli erindres det forgangne, der aldrig mistes helt, for også det skifter form og fornyr sig som begæret. Endelig rummer samlingen en række stærke kommentarer til de store udfordringer, verden i øjeblikket står overfor. Uddrag af bogen Jeg er den nøgne busk uden rødder en hul stængel uden liv men under de visne hinder ligger et skjult forråd og venter på solens brist i blod og vil udfolde sig i brændende snebær. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet tretten digtsamlinger og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

Min Sønderho-slægt er Lena Krogh Bertrams personlige fortælling om sine tipoldeforældre, oldeforældre og morfar, der alle levede på Fanø. Vi hører om livet på Fanø i 1800-tallet og får et indblik i, hvordan livet var dengang. Det er en gammel søfartsslægt, så skibene og havet står helt centralt i fortællingen. Gennem en omfattende samling breve sendt fra forfatterens oldefar til hans ven får vi et unikt indblik i livet som skibsfører i 1890’erne, og så kommer vi også helt tæt på mennesket bag brevene. Bogen er således både en oplysende bog om fortidens livsformer og en nostalgisk rejse tilbage til et lille samfund, hvis lige for længst er forsvundet. Bogen er rigt illustreret. Uddrag af bogen I 1994 fik jeg tildelt en legatbolig, et dejligt skipperhus, ”Digterhjemmet”, i Sønderho på Fanø. Huset havde tilhørt tidligere kulturminister Julius Bomholt, som i sin tid ejede tre huse i Sønderho. Dette hus forærede han som en gave til nordiske forfattere, som kunne komme her et år eller to og få skrivero. Jeg boede der et år, hvor jeg interviewede de gamle i byen, som endnu huskede min oldemor Anne Mortensen og min morfar Morten Hansen Mortensen, og jeg kom meget i arkivet for at samle materiale om min sønderhoske slægt. Her fandt jeg ud af, at der lå en stak breve fra min oldefar, Peder Sonnich Mortensen, som var skibsfører på barken ”Anna” af Sønderho. Brevene var fra ca. 1894-98 og var sendt til hans gode ven, reder og skibsfører, N.H. Brinch, i Sønderho. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 12 digtsamlinger og 2 romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

Denne bog fortæller historien om gården Krogstrupholm i Farsø, Himmerland og om menneskene på og omkring den. Lena Krogh Bertram fortæller slægtens historie fra oldeforældrenes tid, til gårdens sidste beboer på Vesterårupgård døde som 98-årig i 2016. Foruden at være en smuk mindebog om en elsket slægt, er Krogstrupholm også en oplysende bog om livet i gamle dage og en skildring af et samfund, der var helt anderledes end det, vi kender i dag. Bogen er rigt illustreret. Uddrag af bogen Den 28. marts 2016 gik gårdejer Poul Krog, Vesterårupgård, Himmerland, stille bort, 14 dage før han fyldte 98 år. Poul Krog var min fars fætter, og deres mødre var søstre og stammede fra Krogstrupholm, en smuk gård ved Farsø, som i en lang årrække tilhørte mine oldeforældre, Karen og Anders Krogh Nielsen. Poul var den sidste ud af en søskendeflok på fem, Karen, den førstefødte, døde allerede som 27-årig, men de fire ugifte brødre blev alle boende på gården, til de døde. Vi kaldte dem ”Drengene”. Dér stod vi på gårdspladsen, to fætre, en kusine, min søster og jeg. Poul var blevet bisat, nu skulle vi dele boet. Det var en frisk og solrig morgen, alt lignede sig selv. Vi gik ind i stuehuset, ind i en tidslomme på over 100 år. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 14 digtsamlinger og 2 romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

Roman, hvor en kvinde fortæller om epoker i sit liv, hvor hun har udlevet sin krops erotiske krav. Men oplevelserne og eventyrerne er ikke kommet uden en pris og har efterladt ar på sjælen.Lena Krogh Bertram (f. 1943) er en dansk forfatter, der har mere end et dusin udgivelser på sit CV, heriblandt både romaner og digtsamlinger. Hun er uddannet socialrådgiver. Bertram deltager derudover også gerne i den offentlige debat, og bidrager både med kronikker og læserbreve.

Mine udvalgte samlinger af ord markerer Lena Krogh Bertrams 35-års digterjubilæum. Samlingen rummer udvalg fra samtlige digtudgivelser siden debuten Baglæns ind i drømmen fra 1981. Hertil kommer et større udvalg af hidtil upublicerede digte. Uddrag af bogen I dag går bølgerne modsat
 tænder og slukker hvide lys
 fluerne ligger døde i vinduet
 under blåsorte skyer. Der er ståltråd for skoven. Og først med denne hastige morgensol
 ser jeg
 hekseringen mørkt tegnet i græsset
 løbe om et pæretræ. Timerne med lange rivespor i grus
 falder med den hængende rose
 pludselig rød på bordet. Om forfatteren Lena Krogh Bertram (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet tolv digtsamlinger og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

Fyn er fuld af gode historier, som fortjener at blive fortalt. I denne første udgave af årbogen Fynbogen fortæller vi elleve af dem, og vi kommer vidt omkring – både geografisk og tidsmæssigt. Der er den dramatiske fortælling om adelsdamen Anne Holck fra Lohals, der modigt trodser fjenden under Svenskekrigene, men som må lide en barsk død i slottets hundehus. Vi kommer også en tur i fattiggården i Fåborg omkring år 1900, hvor Ellen og hendes familie er endt efter en dramatisk social nedtur. Og så er der portrættet af en af Odenses store sønner Jacob Winsløw, der egentlig skulle have været præst som sin far, men endte som tidens største anatom. Endelig rummer bogen smukke erindringsartikler om at vokse op i gaderne omkring Holmehusvej i Odense og om at gå på Sct. Hans Skole i halvtredserne. Ja, Fyn er rig på historier, så sæt dig til rette, og lad fortællingerne folde sig ud.

Engang var der noget, der hed forvandlingskugler. Et bolsje overtrukket med lag i forskellige farver, der skifter, efterhånden som man sutter på det. Et stykke slik, ja, men måske også en af hverdagens upåagtede metaforer. Den lille kugle drejer i munden og forandrer sig, ligesom den store jordkugle drejer i verdensrummet i en bevægelse af evig skiften. Alting er i en evig forvandling, som ingen kan standse. Vi må bare dreje med.Lena Krogh Bertrams digte følger forvandlingskuglens bevægelser og skift i stort og småt. Jegets mange skift gennem tilværelsen, livsaldrenes bevægelser. Naturens utrættelige skabelse og tilintetgørelse i hvilken mennesket spejler sin egen foranderlighed og forgængelighed. Verdensbegivenhedernes vekslen, der omkalfatrer menneskers velkendte og trygge liv på et øjeblik og sender dem konfuse på vandring hen over den store forvandlingskugle. Uddrag af bogenSolens granatæble rysterrøde bær over træernesom fanger dem og eksplodereri septembers rus af kortere dagejeg selv er i farveskiftog forvandlinget lille rødt bærslynget ud afen stjerne. Om forfatterenLena Krogh Bertram (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 12 digtsamlinger og 2 romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

Det tabte er måske menneskets eneste sande ejendom. Hver dag veksles det intense nu om til skrøbelig erindring, og med årenes gang inddæmmer tabet stadig større arealer af vores livsverden.Denne erfaring løber gennem Lena Krogh Bertrams digte, der uafladelig genbesøger det tabte og forsøger at komme overens med det, at få det til at resonere i det nærværende. Det er ofte smertefuldt at erindre, men det er under alle omstændigheder et intenst og frugtbart arbejde. Af den sørgmodige generindring kryber livserfaringerne nemlig frem fra deres skjul. De fylder ikke blot nuet med melankoli, men tilfører livet en sælsom styrke, giver det et dybere nærvær. Og det er måske kernen i disse digte: en uvilje mod at lade det tabte tilintetgøre os. De indrømmer smerte og sorg en plads, men afviser at give rum til bitterhed og magtesløshed. Måske er det tabte evigt, men paradoksalt nok er det også et levende og givende afsæt for nuet og fremtiden. Uddrag af bogen Et sted sidder en gammel kone og spiller ”Hej Søster” med Trille, og tiden går baglæns ind i drømmen, der er gul og kantet af frihed, stuen vender sig i dansen, omfavner hende, hun kryber, kravler, letter som en fugl over taget i sekunders kredsløb om sig selv og skaber et billede af bevægelse i rummets udspilethed. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 11 digtsamlinger og 2 romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook.

Og er en digtsamling, der handler om at komme overens med sig selv. Om at acceptere sin alder, kampene, refleksionerne, vreden, glæden. Og om at stå ved sine valg og være tro mod sig selv. Når alt kommer til alt, er man sit eget udgangspunkt, så først og fremmest må man lære at elske sig selv. Man kan kalde det positiv egoisme, for kun sådan kan man også elske andre …Uddrag af bogenDet dybeste i hækken bruner nuog bryder gennem det grønneder står mørkemændmed udstrakte, sorte arme og vil udmen selv om de lokker som sirenerselv om deres afsæt er blidtog fuld af omfavnelsergår jeg langsomt i frømed rosens røde forfald og tørre viden.Om forfatterenLENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 11 digtsamlinger og 2 romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook.

Dødszone handler om sorg og tab, men også om at samle sig selv op igen og igen. Ulykker bliver man klogere af, de lykkelige stunder skal man bare nyde. Digtene handler om sanselighed, om åbenhed og lukkethed ud til verden og om en trang til at reflektere over og bearbejde livet for – trods modgang og afsavn – at kunne leve videre.Uddrag af bogen:EngangEngang gik vi ad røde stier,svungne som årer i kød.Bag huset voksede stråenemed hjerter, duske, snerter og kilder.Engang dansede viunder havstorme,langsomt ned i sand,med små muslinger i munden.Dette blå blik fra dig;først nu forstår jeg,Du var min eneste elskede.Om forfatteren:Lena Krogh Bertram (f. 1943) startede i 1980 Lyrik-cafeen i Odense. Hun er uddannet socialrådgiver, men brænder for at skrive, og hun har arbejdet meget med både digte og prosa. Derudover er hun en erfaren oversætter fra engelsk, svensk og norsk til dansk med over 50 værker bag sig.