Livet er en fest og så dør man

En technoklub i Berlin der damper under en tre uger lang hedebølge. Folk daser i skyggen på hullede lædersofaer og tungekysser i krogene. Og de sniffer, sluger og sælger. En ecstasy-hangover kureres med speed: Jagten på den næste rus er allestedsnærværende. På Berlins klubscene betyder klokken ikke noget, dagslyset kommer og går, og det samme gør opturen – og efter den nedturen med svedeture, depressive tanker og en altoverskyggende tørhed i munden. Vi følger Nikolaj, en 29-årig homoseksuel mand med forfatterdrømme. Vi er med hele vejen: Til festerne hvor den ene nat glider over i den næste, i Nikolajs slidte lejlighed, når han vågner alene med telefonen som eneste selskab og i playroomet hos Klaus, Nikolajs 17 år ældre elsker, hvis liv er gået i stå, siden han mod forventning overlevede sin HIV-diagnose i 1980’erne.
Men Livet er en fest og så dør man er meget mere end en roman om hårde stoffer og hård sex. Det er også en roman om den ukuelige søgen efter nogen at holde af. Og om den eufori der findes i forelskelsen. Dette farvestrålende, hvileløse liv i Berlin er ikke uden konsekvenser. Her festes med livet som indsats.