Hans Jonathan MANDEN SOM STJAL SIG SELV

Historien om Hans Jonathan er både den forunderlige fortælling om en ung mand fra den caribiske ø St. Croix, der i 1784 fødes ind i slaveri og blot 43 år senere ender sine dage i Island, som en fri mand. Men det er også en fortælling om historiens betydning i nutiden, og ikke mindst om betydningen af hudfarve og national identitet i en globaliseret verdensorden.
Hans Jonathans korte liv er omdrejningspunktet for en fortælling om dansk imperialisme, om handlen med slavegjorte arbejdere, om det danske retssystems syn på ejendomsretten over mennesker samt om nationalisme og raceliggørelse i et større og globalt perspektiv.
Som barn blev Hans Jonathan sejlet fra St. Croix til København, hvor han voksede op hos familien Schimmelmann i Amaliegade 23. I 1801, i en alder af bare 17 år, fulgte han den danske konges opfordring og lod sig hverve til flåden for at forsvare kongen og det styre, der profiterede på slavegørelsen af både ham selv og hans mor. Hans indsats i Slaget på Reden var heroisk, og efterfølgende slog han sig ned i København i overbevisningen om, at han nu var en fri mand. Men han tog fejl.
Henrietta Schimmelmann anlagde et civilt søgsmål mod Hans Jonathan og gjorde krav på ejerskabet over ham – og hun vandt. Det lykkedes dog Hans Jonathan at flygte, inden hun kunne sende ham tilbage til St. Croix, og derved forsvandt han også ud af Danmarks historien. Indtil ca. 200 år senere.
Som var det en historisk detektivroman lykkes det Gisli Palsson at væve denne fortællings mange og detaljerige tråde sammen til en multifacetteret historie om ét menneskes eksistens, der samtidig formår at skabe kraftig genlyd i nutidens globaliserede virkelighed. Palsson trækker tråde helt op i nutiden og reflekterer undervejs over betydningen af hudfarve og nationalitet samt betydningen og afhængigheden af slavegjort arbejdskraft i den moderne verden.