Genrer
Pris
DKK
Formater
  • 23870
  • 6156
  • 750
  • 99
  • 27
  • 24
  • 22
  • 18
  • 18
  • 7
Sprog
  • 999
  • 28248
  • 680
  • 772
  • 25
  • 22
  • 259
  • 19
  • 12

Familie

Find bøger om alt fra det at stifte familie, til at opdrage dine børn. Her er bøger omhandlende graviditet og fødsel, familie og samvær og kriser eller glæder i parforholdet. Bøger om børn og hvordan du støtter dem bedst i deres opvækst og i de første år i skolen.

  • Bacheloropgaven af Vibe Larsen Bog Bacheloropgaven af Vibe Larsen & Üzeyir Tireli

    Som pædagogstuderende får du med "Bacheloropgaven" et gedigent opslagsværk, som giver svar på alle de spørgsmål, der typisk trænger sig på, når bacheloropgaven skal påbegyndes. "Bacheloropgaven" er skrevet af række erfarne vejledere, der i en enkel og uhøjtidelig form beskriver alle projektets faser – fra de indledende overvejelser og gruppedannelse over problemformulering, informationssøgning og feltarbejde til analyse, skriveproces og mundtlig prøve. Bogen vil være med til at kvalificere processen, fokusere vejledningen og højne kvaliteten af det færdige produkt.

    Hæftet Dansk 9788750045076
    • Forlagets pris:
    • 229,95 kr.
    • Pris:
    • 208,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Kaninen der så gerne ville sove af Carl-Johan Forssén Ehrlin Spar 11% Bog Kaninen der så gerne ville sove af Carl-Johan Forssén Ehrlin

    Godnathistorien, der får børn til at falde i søvn Dette er den verdenskendte børnebog om Kalle Kanin, der ikke kan sove, selvom han så gerne vil. Den anderledes godnathistorie bruger en helt ny måde at fortælle på, som hjælper dit barn til at slappe af, falde hurtigere i søvn og sove godt. Historien er skrevet med en særlig teknik, sådan at sproget i sig selv virker beroligende, ligesom ekstra betoning af ord og sætninger under oplæsningen er med til at forstærke virkningen. Det er let at gøre, og alt er forklaret i bogen. Kaninen der så gerne ville sove kan både bruges som godnatlæsning derhjemme og i daginstitutioner, når børnene skal sove til middag. Søvnhjælpsbogen er skrevet af den svenske adfærdsforsker, coach og forfatter Carl-Johan Forssén Ehrlin, og den er på rekordtid udgivet i over 40 lande – ganske enkelt fordi den virker. ”Elsker den bog. Det tog et par aftener, og så sov vores tumling - ikke efter to timer som normalt, men efter ti minutter.”– Forælder på Amazon.com ”Det eneste, der har fået min datter til at sove på under tyve minutter. Det er som en slags guidet meditation, og historien er sød.”– Forælder på Amazon.com ”Højtlæsning efter spisetid bør begrænses til særligt udvalgte bøger, der hjælper små børn med at ’rense ud i pandelapperne’, finde ro og slippe sig selv fri til søvnen. Kaninen der så gerne ville sove er en oplagt bog til denne proces.”– Lola Jensen, familievejleder

    Indbundet Dansk 9788771652611
    • Forlagets pris:
    • 99,95 kr.
    • Pris:
    • 88,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 73,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Soul to Soul Songs af Eva Andrea Ditlefsen Bog Soul to Soul Songs af Eva Andrea Ditlefsen

    Soul to Soul Songs - Inspirerende sange for børn Vil du styrke hjertekontakten med dit barn? Skal dit barn føle sig set, værdsat og elsket – lige som det er? Så er Soul to Soul Songs for dig “Du er elsket højere end himlen Du er vigtig mer end nogen ting” I sangbogen får du 8 sjælfulde sange med eventyrlige illustrationer af Hanne Hjort – lige til at synge med dit barn på sengekanten. Både små og store børn elsker sangene, med fine kendte melodier.

    Paperback Dansk 9788771702897
    • Pris:
    • 97,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 78,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 uger
  • Robusthed af Poul Lundgaard Bak Bog Robusthed af Poul Lundgaard Bak

    I denne bog fortæller fagpersoner fra Danmark og Grønland om deres arbejde med robusthed i samværet med børn og unge. Bogens artikler beskriver, hvordan man med viden og redskaber fra Robusthedsprogrammet, som er en del af Forskningsprogrammet for Mental Børnesundhed under Komiteen for Sundhedsoplysning, kan støtte børn og unge i deres hverdag og udvikling. Bogen er fyldt med forskningsforankret viden, praktiske erfaringer og fortællinger om tankevækkende oplevelser i mødet med børn og unge. Bogen indeholder artikler fra skole-, special-, sundheds- og socialområde, rusmiddelbehandling og terapi, men redskaberne kan bruges af alle på tværs af fagområder, ligesom bogen indeholder masser af inspiration og konkrete værktøjer til forældre og andre, der vil vide mere om robusthed hos børn og unge. Bogen er redigeret af overlæge Poul Lundgaard Bak.

    Hæftet Dansk 9788771297690
    • Pris:
    • 198,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 138,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn Bog Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn

    Hvordan kan hjerneforskningen berige den pædagogiske erfaring og de metoder, som vi allerede har og bygger på? Og hvad kan vi med fordel vide om børns (og vores egne) hjerner, så vi kan gå lidt smartere til de hverdagssituationer, der nogle gange driller? Disse spørgsmål bliver udforsket i Hjernesmart pædagogik, som på letforståelig vis omsætter hjerneforskning til praktisk pædagogik. Bogen giver en indføring i hjernens spilleregler for alle, der indgår i relationer med børn og unge i hverdagen, og den præsenterer samtidig en række konkrete værktøjer, sange og lege til at stimulere børns læring, empati, indre ro og selvkontrol og derved styrke deres hjerner. Bogen er bygget op som en rejse til fem ”destinationer” i hjernen med masser af eksempler og konkrete redskaber, som inspirerer læseren til at bygge bro til egne erfaringer og gå nye veje i samspillet med børn. Bogen henvender sig til fagprofessionelle i dagligt samspil med børn i alderen 3 til 16 år. Forældre og andre interesserede kan også læse med. På www.hjernesmart.dk finder du videoklip, sange og øvelser fra bogen – klar til brug i din pædagogiske praksis.

    Paperback Dansk 9788771601770
    • Pris:
    • 503,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 437,95 kr. i
    Leveringstid:   2-4 hverdage
  • Mor, hvorfor er jeg ikke som de andre? af Emilie Westergaard Iversen Bog Mor, hvorfor er jeg ikke som de andre? af Emilie Westergaard Iversen

    14-årige Emilie Westergaard Iversen har skrevet en livsbekræftende bog om det at leve med et handicap. Emilie har Cerebral Parese (halvsidig lammelse), og vil gerne vise, at man godt kan have et godt liv alligevel. Bogen er illustreret af Oscar Lykkegård.

    Paperback Dansk 9788793321465
    • Pris:
    • 148,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 112,95 kr. i
    Leveringstid:   2-4 hverdage
  • Helens bog om amning & flaske af Helen Lyng Hansen Bog Helens bog om amning & flaske af Helen Lyng Hansen

    Hvilken nybagt mor vil ikke gerne have en sundhedsplejerske lige ved hånden, når hun skal i gang med at amme? Det er muligt nu med Helens bog om amning & flaske. Her vil amning og flaske for første gang blive præsenteret og beskrevet på lige fod. Det skal ses i lyset af, at fire ud af ti danske mødre helt eller delvist er stoppet med at amme, allerede når barnet er fire måneder. Til dem, der skal i gang med at amme og som måske er bekymret for det, giver Helen alle sine bedste råd. Læs, hvordan man lægger barnet til, hvornår man ved, om det har fået nok, hvad man stiller op med en lille mælkeproduktion, og hvordan man undgår og behandler brystbetændelse, svamp og smerter. Læs også om, hvordan man trapper ud og til sidst stopper med at amme. Til dem, der er helt eller delvist er gået over til flaske viser Helen vej i junglen af modermælkserstatning og flaskesutter.Hun fortæller, hvordan man kan gøre flaskegivningen til en dejlig stund, fyldt med kærlighed og nærvær, og hvorledes man kan arrangere sig med tilberedning og opbevaring, så det hele bliver så nemt og praktisk som muligt. Bogen kan læses i sin helhed, så man som mor og far bliver forberedt til både amning og flaske, såvel praktisk som følelsesmæssigt – men den kan i høj grad også bruges som opslagsværk i nødens stund. Uanset hvilken vej, man vælger: Et mæt og tilfreds barn med en glad og afslappet mor er målet!

    Hæftet Dansk 9788712051244
    • Pris:
    • 248,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 171,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Mere end pap og bonus af Mette Bender Bog Mere end pap og bonus af Mette Bender

    SÅDAN BYGGER I EN NY FAMILIE Dette er bogen er til de mange voksne, der bygger ny familie med børn fra tidligere forhold. En opgave, der, når den første interesse og høflighed har lagt sig, ofte viser sig at være overraskende stor. Især fordi urealistiske forventninger baseret på erfaringer fra kernefamilien har det med at spænde ben. Pludselig er dét hjem, der skulle være jeres trygge base, et minefelt af svære følelser, rivalisering og sammenstød. Bogen tager fat på børn og voksnes nye roller, de svære stedrelationer, behovet for fælles spilleregler, utryghed, jalousi og samarbejdet med børnenes andre familier. Den giver tips til at blive en aktiv og synlig voksen for din partners børn og til som forælder at turde lukke din nye partner ind i dit og børnenes liv. 'Mere end pap og bonus - sådan bygger I en ny familie’ er proppet med professionelle og personlige erfaringer og råd, der hjælper til at justere forventningerne og bevidst styre den nye familie mod at blive et kærligt, dynamisk og fleksibelt fællesskab.

    Hæftet Dansk 9788799768516
    • Forlagets pris:
    • 200,00 kr.
    • Pris:
    • 182,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 158,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • En god start af Thomas Milsted Bog En god start af Thomas Milsted & Ida Enghave

    Vi ønsker alle, at vores børn bliver lykkelige, afbalancerede og sunde, psykisk som fysisk – at de trives og får gode relationer livet igennem, gode venner, gode familieforhold. Det er væsentlige ønsker, når der kastes mønter i ønskebrønden … Vi ønsker, at de kære små får gode søvnvaner, kvalitetssamvær med os og andre, sunde mad- og motionsvaner i deres udvikling gennem livet. Børn og deres ve og vel fylder meget i medierne, og der er mange forskellige holdninger og synspunkter. Derfor kan man nemt blive i tvivl om, hvordan man skal omsætte sine gode hensigter til de rette handlinger. Der bliver læst mange tykke bøger, og der bliver googlet i stor stil om børneopdragelse, kost og sundhed. Men det er ikke nemt at omsætte de mange informationer til praksis. I denne bog vil vi i al ydmyghed forsøge at samle trådene og forene forskning med de erfaringer, vi selv har gjort med vores børn. Bogen giver masser af tips og råd til, hvordan du giver dit barn en god start og gode vaner på en masse af livets områder. Hvad enten du har behov for inspiration til en god start på den fysiske eller mentale sundhed, så er denne bog en hjælpende hånd – der ikke peger fingre … Alle bogens tips og råd er realistiske for helt almindelige familier, i erkendelse af at tid er en dyrebar og højt værdsat ressource for rigtig mange børnefamilier i dagens Danmark. God fornøjelse – og du og dine børn ønskes en rigtig god start!

    Hardback Dansk 9788777497988
    • Pris:
    • 65,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 52,95 kr. i
    Leveringstid:   2-4 hverdage
  • Interkulturel pædagogik af Peter Hobel Bog Interkulturel pædagogik af Peter Hobel, Lilli Zeuner, Helle Lykke Nielsen & mfl.

    Viden om kulturmøder bruges i stadig flere dele af det danske samfund. Feltet interkulturel pædagogik spiller en stigende rolle i uddannelsesudveksling, sprogindsatser, udviklingsbistand, internationale organisationer og flygtninge og indvandreres integration. I en globaliseret verden opstår vanskelige spørgsmål, som her behandles i teori og praksis: Hvad ved vi om kommunikation og gensidig forståelse i mellemkulturelle sammenhænge? Hvad sker der, når minoritetsgrupper udsættes for kritik ikke bare fra majoriteten, men også fra egne rækker? Hvilken rolle spiller sprog for tosprogede børn og deres livsvilkår? Hvad sker der, når skoler udbreder bestemte værdier og kulturer? Hvordan kan casearbejde forberede mennesker til virkelighedens mangfoldighed, og hvordan kan vi lære, opdrage, undervise og uddanne dem? Bogen henvender sig til studerende på pædagogiske universitets- og professionsuddannelser i Danmark. Fremtidens interkulturelle pædagogik er tværfaglig, og emnet fordeler sig på tre temaområder: pædagogisk indsats og kulturmøde; etnisk og social differentiering; sprog, kultur og kognition.

    Hæftet Dansk 9788793060272
    • Pris:
    • 346,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 301,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Forældresamarbejde, der virker af Suzanne Krogh Spar 10% Bog Forældresamarbejde, der virker af Suzanne Krogh & Søren Laibach Smidt

    Et godt forældresamarbejde er vigtigt, både for børn, forældre og det pædagogiske personale, men hvordan griber man det bedst an og får det prioriteret i en travl hverdag? Denne bog beskriver med udgangspunkt i en undersøgelse af forældreerfaringer, hvordan man kan organisere det gode samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale. Forældresamarbejde der virker tager fat på spørgsmål som: Hvordan arbejder man systematisk og reflekteret med at udvikle samarbejdet? Hvad er det, der betyder noget for forældre, og hvad giver det af pejlemærker for det pædagogiske personale i institutionerne? Kort sagt: Hvad virker? Det handler om samarbejdet i hverdagen: start i institution, forældremøder, forældresamtaler, daglig kommunikation, forældredeltagelse, pædagogisk dokumentation, forældreråd og forældrebestyrelse. Hvert kapitel afsluttes med konkrete eksempler på, hvad der virker, og refleksionsspørgsmål målrettet studerende og det pædagogiske personale. Bogen er skrevet til pædagoger i daginstitutioner, studerende på pædagoguddannelsen og forældre i forældreråd og forældrebestyrelser.

    Hæftet Dansk 9788771582642
    • Forlagets pris:
    • 269,00 kr.
    • Pris:
    • 242,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 210,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Det stille og rolige sted af Amy Saltzman Spar 12% Bog Det stille og rolige sted af Amy Saltzman

    Hjælp børn og unge med at opleve stilhed og ro i øjeblikket. Mange børn og unge oplever pres i skolen, fra kammeraterne og hjemme. For at håndtere presset er det afgørende at give dem færdigheder og værktøjer, så de kan være sunde og glade – både nu og under deres rejse ud i den voksne verden. Mindfulness som praksis - at vise øjeblikket opmærksomhed med et venligt og nysgerrigt sind - giver ro og kan hjælpe børn med at arbejde med vanskelige følelser, forstærke positiv kommunikation og drage omsorg for sig selv og andre. Videnskabelige undersøgelser har også vist, at mindfulness kan dæmpe angst og depression og forstærke opmærksomhed, læring og modstandskraft hos børn og unge. Det stille og rolige sted af Amy Saltzman tilbyder lærere, terapeuter, rådgivere og forældre et otteugersprogram i mindfulness, der indeholder trinvise instrukser og redskaber, så facilitatorer selv kan stå for gennemførelsen af hele programmet eller dele af det. Programmet er især velegnet til grupper. De enkle øvelser og hjemmeopgaver er børnevenlige og opdelt efter alder. Der hører audioguidede mindfulnessøvelser til bogen, som kan downloades.

    Paperback Dansk 9788792542816
    • Forlagets pris:
    • 198,00 kr.
    • Pris:
    • 173,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 147,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Fodfæste og himmelkys, 2. udgave af Lis Engel Spar 10% Bog Fodfæste og himmelkys, 2. udgave af Lis Engel, Helle Winther, Maj-Britt Nørgaard & mfl.

    Fodfæste og Himmelkys har fokus på bevægelsesglæde og undervisning i bevægelse, rytmisk gymnastik og dans. Bogen favner bredt i et forsøg på at undersøge de fællestræk, som forbinder vidt forskellige stilarter, udtryk og måder at forholde sig til bevægelse på. De bevægelsespædagogiske temaer, der præsenteres, handler om dansens landkort, undervisningsformer, bevægelse og kommunikation, samt bevægelsesfeltets personlighedsudviklende muligheder for såvel underviser som deltagere. Bogen spænder desuden over emner som opvarmning, stræk og grundtræning, leg og læring, Labans bevægelseslære, meditativ bevægelse samt principper for sammenhænge mellem musik og bevægelse.Bogen indeholder også tekster om kroppen som nøgle til kreativitet, sansning og bevidsthed, samt kapitler om koreografi, improvisation og performance. Den indeholder også en lang række praktiske øvelser, som er knyttet til kerneindholdet i de forskellige kapitler. Kapitlerne kan læses hver for sig og udgør sammen en dynamisk mosaik. Alle kapitler er forankrede i et helhedsorienteret syn på krop og bevægelse. Bogen hviler på forfatternes mangeårige forskning og solide undervisningserfaringer i bevægelse, rytmisk gymnastik og dans på gulvet i verden derude. De giver ikke facitlister på, hvad undervisning i bevægelse, rytmisk gymnastik og dans er. Hensigten er at give læseren konkrete redskaber og samtidig åbne for spørgsmål og nye opdagelser i relation til den enkeltes undervisningspraksis. Fodfæste og himmelkys henvender sig primært til bevægelsesundervisere i gymnasiet og folkeskolen, på højskoler, aftenskoler og i den frivillige idræt samt til studerende ved universiteter, læreruddannelser, fysioterapeutskoler, psykomotorikuddannelser og pædagoguddannelser. Alle med interesse for bevægelse og dans vil dog kunne få glæde af bogen

    Indbundet Dansk 9788778423603
    • Forlagets pris:
    • 258,00 kr.
    • Pris:
    • 232,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 202,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Digitale børnefællesskaber af Marlene Vorborg Jensen Bog Digitale børnefællesskaber af Marlene Vorborg Jensen, Mette Eiersted & Rasmus Max Byriel Andersen

    Det skal være sjovt, inspirerende og lærerigt for både børn og voksne at inddrage digitale medier i hverdagen. Med dette udgangspunkt tilbyder Digitale børnefællesskaber – leg og læring med digitale medier i vuggestue og børnehave 30 konkrete aktiviteter, der tager udgangspunkt i anvendelsen af digitale medier som eksempelvis iPad, digitalt mikroskop, projektor og talende vægtavle.Pædagogiske aktiviteter med digitale medier kan inspirere og udvikle børn i alle aldre og på alle udviklingstrin, og i denne bog lægges der særligt vægt på de digitale mediers potentiale i forhold til at styrke børnefællesskaber.Aktiviteterne i bogen kan være med til at udvikle og styrke børns brug af digitale medier, således at børnene får en fornemmelse for mediernes muligheder, begrænsninger, teknik og praktik og for deres etiske ansvar over for sig selv og andre. Bogen tilbyder inspiration til, hvordan brugen af digitale medier kan underbygges pædagogisk og styrkes på en eksperimenterende, legende og sjov måde, så børns trivsel og læring kommer i centrum.Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/detdigitalebarn. Her kan man blandt andet downloade refleksionsark og se videoer med eksempler fra en pædagogisk praksis med digitale medier.

    Paperback Dansk 9788771600810
    • Pris:
    • 344,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 299,95 kr. i
    Leveringstid:   2-4 hverdage
  • Teori- og praksisdidaktik af Lisbeth Haastrup Bog Teori- og praksisdidaktik af Lisbeth Haastrup

    Denne bogs centrale fokus er arbejdet med teori-praksisforholdet i professionsbacheloruddannelserne. I filosofihistorien kan teori og praksis opfattes som en uoverstigelig problematik. Men på baggrund af forskningsprojektet Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne viser forfatterne, hvordan man kan stille spørgsmål om relationerne mellem teori og praksis på nye måder. Derved undersøges både forudsætninger og muligheder for teori-praksisproblematikken i professionsbacheloruddannelserne.Bogen er resultatet af en videre diskussion såvel teoretisk filosofisk og kulturanalytisk som didaktologisk og didaktisk om, hvordan man kan se på problematikken om en teori- og praksisdidaktik fra en ny vinkel. Formålet er at gøre en teori-praksisdidaktik til omdrejningspunkt for tværfaglige og kompetenceformulerede læringsmål, som er intentionen med både Professionsbachelorreformen (2001), Universitetsreformen (2007), Gymnasiereformen (2005) og Folkeskolereformen (2014).Bogen henvender sig til alle der interesserer sig for og deltager i uddannelserne fra ungdomsuddannelserne til professions- og universitetsuddannelserne.

    Hæftet Dansk 9788792914200
    • Pris:
    • 226,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 179,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Børn på hospital - i børnehøjde af Lise Giødesen Bog Børn på hospital - i børnehøjde af Lise Giødesen

    Bogen er illustreret med billeder og børneteninger. Lise Giødesen har her samlet sine tanker og erfaringer fra den livslange hjertesag: børn på hospital. Med erfaringer – også fra USA – sætter hun fokus på børns oplevelser af mødet med hospitalets fremmede verden og de mange bekymringer og fejlopfatteler, der følger med. Bogen giver desuden vejledning til kommunikation med børn samt råd til personale og forældre om, hvordan de kan mildne erfaringerne i de fremmede omgivelser, hvor alt kan ske. Det er vigtigt, at et barn og dets familie får hjælp til at komme sikkert igennem mødet med hospitalet. Bogen er illustreret med billeder og børneteninger.

    Paperback Dansk 9788740904178
    • Pris:
    • 139,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 116,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 uger
  • Lad hjernen styre i skolen af Martin Ingvar Bog Lad hjernen styre i skolen af Martin Ingvar & Gunilla Eldh

    Vi lever i ”hjernens århundrede” og er i stand til at undersøge helt ned på molekyleniveau, hvad der sker i hjernen, når vi lærer noget nyt. Derfor er det på tide at tage hånd om den viden og lade den få lov til at gennemsyre undervisningen. Lad hjernen vise vejen til et rigere, sjovere og lettere liv i klasseværelset! Kernen i al læring er den pædagogiske kontrakt mellem lærer og elev, mellem voksen og barn: ”Jeg er overbevist om, at du kan lære dette her – og det er vigtigt for mig, at du klarer det!” En forudsætning for hjernens udvikling er, at voksne kan give børn motivation og respons, udfordringer og tryghed. Barnets hjerne kan også påvirkes af miljøfaktorer som mad, søvn og fysisk aktivitet. Martin Ingvar og Gunilla Eldh anlægger i denne bog et hjerneperspektiv på skolesystemet. Deres udgangspunkt er, at livet i klasseværelset trænger til ny inspiration fra hjerneforskning og adfærdsvidenskab. Skolen skal ikke være en slagmark for ideologi, dagsaktuel politik og pædagogiske dogmer. Det er på tide, at vi lytter til, hvad videnskaben har at sige.

    Hæftet Dansk 9788771582680
    • Pris:
    • 144,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 120,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Babysvømning af Ulrika Færch Spar 18% Bog Babysvømning af Ulrika Færch

    Babysvømning med et relationsperspektiv giver både forældre og børn et forspring i livet.Vand er noget, vi har et forhold til hele livet. Så det gælder om at komme godt fra start. Og den sikreste vej til at blive som en fisk i vandet er at lære det våde element at kende sammen med dem, man kender bedst.Bogen beskriver for første gang babysvømning ud fra et relationsperspektiv med udgangspunkt i samspillet mellem barnet og den voksne - fra de første karbad til svømmebassinet. Den er skrevet til dig, som er kommende, nybagt forælder eller bedsteforælder og som gerne vil lære mere om, hvordan babysvømning kan styrke forholdet til dit barn.Forfatteren Ulrika Færch trækker på mange tusinder familiers oplevelser og mere end 20 års erfaring med de unikke egenskaber, som man kan opnå gennem babysvømning - og som rækker langt ud over bassinkanten og ind i fremtiden.”Du kan lære alt, hvad der er værd at vide om babysvømning ved at læse denne bog og samtidig kan du lære en masse om at være en opmærksom og nærværende forælder.” Jesper Juul, fra forordet til bogen

    Indbundet Dansk 9789163781421
    • Forlagets pris:
    • 249,00 kr.
    • Pris:
    • 203,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 176,95 kr. i
    Leveringstid:   2-4 hverdage
  • Deltagelse og forskellighed af Lotte Hedegaard-Sørensen Bog Deltagelse og forskellighed af Lotte Hedegaard-Sørensen, Mette Molbæk & Christian Quvang

    Deltagelse og forskellighed præsenterer central viden og forskning inden for fagområderne inklusion og specialpædagogik og giver konkret inspiration til arbejdet med inkluderende specialpædagogik gennem temaer som elev- og handleplaner, observation og evaluering, kommunikation og samarbejde, forståelser af læringssituationer samt de grundlæggende love og rammer for inklusion og specialpædagogik i skolen. Udgivelsen tilbyder en indføring i det inklusions- og specialpædagogiske fagområde og kan læses som både en generel introduktion til inklusion for færdiguddannede lærere og som en grundbog for lærerstuderende til basismodulet Specialpædagogik. 26 videoer | 25 opgaver | 15 modeller og figurer | ca. 160 sider

    Hæftet Dansk 9788761683120
    • Pris:
    • 297,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 258,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Trivsel i det  moderne børneliv af Lene Bjerring Bagger m.fl. Spar 10% Bog Trivsel i det moderne børneliv af Lene Bjerring Bagger m.fl.

    Denne bog bygger på vores erfaringer fra mange års arbejde med børn og familier i forskelligartede sammenhænge. Det er vores ønske at få videreformidlet og delt vores viden om de symptomer, som børn kan have på stress og belastninger i deres hverdag, til så mange fagfolk og forældre som muligt, så vi sammen kan arbejde på at blive mere opmærksomme og handle på de tidlige signaler, når et barn belastes over evne. Vi er i vores arbejde som psykolog, familierådgiver og sygeplejerske blevet inspireret af mange forskellige mennesker og pædagogiske/psykologiske teorier og holdninger, især tilknytningsteorien. Denne bog rummer lidt af dem alle, udvalgt fordi vi i vores praksis har oplevet, at det er vigtigt, at det enkelte barn får det tilbud, der er tilpasset lige netop det barn med dets vilkår og problemstillinger. Det er vores håb, at læserne selv kan finde frem til og reflektere over de metoder og ideer, der giver mening for lige netop det barn og den problematik, der skal arbejdes med.

    Hæftet Dansk 9788750044994
    • Forlagets pris:
    • 299,95 kr.
    • Pris:
    • 268,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Mor og baby i topform af Sarah Galán Bog Mor og baby i topform af Sarah Galán

    Med denne nye bog om efterfødselstræning derhjemme og på gåturen med barnevognen får nybagte mødre hjælp til at genvinde en stærk krop og til at fylde de første 12 måneder med sundhed, glæde og øget energi. Bogen indeholder et væld af enkle træningsøvelser, der hjælper en til at komme i form efter fødslen på en nem måde – både fysisk og mentalt. Øvelserne, som nøje er tilpasset kroppen måned for måned efter fødslen, fungerer for både mor og barn. Mange af dem kan man således lave med eller ved siden af sit barn, så de bliver en del af en leg og samtidig stimulerer barnets udvikling. Læseren er i trygge hænder. Bag bogens professionelle vejledning står Sarah Galán, nybagt mor, uddannet fitnessinstruktør og journalist med speciale i sundhed. Sarah har allieret sig med fysioterapeuten Lene Raadkjær Jørgensen, der har specialiseret sig i børns motoriske udvikling og sansestimulering, og som står bag bogens tumleøvelser, samt Rikke Holm-Nielsen og Lærke Rau, der bl.a. arbejder som personlige trænere i fitnessbranchen med speciale i efterfødselstræning. Hver del af bogen begynder med kapitlerne Dig og Dit barn. Her får man baggrundsviden om den udvikling, der sker i den pågældende periode, og som ligger til grund for de efterfølgende træningsøvelser der, som månederne går, ganske langsomt bliver lidt mere krævende. Om forfatteren: Sarah Galán (f. 1979) er uddannet journalist fra RUC og arbejder som selvstændig journalist med speciale i sundhed, træning og kost. Hun skriver artikler for en række magasiner, heriblandt I FORM, Aktiv Træning, Femina, Move by Femina, Lime og Vores Børn. Sideløbende har Sarah siden 1999 arbejdet i både den danske og den internationale fitnessbranche som fitness- og holdinstruktør og som underviser på internationale træningsuddannelser for instruktører. I sommeren 2014 blev Sarah og kæresten Casper forældre til Isabel.

    Indbundet Dansk 9788740019773
    • Pris:
    • 148,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 113,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • 'Mig og Nelson af Oliver Stilling Bog 'Mig og Nelson af Oliver Stilling

    Da Oliver Stilling går på barselsorlov med sit tredje barn, sønnen Nelson, beslutter han sig for at tage babyens intelligens og ufattelige læringskapacitet alvorligt. Deres første fælles ekspedition går til Borgerservice, hvor de begge får lavet pas. Nu ligger verden åben, og mens de går ud i den, indfører Oliver Stilling sin baby i begreber og fænomener, som de møder på deres vej. Hvad er hentehår? Hvad er civilcourage? Hvem var den sidste mand på Månen? Mange vigtige spørgsmål melder sig, og Nelson får svar på de fleste. ‘Mig og Nelson’ er et roadtrip – en original beretning om to frihedssøgende individer på eventyr. Deres orlov begynder på Vesterbro og fører dem forbi Danmarks rigeste kommune (målt på husstandsindkomst), en 70 års fødselsdag uden for Ebeltoft, et kontorlandskab ved Rådhuspladsen og endelig New York City i december.

    Indbundet Dansk 9788702178791
    • Pris:
    • 248,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 171,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Pas på familien af Lola Jensen Bog Pas på familien af Lola Jensen

    Pas på familien er en bog til voksne, som rigtig gerne vil blive ved med at leve sammen i fast parforhold med børn, men som synes, det er svært – måske endda umuligt. Lola har en mission: Skilsmissekurven skal knækkes. For dem, der ikke ser anden udvej end at gå fra hinanden, handler det om at komme så godt som muligt gennem en skilsmisse. Først og sidst drejer det sig om børnene og deres trivsel. Skilsmisse og brud er forbundet med sorg og smerte. Pas på familien gør det lidt lettere og mere tåleligt for alle – voksne som børn. En familie er for livet – også når den går i stykker. Om forfatteren Lola Jensen er mangeårig familievejleder, en meget populær foredragsforfatter og ditto forfatter af bøgerne DEN STORE BOG OM FAR, MOR OG BØRN og DEN STORE BOG OM SKOLEBØRN. Hun er desuden kendt som TV’s altid skarpe, men søde børneekspert i Go’Morgen Danmark.

    Hæftet Dansk 9788774672340
    • Pris:
    • 198,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 138,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Menneskets plastiske hjerne af Steen Nepper Larsen Bog Menneskets plastiske hjerne af Steen Nepper Larsen

    Vi står på tærsklen til den plastiske hjernes æra. Hjernescanninger viser, at hjerner også er socialt og individuelt formbare, livslangt foranderlige og overraskende plastiske. Begrebet ’den sociale hjerne’ har holdt flyttedag - neurovidenskaben har lært noget af sine kritikere. For 10-20 år siden tjente det som eksplicit modstandsbegreb, der skulle demonstrere den naturvidenskabelige blindhed, kortåndethed og reduktionisme; men nu gør den ambitiøse neurovidenskab begrebet om den plastiske hjerne så rummeligt og inviterende, at alle mulige ikke-naturvidenskabeligt funderede eller skolede forskere og lægmænd tages ved vingebenet af dette åbne paradigme, der forlenes med et dynamisk, men frem for alt biologisk underlag. · Hvorfor tror nogle neurovidenskabelige forskere, at sandheden om mennesket skal søges inde i hjernen? · Er der grænser for hjernens plasticitet? · Skal hjernen trænes og tvinges til at levere idéer til den kognitive kapitalisme?

    Dansk 9788798583394
    • Pris:
    • 87,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 75,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Det professionelle kram - En guide til fagfolk som arbejder med børn og unge af Ulla Dyrløv Spar 10% Bog Det professionelle kram - En guide til fagfolk som arbejder med børn og unge af Ulla Dyrløv

    ‘Det professionelle kram – En guide til fagfolk som arbejder med børn og unge’ handler om, hvordan man kan se, lytte til og tale med børn og unge i krise. I bogen beskriver psykolog Ulla Dyrløv enkelt og ligefremt, hvordan en fagperson kan tage hånd om et barn eller en ung, som er ulykkelig, bange, angst eller ensom. Hvordan kan du kontakte barnet? Hvad gør du (og hvad gør du ikke), hvis et barn kontakter dig for at få en snak? Hvordan kan du gribe samtalen an? Hvem har ansvaret for hvad?

    Hæftet Dansk 9788750044765
    • Forlagets pris:
    • 249,95 kr.
    • Pris:
    • 225,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø af Dina Dot Dalsgaard Andersen Bog Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø af Dina Dot Dalsgaard Andersen

    Denne bog tager udgangspunkt i to centrale dagsordener i dagtilbud: en inklusionsdagsorden og en læringsdagsorden. Bogen handler således om pædagogens arbejde med at skabe gode betingelser for trivsel, udvikling og læring i børnegruppen. Bogens første del handler om gruppeledelse og om, hvordan pædagoger kan arbejde målrettet med at styrke børns muligheder for trivsel og deltagelse i børnegruppen. Bogens anden del beskæftiger sig med læringsledelse. Der stilles skarpt på områderne læring og didaktik og på forskellige strategier og metoder, som kan kvalificere pædagogens arbejde med at styrke børnenes læringsudbytte af både formelle og uformelle læreprocesser. Bogen henvender sig til pædagoger i vuggestue, børnehave og fritidstilbud, pædagogstuderende og pædagoger på efter- og videreuddannelse samt undervisere og konsulenter inden for dagtilbudsområdet.

    Hæftet Dansk 9788750045106
    • Pris:
    • 297,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Nye vinkler på erhvervspædagogik af Jette Larsen Bog Nye vinkler på erhvervspædagogik af Jette Larsen, Barbara Day, Henriette Duch & mfl.

    Nye vinkler på erhvervspædagogik giver basis for bredere diskussioner af erhvervspædagogik og udvikling af denne. Udgivelsen kobler teoretiske tilgange med konkrete elementer fra udviklingsprojekter. Tre artikler omhandler betydningen af læringsmiljø og relationer, både i overgangen til og på selve erhvervsuddannelsen og giver eksempler på, hvordan der kan arbejdes med at forbedre det. Under temaet 'Fornyelse af erhvervspædagogikken' diskuteres forskellige pædagogikdidaktiske udviklingstiltag, der har været med til at ændre de involverede skolers praksis, og som peger frem mod bredere ændringer i pædagogikken. Bogens sidste artikler sætter direkte spot på erhvervsskolelæreren og det felt, han eller hun skal navigere i. Formålet er at bidrage til og kvalificere diskussionerne om, hvad det kræver at blive og være en professionel erhvervsskolelærer. Nye vinkler på erhvervspædagogik forsøger at give fremstillinger, der kan bruges i Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik fx som introduktion til et emne eller som oplæg til diskussion om deltagernes egen praksis.

    Hæftet Dansk 9788761671585
    • Pris:
    • 182,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 158,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Dit sunde barn - sådan! af Rose Maimonide Bog Dit sunde barn - sådan! af Rose Maimonide

    Dit sunde barn - sådan!Slip for kemi og grå samvittighed. Få tid til hverdagslykke i familien, og giv dit barn æblekinder på en ny måde. Vil du gerne give dit barn en naturlig sund opvækst? Mangler du tid og overskud til at skabe et sundere og gladere familieliv uden kedelig kemi? Længes du efter at se dit barn med vitale æblekinder? Med denne bog kan du hoppe direkte i mål med alle de trygge og overkommelige løsninger, så du kan sætte guld ind på dit barns sundhedskonto. Du behøver aldrig mere at være i tvivl om det, du giver dit barn at spise, at tage på eller at lege med. Jeg lover, at du finder gejsten til at vælge bæredygtigt og passe godt på Moder Jord. Du lærer også at aktivere dit barns selvhelbredende kræfter, så det kommer styrket gennem sygdom og skranten. Når dit barn bobler af livskraft og har et stærkt immunforsvar, får I overskud til et sjovere familieliv med tid til nærvær. Dit barn bliver glad i låget, skarp i sit fokus og får mod på indlæring. Og du bliver en gladere og mere rolig mor. Din genvej til naturlig sund mad, kosttilskud, tøj, legetøj og stærkt immunforsvar til dit barn 1-12 år. Bonus: 38 opskrifter, som får dig og din familie til at blive forelskede i sundere alternativer til hverdagens måltider – uden at gå på kompromis med smag og nydelse. "Fra almindelig hverdagsgøremål til sygdomme, tøj, kosttilskud og mad giver Rose dig en stressfri guide til at styre uden om den kemi, vi så nødigt vil fylde vores børn med. Det er mig en stor glæde at se, at Rose Maimonide igen har skrevet en inspirerende, fængende og indsigtsfuld bog."Irene HageLæge

    Indbundet Dansk 9788799815401
    • Forlagets pris:
    • 350,00 kr.
    • Pris:
    • 318,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 253,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • De første år i skolen efter reformen Spar 10% Bog De første år i skolen efter reformen  

    De første år i skolen - efter reformen er en antologi med 23 artikler, der præsenterer væsentlige temaer omkring de første år i skolen.Bogen er skrevet til professions-, diplom- og kandidatstuderende og til pædagoger og lærere, der arbejder i indskoling og SFO, men den er også relevant for forældre, ledere og skolebestyrelser, der skal væremed til at sørge for, at der er gode vilkår for børnene de første år i skolen.Bogens kapitler er samlet under fire overskrifter: Barnets møde med skolen Skolens møde med barnet Samarbejde i indskoling og uddannelse Indskolingens fag og aktiviteterBogens forfattere beskæftiger sig i deres daglige arbejde med børn.Nogle overvejende ud fra en teoretisk position som forskere og undervisereandre fra en mere praktisk position som konsulent, skoleleder,pædagog eller lærer i indskolingen.De første år i skolen - efter reformen giver et overblik over de centraletemaer omkring indskolingen, og de enkelte kapitler i bogen giverinspiration i videre fordybelse i de enkelte temaer.Bogens forfattere: Anne Bahrenscheer, Thomas Binderup, Karen Bollingberg, Mikkel Snorre Wilms Boysen,Stine Dupont,Line Krebs Henrichen,Martin Holmgaard Laursen, Caroline Jacobsen, Anne Knudsen, Poul Bak Lundgård, Mette Stæhr, Birgitte Virenfeld Damgaard, Anja Wittus,Marie Ørum

    Indbundet Dansk 9788778423597
    • Forlagets pris:
    • 298,00 kr.
    • Pris:
    • 267,95 kr.
    • Medlemspris:
    • 232,95 kr. i
    Leveringstid:   1-2 hverdage
  • Lad sproget bære - 2. udgave med DVD af Britt Johansson Spar 12% Bog Lad sproget bære - 2. udgave med DVD af Britt Johansson & Anniqa Sandell Ring

    „Opslagsbog, grundbog og andetsprogsdidaktik i ét. Sjældent ses en pædagogisk metodebog hængt så fint op på praksisbeskrivelser som denne indføring i genrepædagogik i teori og praksis." FOLKESKOLEN Lad sproget bære er en velstruktureret gennemgang af genrepædagogikken, som støtter læreren i arbejdet med teksters forskellige formål, opbygning og sproglige kendetegn. Bogen giver konkrete eksempler på, hvordan et sprogarbejde i undervisningen kan gribes an helt ned i det for genren relevante sprog. Forskellige genrer beskrives og inddeles i genrefamilier, genrernes strukturer og sproglige træk kortlægges, og de forskellige faser i den genrepædagogiske model illustreres med konkrete eksempler fra undervisningen. Desuden giver bogen eksempler på evaluering som en naturlig del af undervisningen og på, hvordan elevers læring kan understøttes gennem samarbejde med lærere med forskellige sprog og kulturelle kompetencer. Både tosprogede elever og elever med dansk som modersmål har brug for støtte i at udvikle et kundskabs- og skolerelateret sprog. Og med fokus på stilladsering og eksplicit undervisning i sprog, gennem leg, samtale og interaktive øvelser, kan læreren støtte eleverne i at udvikle en selvstændig skriveproces. Med denne 2. udgave følger over 200 siders konkret arbejdsmateriale, der relateres til Forenklede Fælles Mål – lige til at printe og arbejde med i klassen. Bogens eksempler er fra indskoling og mellemtrin, men indholdet kan sagtens omsættes til de ældste klasser

    Hæftet Dansk 9788750044055
    • Forlagets pris:
    • 499,00 kr.
    • Pris:
    • 440,95 kr.
    Leveringstid:   1-2 hverdage
 
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.