I SKOLEREFORMENS KØLVAND

I SKOLEREFORMENS KØLVAND handler om årene efter skolereformen fra 2014. Bogens indhold er en beretning, en form for vidnesbyrd fra pædagogikkens kampplads. Det er så vidt vides den første fremstilling, der omhandler skolepolitik i denne periode. Thomas Aastrup Rømer er én af de skarpeste iagttagere og kritikere af tidens pædagogik og uddannelse. Der er tale om en storslået og dramatisk beretning, hvori pædagogikkens lag og stemmer væver og genvæver samfundets mest grundlæggende strid, mens politikere, organisationer og ideologier kommer og går ind og ud af teksten. Rømer undersøger det pædagogiske og kritiske momentum, som udviklede sig i forbindelse med Merete Riisagers tid som undervisningsminister fra november 2016 til juni 2019, da reformen blev “justeret”. Kampen mellem kritik og justering bølgede frem og tilbage.

DEN KRITISKE SKOLEPOLITISKE BEVÆGELSE toppede ifølge forfatteren i sensommeren 2018. Regeringens almene interesse for digitalisering og økonomisk vækst forstærkedes samme efterår af en række begivenheder på forskningsfronten, herunder en øget interesse i OECD og digitalisering. Begrebsmæssige processer flyttede nogle fagligt set tomme humanistiske værdier til neurovidenskab, globale curricula og psykologi, som igen knyttedes direkte til evidens og praksis. Den nye situation, som den så ud i starten af 2020, bar præg af en politisk accept af skolereformens vilkår tilført en stærk interesse for økonomen James Heckmans arbejde med forholdet mellem lighed, sociale metoder og økonomisk afkast. Med dette statistisk-økonomiske udgangspunkt kollapser det pædagogiske sprog ifølge Rømer i statistiske styringsformater.

I SKOLEREFORMENS KØLVAND indeholder også en grundig gennemgang af to spektakulære personsager, der optog sindene, og som hang sammen med justeringsdiskussionen, nemlig sagen om Keld Skovmands kraftfulde kritik af skolereformen, og Erik Schmidt-sagen, der handlede om ytrings- og åndsfrihed i folkeskolen.