Jøden

Vi skriver omkring år 1800 - jøder er paria, men alligevel diskuteres det blandt både jøder og kristne, at bøgerne bør reformeres, da de er skrevet i en tid, da der gjaldt helt andre spilleregler - (aktuelt også idag)
Denne vor fortræffelige Branco, er han ikke meget for god til at regnes til den fejge, udannede og dog storsnudede Nation uden Fædreland, som vi kalder Jøder, denne Stat i Staten, som skrumper sammen i sig selv, som barbarisk holder fast på urimelige, modbydelige Skikke, der afsondrer den fra hele den (ivrige kultiverede Verden; som hylder en Religion, der ikke blot tillader, nej, endogså byder sine Bekendere et Bedrageri, en Svig og en Falskhed, som ikke kan bestå med nogen Æresfølelse; et Folk, hvis Latterligheder er blevne Genstand for hele Verdens Spot?
Branco svarer:
De Kristnes Lære er også langt fra sit rene Udspring. Den Kærlighed, den byder, har visselig ikke sit Hjem blandt dens stolte Bekendere.