Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Batzer & Co

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mo Yan
    168,95 kr.

    En ung kvinde er på vej til sit bryllup i bærestol. Hun skal giftes bort til brændevinsfabrikantens søn, som er spedalsk. Tre dage efter brylluppet myrdes han. En af de mænd som bar bærestolen bliver hendes elsker. De skaber sig et liv i byen ved brændevinsdestilleriet, omgivet af marker med sorghum, der er det korn som bruges til brændevin og giver folk et levebrød. Men i de turbulente 1920’ere og 1930’ere med fattigdom og bandituvæsen er tilværelsen usikker. Og den største prøvelse udsættes de for da japanerne besætter landet og hver dag bliver en kamp for at overleve.Mo Yan fik sit store gennembrud med romanen De røde marker (1987). Under Kulturrevolutionen vender en ung mand tilbage til sin hjemby efter ni års fravær og mindes sin families stormfulde historie. Bedstefaren var en nådeløs kriger og bandeleder, bedstemoren en viljestærk guerillakæmper som lod sig forføre på sorghummarken på vej til sit arrangerede bryllup. Og sønnen – fortællerens far – fulgte sin far som væbner og lærevillig elev fra han var femten år. Der spindes mange myter og legender omkring slægtens historie, og midt i beskrivelsen af den brutale vold oplever vi gribende sorg, forløsende glæde og skønhed.Filmatiseringen af bogen blev i sin tid nomineret til en Oscar og belønnet med en Guldbjørn på filmfestivalen i Berlin.Mo Yan fik i 2012 Nobelprisen i litteratur.«…en osende æstetisk læseoplevelse»–Politiken★★★★«…et ekspressivt orgie af indtryk»–Jyllands-Posten★★★★★«Storslået billedtæppe fra nobelpristager» –Kristeligt Dagblad★★★★★«Hans billedsprog er fantastisk, sensuelt og sanseligt. Hans fortælling er elektrificerende og episk. Den minder ikke om noget andet jeg har læst fra Kina – hverken i ældre eller nyere tid.» – AMY TAN«Mo Yan genskaber livet på en fremragende og kærlig måde … med sanselige beskrivelser der oser af krudt, blod og død.» – THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW“Mo Yan har skabt sit eget umiskendeligt kinesiske univers med elementer af magisk realisme. Han pendler mellem hovedfortællingen og et sæt af forhistorier, som væves ubesværet ind i hinanden. Når han er bedst, er sproget forførende, når han er værst, er det overlæsset. Men det affinder man sig med, fordi han er en forfatter, der giver lyst til at forstå Kinas bloddryppende historie.” WEEKENDAVISEN

  • af Helga Flatland
    168,95 kr.

    Helga Flatland har begejstret både kritikere og læsere. Med Der findes ingen helhed har hun afsluttet sin trilogi om bygden der mistede tre unge mænd som var udsendt i Afghanistan.Det er december 2012. Fem år er gået siden Tarjei, Trygve og Kristian blev dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan. Ragnhild, som er bygdens læge, ved en del om hvad der fik de unge mænd til at tage af sted, og om hvad dødsfaldene har gjort ved dem som blev tilbage. Om hvordan livet bagefter tager sig ud for forældreparret Karin og Hallvard, eller for Bjørn, som vendte tilbage med livet i behold – men uden heltestatus.Gennem Ragnhilds øjne ser man hvor forskelligt mennesker forholder sig til tab, erkendelse og overlevelse. Hendes fortælling viser også hvordan den der hjælper selv kan blive afhængig af dem som skal hjælpes. Der findes ingen helhed er en roman om forsoning, om livet efter en stor katastrofe og en stor sorg.“Sidste bind i Flatlands fremragende trilogi er en stærk og medrivende roman om krigens meningsløshed og konsekvenser. (-) Helga Flatland skriver intenst og medrivende, og denne trilogi om, hvad krig gør ved mennesker, er noget af det absolut bedste, jeg har læst i mange år.” LitteratursidenEkstra Bladet ★★★★★Berlingske ★★★★★Helga Flatland (f. 1984) er bosat i Oslo og har udgivet fire romaner. Bliv hvis du kan, rejs hvis du må er hendes debut og første bind i trilogien. Bogen blev belønnet med Tarjei Vesaas’ debutantpris og Ungdommens kritikerpris. Senest har hun udgivet romanen Vingebelastning(2015). Fik i 2015 Amalie Skram-prisen.

  • af Lajla Rolstad
    168,95 kr.

    Efter en indlæggelse for depression og angst får hovedpersonen at vide at hun skal tage sin medicin og ikke udsættesig for nogen form for følelsesmæssig belastning. I stedet for at følge lægens råd bestiller hun en flybillet til Canada og rejser alene ud i ødemarken. De næste år af hendes liv tilbringer hun i den vilde natur blandt mennesker som lever uden for samfundet: marihuanadyrkere, pelsjægere, cowboyer, hippier, eventyrere og medicinmænd. Hun tilbringer en vinter alene som vagtmester på et ensomt ressort. Og overvintrer på egen hånd i en tømmerhytte i et indianerreservat, med grizzlybjørne og ulve som naboer.“Ulveøen virker som en lille skål med god medicin.”Politiken ★★★★«Jeg står i s-toget på vej til Gentofte bogmesse og er lige blevet færdig med den sidste side i bogen; jeg elsker den. Har allerede lyst til at læse den igen, har lyst til at give den til min mor, min mormor og mine to bedste venner. Det er så stille en fortælling og alligevel så vild, mit hjerte bankede hårdt flere gange mens jeg læste, selv om det der skete var så simpelt; et møde med en ulv, en ceremoni med en medicinmand; så underspillet dramatisk. Historien er så gennemført og godt forløst, temaerne er så simple men alligevel så universelle; at overvinde sin frygt, at finde en ro i sig selv og en tillid til verden, den ydre rejse som afspejler den indre, men det bliver aldrig kliché eller banalt. Det er en meget stærk bog, den vil jeg gerne anbefale.» – Fra en konsulentudtalelseLajla Rolstad (f. 1978) er en norsk forfatter. Hun debuterede med den gotiske roman Nekronauten i 2009. Ulveøen er hendes anden roman.

  • af Helga Flatland
    198,95 kr.

    Julie har mistet sin bror Tarjei i krigen i Afghanistan. Der døde også vennerne Kristian og Trygve. Alle var de fra den samme bygd."Alle vil hjem, ingen vil tilbage" handler om de efterladte. Julie, nabodrengen Sigurd som var forelsket i Trygve, og Mats, Julies kasserede kæreste, er i færd med at bygge et liv op i skyggen af sorgen. De ved at de må komme videre efter katastrofen som har ramt dem, og de møder udfordringer i sig selv og i forholdet til de andre, og alle mærker hvor møjsommelig og krævende det er at komme hjem – til sig selv og alt som må rives ned og bygges op på nyt."Alle vil hjem, ingen vil tilbage" fortæller om sammenhørighed, identitet og afgørende valg i livet.“Helga Flatland er en filmisk fortæller. Hun krydsklipper og vender synsvinkler, så den samme episode gennemspilles fra to perspektiver. Det er hverken genialt eller originalt, men det fungerer storartet – som en ensemblefilm i romanformat. Og så skriver hun godt.” Weekendavisen«Helga Flatland er sprogligt meget sikker, og hun er visuel. Du ser personerne for dig, på samme måde som du ser bygden og naturen. Det er psykologi her, som både unge og ældre vil nikke genkendende til. Jeg tror Vesaas ville have glædet sig over at læse de to første bøger af unge Flatland.» – VARDENHelga Flatland (f. 1984) er bosat i Oslo og har udgivet fire romaner. "Alle vil hjem, ingen vil tilbage" er andet bind i en trilogi. Første bind i trilogien er debuten "Bliv hvis du kan, rejs hvis du må", som blev belønnet med Tarjei Vesaas’ debutantpris og Ungdommens kritikerpris. Senest har hun udgivet romanen Vingebelastning (2015). Fik i 2015 Amalie Skram-prisen.

  • af Ola Bauer
    198,95 kr.

    Tom er nu 56 år og har ikke sat sine ben i Norge siden han stak til søs for fyrre år siden. Sommeren 1997 kommer han gående over grænsen fra Finland med en køjesæk over skulderen og sandaler af bildæk på fødderne. Han bor på et herberg i Oslo sammen med himmelstormere og asylansøgere og tager et job som avisbud. I Paris har Tom tiltusket sig et manuskript fra sin tidligere lærer Flågvitet som forsøgte at begå selvmord og blev indlagt på et asyl. Da Tom glemmer det hos en kvinde han har mødt på en bar, ender han med at blive indkaldt til et møde hos et større forlag der vil lancere ham som det nye geni. Den norske litteratur har ligget på dødslejet, men nu kommer Tom, redningsmanden, ham de har ventet på i mange år.”Tom vadede rundt på må og få i denne brutale by hvor folk smilede skævt. Han tilhørte et folkefærd der satte en ære i at smile skævt. Han havde brug for beskyttelse. Han havde brug for en hat. Han havde brug for en pistol.” Citat fra Forløberen“… følger Tom fra dreng til voksen og griber læseren i struben og om hjertet fra første side.” Politiken 5 hjerter“Læs for pokker alle fire bind om Tom. Et rablende og klogt og fugtigt og livsbekræftende værk.” Ekstra Bladet 5 stjernerBerlingske 5 stjernerJyllands-Posten 5 stjernerNordjyske 5 stjerner

  • af Judith Hermann
    198,95 kr.

    Al kærligheds begyndelse er Judith Hermanns første roman og handler om stalking. Stella, en sygeplejerske sidst i trediverne, møder Jason, en travl bygningshåndværker, i et fly. Hun lider af flyskræk, og han holder hende i hånden. Så springer romanen fire-fem år frem i tid. De to er blevet gift, har fået datteren Ava og bor nu i et hus i udkanten af byen. Stella arbejder som hjemmesygeplejerske for nogle ældre mennesker, og Jason er på grund af sit arbejde ofte væk i ugevis. En dag hvor Stella er alene hjemme ringer det på døren: en ung mand hun ikke kender vil tale med hende. Hun lukker ham ikke ind. Men næste dag kommer han tilbage. Og næste dag. Og han lægger mærkelige breve til hende og skriver endda sit eget navn på deres postkasse. Manden er en såkaldt “stalker”, en intelligent, men psykisk syg ung mand som bor i et hus længere nede ad vejen.Al kærligheds begyndelse er – på trods af den barske historie – en smuk og poetisk roman. Radio Eins kalder bogen ”et mesterværk” og skrev at ”bogen, dens lyde, personer og historie berører læseren dybt”.«Hun er en af de vigtigste forfattere de senere år, hendes talent er enormt, og hendes stemme kan ikke forveksles med nogen anden.» – Die Welt"Judith Hermann er uden for diskussion en af tidens største tyske prosaister.”Berlingske 6 stjerner«Stor prosa om det indre liv bag havelågen.» – Politiken 5 stjerner

  • af Jon Fosse
    110,95 kr.

    I tredje bind i trilogien møder vi gamle Ales, Alidas datter. Gennem hende får vi at vide hvordan det gik med Alida og Asle, parret som ofrede samvittigheden for kærligheden. Asle blev hængt i Bjørgvin. Alida og hendes lille søn Sigvald følger Åsleik tilbage til hjembygden Dølgen, som Asle og Alida engang rejste fra.«Det er intens og feberagtig litteratur som gradvis afslører den skæbne som venter den der ofrer sin samvittighed for kærligheden.» – Aftenposten.«Jon Fosses prisbelønnede trilogi fuldendes og fuldformes fornemt med den lille, litterære perle ’Kveldsvævd’, hvori vi får enden på historien om Asle og Alida. (-) Det var ikke uden grund, at Jon Fosse i 2015 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien ’Andvake’, ’Olavs drømme’ og ’Kveldsvævd’. Det er uafrystelig læsning, der går meget målrettet efter éns hjerte.» – Litteratursiden★★★★★★ Berlingske Nordisk Råds Litteraturpris 2015I Andvake tager Alida og Asle til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Asle har mistet begge sine forældre, Alida er udstødt af sin egen mor. Nu går de rundt i Bjørgvin, og alt de ejer kan de bære i en bylt over skulderen. Alle kan se at Alida venter barn, men ingen vil give hende og Asle husly, og det er koldt og det regner.I Olavs drømme forlader de byen, men Asle rejser tilbage til Bjørgvin for at købe en gave til Alida. Men det går ikke som han havde tænkt sig.Alle tre bøger i trilogien skaber en drømmelignende, urovækkende og klaustrofobisk fortælling som mest af alt minder om en bibelsk lignelse.

  • af Jon Fosse
    110,95 kr.

    Olavs drømme er en drømmelignende, urovækkende og klaustrofobisk fortælling som mest af alt minder om en bibelsk lignelse. Det er en lysende skildring af kærligheden mellem to unge mennesker og en historie om et uopklaret mord. I Andvake tager Alida og Asle til Björgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Alida er gravid og føder et barn. I Olavs drømme forlader de byen, men Asle, som nu kalder sig Olav, rejser tilbage til Björgvin for at købe en gave til Alida, som nu kalder sig Åsta. Men det går ikke som han havde tænkt sig.”Det er intens og feberagtig litteratur som gradvis afslører den skæbne som venter den der ofrer sin samvittighed for kærligheden.” – Aftenposten“Fantastisk, lille roman om at ville det gode og om at være magtesløs. (-) Der er en understrømmende stemning af regulær gyserfilm tilsat et stænk eventyr af den grusomme, Grimm´ske slags. Det er ét langt åndedrag, (punktummer går man forgæves efter her), og det hele er næsten ikke til at bære. Og alligevel bærer man det jo – for Fosse forener det sørgelige og skønne i denne notorisk nordiske noir.” Litteratursiden“Olavs drømme er en lille roman med et kolossalt indre rum.” Berlingske 5 stjerner”En ting er at kunne skrive som en ildebrand, der løber fra træhus til træhus i Bergen. Noget andet er at mestre det, at flette tilværelsens tungeste spørgsmål ind i sine bittesmå fortællinger uden at det går ud over enkeltheden. Fosse kan, og det var helt rigtigt at give Nordisk Råds Litteraturpris til TRILOGIEN. Små punktumløse bøger om en fjern fortid er næppe det letteste at sælge. Men Fosse er ikke for de få og indviede. Han skriver smukke, stille dramaer om kærlighed og retfærdighed. OLAVS DRØMME er en feberdrøm, man ikke kan vågne fra igen.” LitteraturNu

  • af Ola Bauer
    198,95 kr.

    Ola Bauer (1943-1999) nåede at skrive ti romaner før han døde, 56 år gammel. Han debuterede i 1976 med Grafitti, en debut som ifølge Johan Borgen gav ”et udslag på 7,7 på Richters jordskælvsskala”. Siden er han blevet en kultforfatter. Per Petterson kalder ham Sandemoses arvtager og Norges eneste genuine beatforfatter. Han er nøgen, vild, en drømmer og en løgner med en sort humor, men først og fremmest er han en oprører og outsider der ikke kan sættes i bås, og hans bøger er sanselige og kompromisløse, fulde af dramaer og stærke følelser.I Hestehovedtågen fulgte vi Tom fra han er ti år og voksede op i efterkrigstidens Oslo med sin mor, kunstmaleren Lister, og hendes to elskere, Robert og Munken. I Sortefod er Tom blevet 16 år. Efter fem år på ‘kostskolen for vanskelige børn’ kommer han i 1957 hjem til Robert og Lister. Han er Sortefod, en kriger og outsider der intet frygter. I Magenta er Tom blevet 20 år. Sammen med Eva fra konditoriet har han været verden rundt til søs. Eva er lugarpige og nyder livet på skibet, men Tom er ingen sømand og efter fire år til søs sammen går de i land og indtager Paris. Da pengene slipper op og Eva forlader ham, tager Tom arbejde på et bordel. En dag dukker hans gamle lærer Flågvitet op."Det er blevet en fremragende roman; på sit bedste er han lige mundrap som en Mykle og råt eksplosiv som en Céline ... Virtuos Bauer. En rus og et orgie af hensynsløs skrivekunst." - Aftenposten"Jeg kan ikke komme på nogen norsk forfatter i dag som skriver en så potent prosa som Bauer: gnistrende energisk, dirrende rå, og drivende morsom." - VG

  • af Rune Christiansen
    198,95 kr.

    Lydia Erneman er vokset op som enebarn på en lille gård nord for Jämtland. Hun uddanner sig til dyrlæge og flytter efter et par år i Skåne til en lille bygd i Norge. Vi følger Lydia i hendes arbejde som dyrlæge, i opgaverne der følger de skiftende årstider og landlivets rutiner. «Tidløs. Originalt portræt af en selvberoende ung kvinde, der elsker sin hverdag med få mennesker og meget natur.» Weekendavisen «En lysende roman. En ledestjerne.» – Klassekampen «Skrevet med stilistisk mesterskab.» – Stavanger Aftenblad 5 stjerner Berlingske 5 hjerter Politiken Brageprisen - GyldendalprisenRune Christiansen (f. 1963), norsk forfatter. Debuterede i 1986 med Hvor toget forlater havet og har siden udgivet en række digtsamlinger, essays, gendigtninger og romaner. Han har modtaget en lang række priser, senest Brageprisen for Ensomheden i Lydia Ernemans liv, som er hans ottende roman. I 2015 fik han Gyldendalprisen for sit forfatterskab.BRAGEPRISEN 2014Juryens begrundelse: «Ensomheten i Lydia Ernemans liv er en fortelling om en svensk veterinær. Handlingen driver sakte fremover, uten noen egentlige stopp på veien. Likevel skjer det viktige ting i Lydia Ernemans liv; begge hennes foreldre dør, hun treffer en mann, hun får et barn – men alle disse erfaringene fremstår som likestilte, de er intet mer enn erfaringer i et livsløp, ingen viktigere enn de andre. Vi møter et vanlig menneskes strid som den framtrer i et alminnelig liv. De små tingene og erfaringene er like viktige som de store livsomveltende hendelsene. Romanen blir en meditasjon rundt lykken og håpet, hvor disse verken problematiseres eller kritiseres direkte. Stemningen som skrives fram, romanens handling og språket det hele svøpes i, utgjør en harmonisk helhet kjennetegnet av en elegant letthet. Romanen er ikke trist, men rører samtidig ved en stor og håndterlig ensomhet.»Forlaget Oktober kalder det "en bemerkelsesverdig, nostalgisk og fortrøstningsfull roman, skrevet i et konsist, bevegende og usedvanlig rikt språk."

  • af Per Ole Persson
    158,95 kr.

    ”… en lakonisk, lavmælt, fascinerende, poetisk, elementært spændende, men også grusom fortælling om en vesterlændings møde med den tredje verden.” Peter HøegPer Ole Persson blev født i 1975 og voksede op på landet uden for Malmö. Allerede som tiårig skrev han lange fortællinger inspireret af de mange bøger han lånte på biblioteket. Han har arbejdet for FN i Guatemala, Ecuador og på Østtimor og indtryk fra disse rejser ligger til grund for hans debutroman Jaco. Han bor i dag i Malmö.Timor 2006. En borgerkrig er ved at bryde ud og situationen er kaotisk. En navnløs mand er tilsyneladende havnet her ved et tilfælde, på flugt fra sig selv og sin fortid. Han bevæger sig gennem et paradis i forfald, nøgternt og registrerende som et kamera, sproget er enkelt, renset for følelser, men med stærke suggestive billeder.Jaco er en mareridtsagtig og nærmest hallucinatorisk beretning om en rejse ind i mørkets hjerte hvor al civilisation er ved at gå til grunde og samtidig historien om et kærlighedsdrama som får katastrofale konsekvenser.Klip fra svenske anmeldelser”Brillant debut.” Sydsvenskan”... en meget stærk debut.” Borås Tidning”Jeg er imponeret.” - SR Kulturnytt”Sproget er enkelt, råt og præcist ... Persson skriver i suggestive, filmiske situationsbilleder. Teksten er koldsvedende hypersensitiv ... Drøm, fantasi og virkelighed flyder ind i hinanden og danner en hallucinatorisk boble som hændelsesforløbet udspiller sig i ... Jaco er en bog som griber en, den er spændende fra begyndelse til slut. Den kunne i princippet udspille sig hvor som helst, men det faktum at Persson kan beskrive Timor så levende og præcist giver den en troværdig og næsten dokumentarisk stemning.” Ny Tid

  • af Ulf Peter Hallberg
    228,95 kr.

    1880’ernes København er en kulturel smeltedigel. Alt er i bevægelse: tankerne, moralen, erhvervslivet, følelseslivet. Georg Brandes holder sine berømte forelæsninger hvor han tager afstand fra tidens højstemte æstetik og proklamerer at den nye tids litteratur er naturalismen. Hans bror Edvard er med til at starte den radikale avis Politiken. Mange af tidens store ånder søger til København, blandt dem Victo­ria Benedictsson og romanens centrale skikkelse August Strind­berg, som er på flugt efter at han under Giftas-processen er blevet beskyldt for blasfemi mod kirken og for kvindehad. Nu vil han erobre verdensteatret via København som efter Verdensudstillingen i 1888 er Nordens Paris, en livlig metropol, centrum for livets og kunstens forandring.Det store tivoli er en roman som ikke bare kaster lys over en uhyre spændende epoke i historien, men også over Strindbergs genialitet og destruktivitet.I Det store tivoli møder vi tidens forfattere, skuespillere, frie ånder, journalister, ballerinaer og tjenestefolk. Centralt i bogen står også Knud Wiis­by som er en slags sekretær for Strindberg og samtidig er ansat af Edvard Brandes til at rap­portere alt om Strind­bergs gøren og laden. Wiisby er også nært forbundet med den svenske for­fat­ter­ Victo­ria Benedictsson, som nærer en stor og ulykkelig passion for tidens store ånd Georg Brandes. fortsættes næste flap.Sideløbende med beretningen om København i 1880’erne rejser bogens forfatter i vores egen tid til Los Angeles og New York og mindes hvordan han som dreng sad ved mid­dagsbordet i Malmø og hørte sin far fortælle om dengang og nu, alt mens hans faster med den skarpe tunge satte spørgsmålstegn ved alt hvad faren sagde.Ulf Peter Hallberg, f. 1953 i Malmø, har arbejdet som havne­arbejder, antikvarboghandler, gra­fiker og dramatiker. Har siden 1983 boet i Berlin, hvor han ernærer sig som ­forfatter og oversætter af bl.a. Walter Benjamin, Brecht, Molìere og Shake­speare. Foruden essaybøger og dramatik, har Hallberg også ­skrevet filmmanuskripter.ANMELDERNE SKREV“I Ulf Peter Hallbergs nye, storartede roman om Strind­berg og hans samtidige blandes drabelig humor med poetisk inderlighed på en ofte overvældende måde.” – hnl.fi“En af efterårets mest intellektuelt overvældende og givende læseoplevelser, en fryd for alle som har den mindste interesse for den tids litteratur og det skrevne ords magt og magi.” – Gefle Dagblad“Fremstillingen syder av liv.” – Östgöta Correspondenten

  • - Roman
    af Mattis Øybø
    227,95 kr.

  • af Johanna Thielst
    148,95 - 158,95 kr.

    Alma og Bror er ikke bare søskende, de er også sjælevenner. De bor sammen med deres forældre i en lille landsby nær Tidevandet. og hans døtre Lilja og Signe Her går hverdagen går sin gang; Fodermesteren lurer på vognmandens døtre Lilja og Signe når de tager solbad i baghaven. Lilja vil være digter og drømmer om at fange virkeligheden med ord. Men de digte hun skriver til Bror gemmer hun bagerst i en skuffe. Signe er fandenivoldsk. Hun er begyndt at ryge og har fået pessar. Hun får dårlig samvittighed når hun kysser med Erik, fordi hun ved at han kun er en overgang. En dag går tiden i stå i den lille landsby. Det er nat da Bror kører hjem fra festen. Lilja sidder tæt op af Bror. Signe stikker de bare fødder ud gennem bilvinduet og hviner som om nogen kildede hende med en fjer. Så drøner træet mod bilen. Johanna Thielst, f. 1945, er uddannet sygeplejerske og kunstterapeut. Hun har boet i udlandet, bl.a. i kibbutz i Israel og været ulands­frivillig i Kenya. Har tegnet og malet og skrevet i mange år. Debuterede i 2012 med Dunhammere spidder himlen. ANMELDERNE SKREV OM DUNHAMMERE «Forlaget Batzer lever primært af at udgive oversatte, nordiske forfatterskaber. Med ‘Dunhammere’ viser forlaget at det også formår at finde og udgive dansk kvalitetslitteratur når den er bedst. Og så endda groet i den fynske have. Velkommen til parnasset, Johanna Thielst. Jeg håber, du har mere i skrivebordsskuffen.» – Fyens Stiftstidende

  • af Klaus Lynggaard
    93,95 kr.

    MÅNEDENS TILBUD: 100 kr.I forbindelse med at Lynggaard optræder på Louisiana Literature 2016 sammen med Søren Ulrik Thomsen.Klaus Lynggaard (f. 1956), forfatter og rockanmelder. Debuterede med digtsamlingen Vinterkrig (1981). Fik i 1986 et gennembrud med kærligheds- og generationsromanerne Martin og Victoria (1985) og Victorias år (1986). Siden lagde han det skønlitterære forfatterskab på hylden og helligede sig kritikken og essayistikken. Rockanmelder ved Information de seneste tyve år. Har udgivet flere cd’er hvor han optræder som sanger. Fluer og støv udkom oprindeligt i 1986 som den første bog på BATZER & CO - som dengang hed Roskilde Bogcafé. Samtidig udkom et kassettebånd med gruppen SECRETS hvor Klaus Lynggaard fremfører sine digte til musik.Fluer og støv er en impressionistisk kærlighedshistorie og rejsenovelle fra Marokko der fortæller om mødet med en fremmedartet kultur. Fortælleren rejser sammen med sin kæreste fra by til by, besøger Rabat, Casablanca og Marrakesh. De besøger kasbaen, vandrer rundt i medinaens labyrinter, oplever det blå hav, den arabiske himmel og den store gæstfrihed.Fluer og støv er en smuk rejsebog med en dobbelt kærlighedshistorie. Marokkos kaotiske skønhed skildres i et heftigt, pulserende sprog; skriften er fuld af lyde, lugte og farver og bringer Marokko helt ind under huden på læseren. Den unge mand er betaget af Marokko, mens pigen hurtigt bliver træt af fluer og støv, tiggere og krøblinge, og de arabiske toiletter.UDDRAG AF ANMELDELSER:”Både prosa og lyrik i bogen er lutter charme, så let, så fin, så behændig. Den kan minde om en ældre dansk rejsebog, Sophus Claussens Antonius i Paris. Uskylden er stor og videbegærlig, sproget er lykkeligt sikkert, glider uden mislyd fra det poetisk veltalende til det hverdagsnære. Rejsenovellen ånder frisk ynde og en lille, dæmpet smerte. Den er vel en bagatel, men helt igennem indtagende i sin dobbelte kærlighedshistorie. Et sidste kys fra pigen, nye kys til Marokko. A kiss is still a kiss.” Bent Mohn, Politiken”Charmerende eksotisk … et helt overdådigt malende sprog bringer Marokkos hede og støv og impressionistiske mylder af mennesker og byer, Rabat, Casablanca og Marrakesh, helt ind under huden. Det er en fin lille bog Lynggaard har begået, der viser ham som en original lyrisk prosaist, samtidig med at Lynggaard også skriver sig ind i en tradition man kender fra eksempelvis Johannes V. Jensen … eller en Elias Canettis stemmer fra Marrakesh” Henrik Wivel, Kristeligt Dagblad”Smuk lille rejsebog. Har man læst Klaus Lynggaards gennembrudsbog Martin og Victoria, kan man ikke lade være med at læse Fluer og støv som en foregribelse af, hvordan det siden hen gik mellem hard-rockeren Martin og burgøjserprinsessen Victoria.” Erik Skyum-Nielsen, Information

  • - roman
    af Jan Jakob Tønseth
    158,95 kr.

    I Resignation og portvin har vores desillusionerede helt Hilmar Iversen slået sig ned i provinsbyen Fredrikstad og giftet sig med den langt mere handlekraftige Signe, søster til hans gamle ven Oskar, der endte med at begå selvmord. Han har deltaget i den spanske borgerkrig, tilbragt fire års landflygtighed med at fælde træer i Sverige under besættelsen og erfaret udrensningerne i Norges Kommunistiske Parti på sin egen krop. Ud i ægteskabets og elskovens kunst er Hilmar dog ingen erfaren mand, men får hjælp af Karl Evangs tidsskrift for Seksuell Opplysning, som Signe insisterer på at han skal læse. Ud over sit arbejde som boghandlermedhjælper går Hilmar meget op i sin have, hvor han diskuterer Schopenhauer med sneglene og klipper hækken under højmessen, alene for at vække naboernes forargelse. Indimellem får han et anfald af smerte som bliver kureret med portvin, indtil han kommer under kniven hos dr. Fjell og får fjernet en kugle, kaliber 7,62, som han har gået rundt med siden borgerkrigen i Spanien. Nej, ingen kan vel have ondt af at Hilmar Iversen er blevet en mand som går op i de nære ting. Men selv da bliver han aldrig helt almindelig!Med det sidste bind i trilogien om Hilmar Iversen har Jan Jakob Tønseth skabt en medfølt og original fortælling om et menneske som er mærket og såret af tilværelsens omskiftelige luner.Uddrag af norske anmeldelser:»Hilmar Iversen er skrevet ind i litteraturhistorien med et stort udråbstegn.«- Dagbladet»Et sjældent og stærkt stykke fortællekunst der vil blive stående som et af årtusindeskiftets bedste norske.«- Dagsavisen»En varm og betagende fortælling.«- Sarpsborg Arbeiderblad»Morsom og bevægende. En af de sidste tiårs store norske læseoplevelser.«- Adresseavisen»Jan Jakob Tønseth har endnu en gang givet os en vidunderlig roman. Læs den!« - Anne-Lise Johnsen, Frederiksstad Blad, 6 stjerner

  • af Kristian Lundberg
    98,95 kr.

    Og alt skal være kærlighed er en opfølger til Yarden, romanen hvor Lundberg beretter om sin sociale deroute fra et liv som feteret forfatter og kritiker til et liv som timeansat løsarbejder på havnen i Malmø. Nu sidder han i en lejlighed med udsigt over havnen og ransager sig selv og sit liv. Man følger forfatterens hudløse og ærlige skriveproces, hans tanker og følelser omkring livet på bunden af samfundet og en kvinde han har elsket og fundet sammen med igen. Man fornemmer hans ensomhed og hans tvivl på at han nogen sinde vil være i stand til at slutte fred med sin fortid. Og hvordan kan man beskrive noget så overvældende og revolutionerende som kærligheden?«Vover man at sige at Kristian Lundberg er genial? Man skal tage sig i agt for overdreven ros, men faktum er i hvert fald at få af nutidens forfatterskaber rører mig lige så dybt og fremstår lige så personlige og originale.» – Svenska Dagbladet«Denne kærlighedshistorie ligner ikke mange andre, det skulle i så fald være middelalderlige historier om syndefaldet, hel­vedesvandring og uudgrundelig nåde. Og alt skal være kærlighed er en trosbekendelse af den slags som ikke flyder let over læberne men hviskes frem efter lang og smertefuld tvivl.» – Dagens NyheterKristian Lundberg (f. 1966), svensk forfatter, litteraturkritiker og løsarbejder, debuterede i 1991 og har siden udgivet mere end tyve bøger som spænder over så forskellige genrer som lyrik og kriminalromaner. Lundberg har modtaget en lang række priser for sine romaner, bl.a. Aniarapriset, Sveriges Radio romanpris og Litteraturpriset til Pär Lagerkvists minne. Og alt skal være kærlighed er en opfølger til Yarden, som udkom på dansk 2014. Yarden har været opført som teater-stykke og er ved at blive filmatiseret.«Lundbergs biografi minder om en country­sang, med alkoholisme, døde barndoms­venner og en masse tæsk. Men til trods for moderne sprog og tematik tilhører Lund­berg, med sin kredsen om begreber som skam og arv, en meget ældre tradition. Forfatteren skildrer simpelthen soning for sine synder, ikke som en selvvalgt, maso­chis­tisk leg, men som en skæbne han ikke kan undslippe. Og frelsen, antyder han, findes i kærligheden. Man kan næppe forestille sig mere provokerende litteratur i vores tid ... Det er noget så sjældent som en vigtig bog, som fortæller noget nyt om skam, synd og kærlighed. Eller i i hvert fald noget som ikke er blevet sagt meget længe.» – Dagens Næringsliv

  • - Roman
    af Jan Jakob Tønseth
    227,95 kr.

    Hilmar Iversen er en belæst mand, han kan sin bibel og sin Marx, og han har læst Kier­kegaard og Nietz­sche. Han er kommunist, men en ensom af slagsen, og mest at alt minder han om en tragikomisk antihelt som han drager af sted til den span­ske bor­gerkrig. Nu er hans krig forbi, såret af en vild­faren kugle fra si­ne egne ligger han på republikkens hospital i Murcia og indser at dette er begyndelsen til det definitive sammenbrud."En fabelagtig roman." Stavanger Aftenblad6 stjerner Arbeiderbladet og VGHilmar Iversens ensomhed er fortællingen om et desillusioneret menneske der i 1953 - 44 år gammel - finder sin gamle dagbog frem og ser tilbage på sine "ulykker". Hilmar Iversen er en ensom arbejdsløs akademiker der henslæber en grå tilværelse i 1930'erne som arkivar i kommunistpartiet. Indtil han bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig og oplever krigens gru og brutalitet og meningsløshed - ligesom George Orwell og Arturo Barea har skildret den spanske borgerkrig i deres bøger. Man hører om livet i skyttegravene, om støvet, tørsten og heden, som kan tage livet af de fleste - om ikke en vildfaren kugle gør det. Om den dag Nordahl Grieg kommer på besøg og læser op af sine digte og forærer Hilmar Iversen sin trøje. Om den interne splittelse mellem kommunister og anarkister, for Moskva-processerne fandt også sted i Barcelona, som Hilmar Iversen skriver i sin dagbog.Romanen starter med den scene hvor krigen er forbi for hans vedkommende, en vildfaren kugle - som stammer fra hans egne - har reddet hans liv og sendt ham først på hospitalet, dernæst hjem til Norge. Og hans dissektion af krigen er sylespids og uden bedøvelsesmidler: "I har hørt at i den krig var der ingen forskel på folk, at det var en krig for frihed. Men jeg siger jer: At være med i den krig var som at gå frivilligt i fængsel. I den krig var halvdelen af os dissidenter. De blev sendt ud i krig uden våben og udstyr. Jeg siger det lige ud. De blev likvideret af deres egne." Og bagefter sidder man tilbage med det samme indtryk som man får ved at læse Remarques Intet nyt fra Vestfronten: i en krig er alle tabere.Jan Jacob Tønseth, f. 1947, har siden debuten i 1971 skabt sig et ry som en kræsen poet, essayist og gendigter af bl.a. Rimbaud, Mallarmé og Apollinaire, men det store gennembrud kom med hans romandebut fra 1992, Hilmar Iversens ensomhed, der fik en begejstret modtagelse og seks stjerner af flere anmeldere, som proklamerede at "en ny stor romanforfatter var født". Stavanger Aftenblad kaldte den "en fabelagtig roman", og Aftenposten skrev: "Det som måske imponerer mest er den gennemarbejdede sprogføring, men frem for alt de virtuose taktomslag i tekstforløbet. Afslutningen er blændende og kompromisløs, et fortælleteknisk øksehug." Siden er der kommet yderligere to kritikerroste bind om Hilmar Iversen, Et venskab (1997) og Resignation og portvin (2002), sådan at der nu foreligger en trilogi, der utvivlsomt vil blive stående som et hovedværk i nyere norsk litteratur.Uddrag af anmeldelser:"Aldeles fremragende ... nådeløs og hudløs ... en fabelagtigt husket beretning ... som jeg ikke kan huske at have læst magen til siden Remarques berømmelige 'Intet nyt fra Vestfronten'." Carsten Clante, DR"Tønseth fortæller, med Hilmar som talerør, i et enkelt og stærkt sprog om den omskiftelige og forvirrende tid, så forventningerne til de næste to bind om Hilmar er store." Karen Just, DBC-lektør"Det er lidt af et kunststykke, ja, ordentlig kunst fra forfatterens side, at balancere den forfærdende alvor med komikken i Hilmar Iversens forknytte, pertentlige prosa ... Det er en krydret ret, Tønseth har serveret i den menneskelige elendighed, på en gang saftig og tør. Hilmar Iversen er en lille figur i et stort spil, som stadig ikke er mentalt afsluttet. Han sidder rugende i sin kælder, erkender si

  • - Roman
    af Levi Henriksen
    227,95 kr.

    Engang var Simon Smidesang journalist på avisen inde i byen og jagtede de gode historier, men en dag kommer han for tidligt hjem og finder en bil uden for huset. Nu er han skilt og flyttet til Skogli, arbejder som postbud og forsøger at lægge sit gamle liv bag sig. Han bliver dog ved med at få rudekuverter fra kirkegårdskontoret, for i garagen står en urne som Simon ikke har fået i jorden endnu, og det plager ham.Da han en dag møder den nye beboer i Skræddergården, Ginni Bang, sker der noget med ham. Ginni går helst ikke uden for en dør, lejer franske film, drikker te og ligner en spåkone med et stort tørklæde om hovedet. Tingene er ikke hvad de giver sig ud for at være, og meget ændrer sig for postbud Simon Smidesang i denne lune og melankolske historie om livet og kærligheden på Skogli.«Lige østen for regnen er forfatterens definitive kunstneriske gennembrud, og man kan ikke udelukke at den vil gå som varmt brød!» AdresseavisenLevi Henriksen, f. 1964, norsk forfatter og musiker. Debuterede i 2002 med novellesamlingen Feber. Fik i 2004 et gennembrud med romanen Sne vil falde på sne som faldt, der modtog Bokhandlerprisen. Hovedpersonen i Sne er Dan Kaspersen, en rastløs sjæl på evig flugt fra sig selv. Han nærmer sig de fyrre, og det er på tide at få styr på sit liv. Men først bliver han nødt til at finde ud af om hans bror har begået selvmord, og midt i det hele anklages han for overfaldet på den lokale rigmand Oscar Thrane. I dette kaos møder han Mona, der får ham til at tro på livet og kærligheden og åbner hans øjne for hvad der foregår i den fiktive bygd Skogli, som minder om bygden Granli, nogle kilometer uden for byen Kongsvinger i Hedmark fylke, hvor Levi har boet det meste af sit liv.

  • - roman
    af Jan Jakob Tønseth
    158,95 kr.

    I andet bind af romantrilogien om antihelten Hilmar Iversen befinder vi os i 1950´ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Hilmar er vendt hjem fra den spanske borgerkrig med ar på krop og sjæl, og under besættelsen har han tilbragt fire år i landflygtighed i Sverige. Han er stadig medlem af det kommunistiske parti, men nages af en indre tvivl på partiet og sagen, og nogle mener også at han har tillagt sig borgerlige vaner.Jan Jakob Tønseth (f. 1947) har siden debuten i 1971 skabt sig et ry som en kræsen poet, essayist og gendigter af bl.a. Rimbaud, Mallarmé og Apollinaire. Det store gennembrud kom med hans romandebut fra 1992, Hilmar Iversens ensomhed, der fik en begejstret modtagelse af anmelderne som proklamerede at "en ny stor romanforfatter var født". Siden hen har Tønseth skrevet yderligere to kritikerroste bind om antihelten Hilmar Iversen, Et venskab (1997) og Resignation og portvin (2002), og til sammen udgør de en trilogi som utvivlsomt vil blive stående som et hovedværk i nyere norsk litteratur.I Hilmar Iversens ensomhed mødte vi præstesønnen der henslæbte en grå tilværelse i 1930´ernes Oslo indtil han en dag bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig. I Et venskab befinder vi os i 1950´ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Slánský, det tjekkoslovakiske kommunistpartis jødiske generalsekretær, bliver arresteret for at være trotskist, titoist, zionist og CIA-agent, og på et møde i det norske parti står Oskar, sportsjournalist i partiavisen Friheten, frem og hævder at der også er en Slánský, en trojansk hest, indenfor Norges Kommunistiske Parti.Partiet er i tilbagegang og har brug for en syndebuk. Oskar siger til Hilmar at han ville passe perfekt til at påtage sig rollen som en norsk Slánský. Vi har brug for dit offer, siger Oskar, vær den tvivler, vær den fjende. Vi har brug for en undergraver. En der bevidst og med vilje driver konspirationsvirksomhed. Så partiets tilbagegang kan forklares. Var du ikke i Spanien, Hilmar? Det var Slánský også. Og plejede du ikke omgang med trotskister og anarkister og andet pak? Hilmar indvender at i Spanien var alle i samme båd. Det kan være, siger Oskar, men det vigtige er at det kan bruges mod dig. Hilmar, du er en tvivler. Du tror ikke nok. Der kan stilles spørgsmålstegn ved din loyalitet. Og tilføjer: Du er en borgerlig dekadent. Du er drikfældig. Hvortil Hilmar protesterer og siger: Kald mig anarkist, kald mig trotskist, kald mig hvad som helst. Men kald mig ikke dekadent.En dag bliver Hilmar indkaldt til en kammeratlig samtale hvor han beskyldes for at have begået underslæb for femogfyrretyve øre af partiets kasse, og som en anden forræder bliver han smidt ud af partiet. Da han bagefter møder sin gode ven sportsjournalisten, udbryder han: Jeg er afmønstret, Oskar, jeg har hårdt brug for en pistol.Et venskab blev i 1997 kåret til bedste norske roman af NRK P2s lyttere.Uddrag af anmeldelser:»Et venskab er en av de forunderligste romaner denne læser har oplevet ... Dette er kræsen fortællekunst og en betagende bog ... Jan Jakob Tønseth spinder en magisk ring rundt om læseren ...« Terje Stemland, Aftenposten»Et pragtstykke! ... Dette er så strålende fortalt, med indsigt, forståelse og uden fordømmelse, og dog nådeløst afslørende - om en generation vildfarne idealister ...« VG 6 stjerner»Det er længe siden, man har fået en så klar forståelse af, hvad der kunne drive helt almindelige mennesker til samme grad af fanatisme og fundamentalisme, dengang ideologien ikke hed islam men verdenskommunismen.«Mogens Damgaqard, Fyens Stiftstidende

  • af Maria Parr
    198,95 - 229,95 kr.

    Maria Parr (f. 1981) er den nye stjerne i norsk børnelitteratur og er af anmeldere blevet sammenlignet med Astrid Lindgren. Hun debuterede i 2005 med Vaffelhjerte og fik sit store gennembrud i 2009 med Tonje Glimmerdal. Tonje er ligesom Pippi Langstrømpe en krudtugle og vokser op som eneste barn i Glimmerdalen. Hendes bedsteven er den 74-årige spillemand Gunnvald. Han bygger en ratkælk så Tonje kan suse hele vejen ned til fjorden og spiller violin så Glimmerdalen fyldes af mirakelmusik, men han har en hemmelighed der sætter deres venskab på en alvorlig prøve. Maria Parr spiller på et stort register, her er drama, tårer og musik, vildskab, humor og smerte, og man bliver bevæget som i en god roman. Hendes to bøger er solgt i 150.000 eksemplarer og oversat til tolv sprog, bl.a. russisk og kinesisk. Brageprisen 2009. Kritikerprisen 2010. Die Zeits prestigefulde pris LUCHS for bedste børnebog i Tyskland 2010. ”Bogen har noget tidløst over sig, og fremstår som en klassiker allerede i sin samtid. Parr er en forrygende god fortæller.” Bergens Tidende ”En side ved bogen er den spændende historie, en anden side hjertevarmen i fortællingen. Og så er der sproget! Maria Parr er som en sejlivet plante der vokser i et frodigt landskab hvor fortælletraditionen står stærkt. Der er noget levende og energisk over måden/den måde hun skriver på som griber os.” Vårt Land BRAGEKOMITÉENS BEGRUNDELSE:"Vennskap og familierelasjoner, av alle slag, står som et sentralt og gjennomgripende tema. Et rikholdig, komplekst, fargesterkt og troverdig persongalleri fyller boka. Her er det en personlig fortellerstemme med overskudd og stor fortellerglede. Den språklige fortellergleden bokstavelig feier leseren gjennom historien. Boka har mange referanser til klassiske barnefortellinger og bruker disse på en original, forfriskende og nyskapende måte." KRITIKERPRISEN, fra komitéens begrundelse:Er det ett ord som kan karakterisere teksten til Maria Parr, så må det være energi. På samme måte som hovedpersonen i boken, Tonje Glimmerdal, er ladet så hun nesten sprekker, er hver setning og hver lille scene hos Maria Parr konsentrert energi. Årets vinner av kritikerprisen for barn og unge er rett og slett uimotståelig i sin entusiasme, lekenhet og sitt fortelleroverskudd.

  • af Adam Schwartzman
    198,95 - 227,95 kr.

    Den unge Edward Michael Dankwa – også kaldet Eddie Skiltemaler – er tilfreds med sin tilværelse som skiltemaler i byen Accra i Ghana. Men pludselig er alt forandret – han har forelsket sig i en pige han ikke kan få, får skylden for en ældre betydningsfuld kvindes død og bortvises i vanære fra sin skole. Han flygter til Senegal og derfra videre til Paris i håb om der at skabe sig en ny tilværelse. Livet som illegal indvandrer er hårdt og ødelæggende, og han kommer kun langsomt på fode. Han får et job i en blomsterbutik og møder Bernadette fra Cameroun, som han skal giftes med. Men så en dag opsøges han af sin morbror, som konfronterer ham med fortiden. Eddie Skiltemaler er en betagende roman – fuld af humor og storslåede skildringer af det afrikanske landskab – om en generations rodløshed og længsel efter noget bedre, om skyld og ansvar og om misforståelser mellem generationer der får fatale konsekvenser. «… fremragende.» – NEW YORK TIMES BOOK REVIEW Adam Schwartzman (f. 1973) er født i Johannesburg. Han er uddannet fra Oxford University og bor for tiden i Istanbul med sin familie. Han har udgivet tre digtsamlinger og debuterer som romanforfatter med denne roman, som har fået anmelderne til at sammenligne ham med forfattere som Faulkner, Ondaatje, Nabokov og Coetzee.

  • - Litteraturhistorier
    af Karsten Sand Iversen
    165,95 kr.

    Karsten Sand Iversen er først og fremmest kendt som oversætter af bl.a. Elias Canetti, Robert Musil, William Faulkner, Olof Lagercrantz og Sara Lidman, men også hans klumme Skyggebiblioteket i Litteraturmagasinet Standart har mange taknemmelige læsere.Ligesom arkæologerne finder skatte på marken der hvor de store maskiner har høstet, har Karsten Sand Iversen gennem Skyggebiblioteket gået på opdagelse i verdenslitteraturen og kastet lys over forfattere og værker som de færreste har hørt om, end sige læst. Forfatterskaber som af sproglige eller politiske grunde, men sjældent af æstetiske, ikke har funder vejen til Danmark. Siden 1995 er det således lykkedes Karsten Sand Iversen at gøre opmærksom på en række ukendte forfatterskaber af høj kvalitet, bl.a. den franske romanforfatter Emmanuel Bove, som siden hen også danske læsere har fået glæde af.I den foreliggende samling litteraturhistorier er det imidlertid Europas mørke hjerter der opsøges: øst- og centraleuropæiske forfattere og som alle berørtes af det 20. århundredes store katastrofer. Flertallet af de behandlede forfattere, hvoraf mange naturlig nok er jøder, er hverken oversat til dansk eller kendt af andre end en inderkreds af specialister. De to store undtagelser er polakken Bruno Schulz, hvis fortællinger Kanelbutikkerne findes på dansk, og sloveneren Ivan Cankar som kendes fra romanen En mand og hans ret.Med Skyggebiblioteket rokker Karsten Sand Iversen ved den etablerede litteraturhistories verdensbillede, ligesom han nærer et forfængeligt håb om at pirke til vaner eller fordomme hos såvel forlæggere som læsere ved at vise at verden er stor og mangfoldig, at vi kunne berige vores litteratur og vores liv hvis vi forsøgsvis vendte blikket i nye retninger. Inspireret af Italo Calvinos ord har Sand Iversen så at sige samlet et spændende, forunderligt og læseværdigt bibliotek af de 'apokryfe', de 'skjulte' bøger.Man kan læse Skyggebiblioteket som det første bind i en alternativ litteraturhistorie. Når Sand Iversen har valgt genrebetegnelsen Litteraturhistorier skyldes det at artiklerne nok delvis er litteraturhistoriske, men tillige former sig som fortællinger fra litteraturen og historien. Alle historier i bogen er omarbejdede, udvidede og nyskrevne med henblik på bogudgivelse.

  • af Ulf Peter Hallbereg & Erland Josephson
    227,95 kr.

    Hr. Josephson, en berømt skuespiller, har under et alt for kort film- og teaterliv antaget utallige forklædninger, fra den falske og sleske Rosen­crantz og den neurotiske psyko­tek­niker Johan til den gale filosof Friedrich Nietzsche og den kloge jøde Isak. En afklaret identitet var aldrig hans sag. Lukket inde i et kongeligt teater hvor Ing­mar Berg­man huserer, forsøger Hr. Jo­seph­son sammen med sin assistent Mister Test, et luvslidt eksperi­menterende menneske, og ikke uden humor, at løse spørgs­målet om kunstens og teatrets væsen og livets me­ning.Samtalen bygger på et gammelt venskab mel­lem den verdensberømte skue­spiller Erland Joseph­son (1923-2012) og for­fatteren og oversætteren Ulf Peter Hall­berg (f.1953). Josephson, der også var instruktør, teaterchef og forfatter, er kendt fra mange film af Ing­mar Bergman, som han også hav­de et mange­årigt samarbejde med på Dra­ma­ten i Stockholm.“Faktisk er det meget gribende læsning. Hallberg er en stilist af Guds/guds nåde og Josephson er en fantastisk sjov og idérig fortæller.” Sydsvenskan“Som altid flyder ånden, romanen er uafbrudt under­holdende og tankevæk­kende når Hr. Josephson øser af sit overflødighedshorn af viden og træfsikre iagt­tagelser. Parret med Ulf Peter Hallbergs analytiske in­tellekt og belæsthed bliver bogen et intellektuelt eventyr.” Dala-Demokraten“… en af årets mest tankevækkende bø­ger, og måske den mest livskloge og visdomsrige. Det er en rendyrket for­nø­jelse, en intellektuel fryd og en eksistentiel udfordring at læse den.” Tidningen Kulturen

  • - roman
    af Levi Henriksen
    227,95 kr.

    Dan Kaspersen er en rastløs sjæl, på evig flugt fra sig selv. Nu nærmer han sig de fyrre, og det er på tide at få styr på sit liv. Men først bliver han nødt til at finde ud af om hans bror har begået selvmord, og midt i det hele anklages han for overfaldet på den lokale rigmand Oscar Thrane. I dette kaos møder han Mona som giver ham troen på livet og kærligheden tilbage og åbner hans øjne for hvad der foregår i Skogli.Dan Kaspersen løslades fra fængslet og vender tilbage til hjembygden Skogli som en mærket mand. Det er vinter, det er hundekoldt, og husmandsstedet hvor han voksede op føles tomt og ensomt, for hans lillebror har begået selvmord. Men hvorfor har han ikke efterladt sig et brev?De norske boghandleres Gyldne Laurbær 2004Solgt i 60.000 eksemplarer i Norge. 5 stjerner VGLevi Henriksen, f. 1964, debuterede i 2002 med novellesamlingen Feber. I 2004 fik han et brag af et gennembrud med debutromanen Sne vil falde på sne som faldt der modtog Bokhandlerprisen, de norske boghandleres Gyldne Laurbær.Sne vil falde på sne som faldt er en moderne roman om forbrydelse og straf. Romanen har et farverigt persongalleri hvor narkosmuglere, gamle sømænd, ludere og pinsevenner krydser hinandens veje. Og Levi Henriksen fortæller den spændende historie med musikalitet og drive.Selv siger Levi Henriksen at han betragter sig som historiefortæller, og det at fortælle historier er noget han er opvokset med i pinsemenigheden i Kongsvinger hvor også tungetale hørtes på møderne. På de mørke vinteraftener genfortalte moren de bibelske dramaer om dem der falder udenfor og dem der rejser sig igen, og om dem der sætter alt på spil for kærligheden og hengiver sig til øjeblikkets nydelse. Synd og frelse gik hånd i hånd, og pinsevennernes musik var løssluppen og livsbekræftende. Ikke så mærkeligt at Levi Henriksen blev en fortæller af Guds nåde.»Levi Henriksen har skrevet noget så usædvanligt som en macho-roman der også er følsom, suggestiv og intelligent.« Göteborgs-Posten»Glimrende romandebut fra Henriksen ... Her er der musikalitet, fortællekunst og et drive som er sjælden i norsk litteratur.« poeten.no»Vi er i Hillbillyland i Norge, vi er i en countrysang med hjerte og smerte - og vi er i en bedehussang med refræner om fortabelse og frelse ... Levi Henriksen vil skrive en countrymelodi, og det må komme an på en prøve om han mestrer genren. Og det gør han. Romanen om Dan Kaspersen har det rette sug, den let sentimentale stemning, kærlighedshistorien og det truende mørke.« Vårt Land»Hatten af for Henriksen ... en ordentlig røverhistorie, en af den slags fortællinger hvor du bare må læse videre for at se hvordan det går ... I fjor skrev Per Petterson en bestseller om forholdet mellem en far og en søn. I år får Levi Henriksen en bestseller med en bog om to brødre. Begge skriver hårdt og ømt, og begge rammer majoriteten af læserne.« NRK P2»..den har både varme og frodighed og en fin afstemt grundtone i mol ... En elegant krimigåde har forfatteren også fundet plads til.« Aftenposten

  • af David Zane Mairowitz
    89,94 kr.

    På TILBUD i juni måned."Hvad har jeg tilfælles med en jøde? Jeg har ikke en gang noget tilfælles med mig selv." Intet kan bedre udtrykke essensen hos Franz Kafka, en mand der levede som "bag en glasvæg".Kafka var en af dette århundredes mest intense og klarsynede forfattere. Han skrev i traditionen fra de store jødiske historiefortællere, hvis typiske varemærke var en bizar fantasi krydret med anekdoter og selvfornedrelse. Fremmed for sine rødder, sin familie, sine omgivelser og for sin egen krop, skabte Kafka - ved at forvandle sig til kakerlak, abe, hund, muldvarp eller en cirkusartist, der sulter sig til døde - et unikt litterært sprog.David Mairowitzis glimrende tekst sammen med Robert Crumbs geniale illustrationer, har fået fremragende anmeldelser:"Kafka for begyndere er en bog af den sjældne type, der forener det underholdende med det tankevækkende. En perfekt udstyret intellektuel udfordring til alle os, der aldrig har turdet læse Kafka: Nu har vi ingen undskyldninger."Peter Hartung, Venstrepressen."...en vidunderlig introduktion til Kafka (-) et absolut hovedværk - både som seriekunst og som litteraturformidling."Erik Thygsen, Information."Den største kvalitet i den gennemgående fremragende tegnseserie er tekstens behagelige vekslen mellem nøktern fremlæggelse og nysgerrig analyse, kombineret med Crumbs altid indlevede og levende streg ... en stor, stor oplevelse."Nikolaj M. Lassen, Weekendavisen."Et fascinerende indsigtsfuldt portræt."Sunday Times."En fremragende begynderlæsning af Kafka. Franz Kafkas forskræmte gøren, laden og tanker er fremragende forløst i den amerikanske tegner Robert Crumbs groteske streg: +rets måske mest oplagte gaveidÚ til familiens livsforslugne intellektuelle teenagehåb."Elo Nielsen, Information."Ingen ringere end Robert Crumb har lagt pen til (-) og i øvrigt ud af sin egen paranoide verdensanskuelse kongenialt gennemillustreret hele bogen til en ægte enhed af tekst og billeder. (-) Jo, her er to, der har forstået hinanden."Søren Vinterberg, Politiken."Det mærkes, hvor meget materialet personligt har angået og tændt tegneren. (-) Kafkas scenarier og personer egner sig godt til at få ansigter og krop. Særlig effektive er Crumbs tegninger af Kafkas kvinder, der på en gang virker som lokkende sirener, pneumatiske livsstykker, men også som skræmmende drager og vampyrer a la Munch. Crumb har godtet sig ved hvert pennestrøg."Kristian Lindberg, Berlingske Tidende."Det er uhyggelig godt."Tom Ekeroth, Aktuelt.Se også:Franz Kafka Aforismer og andre efterladte skrifterI samme serie:Jung, Freud, Joyce, Camus, Islam

  • af Eugen Ruge
    189,95 - 198,95 kr.

    En mand forlader alt: sin by, sit land, sit tidligere liv. Uden ret meget andet i bagagen end en hængekøje og et par skrivehæfter stiger han på toget for at tage sydpå. Tilfældigvis havner han i Cabo de Gata, Kattens Horn, et fiskerleje ved Middelhavskysten. Landskabet er goldt, og der blæser en kølig vind. Det er ikke et sted hvor man har lyst til at blive. Men han bliver der alligevel som den enlige gæst i en gammel enkes pensionat. Det eneste levende væsen han tager kontakt til er en kat. Og pludselig tror han at den har noget at fortælle ham … Eugen Ruge er født i Uralbjergene i det vestlige Rusland i 1954, studerede matematik ved Humboldt-universitetet i Berlin og fik arbejde på Det Centrale Institut for Geofysik i Potsdam. Ruge rejste fra DDR til Vesten i 1988 og har siden skrevet til og oversat for teatre og tv-selskaber og underviser jævnligt i kunst. Fik i 2011 Deutcher Buchpreis for I tider med aftagende lys. Efter sin verdensomspændende succes med I tider med aftagende lys fortæller Eugen Ruge let og ubesværet historien om en vanskelig søgen. Cabo de Gata er et mesterværk inden for kortprosaen. Hans autenticitet – og hans kunst – består i vekselvirkningen mellem digt og virkelighed. En anmelder skrev: ”Ruge mestrer den konkrete og sanselige detalje. Han har kun brug for nogle få penselstrøg for tydeligt at fremmane landsbyen med dens hypnotiske ensformighed. Han indfanger stilheden og dens særlige, verdensfjerne magi – en eventyrlig roman.” ANMELDERNE SKREV “Den har en helt igennem oprigtig tone som tryllebinder læseren. I 2011 modtog Eugen Ruge Deutscher Buchpreis for I tider med aftagende lys. Denne lille roman bekræfter udmærkelsen.” – DIE ZEIT “Bogens mirakel er den måde hvorpå Ruge fortæller afdæmpet, nærmest muntert om det at fejle, om alle de mislykkede redningsforsøg og bestræbelserne på at finde sig til rette i det fremmede.” – FRANKFURTER ALLGEMEINE ZEITUNG

  • - og nye fortællinger
    af Galsan Tschinag
    148,95 kr.

    »Så hjertegribende, storslået og enkelt som en lille sten i lommen, skriver den mongolske forfatter Galsan Tschinag ... fra et sted mellem myte og epos, uforstilt og samtidig så dramatisk mættet, at man knap kan få vejret. Han skriver i et sprog, hvor dramaet rejser sig i renset form kun ledsaget af de få rekvisitter, livet nu engang byder på: en hund, et bål, fåreflokken, vinterkulden, den fremmede der kommer. Fordi der ikke er andet. Det er et sprog, vi næsten har glemt, og som vi måske har mistet retten til at bruge. Andre kulturer, hvor naturen stadig har sin egen kraft, må føre pennen for os.« - Liselotte Wiemer, Weekendavisen»Galsan Tschinag bruger de vidunderligste metaforer ... Uden lange ordkæder, psykologiske tværsnit eller årsagsfægterier, fanger Galsan Tschinag sine personers følelsesliv i en enkelt ordknap sætning ... Han er en af disse stemmer udefra, som vækker nye sanser og får øjnene til at åbne sig på vid gab.« - Jyllands-PostenGalsan Tschinag (f. 1944), eller Irgit Schynykbajoglu Dshurukuwaa, voksede op som yngste søn i en tuvinsk nomadefamilie i Mongoliet. For En tuvinsk historie fik Tschinag i 1992 Adelbert-von-Chamisso-prisen. I 2003 fik forfatteren den danske litteraturpris ALOA-prisen for romanen Den blå himmel.I titelhistorien møder vi Dshaniwek der engang var folkelærer og partisekretær og en respekteret mand. I dag er han kooperativets kamelopdrætter og lever alene, og rygterne fortæller at han har skudt en flygtning der ikke havde gjort nogen noget. Under en ulvejagt hvor Dshaniwek og hans unge følgesvend kommer ud for et frygtelig uvejr og må søge ly i en dal under nogle store klipper, bliver Dshaniwek inspireret til at fortælle den rystende historie om sit liv og om Bajnak, hans uægte søn. Måske er jeg det eneste menneske i verden der kan fortælle Bajnaks historie som den virkelig var, siger Dshaniwek, som dengang var en fattiglus uden midler til at tage sig af Bajnak og Sujasch, hans smukke moder. I stedet blev hun gift med den snu Zeweg, der forstod at tilpasse sig de nye tider. En dag i august 1945 bliver Dshaniwek indkaldt til et møde hos kredsformanden og får at vide at Bajnak, der har meldt sig som soldat, nu er deserteret. Og Dshaniwek bliver sat til at lede eftersøgningen og anholde Bajnak, om nødvendig med våbenmagt. Bag sig hører han Zeweg forbande Bajnak. ´Alle andre er i ilden, udgyder deres blod! Og knægten flygter! Hvilken skændsel! Jeg vil egenhændigt tage livet af den hundesøn!´»Det fornemmes klart, at tuvinerne er et folk uden skriftsprog, ligesom det er klart, at Tschiang også er en anerkendt lyriker. Bag den tilsyneladende enkle sprogkonstruktion vokser en forunderlig magisk, men også lakonisk ubarmhjertig verden frem, som forfatteren selv splittet mellem nomadernes usentimentale natursyn og kommunismens rationelle menneskesyn.« - Mogens Damgaard, Fyens Stiftstidende

  • af Michael Ondaatje
    158,95 - 198,95 kr.

    “Jeg elsker den her bog: drengene i fuld frihed under den lange sejlads, hvordan en voksenverden som de ikke forstår åbenbarer sig, tabet af fortiden og begyndelsen på fremtiden, og tilmed en slags thriller midt i det hele! Og sprogets skønhed. Perfektion.” SALMAN RUSHDIE“Kattens bord er magisk, en bog fuld af kærlighed.” TEJU COLEI skibets spisesal placeres Michael ved KATTENS BORD, så langt væk fra kaptajnens bord som man kan komme. Her møder han et farverigt galleri af medpassagerer som åbner for hidtil ukendte verdener. Der er miss Lasqueti som bærer rundt på brevduer i sine forede lommer og læser kriminalromaner som hun i skuffelse og frustration slynger over bord. Der er botanikeren mr. Daniels som har den mest vidunderlig have med giftige og euforiserende planter i skibets dyb, og den afdankede men flamboyante pianist mr. Mazappa som introducerer ham for musikkens grænseløse verden. Der er den spøgelsesagtige skrædder mr. Gunesekera, hvis tavse læber holder på mange hemmeligheder, og den berygtede straffefange, som luftes på dækket om natten. Men først og fremmest får han to nye venner, Cassius og Ramadhin, som han udforsker skibet og livet sammen med, og så er der gensynet med hans smukke kusine Emily, som bliver hans fortrolige og vækker hans lyster.ANMELDERNE SKREV“… en eventyrlig beretning, en meditation over magt, erindring, kunst, barndom, kærlighed og tab … en af de sjældne bøger som man kan læse igen og igen og altid opdage noget nyt.” LONDON EVENING STANDARD“Det er en vidunderlig roman: fuld af undere.” DAILY TELEGRAPHMichael Ondaatje blev født på Ceylon i 1943, men flyttede som dreng til England, hvorfra han i 1962 emigrerede til Canada. Han har et stort forfatterskab bag sig og fik i 1992 Bookerprisen for Den engelske patient.

  • af Teju Cole
    198,95 - 229,95 kr.

    Åben by er en fortælling om den unge psykiater, Julius, som tilbringer sin tid efter arbejde med at gå rundt i New Yorks gader, alene og i timevis. Mens han går reflekterer han over sin barndom, sit forliste kærlighedsforhold og sin ensomhed og isolation i storbyen. Byen driver forbi ham, afslører spor af de mennesker som engang boede her. Ved hvert nyt møde trænger Julius dybere ind i New Yorks historie - og sin egen.Åben by en beretning om at være en fremmed i New York efter 9/11. En roman om vores tids store spørgsmål – om erindring, rodløshed og kunstens forløsende kraft. På en gang dagbog, flanørroman, essay og dagdrøm.Åben by er oversat til tolv sprog, var med på mere end tyve lister over årets bedste bøger, bl.a. i The New Yorker, Los Angeles Times og The Boston Globe, og indbragte flere priser.ANMELDERNE SKREV”En uforglemmelig og mesterlig debutroman..” THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW“Hvis Baudelaire havde været en ung afrikaner som gik rundt i New Yorks gader, er det her den bog han ville have skrevet. En melankolsk, smuk meditation over det moderne byliv som kan minde om W.G. Sebald og Walter Benjamin og som viser at Teju Cole tilhører en talentfuld ny generation af globale forfattere der har hjemme overalt i verden.” HARI KUNZU“En stærk og foruroligende undersøgelse af menneskets sjæl. Cole er fortjent blevet sammenlignet med litterære sværvægtere som J.M. Coetzee, W.G. Sebald and Henry James, men Åben by er først og fremmest et dybt originalt værk i sin egen ret: intellektuelt stimulerende og stilistisk medrivende og forførende.” - TIME MAGAZINE“Smuk, underfundig og original … det der driver fortællingen frem er skriften – begæret efter at skrive, at besejre ensomheden gennem skriften. Cole har lagt romanen så tæt på dagbogen som den overhovedet kan, med plads til refleksion, selvbiografi, stilstand og repetition. En ekstremt svær balance/øvelse som selv etablerede forfattere ville knække halsen på. Hos Cole lykkes det på mirakuløs og vidunderlig vis.” JAMES WOOD, THE NEW YORKER

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.