Vejen mellem himmel og jord

Oberst Beerencreutz er gammel og bor til leje på en gård - fattig er han også. En aften får han besøg af døden (Selma Lagerløg kan godt lide døden - "Døden, min gamle ven.." som hun plejer at sige i "Gøsta Berlings saga".) Og døden taler.
"Det var en forunderlig Stemme, der talte. Ikke nogen Menneskestemme, men alligevel hverken uhyggelig eller ængstende. Ordene kunde være kommet fra et Orgel eller et andet stort Instrument, syntes Obersten. De lød alvorligt og strengt, men med en sådan Velklang, at der vaktes en Længsel i hans Sjæl efter snart at vandre til det Land, hvorfra disse Toner kom."
Beerencreutz beslutter sig for, at bruge den sidste dag i sit liv på noget ganske særligt.
Hver gang jeg læser denne novelle får jeg tårer i øjnene.