Bag om Miss Harriet og andre fortællinger
Indhold:
Miss Harriet
Da Léon Chénal, en gammel maler, engang i sin ungdom opholdt sig i en kro i Étretat, stiftede han bekendtskab med en engelsk, religiøs gammeljomfru, miss Harriet, som bliver "den sørgeligste kærlighed, Chénal har mødt igennem livet".Arven
César Cachelin gifter sin datter bort til en af sine kolleger i Marineministeriet. Alt ser lyst ud for både forældrene og det unge ægtepar, og man ser frem til den dag, da "tante Charlotte" dør, hvor man kan vente en millionarv efter den nærige gamle dame. Da det sker, viser der sig at være en betingelse i testamentet: Hvis ikke de to unge får et barn inden tre år efter tantens død, går pengene til velgørende formål.Denis
Denis har tjent hr. Marambot trofast i mange år, da han, tilsyneladende i et anfald af sindssyge, pludselig en nat stikker sin herre flere gange med en køkkenkniv for at få fat i hans penge. Marambot redder kun livet ved at råbe, at der ikke er nogen penge, men tilgiver Denis og beholder ham i sin tjeneste.Opvarter, et glas øl!
Fortælleren går ind på en café, hvor han træffer en gammel, beskidt og uappetitlig dranker, der sidder og hænger over sin øl. Det viser sig at være en gammel skolekammerat, der fortæller, hvordan hans livslede har bragt ham i den nuværende tilstand.For sent
Gamle Paul Saval var engang forelsket i sin kammerat, hr. Sandres hustru, men har aldrig vovet at erklære sig. Da han en dag husker på en episode under en fælles skovtur, hvor han var alene med fru Sandres, dukker et spørgsmål op i hans sind
Hvad ville hun have svaret, hvis han havde spurgt?Onkel Jules
Fortælleren bliver overrasket over, at hans ven Davranche giver en tigger en større almisse. Davranche forklarer, hvordan mødet med hans onkel Jules på en færge har fået ham til regelmæssigt at give 5 francs til gamle tiggere.Et rejseeventyr
Den russiske grevinde Marie Baranov er dødssyg og rejser til Cannes for at få behandling der. Undervejs kommer en ukendt mand ind i hendes kupé; hun bliver skræmt i den tro, at han vil slå hende ned og røve hendes penge. Det viser sig imidlertid, at han er forfulgt af zarens politi, og hun beslutter at hjælpe ham.Seglgarnet
En bonde, der er på vej til marked i Goderville, samler et stykke seglgarn op fra vejen - man kunne jo altid få brug for det. Hans fjende, den lokale skomager, ser ham samle det op, men ser ikke, hvad det er, og da en tegnebog samme dag bliver tabt, anklager han bonden for at have stjålet den. Han bedyrer sin uskyld, men de lokale mener jo nok, at der sjældent går røg af en brand, uden at der har været ild.Idyl
I toget mellem Gênes og Marseille sidder to personer i en kupé
En barmsvær kone, der er på vej til en stilling som amme, og en fattig daglejer, der leder efter arbejde. Konen begynder at klage over smerter i brysterne, de er overfyldte med mælk, som hun ikke kan komme af med …Mo'r Sauvage
Enken mo'r Sauvage får underretning om, at hendes søn er blevet dræbt i krigen. Alligevel behandler hun en trop prøjsiske soldater, der er indkvarteret hos hende, meget venligt. Men …Dåben
En dåb får landsbyens præst til at reflektere over sit forspildte liv.Æslet
Et par halvgamle, fordrukne krybskytter får en dag øje på en gammel kone, der trækker et udslidt æsel til slagteriet. De køber æslet af hende "for at have lidt sjov", piner det til døde, og snyder en grisk krovært med kadaveret.
Vis mere