Bag om Immensee
Theodor Storm (1817-1888) blev født i Husum i Nordfrisland og boede størstedelen af sit liv der. Han var således at regne for dansk indtil helstatens sammenbrud i 1864. Han anses for at være en af Tysklands helt store klassiske forfattere, en af verdenslitteraturens store fortællere.
Immensee har Theodor Storms kendemærke: den usædvanligt righoldige information og stemningsmæthed i få, præcise ord, der skildrer en afgrænset situation på en måde, så mange lag af personernes sammensatte eksistens og følelsesliv gennemlyses på én gang.
Immensee har inspireret til skuespil og film, bedst kendt er Veit Harlans film fra 1943 og Klaus Gendries fra 1989. Fortællingen har ikke blot haft betydning for Thomas Manns forfatterskab, men også for forfattere som George Elliot, Ivan Turgenjev og Christa Wolf. Den intense fortælling om sitrende kærlighed har fra sin udgivelse i 1851 og op til nu været en udbredt verdensklassiker. Den genoptrykkes igen og igen ikke blot i Tyskland, men også især i USA, England og ikke mindst Japan.
”Oversætteren Hugo Hørlych Karlsen viser i sit fine efterskrift, hvor meget man kan få ud af den lille fortælling.” Erik Svendsen, Jyllands Posten
Vis mere