Bag om Palæer og patricierhuse fra rokokotiden
Rokokostilen er vidunderlig med sine snørklede detaljer og overdådige haver. Den opstod i Frankrig og begyndte i 1730‘erne at vinde indpas uden for landets grænser. Pludselig skulle alle slotte og herregårde bygges efter den nye byggestil, og der blev sendt bud efter Frankrigs bedste arkitekter for, at aristokratiet i hele Europa kunne indrette sig efter alle kunstens regler.
Kunsthistoriker og arkitekturforsker Christian Elling tager os med på en rundtur i de danske rokokopalæer og patricierhuse. Han undersøger de imponerende bygninger udenpå såvel som indeni og fortæller samtidig om rokokotidens karakteristika og historie.
Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.
Vis mere