Hvornår er det min tur til at skrige?

Hvor meget må man hade et andet menneske – som man er gift med? Og hvor rasende må man blive på to mennesker, der ikke engang er halvanden meter tilsammen? Og som man selv har haft i maven.
Karin er blevet mor for anden gang og er klar til et liv som den perfekte mor med en lykkelig kernefamilie. Men der er frygtelig langt fra drøm til virkelighed, selvom hun laver marmelade med rabarber fra haven og køber Angulus-vinterstøvler i august. Hun mangler hele tiden et ekstra sæt arme og en god skilsmisseadvokat. Og 300-400 timers uafbrudt søvn. Jo mere hun kæmper for at nå ind til kernen i kernefamilien, jo flere spørgsmål står hun over for.
Hvor meget må ens mand snakke om, hvor sjov hans borddame var til festen i går, når man selv sad hjemme i sofaen og ammede?Passer man overhovedet ind i Hellerup, når man synes, Carte d’Or er en god is?
Kan man være en god mor uden at sætte frikadellerne på et træspyd med cherrytomater imellem?
Skal man blive ved med at elske en mand, som altid husker sin iPad og champagnesabel, men aldrig vådservietterne?
En rørende og morsom bog om at blive mor, om at være gift og om at være del af en moderne familie med papbørn i alle størrelser.