Bag om Håndtering af konflikter i IT-projekter
Konflikter er opslidende og tærer på følelserne. Ikke mindst når det er svært at overskue hvad der foregår, og hvordan man skal håndtere dem. Det gælder uanset om man er leder eller almindelig projektdeltager. Samtidig er IT-projekter ofte komplekse, under tidspres og med deltagere som kun har begrænset overskud, så der er risiko for konflikter, som i værste fald kan betyde at projektet mislykkes.Denne bog beskriver hvordan man gennem planlægning kan mindske risikoen for konflikter i IT-projekter. Den gør det muligt at forstå hvordan en konflikt udvikler sig, og deltagernes reaktioner ud fra psykologiske faktorer og deres indbyrdes kommunikation. Den beskriver, hvad man selv kan gøre som deltager i en konflikt, blandt andet når man skal redde stumperne af et projekt som er ved at gå galt. Bogen er skrevet, så den kan læses af projektledere, jurister eller forretningsudviklere uden særlig teknisk baggrund, og den er skrevet så både de og tekniske specialister kan få nogle umiddelbare praktiske forslag til hvordan de forstår og håndterer en konflikt i et IT-projekt.
Vis mere