Bag om Grendel
"Nogen mener, at det er den nye kongsgård, Grendel ikke kan lide. Han kommer i nattens mulm og mørke. Når han er gået igen, er der kun pletter af blod og få stumper kød tilbage. Han har for alvor fået smag for kongens hird. Ingen ved, hvornår han slår til igen."
"Grendel" er tredje bind i serien af heltesagn om de to drenge Roar og Helge.
Roar og Helge er heltesagn om de to kongesønner, der er på flugt fra den tyranniske konge og må i skjul for ikke at blive fanget, alt imens de kommer ud for en masse spændende ting og samtidig hører historier og sagn fra den nordiske mytologi.
Orla Klausen (f. 1946) er en dansk forfatter og tegneserietegner. Han er oprindeligt uddannet lærer, men i 1981 debuterede han med et tegneseriealbum i en serie om Jens Langkniv. De fleste af Orla Klausens fortællinger tager udgangspunkt i Danmarkshistorien, og en stor del af dem foregår i 1600-tallet. Klausen har desuden illustreret adskillige børnebøger.
Vis mere