Virkelighedens fortællinger

Virkelighedens fortællinger er den første bog om den danske tv-dokumentarismes historie. Som Ib Bondebjerg skriver i bogens indledning, handler den om "danskernes virkelighed spejlet gennem tv-dokumentarismen i den begivenhedsrige år fra fjernsynets barndom i 1950'erne til den globaliserede medievirkelighed efter årtusindskiftet". Således er bogen både tv-historie, genrehistorie og kultur- og socialhistorie.

Bogen rummer en delvis ny teori om dokumentarismens hovedgenrer og æstetik og deres forhold til virkeligheden og modtageren. Den danske dokumentarismes historie beskrives i tre store perioder:

1. I perioden 1951-1964 finder tv-dokumentarismen sine egne ben, men der laves allerede tidligt fremragende udsendelser.

2. Perioden 1964-1988 er DR's klassiske monopolperiode med et bredt register af dokumentariske genrer fra de kritisk undersøgende til de dramatiserede former og med B&U' s frække eksperimenter.

3. Perioden 1988-2001 er kendetegnet ved monopolbruddets og globaliseringens tidsalder. Perioden er først præget af en stærk periode og siden af en periode med krise og opbrud.