Bag om Frihed og overflod
Pierre Charbonnier viser, at alle politiske idéer, uanset om de støtter økologiske idealer eller ej, er baseret på en bestemt opfattelse af vores forhold til Jorden og vores omgivelser. Han lokaliserer dermed ikke udgangspunktet for en økologisk tankegang i den politiske idehistorie, som andre har gjort.
Modernitetens grundlæggende politiske kategorier var baseret på ideen om, at vi kunne forbedre naturen, beherske den og kræve ubegrænset adgang til dens ressourcer. Men nu tvinger klimaforandringer og miljøkrise os til at genoverveje, hvad politisk frigørelse er, idet frigørelsen ikke længere kan trække på forestillingen om uendelig vækst, sådan som den industrielle kapitalisme tidligere har lovet. Derfor handler forandring heller ikke blot om en socialistisk omfordeling af økonomiens goder, men om en social og politisk organisering, der bestrider produktionen selv.
Dette rettidige og originale arbejde med social og politisk teori vil være af interesse for en bred læserskare inden for politik, sociologi, miljøstudier og samfundsvidenskab og humaniora generelt.
Pierre Charbonnier er filosof og CNRS-forsker ved Sciences Po (Centre for European Studies and Comparative Politics). Han er tidligere studerende ved Ecole Normale Supérieure og har en doktorgrad i filosofi. Hans arbejde fokuserer på politiske og samfundsvidenskabelige forestillinger om forholdet mellem natur og samfund.
Charbonnier er stærkt inspireret af filosoffen, sociologen og antropologen Bruno Latour.
Vis mere