Bag om Staten
I 1527 plyndrer kejserens tropper pavens Rom. I 1539 indfører den franske konge fransk som administrationssprog i sit rige. Og i 1555 gør freden mellem katolikker og lutheranere i Augsburg opsplitningen af kirken til en realitet. Tilsammen markerer de tre begivenheder det endelige sammenbrud for middelalderens politiske orden. De indvarsler en periode, hvor behovet for en sekulær legitimering af fyrstens magt blev stadigt mere påtrængende, hvor længslen efter politisk stabilitet og national identitet blev vigtigere end religiøse stridigheder, og hvor fyrstens hof blev omdannet til et administrativt apparat. Udviklingen skete langsomt og tøvende. Men dens slutpunkt viste sig at være den modernes stat.
"Europæisk litteratur 1500-1800. Staten" undersøger de spor, statens fremvækst satte i europæisk litteratur, og de nye funktioner, litteraturen fik i statens skygge. Gennem læsninger af klassiske værker som Thomas Mores "Utopia", William Shakespeares "Julius Caesar" og Ludvig Holbergs "Den politiske kandestøber" undersøger den, hvordan litteraturen forholdt sig til en ny virkelighed, hvor fyrstens magt blev et politisk problem og bureaukratisk effektivitet en utopisk drøm. Læsningerne viser tillige, hvordan litteraturen blev et refleksionsrum for tidens politiske spørgsmål.
"Europæisk litteratur 1500-1800. Staten" er andet bind af i alt fire om forholdet mellem periodens litteratur og fremvæksten af en moderne politisk horisont. Det første bind, "Verden", udkom i 2013, og de to følgende vil behandle samfundet og individet. Serien afspejler en ny litteraturhistorisk interesse i Europas grundlæggende politiske spørgsmål.
Vis mere