Bag om Wilhelm Meisters læreår
Wilhelm Meisters læreår handler om købmandssønnen Wilhelm, der i en ung alder først forelsker sig i teatret og siden i en ung smuk skuespillerinde. Hans passion for teatret får ham til at bryde op fra sit hjem, hvor det ellers forventes, at han skal føre familiens handelsvirksomhed videre. Blandt omrejsende skuespillere og gøglere finder Wilhelm langsomt sig selv og danner sin balancerede personlighed, udspændt mellem kunsten og en borgerlig tilværelse.
Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832), tysk forfatter og videnskabsmand der stod i spidsen for den såkaldte Weimarer Klassik, der også talte Friedrich Schiller. Goethe skrev både drama, lyrik og prosa og hans værker hører til blandt de mest indflydelsesrige i eftertidens europæiske litteratur. Wilhelm Meisters læreår (1795-96) er blevet kaldt den første dannelsesroman og betragtes sammen med Wilhelm Meisters vandreår (1829) som Goethes prosahovedværk.
Vis mere