Bøger udgivet af eBibliotek 1800

Alle kender Conan Doyles Sherlock Holmes, mange kender hans oberst Gerard og professor Challenger. Derimod er sørøveren John Sharkey - den modbydelige Sharkey - ikke meget kendt, og har ikke før været oversat til dansk. Her får du de fire korte fortællinger, Doyle skrev om kaptajn Sharkey: Hvorledes St. Kitt's guvernør kom hjem Sharkey er fanget og skal hænges - medens guvernøren fra St. Kitt's iler hjem til London Affæren med Stephen Craddock Den gamle forbryder Stephen Craddock har en plan til at fange kaptajn Sharkey Sharkeys sygdom Sharkey border et handelsskib, der har en forunderlig skat ombord Hvorledes Copley Banks hævnede sig på kaptajn Sharkey Copley Banks' hustru og to sønner er myrdet af kaptajn Sharkey, og han henfalder tilsyneladende i vanvid

Christopher Newman, en rig amerikansk opkomling, er på rejse i Europa. I Paris præsenteres han for den smukke enke Claire de Cintré, en datter af den gamle aristokratiske familie de Bellegarde, og for Valentin, hendes charmerende broder.Hans ønske om at ægte Claire er imidlertid ikke populært hos resten af familien: en ældre broder og moderen, marquise de Bellegarde. Men på grund af hans formue bider de det i sig, og lover ham ikke at blande sig - et løfte, de senere fortryder. Samtidig kommer Newman under vejr med en forbrydelse i familiens fortid - skal han bruge den imod dem for at få sin vilje eller ...

Da den forældreløse Carl af Rise kommer i lære hos den gamle Saxo Grammaticus, er det begyndelsen til et liv fuldt af politiske intriger, krigstogter og en håbløs kærlighed til den smukke Rigmor, der er datter af Valdemar Sejers hærfører og statholder i Nordalbingien, grev Albert af Orlamünde. Samtidig er det beretningen om Valdemar Sejers liv, hans krige og hans to dronninger, Dagmar og Berengaria.

Den unge Serge Mouret er sognepræst i et primitivt landsogn i nærheden af byen Plassans. Da han efter et nervøst sammenbrud mister hukommelsen og under sin rekonvalescens plejes af det unge naturbarn Albine på et afsidesliggende gods, falder han som "offer" for dybereliggende menneskelige følelser og parret fatter en dyb og inderlig kærlighed til hinanden.August Strindberg omtalte ved flere lejligheder romanen som "et kolossalt digt af overnaturlig skønhed"."Fader Mourets synd" har ikke tidligere været udgivet på dansk.Bind 9 i serien Les Rougon-Macquart

Hvidtand - trekvart ulv, kvart hund, bliver som ung hvalp fanget af indianeren Grå Bæver. Han kan ikke tilpasse sig lejrlivet med de andre hunde, der opfatter ham som ulv, og vokser op til en vild og utæmmet ener. Da han er fem år gammel bliver han solgt til "Smukke Smith", en mand der bl.a. ernærer sig af væddemål og hundekampe. Efter en kamp med en bulldog bliver Hvidtand næsten dræbt, men reddes af en ung guldgraver, der gradvist vinder hans tillid.

Førstestyrmand John Holdsworth, nygift med Dolly, står ud med Meteor, der forliser i en storm. Holdsworth får kommandoen over den ene redningsbåd med syv personer, men efter 10 dage på åbent hav uden hverken vådt eller tørt er der kun ham selv tilbage i båden. Han bliver reddet, men lider af hukommelsestab, og skaber sig en tilværelse i Australien, fjernt fra hjemmet. Vil han nogen sinde gense sin Dolly ?

De tre konger Svend Eriksen, Knud Magnussen og Valdemar Knudsen mødes i Roskilde for at blive enige om en fordeling af kongeriget. Det går ikke, og Knud myrdes, og de to resterende konger mødes i Slaget på Grathe Hede, hvor også Svend bider i græsset (hmm - lyngen?).Facsimile-udgave af den første trykte udgave fra år 1900 af dette stykke genial, dansk humor, der havde premiere i 1887 på Nørrebros Teater.A4-pdf-format. Uegnet til læsning på små skærme.

Den fallerede unge gentleman George Brandon er gået i skjul for sine kreditorer i et billigt pensionat hos den fattig-fine familie Gann i Margate - normalt et velbesøgt badested på Kents nordkyst, men da det er vintersæson, sker det ikke så meget på stedet – hvor han for tidsfordriv morer sig med at prøve at forføre huset døtre. Da de to ældste ikke går på krogen, sætter han sin hu til den små Caroline, fader Ganns datter med dennes tidligere afdøde kone, og følgelig familiens kønne, beskedne og tålsomme Askepot, som også tilbedes af en anden logerende, kunstneren Andrew Fitch. Thackeray oplister et sted i historien stillingen som "Caroline, en uskyldig, ung pige, forelsket i Brandon; – Fitch, en berømt maler, næsten forelsket i Caroline; Brandon, en ung gentleman, forelsket i sig selv" – som så mange af forfatterens senere værker handler det om selvbedrag, snobberi og manglende moral.Historien blev først gang bragt i romanbladet "Fraser's Magazine" over fire måneder i 1840. Thackeray afbrød den imidlertid, da hans kones tiltagende sindssyge gjorde det umuligt for ham skrive. Men da han sytten år senere skulle udgive sine samlede værker, kom historien med, sammen med en efterskrift, hvori han beskriver det videre forløb af personernes liv, og den virker i og for sig ikke synderlig "amputeret". Det er meget nemt at genkende forfatterens satiriske stil, skønt det er et af hans tidligste forsøg (den er skrevet fire år før "Barry Lyndon"), og man skal ikke kende alverdens til hans senere produktion for at kunne mærke, hvor det bærer hen – og han genbruger da også både navne og nogle af personerne i sine senere romaner, fx. "Forfængelighedens marked" fra 1848 og "Philips eventyr" fra 1862.

Seks fortællinger, hvor forfatteren, uden at historierne er egentlig selvbiografiske, ser tilbage på drenge- og ungdomstidens fantasifulde og følelsesfulde liv med den mere modne mands både nøgterne, drømmende og af og til satiriske blik.Indhold:Vinden vågnerEn impressionistEt atelierbesøgHjemadPå sygelejetEt vendt bladKarl August Tavaststjerna var en finsk forfatter, som blev født i 1860 på familiegodset Annila i S:t Michel i landskabet Södra Savolaks (og ikke i Bjørneborg, som bl.a. den danske Wikpedia påstår). I 1878 begyndte han at studere arkitektur i Helsinki og Paris, men han havde allerede fra sin tidlige barndom interesseret sig for poesi og skrevet digte og skuespil. Han debuterede i 1883 med "För morgonbris", en samling ungdomsdigte, og fortsatte senere med flere digtsamlinger, skuespil, romaner og noveller. Tavaststjerna havde tætte forbindelser til folkene omkring "det moderne gennembrud" over hele Skandinavien, og indførte realismen i finsk litteratur. Han døde af en lungebetændelse i 1898 i Björneborg, hvor han året før var tiltrådt en stilling som redaktør af det lokale svensksprogede dagblad, Björneborgs Tidning.

"Leda uden svanen" er historien om en ung kvinde - hendes navn får læseren aldrig at vide – hvis tilværelse trods hendes skønhed og mange elskere er uden kærlighed, og hvis liv er domineret af en mystisk mand, som afpresser og underkuer; en på flere måder dunkel historie, som fortælles med en nærmest hypnotisk fremdrift af forfatterens alter-ego, Desiderio Moriar (navnet kan oversættes som "Jeg vil dø af begær").Titelfortællingen blev første gang udgivet som føljeton i Corriere della Sera i 1913. Ved bogudgivelsen i 1916 tilføjedes "En Licents", som i en slags fiktionaliseret dagbogsform beretter om forfatterens oplevelser som soldat og flyver i Frankrig og Italien under de første år af 1. verdenskrig.Gabriele D'Annunzio (1863–1938), var en italiensk forfatter, dramatiker, journalist, aristokrat og officer. Han indtog en fremtrædende plads i italiensk litteratur fra omkring 1890, og senere som politiker fra 1914.D'Annunzio kombinerede i sin litterære produktion elementer fra naturalismen og symbolismen med et erotisk billedsprog, og var en af de fremmeste fortolkere af den europæiske dekadence i Italien.Hans mange kærlighedsaffærer, ikke mindst det stormfulde forhold til den berømte skuespillerinde Eleanora Duse, hans forskellige heroiske eventyr under Første Verdenskrig og den næsten operetteagtige besættelse af bystaten Fiume (i dag Rijeka i Kroatien) i 1919-20 gjorde ham til en levende legende. I sine senere år ophørte han stort set med forfattervirksomheden og beskæftigede sig i stedet med politik som fortaler for en slags Nietsche-inspireret ultranationalisme, der var nært beslægtet med fascismen. I en periode optrådte han ligefrem som Mussolinis politiske rival, men blev pacificeret ved at blive "udnævnt" til Italiens nationalskjald.

Efter samlingen "En advarsel til de nysgerrige", som udkom i 1925, skrev M. R. James endnu nogle få uhygge-historier, som for nogles vedkommende blev optrykt i en samling med titlen "The Collected Ghost Stories of M. R. James" fra 1931, mens andre aldrig nåede at udkomme i bogform. Disse "sidste fortællinger" er samlet i denne udgave, og dermed findes alle forfatterens "ghost stories" – når undtages nogle få korte fragmenter, som aldrig rigtigt når at komme på vingerne – på dansk.Indhold:Der var engang en mand, som boede ved en kirkegård – er titlen på en historie, som en figur i Shakespeares "Et vintereventyr" begynder på, men ikke kommer videre med. Dette er M. R. James forestilling om, hvordan den ville lyde.På idrætspladsen ved Eton efter mørkets frembrud – foregår der sære ting i midsommernatten.Den klagende brønd – En flok spejdere på lejr får besked om at holde sig fra en vis forladt gård i nærheden. Det er der selvfølgelig en af dem, der ikke kan.Rotter – Er det rotter, som får sengetæppet i det tomme aflåste værelse på det hyggelige pensionat til at bevæge sig - eller er det noget andet?Eksperimentet – En moder og hendes søn prøver ved uhellige midler at komme på sporet af mandens (formentlig) efterladte formue.Om livløse genstandes ondskab – Føler du dig også ind imellem forfulgt af døde og - så vidt vides - ubevidste genstande?En vignet – Hvad er det, som forsøger at komme ind i haven i skumringen?Heksen i Fenstanton – To unge lærere ved King's College dyrker de forbudte kunster. For at få magt over mørkets magter, drager de en nat ud for at skaffe sig visse effekter fra en nylig afdød heks' grav.Historier, jeg har forsøgt at skrive – er egentlig ikke en spøgelseshistorie, men et lille fascinerende indblik i forfatterens tankegange.Montague Rhodes James - også kendt som M. R. James - var en engelsk forfatter af gysere og spøgelseshistorier. Han blev født i Kent i England i 1862, og voksede op i faderens præstegård i grevskabet Suffolk, som en del af hans senere fortællinger er henlagt til. Han blev uddannet på King's College i Cambridge, hvor han senere var leder af det ansete Fitzwilliam Museum ved Cambridge (1893-1908), han var "provost" ~ prorektor – ved King's College i Cambridge (1905-1918) og senere Eton College (1918-1936). Hans speciale var middelalderen, og han udførte en katalogisering af Cambridges enorme samling af middelaldermanuskripter, som stadig genoptrykkes og benyttes, oversatte de apokryfe skrifter i det ny testamente, bidrog til fundet af middelalderklosteret Bury St. Edmunds i Suffolk, og meget andet.Og ind imellem fandt han på spøgelseshistorier. Hans 'ghost stories' var egentlig kun skrevet for morskabs skyld til oplæsning ved jule-komsammen'er i Cambridge og Eton, men han lod sig overtale til at lade dem trykke i forskellige blade og fik dem efterhånden udgivet i fire små samlinger. I dag er det netop disse historier, han huskes for uden for engelske akademikerkredse, og som har inspireret en mængde andre forfattere, fra H. P. Lovecraft til Stephen King. Han døde på Eton i 1936.

Overfladisk set er Den umoralske - forfatterens første betydende roman, og til dels selvbiografisk – en lidt naiv beretning om en rig, ateistisk, og noget verdensfjern lærd, som gifter sig, finder ud af, at han tiltrækkes af unge arabiske mænd/drenge, bliver alvorligt syg på en rejse i Nordafrika, og kureres ved sin kones hjælp, og efter forskellige mellemstadier, hvor han på sin egen måde forsøger et oprør mod sin egen kulturelle baggrund og dens indbyggede anstændighed og moral, endelig henfalder i en slags moralsk degeneration. Efter hustruens død har han indbudt tre gamle venner til at besøge sig, og bogen udgøres af en af disse venners genfortælling af Michels tilståelser. Men det er overfladen, og fordi bogen er udformet som en genfortælling på anden hånd, får læseren aldrig at vide, om Michels selvfordømmelse er for hård, for overbærende, om han nogensinde gennemfører sit oprør – eller om historien i det hele taget er korrekt gengivet af fortælleren. Det er op til læseren at danne sig sin egen mening.André Paul Guillaume Gide (1869-1951) var en fransk forfatter og litteraturkritiker. Ud over sin mangefacetterede skønlitterære produktion var han kendt for sine omfattende selvbiografiske værker, hvor han uden at lægge skjul på noget blotlægger forskellige modsætninger i sin natur, moral, religion og opdragelse. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1947, og regnes af mange internationalt for en af det 20. århundredes mest betydende forfattere.

Jérôme (bogens fortæller) og hans kusine Alissa elsker hinanden med en ungdommelig platonisk kærlighed. De mødes jævnligt i deres ferier i Alissas hjem i Normandiet, og resten af ​​året bevarer de kærligheden ved en omfattende brevveksling. Da de bliver voksne, ændrer intet sig i deres forhold, som stadig er platonisk og afventende, og da Alissa opdager, at søsteren Juliette også elsker Jérôme, trækker hun sig tilbage fra ham for ikke at stå hans lykke i vejen, og indtager en rolle som en slags ældre, fortrolig søster, mens Juliette på sin side ikke føler, at Jérôme nærer nogen følelser for hende, og gifter sig med en anden. Først da Alissa er død, finder han ud af den sagens virkelige sammenhæng ved at læse hendes efterladte dagbog.André Paul Guillaume Gide (1869-1951) var en fransk forfatter og litteraturkritiker. Ud over sin mangefacetterede skønlitterære produktion var han kendt for sine omfattende selvbiografiske værker, hvor han uden at lægge skjul på noget blotlægger forskellige modsætninger i sin natur, moral, religion og opdragelse. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1947, og regnes af mange internationalt for en af det 20. århundredes mest betydende forfattere.

Nogle svindlere bilder en del formuende, men ret naive franskmænd ind, at paven sidder fanget i kældrene under Vatikanet, mens en bedrager uretmæssigt, hjulpet af skumle frimurere, har indtaget pavestolen. Formålet er naturligvis at lokke penge ud af dem, som hopper på nummeret og vil bidrage til en bevægelse for den rette paves frelse. I et tilfælde lykkes det så godt, at en pæn ældre borgermand af sin kone sendes afsted til Rom for at støtte og befri den fangne pave.I en sideløbende handling - som måske er mere væsentlig end historien om den fangne pave – dukker den kyniske Lafcadio Wluiki op, og bogens "scoop", hvis man kan kalde det sådan, er den fuldstændig meningsløse handling, et mord, som han begår, alene fordi et andet menneske irriterer ham, og han har muligheden for at gøre det.André Paul Guillaume Gide (1869-1951) var en fransk forfatter og litteraturkritiker. Ud over sin mangefacetterede skønlitterære produktion var han kendt for sine omfattende selvbiografiske værker, hvor han uden at lægge skjul på noget blotlægger forskellige modsætninger i sin natur, moral, religion og opdragelse. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1947, og regnes af mange internationalt for en af det 20. århundredes mest betydende forfattere.

Peter Blood, som er uddannet læge, har efter en tid i den hollandske admiral Michiel de Ruyters tjeneste nedsat sig som læge i Bridgwater i Somerset. Her bliver han indblandet i hertugen af Monmouths oprør mod kong James II, og dømmes efter slaget ved Sedgemoor i juli 1685 til deportation til Barbados, hvor han bliver købt som slave af den koleriske plantageejer oberst Bishop. Her møder han sit livs kærlighed, Arabella Bishop, som han dog som slave ikke har nogen umiddelbare muligheder for at gøre sin opvartning, selv om han lidt efter lidt på grund af sine lægekundskaber skaffer sig en vis anseelse og vinder indpas hos øens guvernør.Da et spansk skib angriber og indtager hovedstaden på Barbados, lykkedes det ham sammen med en lille flok medslaver at erobre skibet og flygte til sørøverhovedkvarteret Tortuga. Herfra følger vi ham med hans gode skib "Arabella" på skift som sørøver og i henholdsvis den engelske, franske og spanske konges tjeneste, indtil han efter et magtskifte i England atter kan blive en respektabel mand."Kaptajn Blood" startede tilværelsen som en serie noveller i det amerikanske blad "Premier Magazine" i 1921, og blev derefter omskrevet til en sammenhængende roman. Handlingen i romanen og selve figuren Peter Blood er (som de fleste af Sabatinis romaner) baseret på virkelige begivenheder og personer.Rafael Sabatini (1875-1950) var en amerikansk/italiensk forfatter. Hans produktion omfatter bl.a. 31 romaner, mange af dem historiske eventyr- og spændingsromaner som "Kaptajn Blood", "Scaramouche" og "Havørnen". Hans bøger sammenlignes ofte med Robert Louis Stevenson og Alexandre Dumas.

A. J. Raffles blev skabt i 1898 af Ernest William Hornung som en slags konkurrent til svogeren Arthur Conan Doyles "Sherlock Holmes" - Doyle var dog mindre begejstret, for "man må ikke lade forbryderen være helten".Men det er netop det, Raffles er: Udadtil en fremragende og feteret kricketspiller, men i virkeligheden en snedig tyv, som konstant er i pengenød. Raffles har ét talent ud over kricketspillet, og han har en ubændig lyst til spænding og fare, og de to lyster kombinerer ved at ernære sig som indbrudstyv. Og da den unge Harry "Bunny" Manders kommer i spillegæld, introducerer han denne til håndværket, og får dermed både sin egen "dr. Watson" - det er Bunny, der er fortælleren i historierne - og en hovedkulds beundrende, omend til tider modvillig "partner in crime".I denne samling får man de første 8 fortællinger om Raffles og Bunny:En skæbnesvanger dag Et udstyrsstykke Amatører og professionals Le premier pas Overlagt mord Lov og ret En revanchematch Kejserens gave Ernest William Hornung (1866-1921) var en engelsk forfatter, som var født i Middlesborough i det nordøstlige England. Efter endt skolegang drog han i 1883 til Australien, hvor han begyndte sin litterære løbebane, og selv om opholdet "down under" kun varede tre år, kom det til at farve en stor del af hans romaner, også efter hjemkomsten til England. I 1893 blev han gift med Arthur Conan Doyles søster Constance, som han havde mødt i Portugal nogle år tidligere, og de fik sammen sønnen Oscar i 1895. Da 1. verdenskrig brød ud, meldte såvel far som søn sig til hæren; Oscar blev dræbt af en bombe i skyttegravene ved Ypres i juli 1915, mens faderen fortsatte sit arbejde i hæren, dog mest bag linjerne. Hornung døde i marts 1921 under et rekreationsophold i Sydfrankrig af en forkølelse, som udviklede sig til lungebetændelse.E. W. Hornung var og er mest kendt for sine historier om amatørtyven og kricketspilleren A. J. Raffles og hans modstræbende medhjælper og kronikør "Bunny" Manders, men var også meget produktiv som romanforfatter, og flere af hans romaner findes oversat til dansk, især som føljetonudgaver i Berlingske Tidende og andre samtidige dagblade. Han skrev også en del poesi, især under indtryk af sønnens død og hans oplevelser i 1. verdenskrig.

Da Bunny kommer hjem fra Boerkrigen uden Raffles, optager han atter sin virksomhed som forfatter, og i denne sidste samling fortællinger mindes han nogle af de kup og begivenheder, de sammen har udført.A. J. Raffles er på mange måder en slags forgænger for den lidt senere franske gentlemanforbryder Arsène Lupin og mange andre mindre kendte romanfigurer af samme slags. Men han er en langt mindre kompliceret person uden de til tider meget højtflyvende mål og drømme som hans franske modstykke nærer. Raffles stjæler, fordi han kan, fordi han finder det spændende, og - fordi han konstant mangler penge. Enkelt og ligetil … men som læserne så i bl.a. historierne om Faustina i seriens 2. bind, og ligeledes i den afsluttende fortælling i dette bind 3, så har han dog også andre og mere følsomme sider.Historierne i dette sidste bind om A. J. Raffles og Bunny Manders eskapader er:Lykken, der svandt Sølvtøjskisten Det lukkede hus Kriminalistklubben De gamle drenge En dårlig nat Tyvefælden De svandt, de svandt Det plyndrede museum De sidste ordErnest William Hornung (1866-1921) var en engelsk forfatter, som var født i Middlesborough i det nordøstlige England. Efter endt skolegang drog han i 1883 til Australien, hvor han begyndte sin litterære løbebane, og selv om opholdet "down under" kun varede tre år, kom det til at farve en stor del af hans romaner, også efter hjemkomsten til England. I 1893 blev han gift med Arthur Conan Doyles søster Constance, som han havde mødt i Portugal nogle år tidligere, og de fik sammen sønnen Oscar i 1895. Da 1. verdenskrig brød ud, meldte såvel far som søn sig til hæren; Oscar blev dræbt af en bombe i skyttegravene ved Ypres i juli 1915, mens faderen fortsatte sit arbejde i hæren, dog mest bag linjerne. Hornung døde i marts 1921 under et rekreationsophold i Sydfrankrig af en forkølelse, som udviklede sig til lungebetændelse.E. W. Hornung var og er mest kendt for sine historier om amatørtyven og kricketspilleren A. J. Raffles og hans modstræbende medhjælper og kronikør "Bunny" Manders, men var også meget produktiv som romanforfatter, og flere af hans romaner findes oversat til dansk, især som føljetonudgaver i Berlingske Tidende og andre samtidige dagblade. Han skrev også en del poesi, især under indtryk af sønnens død og hans oplevelser i 1. verdenskrig.

Efter katastrofen på middelhavsdamperen i "Kejserens gave" i den første samling fortællinger om A. J. Raffles ("Amatørtyven") er der gået næsten to år. Raffles er forsvundet, antagelig druknet i Middelhavet, og Bunny forsøger efter bedste evne at slå sig igennem efter at have udstået et længere fængselsophold. Alt er imidlertid ikke tabt, for A. J. dukker op på scenen igen - dog under dække, da han gerne ser, at omverdenen, og herunder ikke mindst Scotland Yard, anser ham for at være død. Som Bunny skriver i en lille indledning til den anden samling af historier: "Vi var nu professionelle forbrydere af den værste kaliber, som så ud på verden gennem de smalle øjenhuller i den sorte maske."De otte fortællinger - eller måske kun syv, for "Faustinas skæbne" og "Den, der ler sidst" danner en længere, sammenhængende historie, som viser nogle andre sider af Raffles end blot den snedige forbryder – er: Ej blot til lyst En jubilæumsgave Faustinas skæbne Den, der ler sidst Hvordan man fanger en tyv Død og opstanden Det forkerte hus Enden på legen Ernest William Hornung (1866-1921) var en engelsk forfatter, som var født i Middlesborough i det nordøstlige England. Efter endt skolegang drog han i 1883 til Australien, hvor han begyndte sin litterære løbebane, og selv om opholdet "down under" kun varede tre år, kom det til at farve en stor del af hans romaner, også efter hjemkomsten til England. I 1893 blev han gift med Arthur Conan Doyles søster Constance, som han havde mødt i Portugal nogle år tidligere, og de fik sammen sønnen Oscar i 1895. Da 1. verdenskrig brød ud, meldte såvel far som søn sig til hæren; Oscar blev dræbt af en bombe i skyttegravene ved Ypres i juli 1915, mens faderen fortsatte sit arbejde i hæren, dog mest bag linjerne. Hornung døde i marts 1921 under et rekreationsophold i Sydfrankrig af en forkølelse, som udviklede sig til lungebetændelse.E. W. Hornung var og er mest kendt for sine historier om amatørtyven og kricketspilleren A. J. Raffles og hans modstræbende medhjælper og kronikør "Bunny" Manders, men var også meget produktiv som romanforfatter, og flere af hans romaner findes oversat til dansk, især som føljetonudgaver i Berlingske Tidende og andre samtidige dagblade. Han skrev også en del poesi, især under indtryk af sønnens død og hans oplevelser i 1. verdenskrig.

Thérèse Raquin er datter af fransk soldat og en algiersk kvinde, men da begge forældrene er døde, er hun vokset op hos faderens søster sammen med dennes svagelige søn Camille. Thérèse er udadtil flegmatisk og følelsesløs, men hendes afrikanske blod syder i hende, og da hun på tantens foranledning bliver gift med Camille, sker det ikke, fordi nogen af de to nærer nogen egentlig kærlighed til den anden, men simpelthen fordi ingen af dem ved, hvad de ellers skulle gøre. Thérèse finder imidlertid snart ud af, at Camille ikke er i stand til at tilfredsstille hende på nogen som helst måde, og tager en elsker, kontoristen Laurent, som drømmer om at kunne finansiere et liv i lediggang med den gamle fru Raquins penge – hvis han kan komme til at gifte sig med Thérèse. Men for at det kan ske, må parret først af med Camille, og efter en fælles indskydelse myrder de ham en dag under en udflugt på Seinen. Det skal imidlertid snart vise sig, at de derved kommer fra asken i ilden: Camilles spøgelse hjemsøger dem, selv i ægtesengen, og deres samvittighedsnag gør det mere og mere umuligt for de to forbrydere at leve sammen. At den gamle, efterhånden helt lammede fru Raquin hver dag sidder som en stivnet støtte og iagttager dem, gør ikke sagen bedre …"Thérèse Raquin" var Zolas tredje roman, som udkom i Frankrig i 1867, og hans første store succes. Den er et studie i begær, galskab og ødelæggelse, hvori forfatteren med klinisk præcision studerer og dissekerer sine objekters følelsesliv. Den blev nogle år efter fremkomsten af forfatteren omskrevet til et skuespil, som i oversættelse af Peter Nansen blev opført adskillige gange herhjemme og udgivet på tryk i 1891, mens den originale roman først udkom i Danmark i 1901 i en stærkt forkortet/censureret udgave.

Jean Gaussin, en ung mand af bedre familie fra provinsen, er kommet til Paris for at uddanne sig til diplomat. Ved et kostumebal træffer han den næsten tyve år ældre, men stadig smukke og charmerende, letlevende Fanny Legrand. Hun opsøger ham senere hen, og de to flytter sammen i et pseudoægteskabeligt forhold, på forhånd begrænset til det tidspunkt, hvor Jean er færdiguddannet og formodes at rejse til en eller anden fjerntliggende fransk delegation.Forholdet bliver dog fra Jeans side efterhånden kølnet, men Fanny, der godt ved, at det bliver det sidste forhold i hendes "karriere", og drømmer om et borgerligt liv med mad på bordet, hyggelige aftener foran pejsen og fast tag over hovedet, forsøger at holde ham fast i et stadig mere kvælende forhold. Da en af Jeans venners elskerinde begår selvmord netop fordi hendes elsker brød deres forhold, vover han ikke at forlade Fanny, og bliver nærmest en slave af hende, af angst for at få hendes død på samvittigheden."Sappho" er i mange henseender en senere ætling af Dumas d. Yngres "Kameliadame", men i modsætning til Marguerite Gautier er Fanny Legrand - "Sappho" – ingen engel, og Jean Gaussins moralske egenskaber såvist heller ikke fuldt på højde med Armand Duvals.

Doone-klanen - en falleret adelsfamilie – har gennem en årrække forskanset sig i en beskyttet dal i nærheden af landsbyen Oare i Exmoor i Sydengland, hvorfra de tyranniserer og udbytter omegnens bønder og små landsbysamfund. John Ridd - bogens fortæller, en lidt naiv, henved to meter høj kraftkarl af en mand – forelsker sig allerede som barn dybt og uigenkaldeligt i klanens "prinsesse", Lorna, angiveligt Doone-klanens leder, sir Ensors, barnebarn. De mødes ved et tilfælde, da drengen i et anfald af eventyrlyst benytter en "bagdør" for at komme ind Doone-dalen, og forelskelsen er gensidig. Som årene nu efterhånden går, forvandler de to børns fantasi sig til virkelig kærlighed – et ubrydeligt bånd, som får John til at vove livet for at frelse sin elskede ud af den ondskabsfulde Carver Doones kløer midt i den strenge vinter 1683-84, en af de værste, England har oplevet.Denne dåd skaffer ham Carvers nådesløse had på halsen, og fører til nogle af bogens mest gribende scener, da Carver tager hævn - men først efter at de elskende har været udsat for mange forviklinger, og Lornas sande identitet er blevet afsløret.Denne udgave er – som vist de fleste andre danske oversættelser - noget forkortet, så at læseren undgår de mange dialoger om meget lokale forhold i en tillempet 1600-tals Exmoor-dialekt, som forfatteren gjorde meget ud af.

Den flamske hund er historien om den forældreløse Nello og hans hund Patrasche, som bor hos Nellos bedstefader, den fattige Jehan Daas, i en landsby i nærheden af Antwerpen. Da den mand, som ejer huset, de bor i, sætter huslejen op, er Jehans beskedne indtægter ikke mere nok, og Nello begynder at gå rundt i Antwerpen og sælge mælk fra en lille vogn, trukket af Patrasche. Nello kan hverken læse eller skrive, men han har talent for at tegne, og indsender et af sine værker til en konkurrence, hvor man kan vinde 200 francs - dengang en formue, der kunne sikre tilværelsen for Jehan og Nello i lang tid. Men nu begynder ulykkerne at vælte ned over Nello og hans trofaste hund.Historien er Ouidas - eller Maria Louise Ramé, som hendes rigtige navn var – mest elskede og i store dele af verden stadig læste værk. Den danner baggrund for mindst ti film fra 1914 til i dag, og er motivet for to monumenter i Antwerpen, det ene, som er opført så sent som i 2016, på selve pladsen foran katedralen, hvor historiens slutning udspiller sig.De tre øvrige fortællinger i denne lille samling – Syrenkvisten, En rose fra Provence og Et blad i stormen, har alle motiver fra Frankrig i årene omkring den fransk-tyske krig og Pariserkommunen, og er alle holdt i den vemodigt-drømmende stil, som var forfatteren særegen:I Syrengrenen fortæller en skuespiller dagen før sin henrettelse, hvordan en lille kvist syrenblomster førte til kærlighed, succes og død, En rose fra Provence er omplantet fra sit solrige hjemland til en potte i en pariserkvist hos en fattig syjomfru og fortæller om hendes kærlighedshistorie med den fattige maler overfor, og i Et blad i stormen berettes om den lille idylliske og fredelige landsby Berceau de Dieu i Seinedalen, som aldrig før har kendt til krig og ulykke, indtil en gruppe preussiske soldater kommer forbi en novemberdag i 1870.

Den unge skuespillerinde Félicie Nanteuil ved Odéon-teatret i Paris er blevet træt af sin elsker og har taget en anden. Den tidligere elsker er imidlertid ikke færdig med hende og opsøger hende, netop som hun kommer fra et elskovsmøde med den nye mand. Efter at have udtalt som sin sidste vilje, at han forbyder Félicie og hendes nye elsker at tilhøre hinanden, skyder han sig foran parret. Disse hans sidste ord trænger sig ind i hendes sind og forstærkes i en grad, som forgifter hendes liv."Mesterlige er de små interiører, forfatteren tegner fra kulissernes verden … ikke mindst skildringen af en skuespillers begravelse, som hører til dem man længe vil mindes … Nævnes må også den ypperlige skildring af den gamle teaterlæge med Sokrates-ansigtet, der midt i denne letlevende verden, som han ikke kan undvære, fremsætter sære, tankevækkende paradokser," skrev Berlingskes anmelder ved den danske udgaves første fremkomst.

"Ingen egn på jorden er så vild og utilgængelig, at menneskene ikke vil gøre den til skueplads for en krig." Citatet stammer fra novellen "En rytter på himlen", og er ret sigende for forfatterens indstilling.Ambrose Bierce var engang en toneangivende forfatter og journalist i Californien, men hans eftermæle hviler fortrinsvis på værket "The Devil's Dictionary", en stor samling – som regel temmelig kyniske – aforismer og alternative forklaringer på ord og begreber, som kun delvis er omsættelige til dansk, samt på de to novellesamlinger, "Tales of Soldiers and Civilians" og "Can Such Things Be?". Ingen af disse samlinger har tidligere været oversat i deres helhed på dansk – nogle af dem kan findes et par udvalg og enkeltvis i forskellige tematiske novellesamlinger og i diverse avisers søndagstillæg, fortrinsvis omkring midten af det forrige århundrede – men her foreligger for første gang "Tales of Soldiers and Civilians" komplet på dansk.En stor del af Bierce's produktion handler om krig og krigere, om militære og personlige æresbegreber og hans scene er den amerikanske borgerkrig – fordi det var den, han kendte og og havde deltaget i. Men hans figurer og hændelser kunne lige så vel optræde i enhver anden krig før eller efter denne. En anden stor del af hans noveller - i denne samling afsnittet om 'Civile' er, hvad man kan kalde 'uhyggehistorier' – fortællinger som måske ikke er egentlige gysere eller spøgelseshistorier, men henter deres stof fra den menneskelige hjernes og forestillings overdrev – og derved er de nærmere beslægtet med de militære historier, end man ved en overfladisk betragtning ser.Samlingen indeholder

Den gamle Francesco Cenci er en ondskabsfuld satan, der har fået sin to ældste sønner slået ihjel og begår både fysiske og psykiske overgreb mod datteren Beatrice og hendes moder. Til sidst bliver det dem for meget, og de to kvinder får ved hjælp af to lejemordere faderen myrdet. Mordet er imidlertid temmelig amatøragtigt udført, og Beatrice, hendes moder og de to medhjælpere bliver efterfølgende dømt af pave Clemens 8. – som ellers har ladet mangt og meget passere, hvad faderens forbrydelser angik – og de bliver henrettet efter passende mængder tortur. Shelleys banebrydende skuespil blev aldrig opført, mens han levede: dets temmelig direkte behandling af emner som mord på forældre og incest var ikke spiselige for datidens moral, og det var først i 1886, The Shelley Society besørgede en privat opsætning. En offentlig fremførelse i England fandt først sted i 1922.

Dr. Emil Gräsler er "badelæge", dvs. han deler sin praksis mellem et kursted i det hjemlige Tyskland i sommersæsonen og et tilsvarende på Lanzarote om vinteren. Han er ugift, men har i femten år levet sammen med sin stilfærdige og noget tungsindige søster Friederike. Da søsteren begår selvmord, står dr. Gräsler alene i verden som en mand kun lidt over sin bedste alder.Da han kommer hjem til Tyskland, møder han den 27-årige Sabine Schleheim, som tydeligvis føler sig tiltrukket af den noget ældre mand, og han finder, at hun er den perfekte livsledsagerinde (og erstatning for Friederike) for ham.Efter nogen tid, hvor han også lader sig friste af et tilbud om at overtage en lokal kuranstalt, tager han til byen for at ordne søsterens efterladenskaber, og han opdager, at hun ikke så ganske var det anonyme skyggevæsen, han troede at kende.I byen træffer han på den livsglade, purunge og fascinerende Katharina Rebner, og lader sig i den grad charmere, at han installerer hende hos sig.Dr. Gräsler kan ikke beslutte sig - skal det være Sabine eller Katharina?

Da direktørerne for Pariseroperaen overlader tøjlerne til nye kræfter, er der ingen, der ved, hvorfor de har så travlt med at komme væk. Det viser sig dog ret hurtigt, at det skyldes et mystisk væsen, som kalder sig Operaspøgelset, og som har tiltaget sig magt over alt og alle indenfor Palais Garniers mure. Men hvem er dette operaspøgelse, og hvorfor er han så optaget af den lille forældreløse koristinde Christine Daaé, at han næsten er i stand til at begå mord for at give hende en hovedrolle?Der er næppe mange, der ikke kender eller i det mindste har hørt om historien her om det grimme og misdannede og dog skønhedssøgende spøgelse i Pariseroperaen, om ikke andet så på grund af Andrew Lloyd Webbers musical. Men lige siden sin fremkomst i 1910 har journalisten Gaston Leroux' historie fascineret alverdens film- og musikskabere, og herhjemme udkom den allerede samme år som bogudgaven i Frankrig i en desværre noget molestreret oversættelse i dagbladet København.Denne udgave er baseret på den første danske bogudgave fra 1926.

En lille flåde med amerikanske oprørere ligger omkring 1780 ud for Englands østkyst, hvor de er på vej ind i en bugt for hente en lods, den mystiske mr. Gray, til at føre dem gennem de revfyldte farvande. Netop på det sted bor også de to kaptajners kærester, Katherine Plowden og Cecilia Howard, myndlinge af den gamle, stivsindede og kongetro oberst Howard, som på grund af det amerikanske oprør har bragt dem hjem til England.Katherine og Cecilia er ikke så ganske tilfredse med deres ophold, som i mange måder er en regulær indespærring, og Katherine, som er den mest handlekraftige af de to, får sat gang i et komplot med amerikanerne om at befri dem.Bogens titelperson, omend ikke egentlige hovedperson, er modelleret over den amerikanske frihedskrigs-søhelt, John Paul Jones, og den spektakulære skildring af kampen mellem en lille amerikansk flok skibe og den engelske flådes flagskib hen mod bogens slutning er inspireret af et slag i september 1779."Lodsen" var Coopers fjerde roman, og hans første egentlige søroman – han skrev nemlig meget andet end de fem indianerromaner, der er hans bud på berømmelsen her til lands: hele ti af hans romaner foregår på søen.

Historisk roman, som foregår i Paris i revolutionsårene 1793-94. Den unge maler Évariste Gamelin bliver ved en indflydelsesrig bekendts hjælp medlem af Revolutionsdomstolen. I begyndelsen er han optændt af en idealistisk forestilling om at øve retfærdighed, men lader sig rive med af den stadig mere vanvittige dans om guillotinen, overbevist om at frelse fædrelandet fra forrædere og antirevolutionære, uden nåde og eftertænksomhed, selv om nogle af ofrene er familie og venner.Guderne er Robespierre og Marat, og guderne tørster – efter blod.

19 rørende, menneskelige og til tider sentimentale fortællinger om samfundets stedbørn i UnderDanmark i 1920'erne. Her er Kludelas og Rendemasken, "Lille Mie", gadehajer, ægteskabssvindlere og alfonser – alle fiktive personer og skæbner, men taget af det liv, forfatterinden mødte i sit sociale arbejde og som journalist ved dagbladet Social-Demokraten, det være sig i fattigkvartererne, på Fælleden eller i de fattige træskure ved lossepladsen.Skyggebilleder var Caja Rudes bogdebut.