"Skærsilden" fra 1945 er Hulda Lütkens sidste digtsamling og den mest omfangsrige. Den adskiller sig fra de foregående ved ikke at være koncentreret om kærlighed og ensomhed, men vende sig udad mod samfundet. Krigen og dens væsen tages op til behandling , og Hulda Lütken nærmer sig en politisk bevidsthed: "Men der vil komme en Tid / da det lunkne Legeme / Massen / vil blive bevidst / og da vil Brødet blive taget fra de Rige / og givet til de sultne Børn".
Det store afsluttende prosadigt "Skærsild" er en bekendelse til humanismen, der kan sammenlignes med Chaplins store tale i sidste scene af "Diktatoren".
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
