Historie og samfund

I Danmark er vin, øl og spiritus let tilgængeligt, da vi har en liberal alkoholpolitik i forhold til hvem, der kan købe det, hvor det kan købes, og hvornår det kan købes. Vi forbinder ofte alkohol med nydelse, hygge og socialt samvær, og det lovlige rusmiddel knytter os sammen på tværs af generationer og samfundslag. Men alkohol har samtidig sundhedsmæssige og sociale konsekvenser, og denne dobbelthed medfører en række dilemmaer. Unge kan føle sig udenfor fællesskabet, hvis de ikke drikker; samværet omkring alkohol kan være opslidende for personer i udsatte grupper; eller personale på plejehjem kan komme i vanskelige etiske situationer, hvis en beboer drikker meget og agerer aggressivt. Danskerne lever i en alkoholkultur, hvor alkoholforbrug ikke altid er entydigt godt eller dårligt, uanset alder og miljøer.Alkohol – en del af dansk kultur på godt og ondt formidler i syv bidrag ny viden om alkoholforbrug og dets betydninger og konsekvenser for individet og samfundet og diskuterer politik, forebyggelse og behandling på området. Bogen bidrager til alkoholdebatten blandt praktikere, politikere og forskere ved at sætte fokus på de fælles værdier, der understøtter brugen af alkohol i Danmark, så vi bedre kan håndtere de udfordringer, der knytter sig til rusmidlet.

En kirkeminister på bordel. Kan man forestille sig noget mere skandaløst? Ikke i 1887, hvor det blev afsløret, at minister Jacob Scavenius havde haft en våd aften hos en københavnsk prostitueret. Det blufærdige danske samfund havde i forvejen ondt i kønsmoralen, og sagen om ministerens bordelbesøg udstillede, at der var vidt forskellige standarder for, hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt. Det blev til Sædelighedsfejden, en årelang diskussion, hvor man for første gang vovede at sætte spørgsmålstegn ved seksualmoralen, der i århundreder ellers havde været en gud- eller naturgiven sandhed. Lige siden Sædelighedsfejden har danskerne lystigt diskuteret det, der sker under tøjet og i sengen. Og vi gør det stadig – #MeToo.

Den danske underverden er historien om skyggesiden af det moderne Danmark – en krønike om den danske underverden gennem 80 år.Bogen tager sit afsæt i de sidste år af besættelsen, da lovlydige familier oplevede at blive forbrydere for at få mad på bordet, og korruptionen blomstrede vildt, og trækker en bue til i dag, hvor nye, ærgerrige og voldsparate kræfter byder de gamle magthavere i underverdenen modstand.De to Cavlingprisbelønnede journalister Anders-Peter Mathiasen og Jeppe Facius har skrevet en slagkraftig fortælling om den organiserede kriminalitet i Danmark. Fra lyssky aktiviteter under besættelsen, over efterkrigstidens edderkoppeaffære til cigaret- og hashsmuglerne, pornofabrikanterne, prostitutionens kyniske bagmænd, rockerkrigenes blodige hærgen – og helt frem til i dag, hvor Loyal to Familia er blevet forbudt, men næppe svækket, og internationale kriminelle organisationer gør deres indtog i Danmark.Gennem hele beretningen løber som en rød tråd den utrolige historie om en mand, der var født ind i samfundets øverste lag, men endte som storforbryder og afsonede den længste sammenhængende fængselsstraf i Danmark – lige indtil en anden, som havde dræbt fire politifolk, overtog den sørgelige rekord.

Christian Bennike – født i 1986 – er barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft.I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne over forceret exces i 00’erne og eskalerende utryghed og politisk opbrud i 10’erne til nu 20’ernes radikale fortløbende kriser: klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa.Kriserne har ændret vores blik på politik, etik og økonomi – og på os selv. Vi mærker nederlaget for det system af ideer, som har formet verden i den første halvdel af forfatterens liv: frihandel, fri bevægelighed, åbenhed og autonomi, globalisering og tro på fremtiden. Vi troede på ”Wandel durch Handel”, på nedrustning og på, at klassekampen var slut. Vi mente, at resten af verden snart ville blive som os. I stedet har vi skabt et kontinent, som ikke kan forsvare sig selv, ikke kan forsyne sig selv, og hvor en stor del af borgerne er ulykkelige.Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.

Hvorfor drog middelalderens kristne på korstog? Det er en udbredt opfattelse, at korstogene blev sat i gang med pave Urban 2.’s tale i 1095. Og at de kristne korsfarere var de egentlige barbarer, mens de muslimske modstandere besad en højere grad af ædelmod og retfærdighed end europæerne. Bogen vender op og ned på denne forståelse.Forklaringen på, hvorfor tusindvis af kristne drog mod det hellige land, skal i stedet findes i islams udbredelse i Mellemøsten, Nordafri­ka samt Øst- og Sydeuropa. En udbredelse, der blev set som en trussel af de vesteuropæiske, kristne riger.Forfatterne behandler islams grundlæggelse og ekspansion samt udviklingen af både en muslimsk og en kristen krigerideologi. Afsluttende beskrives den fortsatte konflikt mellem det kristne og det muslimske verdenssyn efter korstogene samt forskellige opfattelser af korstogenes betydning.Bogen er baseret på et omfattende kildemateriale, og forfatterne den eksisterende forskning og de populærkulturelle fremstillinger under kritisk behandling og ændrer vores syn på korstogenes baggrund, forløb og betydning.Den er skrevet til undervisningen i historie og religion på ungdomsuddannelserne samt til alle, der interesserer sig for korstogene og middelalderens historie. På centerforhistorieformidling.dk/korstogene.html findes en lang række ekstramateriale, heriblandt bogens kilder, arbejdsspørgsmål, quizzer og meget andet.Michael Pihl er lektor i historie og tysk ved Sorø Akademis Skole. Han er cand.mag. fra Københavns Universitet (1994) og Master of Art in Social History Lancaster University (1991). Jesper Rosenløv er cand.mag. i historie og religion (2000) og ph.d. i historie (2008) fra Københavns Universitet. Han har igennem en årrække undervist som ekstern lektor ved Saxo-instituttet samt været underviser ved læreruddannelsen. Siden 2012 har han undervist ved Københavns VUC.

Den ultimative historie om verdens mægtigste embede fortalt gennem portrætter af de 45 mænd, der har ledet Amerikas Forenede Stater, fra George Washington til Joe Biden. Bogen handler om dem - deres politik, deres personlighed og det aftryk, de efterlod i Det Ovale Værelse - men også om de lange linjer i amerikansk historie gennem mere end 200 år. Med i bogen er små introduktioner til historiske hændelser og nøglepersoner af betydning for forståelsen af amerikansk politisk historie, fra slaveriets ophævelse og Benjamin Franklin til 11. september-angrebet og stormen på Kongressen i januar 2021.Bogen er rigt illustreret med kort og billeder fra USA?s uforlignelige historie og forsynet med forord af RufusGifford, amerikansk ambassadør i Danmark fra 2013 til 2017. Værket er redigeret af historikerne Rasmus Dahlberg og Philip Chr. Ulrich.

Stod Svend Tveskæg bag mordet på sin far Harald Blåtand? Var Frederik 5. festglad drukkenbolt eller alkoholiker? Hvilken rolle spillede Marsk Stig, da Erik Klipping blev dræbt i Finderup Lade? Hvor mange konger giftede sig ’til venstre hånd’? Historikeren Henning Dehn-Nielsens fortæller i bogen her om den danske kongerække og dem, der har regeret Danmark fra vikingetiden til i dag. Bogen kan bruges som opslagsværk af den nysgerrige. Overskuelige stamtavler gør det f.eks. nemt at få familieforholdene på plads. Eller den kan være lystlæsning fra ende til anden for alle dem, der er interesseret i landets historie og ønsker en medrivende fortælling om vores lange kongerække med fokus på de mænd og kvinder, der har regeret i medgang og modgang. Henning Dehn-Nielsen er cand.phil., forfatter og kulturhistoriker. Han har en lang række udgivelser bag sig om bl.a. arkitektur, arkæologi, danmarkshistorien, kirker og klostre, slotte og herregårde samt Sydslesvig og Sønderjylland. Han har desuden bidraget til en lang række leksika og opslagsværker.

Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.SKIBET FRA HELVEDE er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne - med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen - satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.SKIBET FRA HELVEDE er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed - og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

Siden vi begyndte at bruge fossile brændstoffer, er menneskets udnyttelse af naturens ressourcer accelereret hastigt. Det har givet os en levestandard uden sidestykke i historien, men den fossile fest kan ikke fortsætte. Hvis vi vil sikre fremtidige generationers mulighed for at leve trygge liv på Jorden, kræver det, at vi standser vores udpining af naturen og omskriver fortællingen om det gode liv. Bjarke Dahl Mogensen og Rune Detlif Baastrup – begge erfarne aktører i den politiske verden – forklarer, hvorfor et opgør med vækst som succeskriterium for vores samfund er nødvendigt. De anviser otte konkrete skridt på vejen mod et bæredygtigt Danmark og understreger Socialdemokratiets ansvar som det parti, der i disse år leder landet fra Statsministeriet. De undersøger, om der skulle findes en anden målestok for et godt og fremtidssikret samfund gemt i historien. Måske endda et samfund, hvor den menneskelige trivsel øges i takt med Jordens.

Embedsmænd skærer løbende tal, jura og faktuelle oplysninger til, så de bedst muligt sælger regeringens politik. Det fremgår af de mange dokumenter og op mod hundrede samtaler med embedsmænd, som Jesper Tynell baserer denne bog på. Som spillereglerne er i dag, er det tilmed deres pligt. De skal tjene ministeren og kan straffes for ikke at gøre det - også selvom det er tvivlsomt, om de dermed bryder loven eller taler usandt over for vælgerne og de folkevalgte. Bogen giver et hidtil uset indblik i centraladministrationens metoder til at fremstille en sag som veloplyst, selvom afgørende dele bevidst bliver begravet i mørke. Nogle embedsmænd taler om, at de tager mørkelygten i brug. 2. udgaven af bogen er opdateret og udbygget på en række punkter. Bl.a. med en udvidet systemanalyse, der fx inddrager det nye kodeks for embedsmænd og ser på, hvorfor undersøgelseskommissioner som regel er ude af stand til at placere ansvar i sager om lovbrud og vildledning af Folketinget. Metodekapitlet er også udbygget og inde i bogen er afslutningen på fx statsløsesagen nu med. Herudover har bogen fået tilføjet et helt nyt kapitel om markedsføringen af den nye offentlighedslov. En lov, der fjerner retten til indsigt i dokumenter, som dem Mørkelygten er baseret på. Mørkelygten er tildelt FUJ-prisen og Blixen-prisen som 'Årets journalistiske bog'.

Med Kundskabens frugt belyser og angriber Liv Strömquist de forestillinger man(d) op igennem tiden har gjort sig og videregivet om kvindens køn. Hun har en ambition om at ændre på de vante forestillinger og gøre op med de underliggende og undertrykkende strukturer. Liv Strömquist blander humor og historieundervisning med data fra forskellige kilder, og etablerer hermed et konkret, erfaringspræget niveau.6 stjerner i ELLE 5 hjerter i Politiken 5 stjerner i FeminaLiv Strömquist modtog Dagens Nyheters store kulturpris 2015 for Kundskabens frugt, fordi den "beskriver det kvindelige køns historie på en uforlignelig måde."The Guardian kårede i 2018 udgivelsen til en af årets bedste bøger.

Rystende portrætter af de almindelige mennesker som udførte nazisternes mord.Denne bog præsenterer læserne for et katalog af udvalgte nazistiske gerningsmænd og kvinder, der deltog i mordet på regimets sindslidende og handikappede og på de europæiske jøder i de tre udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka fra 1940-43.I denne periode ledede ’T4’ i Berlin ’eutanasi’-aktionen og ’Aktion Reinhardt’ indtil organisationens officielle ophør som ’mordcentral’ i 1943. Anders Otte Stensager gør detaljeret rede for nazisternes morderiske organisation. Hvordan var den indrettet? Hvilke opgaver skulde udføres? Men han sætter samtidig ansigt på de mennesker, som havde mord som deres daglige arbejde. Hvem var de, og hvad var deres baggrund?

Bogen om de nordiske guder og vikingerne giver læseren overblik og indblik i to verdener, som det har været normalt at adskille, men som hænger naturligt sammen. Vores kendskab til den nordiske mytologis guder stammer først og fremmest fra de islandske sagaer. Utallige er de moderne fortolkninger og gengivelser, men hvordan opfattede og afbillede vikingerne egentlig selv deres guder? Gennem arkæologiske fund får vi af og til glimt af vikingernes forsvundne og glemte billedverden. f.eks. i den berømte skibsbegravelse fra Oseberg i Norge, fra 830’erne. Men i de senere år er denne billedverden blevet kraftigt forøget. Det er amatørarkæologer med metaldetektorer, der er årsagen. Når detektorføreren støder på metalgenstande fra vikingetiden og den nordiske gudeverden. Et smykke formet som en valkyrie, Thors hammer eller selveste Odin siddende på sin tronstol. Det er tegn fra fortiden. Tegn, som kan være vanskelige at afkode for os. Men i vikingernes dagligdag var billedverdenen, ikonografien, let læselig, og forståelig for enhver. En billedverden med fortællinger og myter, en praksis og en tradition, man havde stiftet bekendtskab med fra den tidligste barndom. Om fund og fortællinger, om den nordiske mytologi handler denne bog. Lars Christian Nørbach er museumsdirektør i Aalborg og er samtidig faglig ansvarlig for en række af Danmarks bedst bevarede anlæg fra vikingetiden, f.eks. Fyrkat og Lindholm Høje

Rejsen mod Europa – de seneste 200 år er fortællingen om Europas historie fra Wienerkongressen frem til vore dages EU. I 1815 er europakortet så småt faldet på plads med folk, nationer og stater. Industrialiseringen byder på opfindelser, vækst og rigdom – og kummerlige vilkår for en ny arbejderklasse. Videnskaben blomstrer, og det samme gør kulturlivet under La Belle Époque. Denne optimisme bliver indgangen til et rædslernes århundrede med to verdenskrige udkæmpet især på det europæiske kontinent, en kold krig og borgerkrig på Balkan. Historien fortælles bredt med fokus på den betydning, begivenheder, opfindelser og strømninger har haft. Det er en fortælling om hvorfor og hvordan snarere end hvem og hvornår – selv om vi naturligvis møder både helte og skurke. Også i form af den samling af Europa i EU, der tegner fremtiden på godt og ondt. Bogen er den anden af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.Jakob Danneskiold-Samsøe (f. 1968), historiker og fil.dr., er uddannet i København, Lund og Cambridge. Hans speciale er europæisk historie i 1500- og 1600-tallet med særlig vægt på videnskabshistorien, men han har i sin forskning og formidling spredt sig over emner fra middelalderen til det 20. århundrede.

Har du lagt mærke til, at de danske motorvejsskilte er grønne, mens de i størstedelen af Europa er blå? Eller at vi i Danmark tænder lyset ved at slå vippekontakten ned, hvor man i mange andre lande slår kontakten op? Og at vi på dansk siger tallene bagfra, mens man på de fleste sprog siger dem forfra, som når englændere og svenskere siger fifty-four og femtiofyra. I et halvt århundrede har Morten Schøler arbejdet og boet i mange lande, som han har sammenlignet med Danmark. De mange iagttagelser fortæller han om i bogen, der er fuld af overraskelser om blandt andet geografi, historie, sprog, grundlove, forvaltning, økonomi, uddannelse, arbejde, omgangsform, ulandshjælp, mad, sundhed, trafik, musik, nationalsange, sport og religion. Danmark og Verden balancerer mellem lovprisning og konstruktiv kritik af Danmark og er fortalt med både overbevisende eksempler og kærlig humor. Undervejs opdager man, at meget kan siges og gøres bedre og mere logisk, end vi er vant til i Danmark.Bogen er rigt illustreret af Niels Roland, der i 20 år har tegnet i Weekendavisen og har udgivet en række bøger i eget navn.

Mellem 1850 og 1920 udvandrede omkring 350.000 danskere - godt 10 procent af den daværende befolkning - til Amerika for at begynde et nyt liv. Nogle drømte om en ny begyndelse med frihed, rigdom og lykke. Andre flygtede fra ulykkelige begivenheder eller en fortid med kriminalitet. Og andre igen håbede på, at de kunne føre en religiøs levevis, der ikke var plads til i Danmark.REJSEN TIL AMERIKA er udvandrernes historie; en fortælling om store forventninger, hårdt slid, stædighed, falske forhåbninger og - for nogles vedkommende - opfyldelsen af den amerikanske drøm.. Det er en dokumentarisk fortælling stykket sammen af breve, dagbøger, erindringer, artikler, illustrationer, fotos og anden research i USA, Tyskland, England og Danmark.REJSEN TIL AMERIKA udkom første gang som et tobindsværk i 2013 og 2015. Denne version er en sammeskrevet version af de to bind. Dengang skrev anmelderne bl.a:"Et uvurderligt bidrag til den del af dansk historie, der udspiller sig oversøisk." Information"Bevægende." Politiken (fem hjerter)"Mage til vilde skæbner skal man lede længe efter." Weekendavisen"Smukt og fængslende." Fyens Stiftstidende

Den 17. september 1944 hørte generaloberst Kurt Student, grundlæggeren af Nazitysklands faldskærmstropper, det voksende brøl af flymotorer. Han gik ud på sin altan med udsigt over det flade landskab i det sydlige Holland for at se de allieredes Dakotaer og svævefly nærme sig. Og han kiggede misundeligt op på den massive demonstration af faldskærmstroppernes overmagt. Operation Market Garden skulle have afsluttet krigen ved at indtage broerne over Rhinens nedre løb. Det var en dristig plan, der slog fejl. Tabstallene var store, især for hollænderne, som satte alt på spil for at hjælpe. De tyske gengældelsesaktioner var ubarmhjertige og fortsatte, indtil krigen var ovre. Antony Beevor fortæller her den sande historie om kampene ved Arnhem. Det er en uforglemmelig og gribende beretning, der handler om meget mere end et enkelt dramatisk slag - den undersøger også, hvad krig egentlig handler om.

Bogen giver en samlet fremstilling af socialpolitikkens og velfærdsstatens udvikling i Danmark målrettet de studerende på pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen. Velfærdsstatens historie indgår som en væsentlig del af undervisningen på begge uddannelser.For at forstå, hvorfor det sociale arbejde og arbejdet med børn og unge ser ud, som det gør, må man rette fokus på, at begge dele er blevet til som et resultat af de løbende forandringer af velfærdsstaten og af vores forestillinger om den. Bogen peger på, hvilke forhold der har været med til at skabe og udvikle velfærdsstaten, og hvilke faktorer der i de senere årtier har været med til at udgøre en potentiel trussel mod den. Et vigtigt fokus i bogen er, hvilke konsekvenser udviklingen af velfærdsstaten og dets grundlæggende principper har haft for både pædagog- og socialrådgiverprofessionen.Lars Hovbakke Sørensen er lektor, ph.d., på socialrådgiveruddannelsen, Professionshøjskolen Absalon.Vi er blevet gjort opmærksom på en fejl på s. 125 i bogen. Den sætning, der afslutter kapitlet, er ikke kommet med i sin fulde helhed.Der skulle stå: Det er ønsket om, at de økonomiske overvejelser skal træde mere i baggrunden, og om, at de menneskelige relationer og den mangefacetterede kortlægning af et problem skal træde mere i forgrunden i forbindelse med indsatsen for at løse problemet.

De faste ansættelser bliver færre, de løst ansatte bliver flere og usikkerheden tager til. En voksende gruppe mennesker arbejder og lever under usikre vilkår – med skiftende korte ansættelser, som hverken fører til fastansættelser, stabil indkomst eller social beskyttelse. Guy Standing har givet dem et navn: prekariatet. Prekariatet er den første autoritative fremstilling af en ny klasse af mennesker med skiftende løsansættelser, hvis liv i periferien af arbejdsmarkedet først og fremmest er usikkert og udsat.Det store spørgsmål er, om det voksende prekariat er fanget i ubønhørlig indbyrdes konkurrence om arbejdet, eller om de fælles klassevilkår kan føre til en kollektiv politisk ånd og handlekraft. OM FORFATTEREN Guy Standing er britisk professor i udviklingsstudier ved School of Oriental and African Studies, University of London og en internationalt indflydelsesrig samfundsanalytiker og -debattør.

Kampen om Taiwans demokrati giver et enestående indblik i det, der kan blive verdens næste geopolitiske brændpunkt.Kina-ekspert og tidligere topdiplomat Jonas Parello-Plesner er rejst til Taiwan for at undersøge, hvordan taiwanerne oplever landets konflikt med sin store nabo, Kina.Kinas præsident, Xi Jinping, ser det som sit prestigeprojekt at indlemme Taiwan i fastlands-Kina. ”At samle moderlandet,” lyder sloganet, og 2027 er sat som tidsfrist for et angreb fra Kina.Over for Kina står Taiwans befolkning. Demokratiet og den frie leveform er blevet deres faste fundament. Og det opgiver de ikke uden kamp. Og kamp bliver der, for USA har lovet sin støtte, hvis Kina angriber Taiwan.Globalisering og varestrømme, som vi kender dem i dag, vil blive uigenkaldeligt forandret af et militært sammenstød i Asien, og dansk eksport vil blive hårdt ramt. I et større billede er verdens fremtid på spil. Derfor bør enhver dansker kende til historien om Taiwan og deres kamp mod den store nabo. Det er historien om, at USA’s magt og den verdensorden, vi kender, rokker på sig – endnu en gang.

I Den amerikanske mission analyserer Lars Erslev Andersen USA’s ambition om at være en unipolær global magt, og han argumenterer for, at den truer med at splitte USA og den vestlige civilisation indefra. Bogen er den første samlede undersøgelse på dansk af amerikansk sikkerhedspolitisk historie fra USA’s grundlæggelse og frem til den aktuelle rivalisering med Kina.Forfatteren trækker sikkerhedspolitikkens tråde tilbage til USA’s ekspansion i 1800-tallet, og gennem en læsning af Woodrow Wilsons forfatterskab fra 1800-tallets slutning dokumenterer han, at politikeren og den senere præsidents tanker om en fred til at slutte al krig mere var funderet i en religiøs vision end i et politisk gennemtænkt projekt.Den amerikanske mission ser politiske myter som en nøgle til forståelse af såvel national identitet som internationale konflikter: I civilisationsbegreber væver mytologi og magt sig ufravigeligt ind i hinanden.

Da Karsten Lauritzen efter knap 15 år, heraf fire som minister for det udskældte skatteområde, forlod politik, stod han tilbage med en afgørende erkendelse: Der er noget helt galt i det danske folkestyre. Det er ikke bare enkeltstående politikere, der i stadigt større omfang får stress, det er selve systemet, som er stressramt. Politikernes iver efter at vise handlekraft trumfer alt for ofte eftertænksomhed og langsigtet tænkning. Resultatet er hovsaløsninger, sjusket lovgivning og en voksende tillidskrise i befolkningen.Men der findes en vej frem. Vi har brug for en reform af folkestyret. Tempoet skal sættes ned, så der er tid til, at dem der lovgives om og for, kan tages med på råd. Vi skal desuden gentænke alt fra samspillet mellem medier og Christiansborg til rekrutteringen af politikere – og vi skal se på en modernisering af grundloven."Lad det gå langsomt" er en debatbog. Den handler nok om alt det, der ifølge forfatteren er galt, men i lige så høj grad om alt det, vi sammen kan gøre bedre.

I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historiskperspektiv var den til gengæld forventelig. Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.

Vi lever i en tid besat af fysisk skønhed. Hvordan vi ser ud på billeder, optager hele tiden mere og mere plads i vores bevidsthed – vi følger andres liv og fortæller om vores eget gennem billeder. Alle har altid et kamera ved hånden, vi er alle blevet voyeurer, men den vi især betragter, er os selv. Ved hjælp af filosofiske og sociologiske teorier analyserer Liv Strömquist i Lille spejl på væggen der en række historiske kvinder, hvis liv har været styret af deres udseende. Som ingen anden er Strömquist i stand til at sætte fingeren på samtidens ømme punkter. Det er rendyrket satire; sjovt, indsigtsfuldt – og alt andet end smigrende. Den er der ikke (2020), I’m Every Woman (2019) og Kundskabens frugt (2015) er tidligere udkommet på dansk. Kundskabens frugt udkommer i tredje oplag. Til oktober udkommer Liv Strömquists Astrologi og Strömquist er i den anledning inviteret til København af Bogforum.

Jim Lyngvild er drevet af sin kærlighed til fortiden, til naturen og til den nordiske mytologi. I bogen her tager han os med på besøg i Udgård, Midgård og Asgård, og gennem eddaernes personbeskrivelser og sin viden om vikingetidens tekstiler og mode giver han et overraskende og fantasifuldt bud på, hvordan Nordens guder så ud og gik klædt.De smukke fotografier af den nordiske gudeverden illustrerer sagnene om verdens tilblivelse, Thors brudefærd, lænkningen af Fenrisulven, Lokes væddemål med dværgene, Odins rejser, Ragnarok og mange flere. Teksten er Vilhelm Grønbechs genfortælling af eddaer og skjaldeviser, en tekst der stadig står levende og medrivende her 100 år efter sin tilblivelse. Herefter bliver en række af guderne præsenteret med deres familierelationer, særlige egenskaber og kendetegn og selvfølgelig Lyngvilds portrætter.Nordens guder er for alle, der ligesom Jim Lyngvild selv holder af de gamle fortællinger, og ikke mindst er det en bog for alle dem, der holder af Lyngvilds vilde og overdådige dragter og fotografier.

Blev demokratiet opfundet i det antikke Grækenland? Hvem grundlagde Ming-dynastiet? Hvorfor faldt Konstantinopel? Og hvorfor kom der to verdenskrige inden for bare 30 år? Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, som udforsker de største historiske perioder fra de første hulemalerier og frem til nutidens historiske begivenheder.Rejsen op igennem historien starter med et inspirerende forord af direktør for Nationalmuseet og professor i socialantropologi, RANE WILLERSLEV, der fortæller om, hvordan hans egen nysgerrighed for historie blev vakt første gang, med hans fars godnathistorier.Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker samt citater fra historiens vigtigste personligheder præsenterer BOGEN OM HISTORIE de største ideer og de begivenheder, der har formet vores verden.Bogen om Historie har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Historie er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.

Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden? Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn.

Når den amerikanske præsident gennem tiden er gået på talerstolen med vigtige meddelelser og budskaber til den amerikanske befolkning såvel som mennesker i resten af verden, er der blevet lyttet særligt godt efter.For præsidentens ord kan ændre verden og bevæge historien i en ny retning. Kennedy talte om ’peace for all time’ under Den Kolde Krig, Reagan bad Gorbatjov ’tear down this wall’ for at ende selvsamme konflikt – og Obama talte i Selma om behovet for at forene et racesplittet Amerika."De største taler" går tæt på syv af de vigtigste præsidenter i nyere tid og fortæller ud fra samtaler med deres taleskrivere om én bestemt tale. Bogen indeholder fortællinger om Franklin D. Roosevelt, John F. Kennedy, Richard Nixon, Ronald Reagan, George H.W. Bush, Bill Clinton og Barack Obama.