Bag om Velkommen baby
Glæden, forventningen og lykken over den lille ny giver mange lyst til at være kreative og lade de varme og kærlige tanker følge frembringelsen af hjemmelavede ting til barnet og dekorationer til børneværelset.
Velkommen babyhenvender sig både til vordende forældre, bedsteforældre, større børn, venner og familiemedlemmer, der gerne vil lave en personlig velkomsthilsen til det lille barn, og man finder inspiration og mønstre, skabeloner og opskrifter til mange søde, sjove, lette og overkommelige idéer med garn, filt, fleece, karton, acryl - og vinduesmaling.
Modellerne kræver ikke stor erfaring eller meget udstyr at udføre, så alle kan være med, og de søde bamser, den nuttede kanin, de små støvler, lufferne, huerne, ranglerne, legetøjet, mobilerne, fødselsmindet, kort og bordkort til dåbs - og navnefesten vises på flotte farvefotos og ledsages af overskuelige vejledninger, beskrivelse af teknikker og arbejdstegninger i naturlig størrelse.
Vis mere