Bøger udgivet af eBibliotek 1800

Gåsemors eventyr er en samling af fortællinger, som den franske hofmand og forfatter nedskrev efter - fortrinsvis - bretonske - folkeeventyr og sagn i slutningen af 1600-tallet. Hans udgaver er vel egentlig skrevet til damerne ved Ludvig den Fjortendes hof, men flere af dem hører nu til dags til den vestlige verdens mest elskede børnefortællinger, som findes i adskillige versioner op gennem tiden, enten det så er bearbejdelser af Perrault eller andre indsamleres udgaver af de overleverede historier.Indhold:Den lille RødhætteTommelidenTorneroseAskepotDen bestøvlede katRiquet med hårtoppenÆselskindFeerneBlåskægIllustreret med et udvalg af stik efter Gustave Doré.

Den fordrukne landarbejder Jack Durbeyfield får at vide, at han stammer fra en af egnens ældste og fornemste familier, d'Urbervillerne, som kom til England med Vilhelm Erobreren, hengiver han sig til drømmerier om falden storhed og finder det under sin værdighed at arbejde. Familiens fattigdom driver den ældste datter, Tess, til at opsøge, hvad hun tror er en anden, mere formuende gren af familien for at søge hjælp. Hun bliver ansat som hønsepige og kommer i forbindelse med "fætteren" Alec d'Urberville, der forfører - eller voldtager - hende, og hun får sønnen Sorrow, der dør i en spæd alder.Følelsen af skyld følger og forfølger Tess resten af livet, skønt hun egentlig ikke selv har haft synderlig indflydelse på det, der er sket.Da hun fire år senere møder den smukke præstesøn, Angel Clare, forelsker hun sig i ham (som alle de øvrige piger på det mejeri, hvor hun nu er i tjeneste), og han i hende, men da hun endelig giver efter for hans frieri, vil hun - mod sin snusfornuftige moders råd - skrifte ham sin fortid. Det lykkes imidlertid ikke for hende før efter brylluppet, og skønt han selv har fortalt hende et lignende forhold fra sin ungdom, kan han ikke tilgive Tess - "hun er ikke den kvinde, han troede at gifte sig med" - og forlader hende.Tess er forfatterens mest kendte værk, hvor han væver en kompleks historie om skyld og uskyld, forførelse, kærlighed, svig og til sidst mord sammen med en skildring af de engelske landarbejderes usle kår i 1800-tallet. Denne udgave er baseret på en af de tidligste versioner af Tess.

De to studenter Charley og Jack planlægger at fri til deres veninder Kitty og Anny, henholdsvis myndling og datter af den koleriske advokat Stephen Spettigue, men da to unge piger anstændigvis ikke kan spise frokost med to unge mænd alene, skal de nødvendigvis bruge en anstandsdame. Heldigvis venter de netop samme morgen Charleys tante Donna Lucia d'Alvadorez fra Brasilien. Da hun imidlertid ikke ankommer til tiden, er gode råd dyre - men så indfinder en af deres venner, lord Fancourt Babberley, sig meget belejligt for at vise dem et damekostume, han skal bruge "ved nogle hundekunster i boldklubben" dagen efter.

I foråret år 57 e. Kr. lander en ung mand, der kalder sig Lucius, i Korinth for at deltage i et sportsarrangement. Der møder han den smukke unge grækerinde Akté, der forelsker sig hovedkuls og uhjælpeligt i den unge romer. Da han efter at have vundet alle de tre kampe - som bryder, vognstyrer og sanger - drager hjem til Rom, følger Akté med ham.Først ved ankomsten til Italien finder Akté ud af, at genstanden for hendes kærlighed er den berygtede og grusomme Nero, kejser af Rom.Dumas skrev mange historiske romaner, men sjældent med motiv så langt tilbage i tiden som denne. Nero og Akté var en af dem, og så vellykket, at Henryk Sienkiewicz senere indrømmede, at den havde været en ikke ringe inspiration for hans succes-roman Quo Vadis?

Den røde latter er en hårdtsåret deltagers ligefrem gengangeragtige skildring - i afbrudte skitser - af den russisk-japanske krig (1904-05), og af hans liv derhjemme som benløs invalid, til kval for ham selv og hans nærmeste. Bogen er en voldsom protest mod krigen med dens rædsler, mod alt menneskemord og menneskeslagteri.

Da Giuseppe Martini - dansk født, men opvokset som adoptivbarn i den italienske koloni i Addis Abeba - hører om det italienske angreb på Abessinien, væmmes han ved sin plejefamilie og deres fascistiske anskuelser, og i stedet for at flygte sammen med dem, bliver han tilbage. Sammen med høvdingesønnen Kifele drager han i stedet afsted for at slutte sig til de abessinske styrker. Undervejs oplever han sult og sygdom og den italienske besættelsesmagts ugerninger mod den lokale befolkning, og til sidst opnår han et møde med ingen mindre end Etiopiens kejser Haile Selassie.Drenge under våben er skrevet og udkom første gang i 1936, samme år, som det fascistiske Italien besatte Abessinien (svarende til nutidens Etiopien og Eritrea) og er en skarp kommentar til begivenhederne dernede - et særsyn i datidens børne og ungdomslitteratur, der sjældent tog stilling til sin omverden.

Da forholdene som "kommunens barn" bliver den forældreløse Jean Piaggi for meget, stikker han af og kommer i forbindelse med et par banditter, den gamle Bonelli og en tidligere advokat, Pascal de la Toricella. Jean vokser op hos de to, og lever sammen med dem et frit røverliv på øen Korsika. Til sidst fanger gendarmerne ham, og ved et tilfælde afsløres hans virkelige herkomst under den efterfølgende retssag.

En nat i det 13. århundrede bliver borgen Falkebjerget i Berchtesgaden i Østrig overfaldet og erobret af ridder Pabo von Silbereck, en falleret røverridder, og hans kampfælle og "onde ånd" Linhart, kaldet "den skæve djævel". Borgherren bliver dræbt og hans to sønner flygter og søger tilflugt hos jægeren ved det nærliggende kloster. Klostrets herrer er ikke ligefrem Falkebjergets venner, men klosterjægeren deler ikke deres anskuelser, og gemmer måske på andet og mere end den ydmyge klostertjener.Da den ældste af borgherrens sønner dør af sine sår, står den næstældste, den vege Walter von Thunn, tilbage som arving til hævnen over Pabo og Linhart og generobringen af Falkebjerget. Med klosterjægerens bistand forbliver han skjult for såvel Pabo som de misundelige klosterherrer, mens han vokser fra den svage bogorm til en stærk og handlekraftig ridder.

Jørgen og hans fader er tilflyttere, og da Jørgen starter på Harridslevholms Gymnasium, er drengene fra de øverste klasser naturligvis straks på nakken af ham. Men Jørgen vender snart situationen, og bliver en af de forreste i rækken af ballademagere. Da det en dag går for vidt, straffer hans fader ham med det mest probate middel, man dengang kendte: en omgang tamp med livremmen.Det er for meget for Jørgen og sammen med en anden af drengene fra skolen, den ensomme og udskudte Erik, flygter han fra provinsbyen ind til København, i håb om at få hyre på et skib og tjene sig op i verden ved egne kræfter, som Jørgens onkel så tit har fortalt, han selv gjorde.Sammen kommer de to ud for mange eventyr - ikke som skibsdrenge, for det er ikke så nemt at få hyre i København omkring 1920 - men blandt gadedrenge, småsvindlere og til sidst en cirkus i København.

Den forældreløse Dietegen bliver uretfærdigt beskyldt for at stjæle en armbrøst og hængt - en beskæftigelse, man holder meget af i Seldwylas naboby Ruechenstein. Men da liget bliver kørt bort, opdager Küngolt, en pige fra Seldwyla, at drengen stadig er i live i sin kiste, og da han efter loven ikke kan blevet hængt to gange, bliver han sat fri og taget i huset hos Küngolts fader. Küngolt ser ham som sin kommende mand og behandler ham som sin ejendom, men efterhånden som de vokser til, bliver det Dietegen mere og mere uudholdeligt, og de to glider fra hinanden. Da Küngolt så en skønne dag bliver anklaget og dømt for hekseri efter at have brugt en elskovsdrik på nabobyens ynglinge og derved medført den enes død, føler Dietegen sig dog forpligtet til at bistå hende under hendes fornedrelse.Fortællingen bygger på retsakter fra 1400-tallet.

I Arthur Schnitzlers Anatol-scener lever amouretternes og separatkabinetternes og ungkarlehjemmenes letsindige Wien i sidste del af 1800-tallet, og her møder vi den unge, evigt forelskede - temmelig narcissistiske og udi egen opfattelse ret kompromisløse kvindekender - Anatol, og oplever i brudstykker hans forhold til syv forskellige kvinder, vittigt og kynisk kommenteret af hans ven Max.De syv små skuespil har så vidt vides aldrig været udgivet i deres helhed på dansk - den mest komplette udgave er Peter Nansens oversættelse af fem af dem i bladet "Tilskueren" fra 1912-13, der også er benyttet som forlæg her - en oversættelse, der er blevet betegnet som "lige så god som originalen".Denne udgaver medtager også de to enaktere, Nansen ikke oversatte - Mindestene og Dødskvaler - således at der her foreligger en fuldstændig udgave.

Joam Garral lever med sin familie på en façenda - en art gods - ved Amazonfloden i den peruvianske jungle. Da datteren Minha skal giftes, indvilliger han i at drage til Belem i Brasilien, for at brylluppet kan finde sted sammen med brudgommens moder. Rejsen skal foregå på en gigantisk flåde, en jangada, der samtidig er en tømmertransport.Joam Garral har aldrig tidligere villet tage over grænsen til Brasilien, da han - hvilket han har holdt skjult for familien - dér er efterlyst for mord og diamanttyveri, forbrydelser han aldrig har begået, men som han er dødsdømt for 23 år tidligere. Hans andet formål med rejsen at søge sit navn renset ved hjælp af en dommer i Belem.Da dommeren imidlertid dør, inden Garral når frem, er det eneste bevis for hans uskyld et krypteret dokument, der er i hænderne på en skurk ved navn Torres. Torres vil sælge Garral dokumentet, men hans pris er for høj - alt for høj - og da han bliver dræbt, begynder et febrilsk kapløb for at løse dokumentets gåde, inden dødsdommen over Garral bliver eksekveret.

"De røde fjer" var et øgenavn for den enevældige kong Frederiks den Sjettes adjudanter eller rådgivere, der efter manges opfattelse styrede landet mere enevældigt end kongen selv - og stak profitten i egen lomme. I romanen, som i hovedsagen foregår i 1807-08, hvor København er blevet bombet af englænderne og det hele i det store og hele går ad Hekkenfeldt til for Danmark, går en lille huslærer rundt og er forelsket i en af sine elever, samtidig med at han viljesløst bliver kastet frem og tilbage mellem adjudanternes parti og nogle systemkritiske borgere. Og som så mange andre før og efter ham må han gå så meget igennem, før han finder sine egne ben i tilværelsen.Romanen er ikke nogen historisk roman forstået som et studie i København i 1808 - fx. er redaktør Steineck og hans blad i virkeligheden allerede afgået ved døden i 1795 og "wellingtonstøvler" bliver først opfundet i 1817 - men nok så meget en kommentar til den tid, hvor den blev skrevet - den udkom første gang i 1940 - og med allusioner til Hitlertyskland. Sjovt nok er disse allusioner gået over hovedet på den tyske besættelsesmagt, for 2. oplag af bogen udkom i 1943 på forlaget Branner, så vidt vides uden at det skaffede forlaget nogen problemer.

"Jeg skal fortælle Dem rub og stub om mit liv. De vil få mærkelige ting at høre. Måske ikke det, der er romantisk i almindelig forstand, men ihvertfald den rene, skære sandhed om et menneske, der fik en god opdragelse og ikke blev til noget."Selvbiografisk roman om forfatterens liv som småsvindler, smugler og vagabond i 1920'ernes Europa.

Den unge pastor Rothenborg er engang i midten af 1700-tallet netop blevet ansat ved Københavns arresthus og begynder straks at reformere forholdene med salmesang ved henrettelserne og fjernelse af det lokum, der er opført i fængselskirken - til arrestforvarerens og flere andres store indignation. Da han desuden indleder et erotisk forhold med arrestforvarerens unge kone, den brunøjede Kristine, og hans pietistiske reformer truer arrestforvarerens småforretninger med de indsatte, er scenen sat for et burlesk forløb af begivenheder og intriger med præsten i centrum.

"Der kommer hvert år piger fra provinsen til København, de kommer i en stadig strøm med skib og med tog og det de oplever i denne by, er vel så forskelligt som de selv er forskellige. Men i noget af det den enkelte oplever er der vel noget, der er fælles for det store flertal. Elly kom fra et småkårshjem i Bangsbo Strand og hvad hun oplevede i København var ikke andet og mere end hvad andre har oplevet før hende og hvad andre vil opleve efter hende."

et sted i himmelrummet, ikke så langt fra jorden, svæver en planet ved navn nedroj. da professor smith og hans hold lander der, finder de et samfund, der forekommer dem som et grotesk spejlbillede af jorden.romanen er skrevet omkring 1933, og er forfatterens første. den blev imidlertid ikke udgivet før klitgaards enke overlod den til carit andersens forlag i 1968. forfatteren havde overladt manuskriptet til hans kirk, der fandt at det var udmærket skrevet, men ikke mente, at der var grund til "at skrive om mars og fremtiden og alt det det - der er nok at skrive om i nutiden og det samfund, vi lever i". hvilket tyder på, at kirk ikke har læst bogen til ende eller opfattet dens budskab, for klitgaard kommenterer i høj grad sin samtids omverden og dens absurditeter i den. men resultatet af kirks vurdering var, at den blev gemt væk og ikke udgivet.bogen blev skrevet umiddelbart efter det tidspunkt, hvor Klitgaard debuterede med to artikler "angående skriftsproget" i kritisk ugerevy, som netop handlede om brugen af store og små bogstaver. hvad enten det så skyldes visse mangler ved den skrivemaskine, forfatteren havde til sin rådighed, eller det har andre årsager, er den det mest outrerede udtryk for hans teorier desangående - bogen er, ligesom denne beskrivelse, kemisk renset for store bogstaver - når undtages et beskrivende T.

Quo vadis fortæller historien om kærligheden mellem en ung, kristen kvinde, Lygia - et gidsel af kongelig afstamning fra et germansk folk ved romerrigets nordgrænse, der er vokset op som plejebarn hos en romersk patricierfamilie - og den unge tribun Vinicius, i et barbarisk og stadig mere absurd Rom omkring år 64 under den gale kejser Nero.Da kejserinden, Poppæa, begærer Vinicius, bliver hun jaloux og indleder en forfølgelse af Lygia under foregivende af, at Lygia er en heks, der er skyld i Neros og Poppæas eneste barns død. Da Nero efter Roms brand har brug for en syndebuk, indledes efter Poppæas og andres tilskyndelse forfølgelser af de kristne i byen i almindelighed, og medens kristne fanges og lider døden på mange fantasifulde måder, udtænkt af Neros hofmænd, digter, musicerer og danser den gale kejser sig mod sin undergang. Lygias og Vinicius' kærlighed er lyset i mørket, der giver håb for fremtiden.Ud over Nero og Poppæa er der adskillige historiske personer i bogen - Sienkiewicz studerede Roms historie grundigt i forbindelse med den - ikke mindst Vinicius onkel, og en af Neros yndlinge, forfatteren Petronius (Satyricon), som hjælper den unge mand og sætter handlingen i relief med kommentarer og breve.Quo Vadis? indbragte sin forfatter Nobelprisen i 1905, og er filmatiseret (mindst) syv gange.

"Laj" er degnesønnen Nikolaj, der bliver forældreløs som 8-årig og kommer i huset hos en fordrukken fæstegårdmand. "Gården" er en midtjysk herregård, hvis ejer fatter godhed for drengen og får sat ham i vej som bødker. Fortællingen er antagelig bygget over forfatterens oldefars liv.Ud over den lange fortælling om Laj rummer denne udgave desuden de tre noveller En hovdag på Tjele, hvori den hidsige ridefoged får sin bekomst, En husmandsjul for 50 år siden, der skildrer fattigdommen blandt husmandsfolk i det midtjyske og Kapgængerne, hvori den stærke Mads Lindegaard får konkurrence.

Efter at være fyret fra sit arbejde som maskinarbejder ved jernbanerne i Lille for at have givet formanden en ørefigen, går Étienne Lantier, yngste søn af Gervaise Macquart og Auguste Lantier (Faldgruben) på landevejen. En nat kommer han til en kulmine i det nordlige Frankrig tæt ved den belgiske grænse, hvor han får arbejde.Ikke længe efter Étiennes ankomst ændrer ledelsen af minen på lønvilkårene, og de i forvejen udsultede arbejdere begynder en strejke, der bliver både lang, ødelæggende og blodig for begge parter.Germinal regnes af mange for mesterværket i hele Zolas forfatterskab.Bind 16 i serien Les Rougon-Macquart

Efter at have været gift med eksil-polakken grev Laginski i nogen tid, opdager Clémentine, at der er en anden mand i huset, som styrer alt og sørger for alt. Denne anden mand er Thaddeus Paz, som har viet sit liv til Laginski efter at denne har frelst hans liv under et oprør mod Rusland, hvor begge kæmpede på polsk side.Clémentine føler sig straks tiltrukket af den smukke, heroiske mand og forsøger at drage ham ind husets daglige liv. Hvad hun ikke ved er, at Paz elsker hende til vanvid, men at hans æresbegreber forbyder ham at svigte sin ven Laginski.Da Clémentines tilnærmelser bliver ham generende, må han nødvendigvis finde på en udvej, der kan kølne grevinden, men bevare ham i hans stilling i huset i grevindens nærhed.

Skødesløst tilbagelænet mod de lyse silkepuder lå en kvinde, høj og mager, med fremstående kindben, små lysende øjne, gråsprængt hår og en hudfarve ligeså lys som min egen. Hendes ansigt gjorde et yderst ejendommeligt indtryk, for panden var lav, profilen havde et rovfugleagtigt udseende, og hendes lange, magre hænder, der hvilede på tronens armlæn, mindede om kløerne af den fugl, som hendes ansigt lignede.Det var Naya, den frygtede hvide dronning.Den unge Richard Scarsmere kan se frem mod en uspændende tilværelse som kontormand hos sin onkel, så da skolekammeraten Omar Sanom, en lidt mærkelig fyr, der påstår at være født i det vestlige Central-Afrika, pludselig afslører, at han er søn af herskerinden over det skjulte rige Mo i det nuværende Ghana og omegn, og inviterer ham med hjem, slår han straks til. Alt går også godt, indtil de går i land i Afrika - derfra er alting kamp og forræderi, og da det endelig lykkes for parret at nå frem til Mo, viser Omars elskede moder, den store og retfærdige hvide dronning, sig at være en blodtørstig galning, der stræber sin egen søn efter livet …

På sine ældre dage morede George Sand sig med at digte eventyr for sine børnebørn, og nogle af dem udgav hun i to samlinger med titlen Bedstemors historier. Et af de længste var Modets vinger, som fortæller historien om den halte og frygtsomme Clopinet. Hans fader og moder frygter, at han ikke vil være i stand til at forsørge sig som bonde eller sømand, som det er sædvane på egnen, og sætter ham i lære hos en skrædder, der skræmmer Clopinet så meget, at han flygter og, idet han følger nogle mystiske stemmer, gemmer sig i et gammelt vagttårn ude i klitterne ved havet. Ved således at være tvunget til ved egne kræfter at opretholde tilværelsen, finder han efterhånden sine modets vinger.

Ved romanens begyndelse - omkring 1830 - er hovedpersonen Horace en selvoptagen 19-årig, noget pralende, økonomisk uansvarlig, og en selv-iscenesætter på grænsen til, hvad man nu om dage ville kalde psykopat.Hans væsen er vindende, (men ren overflade, et resultat af Horaces egen indbildning - hvilket ikke ret mange af bogens øvrige personer nogensinde finder ud af); han får den unge opvarterske Marthe til at forlade sin forlovede, alene fordi han kan og har brug for at blive beundret; og senere erobrer han - tror han - vicomtesse Leonie de Chailly, fordi han har brug at stige op ad den sociale rangstige.Disse kærlighedsaffærer er som alt andet, han foretager sig, kun kortvarige succes'er for Horace. Men han er ude af stand til at drage nogen lære af sine fald, og opfinder i stedet et nyt projekt eller en ny ambition til afløsning af det forrige.Horace kan til tider fortabe sig i lange docerende afsnit, men den er også meget ironisk, ondskabsfuld og spændende, ikke mindst i portrættet af vicomtesse de Chailly, der er taget efter en af George Sands veninder, som hun var raget uklar med, og skildringen af en af de mange smårevolutioner, der florerede i Paris under "borgerkongen" Louis-Philippe.

Da en ordonnans bliver beordret til at hente en husarløjtnant fra et selskab, bliver den sidstnævnte fornærmet og udfordrer ham til en duel. Skønt årsagen er tåbelig, kan den anden ikke afslå af hensyn til æren, og det er starten på en række dueller, der finder sted over flere årtier, hver gang de to mødes, men aldrig med et resultat, der tilfredsstiller udfordreren.Historien er baseret på en ti-liniers notits om en birkelig begivenhed, som Conrad havde læst i en fransk provinsavis.

Den franske ingeniør Cyprien Méré er udsendt til Griqualand i Sydafrika af den franske regering i et ikke nærmere defineret videnskabeligt øjemed. Her forelsker han sig i diamantmineejeren Watkins' smukke datter Alice, men Watkins vil ikke give sin datter til en ikke særlig velaflagt civilingeniør, der tilmed ikke er englænder.For at afhjælpe problemet med den manglende formue investerer Cyprien i en lod i en diamantmine, men da udbyttet ikke svarer til forventningerne, benytter han sin kemiske og fysiske viden til et forsøg med at fremstille kunstige diamanter - hvilket lykkes!Han forærer straks sin frembringelse, den kæmpestore diamant "Sydstjernen" til Alice, men da den bliver fremvist ved en festlighed, foranstaltet af Watkins, forsvinder den sporløst. Watkins udlover Alices hånd til den, der kan finde den igen, og Cyprien drager ud i den sydafrikanske veld sammen med to tjenere og tre suspekte rivaler for at jage tyven op …

"Det røde værelse" er et lokale i varieté-restauranten Berns Salonger i Stockholm, hvor byens bohemer mødtes og diskuterede - og drak og spiste, når en af dem var kommet til penge.En af dem er den unge Arvid Falk, der i sin stræben efter frihed og sandhed har sagt sit arbejde som kontorist ved Kollegiet for Udbetalingen af Embedsmænds Lønninger op for at blive digter og forfatter. Bogen følger ham og en række andre figurer i deres stræben efter deres respektive idealer, og er samtidig en ondskabsfuld og morsom satire over det etablerede samfunds borgerskab: politikere, forretningsmænd, snyltere og veldædige fruer af det bedre selskab.Arvid Falk er Strindbergs alter ego i bogen, og bogen er i vidt omfang baseret på forfatterens egne oplevelser og erfaringer.

Den unge Erik Styggesen Rosenkrantz er i tjeneste hos kong Hans af Danmark, og da han en dag i kongens ærinde besøger øen Mors, falder han for den forældreløse Kirsten Nielsdatter Skram, almindelig kaldet "liden Kirsten", som bor hos sin moster, den gerrige og ondskabsfulde fru Else på Frøslevgård.Da fru Else helst ser Kirsten ugift, så at hun kan få hendes arvelod - et par herregårde - for sin egen og sin datters mund, afviser hun Erik Styggesens frieri, men Erik lader sig ikke sådan afvise - han bryder med kongens velsignelse ind på Frøslevgård og raner liden Kirsten, der nu befinder sig i et veritabelt fangenskab hos mosteren.

Sigøjnerpigen Hagar Stanley bliver efterstræbt af den grove og ubehagelige Goliath, og flygter ind til London, hvor hun indlogerer sig hos sin onkel, pantelåneren Jacob Dix. Da han nogen tid efter dør, arver hun butikken, og derefter følger ti fortællinger om de mærkværdige og til tider kostbare genstande, Hagar får i pant. Da hun er en nysgerrig og intelligent pige, involverer hun sig i genstandenes og deres ejeres historie.Hagar er blevet kaldt "sigøjnerdetektiven", men som oftest fungerer hun mere som en slags katalysator for handlingen, og ikke som egentlig detektiv. På trods af dette, og selv om nogle af plottene kan forekomme en moderne læser noget naive, indtager Hagar en særstilling i den engelske kriminallitteratur ved at have en kvinde som hovedperson, og tilmed en kvinde af "anden etnisk herkomst", som det hedder nu om stunder.

Under et af 1. verdenskrigs gas-angreb rammes den italienske soldat Ercole Sabene af gassen, og hans gasmaske går i stykker. Sekunder før han dør bliver han samlet op af et rumskib, fyldt med desertører fra de jordiske krige, der er på vej til Mars.Her finder de et fredeligt samfund af marsboere, resterne af en kultur, der gik under i en krig for tusinder af år siden, og som lever fredeligt indbyrdes og med den omgivende natur. Er det Utopia?