Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Pernille Pedersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Det raske og det syge nyfødte barn
    af Birgit Peitersen, Ole Pryds & Mette Arrøe
    367,95 - 497,95 kr.

    Neonatologi - Det raske og det syge nyfødte barn er en lærebog og en håndbog til sundhedspersonale på neonatalafdelinger, fødeafdelinger og barselgange. Bogens første kapitler handler om fosterudviklingen, fødslen - den normale såvel som den komplicerede - om præmature og intrauterint væksthæmmede børn og om undersøgelse og ernæring af såvel det raske som det syge nyfødte barn. Herefter følger beskrivelser af en række sygelige tilstande og medfødte lidelser hos barnet med fokus på symptomer, diagnose, behandling og prognose for barnet. Denne 3. udgave af bogen er gennemrevideret og tilpasset de seneste ændringer på området. Der er kommet nye illustrative tegninger og fotos til, som letter forståelsen og gør indlæringen nemmere. Bogen er som tidligere forsynet med et afsnit om lægemidler til nyfødte, ordforklaringer og et omfattende register, som gør bogen brugervenlig. Birgit Peitersen og Ole Pryds er overlæger på Hvidovre Hospitals børneafdeling og Mette Arrøe er speciallæge i pædiatri og neonatologi. Alle tre forfattere har mange års erfaring i arbejdet med nyfødte børn.

  • - Besat og befriet
    af Pernille Pedersen
    317,95 kr.

    Om bogen ”Vendsyssel under besættelsen”:I FORÅRET 2012 blev jeg præsenteret for Pernille Pedersens ønsker og planer om at skrive en beretning om besættelsestiden i Vendsyssel med udgangspunkt i ”Harkengruppen”, hvor hendes morfar var gruppeleder. Siden har disse planer bredt sig som ringe i vandet. Resultatet er dette omfattende og veldokumenterede værk skrevet på baggrund af et meget stort kildemateriale be­stående af officielle skrivelser, dokumenter og korrespondancer samt private breve og erindringer fra ”de 5 onde år”. Her er alt, hvad enhver vendelbo bør have i sin ”bagage” for at kende en mørk og dramatisk del af sin hjemstavns historie. Andre kan roligt læse med om tyskernes grusomheder og undertrykkelse og om kvinder og mænd, der satte hele deres tilværelse ind på at bekæmpe besættelses­magten med alle midler. Det handler om mod, frygt, list, svig, sejre, nederlag, had og glæde. Af Kris Dissing.JEG BLEV for år tilbage kontaktet af Pernille Pedersen, som spurgte, om jeg ville give hende adgang til mit materiale om våbennedkastninger i Vendsyssel, idet hun var begyndt at skrive en bog om besættelsestiden i Vendsyssel. Vel egentligt Harkenområdet i første omgang, men det greb om sig. Jeg gav hende adgang til materialet og har siden fået tilsendt manuskriptet. Jeg synes, at hun har begået en bog, som det store flertal kan blive klogere af at læse. Af Søren Flensted. "Airwar over Denmark"DETTE ER BOGEN om modstandsbevægelsen i Vendsyssel. Ud over mangfoldigheden af faktiske oplysninger og dokumenter gengives her en mængde personlige breve og rapporter, som giver bogen et dybt troværdigt, menneskeligt præg. Dette er historieskrivning, hvor store linjer kombineres med et væld af personlige beretninger om lokale aktiviteter mod den tyske besættelsesmagt i form af illegal presse, sabotage, våbenmodtagelse og kontakt med England og Sverige. Resultatet er blevet et værk, som både i dybde og bredde tegner et rigt facetteret billede af den aktive modstandskamp i Vendsyssel. Af tidligere modstandsmand Knud Christensen.PÅ EGNE vegne giver jeg dette pragtfulde og værdifulde værk de bedste anbefalinger og den største anerkendelse. Ved hjælp af tekst, dokumenter og fine billeder beskriver bogen på en forståelig, indgående og fyldestgørende måde om frihedskampen mod den tyske besættelsesmagt i Vendsyssel. Pernille Pedersen har flittigt, roligt og vedholdende søgt den viden og de arkivalier og kontakter, som er baggrunden for dette fine resultat. Af Annie Langberg, modstandskvinde og kurer i Toldstrupstaben i 1944 og flygtning i Sverige i 1945.Her kan du læse mere: https://www.besaettelsenijylland.dk/Denne bog genudkom i 5. oplag, den 1. august 2021.Copyright © Forlaget Vrejlev. ISBN: 978-87-999924-0-9

  • - Besat og befriet
    af Pernille Pedersen
    297,95 kr.

    Bog om besættelsestiden i Østjylland på baggrund af officielle skrivelser, dokumenter, private breve og erindringer. Med beskrivelser af modtagepladser brugt ved våbennedkastninger til den danske modstandsbevægelse.På omslaget: Besat og befriet - 9. april 1940 - 5. maj 1945. 700 sider med fortællinger fra folk i Østjylland, og på Djursland og Samsø.Indhold: Tyskerne kommer; Det illegale læsestof; Toldstrup, Juncker og SOE; Modstanden spirer; Våbenmodtagning; Jernbanesabotager; Sabotager; Organiseret modstand; Flugtruterne; Hændelser og hverdagen; Schalburgtager, Gestapo, Clearingmord og så Hipo; Stikkere, værnemagere, feltmadrasser; De faldne; Arrestationer, Frøslev og kz-lejre; Flygtninge; Beretninger, historier; Befrielsen; Tiden derefter.Emner: besættelsestiden; den 2. verdenskrig; erindringer; historie; modstandsbevægelsen; modstandsfolk; våbennedkastning; Østjylland; Danmark; 1940-1949For dig som er til lokalhistorie og gerne læser alt om besættelsestiden, er her 700 sider med fortællinger om besættelsen indsamlet fra folk i Østjylland og på Djursland.Beskrivelse: Dokumentarisk historisk bog, som skildrer hverdagen og dagligdagen i Østjylland og på Djursland under besættelsen i tekst og fotos. Bogens historier gengives kronologisk og bogens undertitel er "besat og befriet 9. april 1940 - 5. maj 1945". Her er overskrifter som "Tyskerne kommer", "Det illegale læsestof", "Modstanden spirer" og "Våbenmodtagning". Andre overskrifter er. "Jernbanesabotager", "Organiseret modstand" og "Stikkere, værnemagere, feltmadrasser". Bogen lister og beskriver de forskellige nedkastningspladser i Østjylland og på Djursland. Her skrev den allierede pilot fx om "Modtagepladsen Jebjerg: ”Signallysene på jorden var meget fine og der blev nedkastet 6 containere og 2 pakker fra 600 fods højde. Nedkastningen forløb godt.” Denne bog er nr. 2 af planlagte 6 om de såkaldte "våbenmodtagergrupper" og "nedkastningspladser", som samlede og modtog våben til brug for den danske modstandsbevægelse. Første bog er Vendsyssel under besættelsen 53546714, ligeledes skrevet af Pernille Pedersen.Vurdering: Informationsmættet guf til besættelseshistorisk interesserede, hvor ikke mindst de mange indsamlede dokumentariske vidnesbyrd står stærkt.Andre bøger om samme emne: Der findes ikke andre bøger om østjyske nedkastningssteder, men om en anden landsdel, Vendsyssel, findes Våbennedkastninger.

  • - Besættelsen
    af Pernille Pedersen
    297,95 kr.

    ”Aalborg og det sydlige Nordjylland under besættelsen”er en fyldig bog på 734 sider og i A4 -størrelse. Bogen er i hardcover. Nedkastningschefen Jens Toldstrup skabte distriktsinddelingen af Midt og -Nordjylland i 1944 Bogen handler om selve Aalborg by og egnene nedefter mod Hobro og Randers. Bogens skriveområde bevæger sig langs Limfjorden ude fra Kattegat og over til Nibe Bredning. Et andet distrikt var Hobro by og omegn, der rakte ud til Kattegat. Det var betegnet som distrikt 6a. Hobro. Distrikt 6b. Hobro havde sit udspring lidt vest for Hobro og herfra over til Lovns Bredning. I distrikt 8 er vi inde i Randers by og området syd for Randers til og med Langå. Mod vest strakte det sig over mod Viborgs ydre kanter.MODSTANDSMANDEN KNUD CHRISTENSENS ANMELDER BOGEN: Historie på en anden måde.Her har vi en historieskrivning, som en kvinde af folket, en engageret og myreflittig pensionist uden fagligt autoriseret eller akademisk baggrund, har udført. Det kæmpemæssige kildemateriale er ikke blot det, som historikere med besættelsen som speciale kender til. Officielle og højst uofficielle dokumenter, korrespondancer og beretninger veksler med breve og nedskrevne erindringer fra private arkiver, som sammen med illegale blade, udklip fra aviser og tidsskrifter og et formidabelt billedmateriale danner grundlaget for et folkeligt, historisk værk af sjældent format. Der berettes her grundigt og velinformeret om modstandskampens forskellige og ligeværdige aspekter i form af sabotage, illegal presse, våbenmodtagelse, kampen mod Gestapo, flugtruter og kontakt med England og Sverige, og bag det alt sammen skimter man i Pernille Pedersens monumentale bog de hverdagsmennesker, som skabte udenrigspolitik: tømreren og værftsarbejderen og landmanden, kontoristen og præsten, studenten og fiskeren samt de relativt få tjenestemænd blandt politibetjente og militære officerer, der fra første færd fandt deres plads i modstandsbevægelsen. Og kvinderne, naturligvis. Både de, som var aktive i første linje, og den hjemmefront, som på mange måder skabte grundlag for, at mænds og sønners aktiviteter kunne udfoldes. Uden krigssejlernes indsats og den modstandsbevægelse, som op til den 29. aug. 1943 fremkaldte regeringens officielle brud med besættelsesmagten, og som målbevidst fortsatte kampen, var krigen endt med, at Danmark endegyldigt var blevet regnet som Nazi-Tysklands allierede. Af: Knud Christensen (f. 1925), tidl. modstandsmand og kz-fange.Ingen, absolut ingen bliver lønnet i projektet og et evt. overskud vil blive doneret til: ”Frihedsmuseets Venners Fond” når regnskabet gøres op et år efter den sidste udgivelse, som bliver bind 6.

  • - En lille bog om børn, nærhed og frihed
    af Pernille Pedersen
    157,95 - 273,95 kr.

    En lille bog om børns behov for nærhed og frihed og om alt det, moderne mennesker kan lære af børnene. Genren ligger indenfor selvudvikling og spiritualitet.

  • - del 1
    af Pernille Pedersen
    227,95 kr.

    ANMELDELSE AF: ”Efterkrigstiden om hverdagen 1945-1950”Modstandsmanden, Knud Christensen, anmelder projektet 2023 De monumentale modstandsbøgerMed denne bog om efterkrigstiden i 1945/50 afslutter forfatteren Pernille Ann Pedersen en serie på seks beretninger om modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt i Nordjylland fra 9.april 1940 til 5. maj 1945. Det er et tungtvejende, historisk værk, der her er skabt af en ildsjæl uden akademisk og faglig uddannelse, men med en opbygget indsigt og et engagement, som sætter hendes arbejde i særklasse. Værket er utvivlsomt det største og mest omfattende om modstandsbevægelsen i den nordjyske region. Det er skabt på grundlag af et vældigt kildemateriale af indsamlede og indleverede private arkiver, beretninger og breve samt et væld af datidens dokumenter, illegale blade, tidsskrifter og aviser etc. og dækker modstandskampen i alle aspekter: Våbenmodtagelse, kontakt med England og Sverige, sabotage mod jernbaner og fabrikker, illegal presse, transport af flygtninge m.m. Også kampen mod besættelsesmagtens hæsligste afskygninger i form af Gestapo og SS med dets tortur, mord, vold og terror følges indgående. Ligeledes modstanden mod det officielle Danmarks kollaboration med det tyske regime, som fører til den 29. august 1943, hvor den foranlediget af modstandsbevægelsen og dens folkelige opslutning afbrydes. For mig var det den største og vigtigste dag under besættelsen. Knud Christensen. *03.04.1925.6. klasse på Højene Skole i Hjørring anmelder projektet 2023 I starten af 2023 fik vi elever i 6. klasse en spændende opgave, hvor vi fik muligheden for at skrive til bind 6 i Pernille Pedersens bøger om besættelsestiden. Vi lånte samtidig nogle eksemplarer af ”Vendsyssel under besættelsen”, og det var rigtig spændende læsning. Pernille skriver så godt, at man nærmest lever sig ind i besættelsestiden, og det var meget lærerigt for os at læse om årene, hvor Danmark var besat af tyskerne. Bogen er god, fordi den indeholder mange fortællinger fra personer, der oplevede besættelsen, samtidig med, at der er mange interessante uddrag fra aviser og spændende billeder. De fleste dengang var bange og vidste ikke, hvor længe krigen ville vare, men vi synes, det var sejt og modigt, at nogle danskere gik med i modstandsbevægelsen og bekæmpede tyskerne, så Danmark kunne blive frit. Vi vidste ikke så meget om modstandskampen omkring Hjørring, hvor vi bor, og vi er blevet klogere på besættelsen i Danmark og Vendsyssel. Tak til Pernille og vores lærere Line og Henrik, for at vi må medvirke i bind 6. 6. Klasse, Højene Skole, Hjørring den 4. maj 2023.

  • af Pernille Pedersen
    297,95 kr.

    Bjarne Nielsen Brovst skriver om bogen: Det har været med stor interesse og spænding, jeg har fulgt tilblivelsen af dette storværk om "Det vestlige Nordjylland under besættelsen", et værk, der munder ud i 6 bind på ca. 700 sider hver. Læseren får en indføring i perioden i Nordjyllands historie på en fængslende og medlevende måde. Der bliver åbnet for nye vinkler og detaljer, som ikke tidligere har været samlet på et sted. Tak for det! Jeg har selv skrevet flere bøger om Nordjylland og besættelsestiden, f.eks. om Morten Nielsen, Kim Malthe-Bruun, Kaj Munk, Arne Nielsen m.fl. Jeg har altid næret et ønske om at fortælle og videregive viden om skæbner og en tid, der ikke må glemmes. Derfor en stor tak, fordi jeg blev opfordret til at bidrage lidt til dette storslåede og velredigerede værk! Bjarne Nielsen Brovst, den 18. maj 2021, forfatter, tidl. foredragsholder, tidl. forstander. Kris Dissing skriver om bogen: Her er plads til den gode historie, detaljen og det store overblik. Pernille Pedersen fortsætter i 4. bind om besættelsestidens historie i det spor, som de 3 foregående udgivelser har udstukket. Det er et skatkammer af kildemateriale bestående af officielle skrivelser, dokumenter og korrespondancer samt billeder og et anseeligt antal personlige beretninger, der levendegør og fastholder de vilkår og den dagligdag, som prægede ”de 5 onde år” i Vesthimmerland, Salling, Thy og Hanherred samt på Mors. Vi læser bl.a. om jernbanesabotagen, fortalt af sabotøren selv, føler den fortættede stemning, nervøsiteten og spændingen, når modtagefolkene i mørket venter på flyet, der skal nedkaste containere med våben og andet nyttigt materiel, føler med de 32 fiskerfamilier, der blev evakueret fra Hanstholm til Hirtshals, da Hanstholm skulle være base for vigtige tyske kanonstillinger. Bogen redegør for ledelsesstrategier og ledelsesproblemer, politiets stilling og indsats, de illegale blade, kampen mod Gestapo og den øvrige tyske besættelsesmagt med risiko for at miste livet. Der fortælles om sympatisører og ”tyskertøser”, og dagligdagen med rationeringsmærker og mangel på stort set alt beskrives indgående. Bogen lever i høj grad op til, at det er en fortælling fra nordvestjyderne og Pernille Pedersen til os alle sammen. Du kan læse mere om besættelsestiden på hjemmesiden: ”besættelsen i Nørrejylland”. Jeg er tidligere skoleleder og lærer og har sammen med andre skrevet flere bøger om lokalhistorien i Dronninglund Kommune. Desuden har jeg været engageret i udarbejdelsen af Pernille Pedersens bøger, da jeg er søn af provst Søren Dissing, der var præst ved Vrejlev Kirke i Vendsyssel. Min far var meget aktiv i modstandskampen som delingsfører/overgruppefører, logivært og kontaktperson til den illegale presse. Han deltog aktivt ved nedkastningerne på de lokale modtagepladser og måtte flere gange ”gå under jorden”.

  • - En lille bog om born, naerhed og frihed
    af Pernille Pedersen
    322,95 kr.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.