Bag om Om socialismens nødvendighed
"Det er godt hundrede år siden, at arbejderbevægelsen satte socialismen på dagsordenen i Vesteuropa. Selvom hundrede år ikke er meget i verdenshistorien, spørger vi alligevel os selv, hvorfor ordene ikke for længst er omsat til handling. Arbejderbevægelsen har umiskendeligt sat sig stempel på historien, - men hvor blev socialismen af?"
Det spørgsmål forsøger Gert Petersen at svare på i sin bog "Om socialismens nødvendighed". Gert Petersen fremlægger en strategi for en revolutionær samfundsændring, hvor de eksisterende borgerligt-demokratiske friheder stadig kan trives.
Den danske politiker og journalist Gert Petersen (1927-2009) var i 1959 med til at stifte Socialistisk Folkeparti (SF) og var i mange år formand for partiet. Gert Petersen blev af mange set som personificeringen af folkesocialismen, og han har i gennem sin karriere som politiker skrevet en lang række bøger om politisk ideologi.
Vis mere