Bøger af Thomasine Gyllembourg

Maria blev i sin pure ungdom forskudt af sin far, der, selvom hun var uskyldig, anklagede hende for at have stået i forhold til en langt ældre mand. Nu lever hun i stor fattigdom som syerske sammen med sine to plejebørn og en ældre kvinde. Da hendes barndomsven, den unge godsejer Adolf, dukker op og forelsker sig hovedkulds i Maria, synes hendes lykke gjort. Men det er ikke så ligetil, for Marias opgør med faderen har efterladt hende med minder, der gør det umuligt for hende igen at knytte sig til en mand.Thomasine Gyllembourg (1773-1856) var en af Danmarks første kvindelige forfattere. Hun var gift med Peter Andreas Heiberg og mor til Johan Ludvig Heiberg, men efter P.A. Heibergs landsforvisning i 1799 søgte hun skilsmisse og giftede sig derefter med sin store kærlighed, den svenske baron Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensvärd. Først som 53-årig begyndte hun, på opfordring af sønnen Johan Ludvig, at skrive. Thomasine Gyllembourg skrev, i modsætning til tidens andre store forfattere, især om 1800-tallets hverdagsliv, og spørgsmål om kærlighed, ægteskab, skilsmisse og moderskab spiller en stor rolle i hendes forfatterskab.

Da den unge teologistuderende Anton møder adelsdatteren Julie bliver han meget betaget af hendes skønhed og elskværdighed. Betagelsen er gensidig, men da Julie tilhører en verden, som Anton aldrig kan, og heller ikke ønsker, at blive en del af, er hun nødt til at vælge mellem sit fornemme liv og sin fattige elsker.Thomasine Gyllembourg (1773-1856) var en af Danmarks første kvindelige forfattere. Hun var gift med Peter Andreas Heiberg og mor til Johan Ludvig Heiberg, men efter P.A. Heibergs landsforvisning i 1799 søgte hun skilsmisse og giftede sig derefter med sin store kærlighed, den svenske baron Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensvärd. Først som 53-årig begyndte hun, på opfordring af sønnen Johan Ludvig, at skrive. Thomasine Gyllembourg skrev, i modsætning til tidens andre store forfattere, især om 1800-tallets hverdagsliv, og spørgsmål om kærlighed, ægteskab, skilsmisse og moderskab spiller en stor rolle i hendes forfatterskab.

Da den unge, smukke Helene, der er vokset op i en velhavende, borgerlig familie, bliver forlovet med en adelsmand, skaber det en vis røre i omgangskredsen, som ikke kan lade være med at diskutere, hvorvidt stand rangerer højere end dyder og god opdragelse.Thomasine Gyllembourg (1773-1856) var en af Danmarks første kvindelige forfattere. Hun var gift med Peter Andreas Heiberg og mor til Johan Ludvig Heiberg, men efter P.A. Heibergs landsforvisning i 1799 søgte hun skilsmisse og giftede sig derefter med sin store kærlighed, den svenske baron Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensvärd. Først som 53-årig begyndte hun, på opfordring af sønnen Johan Ludvig, at skrive. Thomasine Gyllembourg skrev, i modsætning til tidens andre store forfattere, især om 1800-tallets hverdagsliv, og spørgsmål om kærlighed, ægteskab, skilsmisse og moderskab spiller en stor rolle i hendes forfatterskab.

Major Lindal og hans frue, Sophie, har været gift i flere år, da deres ægteskab forstyrres af en ung franskmand, der, med sydlandsk temperament og stor lidenskab, kaster sin kærlighed på Sophie. Da forholdet mellem de to ægtefæller længe har knirket, er det svært for Sophie ikke at lade sig friste af den unge tilbeder …Thomasine Gyllembourg (1773-1856) var en af Danmarks første kvindelige forfattere. Hun var gift med Peter Andreas Heiberg og mor til Johan Ludvig Heiberg, men efter P.A. Heibergs landsforvisning i 1799 søgte hun skilsmisse og giftede sig derefter med sin store kærlighed, den svenske baron Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensvärd. Først som 53-årig begyndte hun, på opfordring af sønnen Johan Ludvig, at skrive. Thomasine Gyllembourg skrev, i modsætning til tidens andre store forfattere, især om 1800-tallets hverdagsliv, og spørgsmål om kærlighed, ægteskab, skilsmisse og moderskab spiller en stor rolle i hendes forfatterskab.

Da den unge, uformuende Fredrik mod en større pengesum får tilbud om at ægte en engelsk adelskvinde, som han ikke skal leve sammen med, skal han ikke betænke sig længe, før han siger ja. Men den smukke Louise viser sig at være hans store kærlighed, og de to må nu finde ud af, hvordan de, trods hendes skinsyge og sindslidende bror, kan komme til at leve sammen som mand og hustru.Thomasine Gyllembourg (1773-1856) var en af Danmarks første kvindelige forfattere. Hun var gift med Peter Andreas Heiberg og mor til Johan Ludvig Heiberg, men efter P.A. Heibergs landsforvisning i 1799 søgte hun skilsmisse og giftede sig derefter med sin store kærlighed, den svenske baron Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensvärd. Først som 53-årig begyndte hun, på opfordring af sønnen Johan Ludvig, at skrive. Thomasine Gyllembourg skrev, i modsætning til tidens andre store forfattere, især om 1800-tallets hverdagsliv, og spørgsmål om kærlighed, ægteskab, skilsmisse og moderskab spiller en stor rolle i hendes forfatterskab.

Castor og Pollux refererer til stjernetegnet "Tvillingerne". Et ungt forelsket par, der af forskellige årsager ikke kan få hinanden, ser en vinteraften dette tegn på himlen og beslutter, at dette skal være deres lykketegn.

Den unge theol Anton Verdahl forelsker sig i Julia, som han møder ved en korsvej, hvor der netop er sket en ulykke. Desværre er hun testementarisk/juridisk forpligtet til at gifte sig med en mand som hun ikke elsker. Værre bliver det, da det viser sig, at denne mand er en af Antons venner.

Den unge kaptajn Walther kommer, ved en ejendommelig fejltagelse, til at fri til den forkerte. Hvad skal han gøre? Bordet fanger. Situationen tilspidses yderligere af, at hans kommende svigerfar, en kammerherre, ser sig bestjålet af sin fuldmægtig. Skal Walther nu træde til og med sin formue redde kammerherren? Nu hænger han virkelig på den......

Det gamle handelshus German & Sønner ledes af to ældre brødre, Georg og Frederik. Oprindeligt var det et skibsværft, men nu driver huset også spekulationsvirksomhed. De har en søn hver, nemlig Frits og Alfred.Frits German er en letsindig type, med hang til spil, men han er en meget dygtig skibskonstruktør. Forholdet mellem familiemedlemmerne er kompliceret, for ikke at sige fjendtligt - huset kommer i svære vanskeligheder.......

Fortælling fra det bedre københavnske miljø i begyndelsen af det 19. århundrede om en ung frue, der fristes til ægteskabsbrud af en charmerende fransk emigrant.Temaet er det kærlighedsløse ægteskab og den skuffede hustrus fascination af hjemmets romantiske franske gæst. Thomasine Gyllembourg trækker på sine egne ægteskabserfaringer, men lader ikke historien ende med virkelighedens skilsmisse, idet det ikke harmonerer med hendes dannelsesideal. Af frygt for at miste sin kone forbedrer ægtemanden sig i stedet, ogThomasine Gyllembourg gentager således sine kønsmæssige krav til både manden og kvinden: kvinden skal anerkendes samt opfylde sin rolle som moder og hustru, og manden skal sørge for de støttende, kærlige rammer.

Een i Alle (1840) er en dybtgående analyse af dels et kvindeligt incestuøst traume, dels et mandligt Don Juan-kompleks. Den lidt kryptiske titel hentyder vel til, at vi alle indeholder det samme.Med sin blanding af didaktik, fantasi, kønsfilosofi og hverdagsrealisme er Thomasine Gyllembourg ikke uden grund blevet kaldt den danske Jane Austen.

Thomasine Gyllembourg, der ikke med urette, er blevet kaldt for "Den danske Jane Austen", behandler her i denne lille roman noget så kontroversielt som en dybtgående analyse af dels et kvindeligt incestuøst traume, dels et mandligt Don Juan-kompleks.

Thomasine Gyllembourg, der ikke med urette, er blevet kaldt for "Den danske Jane Austen", behandler her i denne lille roman noget så kontroversielt som en dybtgående analyse af dels et kvindeligt incestuøst traume, dels et mandligt Don Juan-kompleks.

Forløbet i Mesalliance, 1833, afdækker en svaghed ved den borgerlige dannelse. For problemet var, at det, Thomasine Gyllembourg her kalder »smaa Vaner og antagne Former«, kunne iføres som en »Kjole« – uden at gå i forbindelse med krop og sjæl. Hvordan skulle så en ung borgerpige kunne se forskel på en sand og en falsk bejler, hvordan skulle hun og hendes medsøstre kunne udpege »Grændseskjellet mellem den saakaldte fornemme Verden og den simple eller borgerlige«? I denne som i andre tekster ligger svaret i ét ord: opdragelse. Igen og igen viser Thomasine Gyllembourg, hvad en ufuldkommen, overfladisk opdragelse fører med sig af fordærv, og hun kritiserer især adelens laden stå til i spørgsmålet om børnenes fremtid.(Nordiske Kvindelitteraturhistorie)

I "Ægtestand" (1835) gennemspiller Gyllembourg sin egen skilsmisse og giver dansk litteraturs første realistiske tematisering af den borgerlige kvindes problemer i en isolerede familiesfære. Sophie lider, ligesom Thomasine dengang, under sin ægtemands kulde og tilsidesættelse af familielivet til fordel for samfundsvendte opgaver. Hun bliver lydhør for den franske gæst Sardes' romantiske kurtiseren, og romanen bygger op til det valg, Sophie må foretage mellem sine varme erotiske følelser for elskeren og tomheden i ægteskabet.(Dansk litteraturhistorie 1984)

Titelpersonen i Thomasine Gyllembourgs "Maria" (1839) får sit liv forkrøblet, da hun som fjortenårig bliver forelsket i en voksen mand, der også bliver forelsket i hende. De går rundt i haven med hinanden i hånden, da de bliver overrasket af Marias far, der opfatter situatiionen som et seksuelt overgreb og bliver rasende. Episoden får ødelæggende konsekvenser for Maria, der aldrig senere bliver i stand til at indgå i et normalt forhold til en mand.

Når man læser Thomasine Gyllembourgs "De lyse nætter" fra 1834, skal man lade være med at spørge om sandsynlighed. Man skal betragte historien som et eventyr, hvor alt kan ske. Historien om Frederiks ægteskab med en pige, han aldrig har set før, om hvordan hun forfølges af en incestuøs storebror og bortføres fra Frederik og til denne store overraskelse har fået et barn, da han under dramatiske omstændigheder genser hende og om fattigdom og uventet arv følger ikke realismens slagne landevej. Men det er en historie med spænding og ramasjang, og hvis man kan følge med i svingene, er den stærkt underholdende. Og så er der en uforglemmelig og levende beretning om Københavns bombardement i 1807.

Thomasine Gyllembourgs "Ekstremerne" fra 1835 skildrer modsætninger mellem gudsfornægtelse og dyb tro, mellem virkelig fornemhed og adelens fordomme og mellem før og nu, som når den unge læge Rudolph Hermes møder Elise, som han var forelsket i og skildrede med ordene: "Denne pragtfulde Figur, de glimrende Farver, forhøjede af de kulsorte Haar, de store, smægtende, blaa Øjne! Hvilken Mand, naar han ikke var af Sten og Træ, kunde danse med en saadan Skønhed og ikke blive til Fyr og Flamme" og så ser hende, da hun efter fem års ægteskab med en rig mand er blevet enke, og Hermes har "erkyndiget sig om Elises Sundhedstilstand og ikke uden Møje formaaet hende til at staa op af Sengen og gaa ud i Luften, en Anmodning, der var saa meget mere nødvendig, da Mangel paa Orden og Renlighed i hendes Værelse og ved hendes Person, samt den Omstændighed, at hendes Yndling, den store Jagthund, delte hendes Seng, i Forbindelse med den daværende Sommers hede Temperatur let kunde have farlige Følger for hendes Sundhed." "Ekstremerne" blev ved udgivelsen anmeldt af Poul Martin Møller, der sammenfattende skrev: "I Extremerne hersker en saadan poetisk Harmonie, da alle de enkelte Partier virke sammen til at frembringe den Tilfredshed, hvormed Læseren forlader Skriftets Læsning".

Der sker mangt og meget i Thomasine Gyllembourgs kortroman eller lange novelle "Jøden" fra 1836. Her er forbyttede børn og en voksen mand, der bliver forelsket i pigen Charlotte, der lige er fyldt tretten år, da han første gang ser hende. Men størst indtryk gør titelpersonen, den jødiske købmand Josef Branco, en mild, lærd og menneskekærlig mand, der skildres således: "Enhver, der har kendt Josef Branco, vil vist erindre sig ham som en ualmindelig Individualitet. Paa en ganske besynderlig Maade forenede han forskellige Nationaliteter og modsatte Egenskaber. Han var paa een Gang en driftig Købmand og en dybsindig Tænker. Hele Dagen var han i Bevægelse og beskæftiget med sine Handelsforretninger, om Aftenen derimod overlod han sig aldeles til sine Studier af alle Slags gamle og nye filosofiske og historiske Bøger. I de orientalske Sprog og de fleste europæiske var han stærkt bevandret og havde meget hyppige Besøg og lærde Sammenkomster med flere Videnskabsmænd og især med den daværende Overrabiner, en for sin Lærdom og Liberalitet almindelig bekendt Mand". Branco fortæller selv om sit syn på racistiske fordomme: "Som Dreng blev jeg mishandlet og foragtet; som Voksen rejste jeg Verden rundt og saa dens Herligheder, hvorfra jeg syntes at være udelukket. Jeg besøgte begge Indier; jeg har set Negerslaver; jeg har set Kulørte; jeg har set den Slægt, man kalder Paria, disse forskudte, hvis blotte Berørelse vanhelliger. Jeg kaldte dem Brødre! og Synet af alt dette forøgede min Sjæls bitre Lidelser".Det er bemærkelsesværdigt, at Gyllembourgs skildring af Branco udkom ret kort tid efter de forfærdelige pogromer i 1819. der blev kaldt "Jødefejden" og før Goldschmidts "En Jøde".

Thomasine Gyllembourgs kortroman "Slægtskab og djævelskab" fra 1830 betegnes af Politikens litteraturhistorie som hovedværket i forfatterens første periode. Den er en analyse af en dysfunktionel familie og de manier, der huserer i bevidsthedens dybder. Den gamle etatsråd Haldorf er besat af skyldfølelse og tror, han har myrdet sin bror, fordi han nægtede ham økonomisk hjælp, hvorefter han begik selvmord. Han tror nu at se broderen vandre rundt som genfærd, selv om der i virkeligheden er tale om husets logerende, den splittergale v. Grünau, der går i søvne. Den afdøde brors enke regerer nu i Haldorfs hus. Hun får hysteriske anfald med kramper og styrer på den måde de andre. Haldorf vil sone sin skyld ved at tvinge sin datter Rosine til at gifte sig med den døde brors søn, et helt igennem dårligt menneske, der heldigvis hurtigt dør. Rosine bliver forelsket i en tredje brors søn, Robert, men han vil ikke have hende. Rosine fortæller om sin ulykkelige barndom og afviser den gængse idealisering af barndommen, samtidig med at hun taler om faderens mørke hemmelighed og rugende tungsind

Thomasine Gyllembourg "skildrede den uægteskabelige seksualitet i novellen "Drøm og Virkelighed" (1833), som handler om en ung borgermands dilemma, da han stilles i valget mellem sin "holdte" underklasseelskerinde og den følsomt elskede fra hans egen stand".(Dansk litteraturhistorie 1984)

Thomasine Gyllembourg debuterede først som 53-årig, da hun ville hjælpe sin søn, Johan Ludvig Heiberg, der gerne ville have stof til sit blad Københavns Flyvende Post. Hun opretholdt en streng anonymitet, og hendes noveller og romaner udkom med fællesbetegnelsen "Hverdagshistorier". Disse historier blev umådelig populære, og Gyllembourg udviklede sig mere og mere som forfatter. Hendes skildringer af familieliv og hverdagsproblemer i første halvdel af det nittende århundrede er fortællekunst, der sætter hende ved siden af tidens betydeligste forfattere som Blicher, Hauch og HC Andersen.

I "To Tidsaldre" (1845) sættes revolutionære frihedsidealer overfor guldalderens borgerlige dannelsesidealer. Her tegnes et portræt af endnu en af forfatterskabets madonnafigurer – nemlig Claudine, som trods sin status som forført og forladt enlig mor (set fra et borgerligt perspektiv) forbliver tro mod sine følelser og sin rolle som mor. Claudines revolutionære seksuelle frigjorthed modstilles den nye tids blide og tilbageholdne heltinde, hvis identitet ligger i omsorgen for hjemmet. En identitet, som kvinden desuden ifølge Thomasine Gyllembourg har stor indflydelse på at udvikle. (Litteratursiden)

I En Hverdags-historie har fortælleren i et lidt for sværmerisk øjeblik forlovet sig med en pige, han dårligt nok kender. Det viser sig, at pigen, Jette, er uden alvor i sit væsen og uden husligt talent. Fortælleren er fortvivlet, men hans trofasthed er så stor, at han ikke vil bryde ægteskabsløftet. En dag flytter faderens datter af første ægteskab ind i huset, og hun er alt, hvad Jette ikke er.Thomasine Gyllembourgs kunstneriske gennembrud En Hverdags-Historie fra 1828 kontrasterer to kvindetyper: den uheldige med det overfladiske selskabelige og huslige talent over for den forbilledlige med den dybere personlige dannelse. 

Den purunge uerfarne Mathilde, der har levet et meget beskyttet liv, bliver gift med den noget ældre kaptajn Arlov. Det er et lykkeligt ægteskab - men Mathilde der er helt uvidende om mænds hensigter, og derfor optræder indbydende overfor alle, gør i den grad sin mand skinsyg, hvilket medfører store ulykker.Sidste del af historien er udført som drama, hvori der optræder en kappeklædt skikkelse som et levn fra fortiden.

Vi skriver omkring år 1800 - jøder er paria, men alligevel diskuteres det blandt både jøder og kristne, at bøgerne bør reformeres, da de er skrevet i en tid, da der gjaldt helt andre spilleregler - (aktuelt også idag)Denne vor fortræffelige Branco, er han ikke meget for god til at regnes til den fejge, udannede og dog storsnudede Nation uden Fædreland, som vi kalder Jøder, denne Stat i Staten, som skrumper sammen i sig selv, som barbarisk holder fast på urimelige, modbydelige Skikke, der afsondrer den fra hele den (ivrige kultiverede Verden; som hylder en Religion, der ikke blot tillader, nej, endogså byder sine Bekendere et Bedrageri, en Svig og en Falskhed, som ikke kan bestå med nogen Æresfølelse; et Folk, hvis Latterligheder er blevne Genstand for hele Verdens Spot?Branco svarer:De Kristnes Lære er også langt fra sit rene Udspring. Den Kærlighed, den byder, har visselig ikke sit Hjem blandt dens stolte Bekendere.

Den unge Hermes tager med sin ven Roller på besøg hos en adelig familie på landet, som de ikke har set i flere år. Hermes har været forelsket i en datter af huset, Elise, men hun har i fem år været gift bort til en gammel rig mand, som imidlertid nu er død. Hermes glæder sig til at gense Elise, men hvad har fem års tvangsægteskab dog ikke udrettet - Elise er blevet lad, lettere fedladen men dog stadig smuk, men det værste er, at hun tilsyneladende har mistet livsgnisten.Ikke uden grund er Fru Gyllembourg blevet kaldt den danske Jane Austen, hvilket denne hsitorie i udpræget grad vidner om.Teksten er i lettere grad tilrettet nutidig stavemåde, ligesom der er tilføjet et par forklaringer.

Min elskværdige, unge Læserinde ! Du, som måske har taget denne Bog i Hånden for at adsprede dig fra Tanker, som du næppe tør tilstå dig selv: dig især være denne ­simple Fortælling helliget med en ukendt Vens varme Ønsker for din Sejr!Således afslutter Thomasine Gyllembourg denne lille roman, der handler om ægteskab og utroskab og alt hvad dertil hører.

Ikke uden grund er Fru Gyllembourg blevet kaldt "den danske Jane Austen" - se nu denne lille kort-roman, som indeholder alt hvad man kan ønske sig: kærlighed, intriger, spænding og det hele kulminerer i englændernes bombardement af København 2-2-1807.

Thomasine Gyllembourgs historier udspiller sig i alt væsentligt i det københavnske borgerskab, og hendes interesse samler sig om familien og især om familiestiftelsen. Det viser sig allerede i „En Hverdags-Historie“, hvor fortælleren i et lidt for sværmerisk øjeblik er kommet for skade at forlove sig med en pige, han dårligt nok kender. Da en mere nøgtern forståelse af hende indfinder sig, følger tømmermændene med. Pigen, Jette, er udannet og uden alvor i sit væsen. Det bliver skærende tydeligt, da fortælleren indføres i hendes hjem, som mangler enhver orden og sirlighed, og hvor samtalen evigt forstyrres af morens, Jettes og venindernes alt for store optagethed af deres flitterstads. Huslivets miserable tilstand afsløres af det kaos, der altid råder – også blandt tjenestefolkene, så maden aldrig kommer på bordet i tide og altid på den ene eller den anden måde er blevet ødelagt. Kun faderen, Hr. H., har nogen egentlig alvor og sammenhæng i sit væsen. Fortælleren er fortvivlet, men hans hæderlighed og trofasthed er dog så stor, at han ikke vil bryde det afgivne ægteskabsløfte. Da flytter faderens datter af første ægteskab, den svenske Maja, ind i huset, og hun er alt, hvad Jette og familien ikke er: alvorlig og beskeden uden at være selvudslettende. Maja forstår med sin diskrete indflydelse at påvirke hele stemningen i huset, så alting kommer i en bedre og mere velordnet gænge. Fortælleren forelsker sig voldsomt i hende, og hun i ham, og gennem en række besynderlige handlingsomslag bringes situationen dertil, hvor de to elskende kan få hinanden.(Dansk Litteraturs Historie)