Hulemanden

”Jeg er en hulemand, jeg tror på noget, der kaldes natur. Jeg vil påberåbe mig naturens orden som jeg ikke tror på, en hebraisk gud som ikke eksisterer, jeg vil græde over min fortabte søn som Jakob over Josef. Mit verdensbillede er skinnende nyt som en Volvo årgang 78, min følelse gammel som profeternes. Jeg vil eje min kone. Jeg vil eje min søn. Jeg vil ikke dø som et ensomt træ med udtørrede rødder.”
Den midaldrende italiensk-svenske forfatter Sebastian Delfine føler sig tom og rodløs i Sverige, som ikke rigtig er hans hjemland, men alligevel det land han har boet i det meste af sit liv. Han hænger fast i gamle opfattelser af, hvordan en mand og far skal være uden helt at kunne finde sig til rette i det. Hele hans selvopfattelse ændrer sig imidlertid, da han forelsker sig hovedkulds i en ung svensk pige, som vender op og ned på alt.
”Hulemanden” udkom første gang i 1977.
Sven Delblanc (1931-1992) var en svensk forfatter og professor i litteratur ved Uppsala Universitet. Han debuterede som forfatter i 1962 og udgav sidenhen en lang række bøger. Flere af hans bøger kredser om græsk mytologi.