Bag om På togrejse i Tjekkiet
Vidste du at studerende og seniorer 65+ kan rejse med tog over hele Tjekkiet til 75 procent rabat? At jernbanetransport i Tjekkiet generelt er meget velfungerende og billig? Også hvis du hverken er studerende eller 65+. Vidste du at Tjekkiet er et oplagt rejsemål uanset, hvilken type ferie du fortrækker? Bogen “På togrejse i Tjekkiet” er, hvad du skal bruge for at få en vellykket, billig og miljøvenlig ferie. Vi har opstillet fire forskellige rundrejser i landet og giver idéer til forskellige ferieformer. Du får desuden kendskab til mange rabatmuligheder, som udbydes af de tjekkiske jernbaneselskaber. Kendskab til, hvordan du nemmest og billigst kommer frem og hvad du skal se, så du kan sammensætte præcis den rejse, som passer til dine forventninger og ønsker. “På togrejse i Tjekkiet” er den første bog i serien “På togrejse i”. Formålet med serien og denne bog er at give læseren en vejledning og inspiration til at opdage charmen og attraktiviteten af de europæiske landes jernbaner. Vores ambition er ikke at påvirke dig til at tage toget i stedet for fly, men derimod at fortælle om de mange muligheder og fordele, der er ved at rejse med tog.
Vis mere