Bag om Gud er bare hund stavet bagfra
For kriminalassistent Erik Otto Falster og hans kone Lena er juleaften noget, der bare skal overstås. De trækker sig tilbage til deres ødegård i Sverige, men ankommer til en brutal overraskelse, som bliver starten på en intens jagt igennem de svenske skove. Først for at bevise deres egen uskyld i et blodbad, hvor alle beviser peger mod dem – men snart for at undgå at blive morderens næste offer.
Skridt for skridt går det op for Falster, at hændelserne trækker tråde tilbage til fortiden. Mod en tidligere premierløjtnant, som tog sit eget og sin families liv, en dreng med onde øjne, en hyggepianist og en rigmand fra Vedbæk.
Gud er bare hund stavet bagfra er en hæsblæsende og original kriminalroman af debutanten Christian Frost, der har potentialet til at blive den næste store danske krimiforfatter.
Vis mere