Bag om Konkurrenceret
Den foreliggende 8. udgave af »Konkurrenceret – Markedsret Del 1« rummer
ligesom tidligere udgaver en indledende præsentation af markedsretten som
retsdisciplin efterfulgt af en nærmere gennemgang af konkurrenceretten.
Gennemgangen har særlig fokus på den danske konkurrencelov, men inddrager
i meget vidt omfang også EU-konkurrenceretten, som de nationale regler
spejler sig i, og som virker i et tæt både materielt og håndhævelsesmæssigt
samspil med disse.
Fremstillingen af konkurrenceretten i denne Del 1 skal ses i sammenhæng
med fremstillingerne af henholdsvis markedsføringsretten og immaterialretten,
som udgives separat i en Del 2 og en Del 3. De tre dele tegner tilsammen
disciplinen Markedsret, som denne her defineres. Fremstillingen er forhåbentlig
anvendelig både som undervisningsgrundlag og for praktikere.
Væsentlige ændringer i regelgrundlaget samt vigtig ny myndigheds- og
domstolspraksis fra såvel EU som Danmark har nødvendiggjort betydelige
omskrivninger af flere dele af fremstillingen. De mest markante ændringer
siden bogens 7. udgave i 2018 er sket ved implementeringen af det såkaldte
ECN+-direktiv (2019/1/EU).
Vis mere