Grønne digte

"Grønne digte" er Ole Sarvigs debut fra 1943. Første del er i anslaget harmonisk og består af drømmeagtige naturskildringer – dog med en underliggende anelse om det, der skal komme. Anden del tegner en desperat følelse af hjemløshed og isolation, som er beskrevet i et skarpt sanset og kompliceret billedsprog. Sammen med de følgende fire digtsamlinger udgør "Grønne digte" kernen i Sarvigs lyrik, og de danner en cyklus, hvor bindeleddet er forfatterens søgen efter svar på den universelle krise.
Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.
"Han er meget mere end lovende. I sin stærke og urolige ungdom er han en kunstner, der – uanset hvad han måtte blive til – allerede med sin første-bog har fastslået sig som et navn af vægt indenfor 1940‘ernes lyrik." – Ejnar Thomsen