Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Peter Olesen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Peter Olesen
    128,95 kr.

    En bog om pausens betydning. Tag med Peter Olesen rundt til 40 af hovedstadens stille oaser – områder, hvor man kan søge ly, ro og fred for storbyens larm og travle puls.En metropol som København er nødvendigvis både larmende og fortravlet, det er en del af dens identitet og dens charme. Men derfor kan man alligevel godt indimellem have brug for at søge hen et sted for at puste ud, sætte sig ned og nyde stil heden. Og tage en dyb indånding!Gå med ind i Rådhushaven, Grønnegården, Bibliotekshaven, områderne omkring Sankt Petri Kirke og Christians Kirke, ind i Frederiksberg Have eller Landbohøjskolens Have, kom med i Heerup Haven eller i Østre Anlæg. Mulighederne er mange og ofte overraskende tæt på de områder, hvor byens puls er højest.Peter Olesen viser os rundt til storbyens store og små lommer med ro og fred. Nyd stederne og de pauser, de indbyder til. De er hver især noget helt særligt.Peter Olesen er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger.

  • - Kan bestilles på: 9788702183948
    af Peter Olesen
    248,95 kr.

  • af Peter Olesen
    128,95 kr.

    København er en ægte broby. Her er alle de gamle broer, en lang række nye fra 2000’erne, og flere er på vej. Derfor er det på tide med en status. Broerne i København viser rundt til mere end 25 af hovedstadens utallige broer – over havneløbet og de forskellige kanaler og til en lang række broer inde på land. Både de gamle og de nye. Vi skal over mange steder på gåben, på cykel, i bil eller bus, over vand og over land eller jernbane. Peter Olesen er ikke bange for at sige sin mening: Han roser de nye broer for at lege med lyset, når mørket bryder frem. Og han efterlyser samtidig en bedre skiltning ved den enkelte bro med navn og byggeår. Peter Olesen fortæller med lune og entusiasme om broerne og deres historie. Her er historier og fakta for alle, der elsker at opleve hovedstaden fra nye sider. Bogen er illustreret med Henrik Bjerregravs smukke fotos, der lader os opleve hovedstaden og dens mange broer på kryds og tværs og på alle timer af døgnet.

  • - ved sommerhuset i Vejby Strand
    af Peter Olesen
    184,95 kr.

    Følg Peter Olesen rundt i hans store eventyrhave i Vejby Strand. Bliv inspireret til at give drømmene plads, så du får en vild, anderledes og eventyrlig have.Peter Olesen mangler ikke ord, når han skal beskrive sin store kærlighed: haven ved sommerhuset i Vejby Strand. At have en have er en gave, mener han:»At have en vild have er at have en voksentumleplads, en legeplads, et eksperimentarium, et sted at få afløb for en masse ideer, et sted at afreagere, blive væk, holde sig i form og bevægelse, koble fra, finde ro, falde ned og få godt ondt i ryggen og blive øm og sundt træt i resten af kroppen. Måske ligefrem en gang imellem være så heldig at glemme sig selv og for en stund blive et med naturen«.I bogen fortæller Olesen i tekst og billeder om sommerhushaven, dens brændestabler, gemmesteder, oaser, krinkelkroge, stier, småsøer, havudsigt og selvfølgelig også de 150 rosenbuske.Men det er også en stor opgave at holde en have. Peter Olesen fortæller derfor, hvordan han året klipper og luger og bygger eventyret op, så der altid er noget at gå på opdagelse i.Peter Olesen er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger.

  • af Peter Olesen
    128,95 kr.

    »Findes der træhuse i København?« Det spørgsmål har Peter Olesen fået mange gange, når han har fortalt om hovedstadens bygninger i træ. De fleste tror, at byen kun består af beton, asfalt og mursten. Men træhusene findes, og i bogen her har Peter Olesen fundet over 30 af de allersmukkeste og enkelte af dem, der kunne bruge en kærlig hånd.For det vrimler med træhuse i København og på Frederiksberg. Det er blandt andet kolonnaden på Amalienborg, Pantomimeteatret i Tivoli, Dansepavillonen i Sydhavnen, Navernes hus på Christiania, tårnet i Zoologisk Have, Nordisk Film og tennishallen på Rygårds Allé i Gentofte. Fotograf Henrik Bjerregravs mange dejlige fotos understreger, at træhuse – dem har vi sandelig mange af. Tag med på en lystvandring gennem hovedstaden – denne gang med fokus på træhuse.

  • af Peter Olesen
    88,95 kr.

    Peter Olesen rejser tilbage til sin barndomsby, Holbæk, og tager læseren med på en lystvandring gennem byen ved fjorden, placeret tæt på de to skove Dragerup og Eriksholm. Mange vil måske blive overrasket over, hvor meget godt Holbæk har at byde på.Den man elsker, tugter man. For der er ingen tvivl om, at Peter Olesen elsker den sjællandske købstad, hvor han er vokset op. Og derfor piner det ham så meget mere, når han ser, hvordan kommunen og private af og til restaurerer, renoverer og nybygger på måder, som, han ikke mener, er fornuftige. Men midt i risen må man ikke glemme rosen, derfor denne bog, hvor Peter i tekst og billeder fortæller om alt det, byen kan være stolt over.Gå med en tur ned ad Ahlgade og Klosterstræde, slentr rundt i havnen, nyd skovene, kulturlivet og kunsten og tag et ekstra kig på de mange Bedre Byggeskik-huse, bl.a. centreret omkring Bakkekammen.Peter Olesen er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger.

  • af Peter Olesen
    128,95 kr.

    Tag med på tur i det moderne, det klassiske og det grønne Frederiksberg. Bogen er en guide til en oplevelsesrig gå- og cykelguide til den smukke, rige og meget grønne kommune midt i hovedstaden anno 2023.Journalist og forfatter Peter Olesen er kendt for sine arkitektur- og guidebøger, hvor han i et enkelt sprog og helt nede på jorden både revser og roser den danske arkitektur og byplanlægning. Nu har han kastet sig over Frederiksberg.Bogen guider dig rundt i alle dele af kommunen – fra Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og Frederiksberg Slot over industriområder med nyt liv, villakvartererne og etageejendomme til det grønne og kulturrige Frederiksberg. Peter Olesen er uddannet journalist. Han er forfatter til en lang række bøger, heraf flere om København og Frederiksberg.

  • af Peter Olesen
    128,95 kr.

    Tal stilheden op! Og følg med Peter Olesen rundt i Danmark, når han besøger sine mange stillesteder – fundet og opsøgt gennem et langt liv. Vi har mere end nogensinde før brug for at finde ro og tage et hvil fra hverdagens stress og jag. Peter Olesen fortæller i Mine stillesteder om barndommen ved Holbæks fjord og skove; om sin ungdoms stillesteder på Bornholm og Fyn, om stilhed i storbyen, om sin elskede have i Nordsjælland – og om oplevelsen af stilheden ved Vadehavet.Med Peter Olesen som guide kan du finde ro og overskud ved Dragerup og Eriksholm Skove, Hammerknuden, Vang, Salene, Helligpeder, Boderne, Middelfart, Strib, Fænøsund, Løkkegravene, Fynshoved, Heatherhill, Rudolph Tegners Museum & Statuepark, Salgårdshøj, Ballum og Højer.Vi kommer også med en tur til Olesens favoritdestinationer i udlandet: Paris, Rom og de græske øer, hvor han også har sine yndlingssteder til at samle tanker og finde den fornødne ro.Bogen efterfølger Peter Olesens tidligere bestsellere om stilhed: Stille Odense og Stille København.

  • af Peter Olesen
    128,95 kr.

    Kom ikke her og sig, at det ikke vrimler med stille-steder i Odense ... Bogen her er beviset på, at du altid kan finde et sted at puste ud og fine fornyet energi i Danmarks tredjestørste by.Odense er en storby med en høj puls, og netop derfor er det vigtigt at vide, hvor man kan finde ro og fred midt i byens larm. Her er heldigvis masser af stille oaser, hyggelige baggårde, haver, parker og flere attraktive opholdssteder langs Odense Å.Peter Olesen har udvalgt 25 steder i det offentlige rum og inviterer med Stille Odense på en opdagelsestur gennem Odense. Olesens tekst er illustreret med Henrik Bjerregravs smukke fotos. Bogen viser vej til Kongens Have, en tur langs åen, Klosterhaven, Munke Mose, Løveparken, Byens Ø og meget mere.En bog for alle odenseanere, andre fynboer og Odenses mange gæster.

  • - om at være barn og miste forældre
    af Peter Olesen
    159,95 kr.

    Hvilken betydning har det for et barn, når mor eller far dør? Peter Olesen har i bogen her samlet de mest rørende, barske og personlige historier fra sine tidligere sorg- og savn-udgivelser.4000 børn mister hvert år en mor eller far, nogen endda dem begge. Bogen indeholder bidrag fra 25 kendte og ukendte danskere.En gruppe børn fortæller om at miste, om de følelser, der presser sig på, om berøringsangsten eller hjælpen fra venner, lærere og andre. Felix Peter Venndt, der mistede sin far som 16-årig, siger: »Det er så trist at tænke på, at jeg aldrig mere skal se ham. Alt det der kendetegnede ham, hans karakteristiske grin og hans lune humor«.Signe Rølmer, der var 12 år, da hendes mor døde, fortæller om at savne: »Jeg savner nogen, der siger, at jeg skal komme tidligt hjem, at jeg skal spise ordentligt og drikke min mælk, for det er jo bare et tegn på kærlighed«. Her er også historier fra voksne, der fortæller om at miste som barn. F.eks. fortæller sangerinden Alberte Winding om at føle skyld og skam over sin mors død. Og biskop Lise-Lotte Rebel fortæller om sin vrede mod Gud, da hendes far døde. Bogens redaktør, Peter Olesen, mistede selv sin far som 15-årig og bidrager også med sin egen historie.

  • af Peter Olesen
    95,95 kr.

    I LIVSGLÆDE giver 15 danskere beredvilligt hver deres bud på noget af det dyrebareste i livet, det vi bør skønne allermest på og uophørligt være åbne overfor, livsglæden. Ofte har man hørt folk sige; Du kender ikke til ægte glæde, før du har mærket dyb smerte. Noget er der nok om det. Har man først haft det svært, evner man måske at skønne ekstra på livets gode sider.

  • af Peter Olesen
    148,95 kr.

    Peter Olesen er tilbage: Efter succesen Træhuse i København kommer opfølgeren nu, Træbygninger Danmark rundt, der tager dig med gennem hele landet og dets mange smukke træbygninger.I bogen møder vi skønne farver og mønster, der udsmykker mange af bygningerne, og vi kan nyde noget af det smukkeste arkitektur, som Danmark har at byde på. Den giver inspiration og lyst til at tage på opdagelse ude i landet, og der er rigeligt at tage fat på med de 25 eksempler på danske træbygninger.Peter Olesen (f. 1946) er forfatter og journalist. Siden 1988 har han skrevet og redigeret 67 bøger, mange af dem om København.

  • af Peter Olesen
    128,95 kr.

    KIK NED med Peter Olesen og oplev en fascinerende, fantastisk og stort set ubeskrevet designverden med dæksler, vandløbsriste, afløbsriste, træhulsriste, klinke- og brostensmønstre. Kom også tre eller lidt flere trin ned til butikker, cafeer, restauranter, offentlige toiletter, kirkekrypter og metrostationer.Bogen viser eksempler fra København og Frederiksberg og fra få andre danske byer, store som små. Hver by sit udtryk, sit design, sine designkunstnere. Det samme oplever vi overalt i udlandet.KIK NED og opdag en overflod af smukt og fornemt design – i selskab med Peter Olesen og fotograf Henrik Bjerregrav.

  • af Jesper Jespersen & Peter Olesen
    143,95 - 148,95 kr.

    Hvordan har børnelivet ændret sig gennem de seneste 60-70 år? Det spørgsmål har fået økonomiprofessor emeritus Jesper Jespersen og forfatter og journalist Peter Olesen til at samle deres gamle 'bande' af barndomsvenner fra villavejen i Holbæk for at fortælle om, hvordan de husker årene på Bakkekammen.Børnene fra Bakkekammen er et tidsbillede. Den ser ind i børnelivet i den begyndende velfærdsstat, hvor børn ikke længere skulle tjene i marken eller på fabrikken efter skole. Nu kunne de endelig være børn med masser af venner og fritid. Tiden havde en langt lavere materiel levestandard end i dag, men for børnene handlede det om forudsigelighed, tryghed, venskaber og leg. Så det betød faktisk ikke så meget, om man havde det nyeste penalhus, eller hvilken radiomodel man havde derhjemme.Børnene fra Bakkekammen sætter nutidens børneliv i perspektiv. Den henvender sig til alle, der er interesserede i børneopdragelse og opvækstvilkår, både før og nu. Man vil uden tvivl kunne nikke genkendende til meget i bogen, hvis man er vokset op i samme generation som skribenterne, om man så er vokset op i et villakarter i Næstved, Aalborg eller Kerteminde – eller Bakkekammen i Holbæk.

  • af Peter Olesen
    128,95 kr.

  • af Peter Olesen
    128,95 kr.

    Glas fylder mere og mere i byggeriet i hele Danmark, især i København.Peter Olesen har til denne bog udvalgt 25 glasbyggerier i hovedstaden for at vise læserne, hvor meget glas nu om dage fylder i bybilledet, og hvor meget dette byggemateriale ændrer byens udseende. Tag med på en spændende og overraskende tur gennem et København i glas. Vi kommer blandt andet forbi Botanisk Have, Tivoli, Rådhuspladsen, Nordhavn, Holmbladsgade, Ørestad og Jagtvej.Her uddeles både ris og ros, for ikke alle steder fungerer glasset lige godt, uanset hvor moderne det end er som byggemateriale.Peter Olesen (født 1946) er forfatter og journalist. Siden 1988 har han skrevet og redigeret 66 bøger, mange af dem om København. Gennem årene har han modtaget en lang række priser og legater.

  • - bevar mig vel
    af Peter Olesen
    228,95 kr.

    En genudgivelse af Peter Olesens klassiker og allerførste bog om sin elskede bydel, Valby.Tilbage i 1988, da bogen udkom første gang, var Valby et forsømt hjørne af København, som Borgerrepræsentationen ikke havde skænket en tanke i årtier. Olesen viser i bogen, hvordan Valby tog sig ud som landsby omkring århundredeskiftet, hvordan bydelen stod tæt på forfald i 1980’erne, og hvordan den har formet og udviklet sig gennem årene.Han fortæller om de arkitekter, der har været med til at forme bydelen, om byggeforeningerne, om rækkehuse og villakvarterer, om eventyrhuse og etageejendomme og om de mange porte og indgange til Valby.Meget er sket siden 1988, og heldigvis ser Valby anno 2015 mere velholdt ud. Olesens tekst og de mange illustrationer giver læseren et grundigt indtryk af Valby før og nu. Og med det i baghovedet kan man selv gå ud i bydelen og se hvor meget, der er sket, siden bogen udkom første gang.Peter Olesen er uddannet journalist. Han er forfatter til en lang række bøger, heraf mere end 25 om København.

  • af Peter Olesen
    64,94 kr.

    Høfligheden har trange kår i dagens Danmark. "Hvad har vi gang i her til lands?" spørger forfatteren og debattøren Peter Olesen og kommer ind på egne erfaringer fra besøg på københavnske cafeer og restauranter og i danske butikker.Med humor og glimt i øjet skildrer Peter Olesen den berømte fuckfinger, vores adfærd i trafikken og vores forduftede vaner med at hilse på hinanden og rejse sig for ældre i bussen. Den praktiske, men dødirriterende mobiltelefon, som får lov at forstyrre alt og alle, står også for tur. "Der kan jo slukkes for den," påpeger forfatteren, der ikke selv vil have en mobil.Bogen er et ærligt forsøg på at skabe en vigtig debat om et efterhånden noget vaklende begreb, nemlig: høfligheden.

  • af Birgit Madsen & Peter Olesen
    95,95 kr.

    Bidrag fra 25 ældre fra 56 til 86 år om ensomhedens mange ansigter: ensomhed på grund af fysiske handicap eller vanskelig sygdom, ensomhed grundet kassasion og ringeagtelse eller ensomhed gennem tab, sorg og savn, oftest efter en ægtefælles død, men også ensomheden som et grundvilkår i livet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.