Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Historie og samfund

Her finder du spændende bøger om Historie og samfund. Nedenfor er et flot udvalg af over 2.816.841 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Bind 2
    af Ole Steen Hansen
    311,95 kr.

    Flyvningen er det 20. århundredes store eventyr, og Danmark har spillet en rolle i det. Ikke siden 30’erne er der kommet et samlet værk om dansk flyvning, hvilket ’Danmarks flyvehistorie’ retter op på i et gennemillustreret og lækkert trebindsværk. Danmarks flyvehistorie – De små fly er bind to.Ole Steen Hansen kender personligt de små flys Danmark og tegner et levende billede af piloterne og den passion, der driver dem. Mange af bogens flotte fotos er taget af forfatteren selv, når han har hængt ud ad åbne vinduer i små fly og fotograferet dem, der fløj tæt ved siden af.Historisk berettes om de små flys mangeartede anvendelse inden for fritidsflyvning, taxaflyvning, ambulanceflyvning, fotoflyvning og svæveflyvning mm. Og forfatteren tager os med på dramatisk forbryderjagt i åben dobbeltdækker, kighosteflyvninger med syge børn, dramatisk landbrugsflyvning en halv meter over kornet med 160km/t, kvindernes verdensmesterskab i svæveflyvning over den jyske hede, og omkring Roskilde-gruppen, der i hjemmebyggede fly med røg efter sig tegnede et hjerte på himlen over København for at hylde sundhedspersonalet under Coronakrisen. Bogen fortæller også om den vigtige danske flyproduktion omkring Anden Verdenskrig, om luftfotografering fra ballon over Tivoli i 1800-tallet og meget mere. Ole Steen Hansen (f. 1957) er forfatter, oversætter, fotograf, pilot og luftfartsjournalist. På baggrund af sit mangeårige virke blev han i 2019 tildelt Dansk Forfatterforenings faglitterære pris. Ole Steen Hansen har i mange år arbejdet med at fremme kendskabet til dansk flyvnings historie, når han i ord og billeder har skabt levende fortællinger med mennesket i centrum.

  • - Jagten på et kunstværk og dets ejere
    af Anders Ravn Sørensen & Benjamin Asmussen
    208,95 - 298,95 kr.

    I slutningen af 1700-tallet får bogholderen i det mægtige Asiatisk Kompagni malet sit portræt af kunstmaleren Jens Juel. Portrættet er et symbol på rigdom og status, men bogholderen bliver i 1783 del af en kæmpe svindelsag og må gå fra hus og hjem. Maleriet bevæger sig senere gennem historien og trækker et spor af ulykkelige begivenheder efter sig. Sygdom, selvmord og konkurser ser ud til at forfølge ejerne af bogholderens portræt – som hvilede der en forbandelse over det. I Maleriets forbandelse følger to historikere i hælene på maleriet op gennem tiden, og vi møder de forskellige ejere. Det bliver til en sælsom rejse gennem historiens kilder og en forunderlig fortælling om danske rigmænd og kunstsamlere, som på hver deres vis, på tværs af århundreder, er blevet ramt af maleriets forbandelse.

  • af Helle Juhl
    236,95 kr.

    Der var så dejligt ude på landet tager dig i billeder og ord med tilbage til det 20. århundredes bondeland. Fra tiden omkring første verdenskrig til slutfirserne og med vægten lagt på de mennesker, der fødtes, levede og døde i det. Forudsætningerne for livet på landet er i dag nogle helt andre, og det har sat sig tydelige spor overalt, om man nu kan lide eller ej.

  • af Jacob Danneskiold-Samsøe
    311,95 kr.

    Rejsen mod Europa – de seneste 200 år er fortællingen om Europas historie fra Wienerkongressen frem til vore dages EU. I 1815 er europakortet så småt faldet på plads med folk, nationer og stater. Industrialiseringen byder på opfindelser, vækst og rigdom – og kummerlige vilkår for en ny arbejderklasse. Videnskaben blomstrer, og det samme gør kulturlivet under La Belle Époque. Denne optimisme bliver indgangen til et rædslernes århundrede med to verdenskrige udkæmpet især på det europæiske kontinent, en kold krig og borgerkrig på Balkan. Historien fortælles bredt med fokus på den betydning, begivenheder, opfindelser og strømninger har haft. Det er en fortælling om hvorfor og hvordan snarere end hvem og hvornår – selv om vi naturligvis møder både helte og skurke. Også i form af den samling af Europa i EU, der tegner fremtiden på godt og ondt. Bogen er den anden af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.Jakob Danneskiold-Samsøe (f. 1968), historiker og fil.dr., er uddannet i København, Lund og Cambridge. Hans speciale er europæisk historie i 1500- og 1600-tallet med særlig vægt på videnskabshistorien, men han har i sin forskning og formidling spredt sig over emner fra middelalderen til det 20. århundrede.

  • - fra Tinnet Krat til Kattegat
    af Jesper Asmussen
    248,95 kr.

    Kom med på en kulturhistorisk vandring langs Danmarks længste vandløb. Den lange Gudenå har været livsgrundlag for utallige generationer af mennesker helt tilbage fra stenalderen, og Gudenåen med sit store opland er derfor skueplads for en stor mængde af dansk historie og kultur, som forfatter Jesper Asmussen fremstiller i sin omfattende udgivelse, “Gudenåen - Fra Tinnet Krat til Kattegat”.
Gudenåen blev til under den forrige istid for godt og vel 14.700 år siden, da isens trykkende bevægelser samt smeltevandsfloder skabte de smukke, jyske tunneldale, heriblandt Gudenådalen. Gudenåen og hele dens omegn et interessant naturområde, som denne bog på letteste måde viser hen til. Gamle og nye landkort gør det sammen med fotografier overskueligt, så steder, begivenheder og naturforhold nemt samles til en helhed. “Gudenåen - Fra Tinnet Krat til Kattegat” beretter om midtjyske borge, broer, bynavne, dyr, fiskevand, folkelige fortællinger, herregårde, istidslandskaber, kildevæld, kirker, landbrug, oldtid, transport, vandmøller og meget mere. En stort anlagt og unik bogudgivelse, der i mange år frem vil være det store værk om Gudenåen.

  • af Francoise Verges
    160,95 kr.

    De fleste af Europas kontorer og togstationer holdes rene af kvindelige og racegjorte rengøringsmedarbejdere – så hvorfor er feminismen, som ellers er blevet så populær, ikke for dem? I dette skarpe essay optrevler forfatteren den vestlige feminismes historie og undersøger, hvordan racegjorte og koloniserede kvinder historisk er blevet brugt og misbrugt til at fremme feminismens sag.I efterordet af Farhiya Khalid kontekstualiseres argumentet i den danske offentlighed, hvor spiralsagen og ghettopakken kun er det mest aktuelle eksempler. Kapitalismens løfte om diversitet og inklusion kritiseres også, for »frigørelse er ikke et slogan, der kan stå på en t-shirt eller en to go-kop. […] Vi har i den grad brug for denne bog, særligt i Danmark, der stadig formår at adskille sig mentalt fra sin egen kolonihistorie«.

  • - Fortællingen om de danske udvandrere
    af Ole Sønnichsen
    138,95 - 248,95 kr.

    Mellem 1850 og 1920 udvandrede omkring 350.000 danskere - godt 10 procent af den daværende befolkning - til Amerika for at begynde et nyt liv. Nogle drømte om en ny begyndelse med frihed, rigdom og lykke. Andre flygtede fra ulykkelige begivenheder eller en fortid med kriminalitet. Og andre igen håbede på, at de kunne føre en religiøs levevis, der ikke var plads til i Danmark.REJSEN TIL AMERIKA er udvandrernes historie; en fortælling om store forventninger, hårdt slid, stædighed, falske forhåbninger og - for nogles vedkommende - opfyldelsen af den amerikanske drøm.. Det er en dokumentarisk fortælling stykket sammen af breve, dagbøger, erindringer, artikler, illustrationer, fotos og anden research i USA, Tyskland, England og Danmark.REJSEN TIL AMERIKA udkom første gang som et tobindsværk i 2013 og 2015. Denne version er en sammeskrevet version af de to bind. Dengang skrev anmelderne bl.a:"Et uvurderligt bidrag til den del af dansk historie, der udspiller sig oversøisk." Information"Bevægende." Politiken (fem hjerter)"Mage til vilde skæbner skal man lede længe efter." Weekendavisen"Smukt og fængslende." Fyens Stiftstidende

  • af Chr. Gorm Tortzen
    298,95 kr.

  • - Nye veje til et bedre samfund uden vækst
    af Bjarke Dahl Mogensen & Rune Detlif Baastrup
    208,95 - 268,95 kr.

    Siden vi begyndte at bruge fossile brændstoffer, er menneskets udnyttelse af naturens ressourcer accelereret hastigt. Det har givet os en levestandard uden sidestykke i historien, men den fossile fest kan ikke fortsætte. Hvis vi vil sikre fremtidige generationers mulighed for at leve trygge liv på Jorden, kræver det, at vi standser vores udpining af naturen og omskriver fortællingen om det gode liv. Bjarke Dahl Mogensen og Rune Detlif Baastrup – begge erfarne aktører i den politiske verden – forklarer, hvorfor et opgør med vækst som succeskriterium for vores samfund er nødvendigt. De anviser otte konkrete skridt på vejen mod et bæredygtigt Danmark og understreger Socialdemokratiets ansvar som det parti, der i disse år leder landet fra Statsministeriet. De undersøger, om der skulle findes en anden målestok for et godt og fremtidssikret samfund gemt i historien. Måske endda et samfund, hvor den menneskelige trivsel øges i takt med Jordens.

  • - Fra uafhængighedserklæringen til Black Lives Matter
    af Jørn Brøndal
    222,95 - 274,95 kr.

    Dagens debatter her i landet om racisme, ghettoer, etnisk opdelte skoler og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de etniske og racemæssige problemstillinger, som engang blev betragtet som rene amerikanske fænomener. Det sorte USA bringer læseren helt derind i amerikansk identitetsopfattelse, hvor det gør ondt – til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne og det sorte Amerikas rå virkelighed. Bogen skildrer den afroamerikanske befolknings historie: slaveriet og dets ophævelse, raceadskillelsen, borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 1960’erne, Barack Obamas vej til præsidentembedet og raceurolighederne, som igen og igen bryder ud. Det sorte USA opruller et omfattende persongalleri spændende fra aktivister som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King og Malcolm X til politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama.

  • - De Danske Ministerier
    af Thorsten B. Olesen & Niels W. Olesen
    274,95 kr.

    Titlen er udsolgt. Fås i anden udgave. Isbn: 9788712058991De Danske Ministerier 1982-1993 En politisk danmarkshistorie, set fra Slotsholmen I 1972 trådte Jens Otto Krag tilbage som statsminister, og det følgende årti frem blev Anker Jørgensens, kun afbrudt af Poul Hartlings lille Venstre-regering 1973-75. Anker Jørgensen opgav imidlertid at regere videre i 1982, hvorefter Poul Schlüter dannede regering. Anker Jørgensens tiår var præget af dyb økonomisk krise, energikrise og det nye EF-medlemskab – og efter Jordskredsvalget 1973 af en kompliceret parlamentarisk situation med en række nye partier, som ændrede det politiske landskab grundlæggende. Det var en periode, hvor politikken i og uden for Anker Jørgensens parti slog sig i tøjret, når ungdomsoprør skulle forenes med Glistrups skatteoprør, når indkomstpolitik skulle ’sælges’ til arbejdsmarkedets parter, eller når miljøhensyn skulle prioriteres i forhold til energihensyn (atomkraft) og væksthensyn. De vedvarende balanceproblemer og ikke mindst forsøget på at sikre fagbevægelsens opbakning til den økonomiske krisepolitik sled på Anker Jørgensen, der i 1982 reelt opgav at regere videre. Bogen fortæller et centralt stykke politiske danmarkshistorie og giver et medrivende indblik i det parlamentariske maskinrum. Bogen indgår, ligesom Poul Schlüters epoke, i den traditionsrige udgivelsesrække, De Danske Ministerier, som her genopstår i moderne form.

  • - En levende fortælling fra 1960’erne om ungdomsoprør, boligpolitik og unges kamp mod overmagten
    af Lisbeth Brekling
    249,95 kr.

    Det var i 1965, at 60 boligsøgende unge med forskellig baggrund, et broget lokalmiljø og nogle kondemnerede ejendomme på Christianshavn blev vækstgrundlaget for skabelsen af et kreativt og inspirerende fællesskab med plads til alle, og hvor alt kunne lade sig gøre.Visionerne om et nyt samfund blomstrede, og de løb nærmest det etablerede samfunds institutioner over ende med deres uimponerethed i forhold til autoriteter, deres ikkevoldelige civile ulydighed og deres insisteren på selvforvaltning.De var så overbevisende, at Københavns Kommune i 1969 sendte mere end 200 betjente mod Republikken Sofiegården. I en voldsom og meningsløs magtdemonstration rev de to af de unges nyistandsatte huse ned."Sofiegården overgir sig aldrig" er skrevet af de mennesker, der boede og levede i Sofiegården. Bogen er en mosaik af alle deres stemmer og historier fra dengang, suppleret af et rigt billedmateriale med den særlige tidsånd fra 60’erne.

  • af Liv Strömquist
    198,95 kr.

    Vi lever i en tid besat af fysisk skønhed. Hvordan vi ser ud på billeder, optager hele tiden mere og mere plads i vores bevidsthed – vi følger andres liv og fortæller om vores eget gennem billeder. Alle har altid et kamera ved hånden, vi er alle blevet voyeurer, men den vi især betragter, er os selv. Ved hjælp af filosofiske og sociologiske teorier analyserer Liv Strömquist i Lille spejl på væggen der en række historiske kvinder, hvis liv har været styret af deres udseende. Som ingen anden er Strömquist i stand til at sætte fingeren på samtidens ømme punkter. Det er rendyrket satire; sjovt, indsigtsfuldt – og alt andet end smigrende. Den er der ikke (2020), I’m Every Woman (2019) og Kundskabens frugt (2015) er tidligere udkommet på dansk. Kundskabens frugt udkommer i tredje oplag. Til oktober udkommer Liv Strömquists Astrologi og Strömquist er i den anledning inviteret til København af Bogforum.

  • - Silkeborgensernes historie fortalt i billeder
    af Peter Mouritsen & Lis Thavlov
    274,95 kr.

    Alle kender Silkeborg. Byen ved Gudenåen, en driftig handelsby og knudepunkt i det midtjyske Søhøjland, med kultur, natur og historie. Silkeborg 1950'erne og 1960'erne – Silkeborgensernes historie fortalt i billeder er den første af tre planlagte bøger, der gennem kommenterede fotos dokumenterer Silkeborgs udvikling i årtier fra 1950- 2000.Arkivarerne Lis Thavlov og Peter Mouritsen har samlet fotos fra især Silkeborg Arkivs samlinger i denne store og flotte udgivelse, der er arrangeret i tematiske dele. Hver tematisk del introduceres, og de udvalgte billeder kommenteres, så læseren, ung som gammel, altid vil kunne finde nyt fra tiden, der gik i Silkeborg og omegn.Silkeborg i årtier i det 20. århundredes anden halvdel er tænkt som et blivende, folkeligt værk, der i udstyr og kvalitet vil kunne appellere til alle nuværende og kommende silkeborgensere. LIS THAVLOV (1958-) er arkivleder ved Silkeborg Arkiv. Hun arbejder især med Silkeborg Arkivs fotosamling og det øvrige arkivmateriale af privat proveniens. Lis Thavlov formidler Silkeborgs historie gennem artikler, foredrag og byvandringer og har bl.a. tidligere skrevet bogen Det handler om Silkeborg – i tekst og billeder (2018). PETER MOURITSEN (1972-) er arkivar ved Silkeborg Arkiv. Han er uddannet historiker og formand for Historisk Samfund for Århus Stift. Peter Mouritsen har især arbejdet med de fysiske kommunearkiver, skoletjeneste og indsamling og formidling.

  • - embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta
    af Jesper Tynell
    334,95 kr.

    Embedsmænd skærer løbende tal, jura og faktuelle oplysninger til, så de bedst muligt sælger regeringens politik. Det fremgår af de mange dokumenter og op mod hundrede samtaler med embedsmænd, som Jesper Tynell baserer denne bog på. Som spillereglerne er i dag, er det tilmed deres pligt. De skal tjene ministeren og kan straffes for ikke at gøre det - også selvom det er tvivlsomt, om de dermed bryder loven eller taler usandt over for vælgerne og de folkevalgte. Bogen giver et hidtil uset indblik i centraladministrationens metoder til at fremstille en sag som veloplyst, selvom afgørende dele bevidst bliver begravet i mørke. Nogle embedsmænd taler om, at de tager mørkelygten i brug. 2. udgaven af bogen er opdateret og udbygget på en række punkter. Bl.a. med en udvidet systemanalyse, der fx inddrager det nye kodeks for embedsmænd og ser på, hvorfor undersøgelseskommissioner som regel er ude af stand til at placere ansvar i sager om lovbrud og vildledning af Folketinget. Metodekapitlet er også udbygget og inde i bogen er afslutningen på fx statsløsesagen nu med. Herudover har bogen fået tilføjet et helt nyt kapitel om markedsføringen af den nye offentlighedslov. En lov, der fjerner retten til indsigt i dokumenter, som dem Mørkelygten er baseret på. Mørkelygten er tildelt FUJ-prisen og Blixen-prisen som 'Årets journalistiske bog'.

  • - De Bornholmske Amatørarkæologer 25 år
    af DBAs medlemmer & udvalgte fagfolk
    338,95 kr.

    De Bornholmske Amatørarkæologers historie startede for 25 år siden, men den historie, som vi graver op af den bornholmske muld, strækker sig meget længere tilbage. Vi har fundet 5000 år gamle tværpile af flint, 1000 år gamle sølvskatte og guldskatte fra 500-tallet. Vi har fundet relikviekors, perler og guldgubber, men også moderne ting som bilnøgler og forsvundne vielsesringe. Håbet med denne bog er at afspejle foreningens kærlighed til arkæologien. Afspejle vores pionérånd og den fine anerkendelse, som vi nyder i Nordeuropa, når vi rykker ud som detektorhold og assisterer diverse museer og universiteter i udlandet. Samt afspejle vores medlemmers oplevelser på de bornholmske marker og udgravninger – ofte i samarbejde med Bornholms Museum. Med stolthed har De Bornholmske Amatørarkæologer i en årrække stået for op til en tredjedel af samtlige nye danefæ-indleveringer til Nationalmuseet. Vi er også stolte over, at de bedste fagfolk fra netop Nationalmuseet, Bornholms Museum og flere museer i Nordeuropa bidrager til denne bog ved at sætte vores fund i et historisk perspektiv. et vigtigste med bogen er dog at inspirere andre til selv at gå i felten og gøre et arkæologisk fund. For det giver sådan et vidunderligt historisk sus, når det sker.

  • af Laura Bates
    228,95 kr.

    Fiks systemet, ikke kvinderne – ny bog af Laura Bates, forfatter til den anmelderroste Mænd som hader kvinder. I årtier har vi talt om, hvad piger og kvinder bør gøre for at løse kønsuligheden, men nu vender Laura Bates fortællingen på hovedet, og viser os dermed, at det ikke er kvinder (og piger), der er noget galt med, men derimod systemerne, som opretholder samfundets sexistiske strukturer. Hun identificerer 5 økosystemer – politik, politi, retsvæsen, uddannelse og medier – som alle har en stærk og for mange af os stadig ubevidst indvirkning på, hvordan vi betragter og forstår køn og dermed os selv i verden, herunder den forskelsbehandling og de overgreb, piger og kvinder udsættes for i langt højere grad end drenge og mænd. Med udgangspunkt i egne og de over 200.000 oplevelser, mennesker fra hele verden har delt på Everyday Sexism Projects internationale hjemmeside, kaster hun et skarpt blik på de stereotyper, som helt fra barnsben af former piger og drenges selvforståelse, og som op igennem voksenlivet informerer måden, hvorpå vi som samfund og enkeltindivider forholder os til for eksempel forskelsbehandling på arbejdspladsen og seksualiserede overgreb – hvordan vi betragter piger og kvinder som ikke blot skyldige i den forskelsbehandling og de overgreb, de udsættes for, men også som ansvarlige for komme med løsningerne.Kønsstereotyper har negativ indvirkning på alle køn, og det er på tide, vi gør op med deres delvist skjulte indflydelse i vores liv og vores samfund.

  • af Marianne Toftum Ole Kragh-Sørensen
    355,95 kr.

  • - Konge af først Norge og siden Danmark
     
    98,95 kr.

    Fås også på engelsk. ISBN: 9788793229402Christian 8. regerede Danmark 1839-1848 som den sidste enevældige konge; i 1814 var han tilmed kortvarigt Norges første konstitutionelle konge, og han tog initiativ til indførelsen af både den norske og den danske grundlov. Christian 8. og dronning Caroline Amalie levede i en tid, der var kendetegnet ved politisk uro, men også kulturel rigdom, og deres omgangskreds omfattede blandt andre H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig, Bertel Thorvaldsen, C.W. Eckersberg, Adam Oehlenschläger og H.C. Ørsted.Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

  • af Michael Böss
    237,95 kr.

    Det moderne menneske længes efter mening og identitet. Denne søgen forklarer ifølge historiker og forfatter Michael Böss den aktuelle fascination af irsk kultur og tradition og i særlig grad af keltisk kristendom fx i form af pilgrimsvandringer og retræter. Interessen skal ses som en del af en større bevægelse i retning af en mere fleksibel, mindre intellektuel og en postdogmatisk kristendom, der finder inspiration i oldkirken og den tidlige middelalder. Endelig symboliserer det keltiske også et opgør med – især i katolske lande – kirkens patriarkalske tradition og en voksende opmærksomhed på bæredygtighed og miljøhensyn. "Den keltiske ånd" baserer sig på forfatterens egne rejser i Irland og på historikerens brug af kilder og litteratur. Bogen er både beskrivende, oplysende og diskuterende. Den kan inspirere den almene læser, der er fascineret af både det keltiske og det irske, og den kirkeligt interesserede, som søger en friere og mere sanselig måde at praktisere religion og spiritualitet på. Om forfatteren: Michael Böss, født 1952, er dr.phil. og lektor emeritus i Historie og samfundsfag ved Aarhus Universitet. Tilknyttet diverse dagblade som skribent og anmelder. Har udgivet en lang række anmelderroste bøger som bestselleren "Det demente samfund" (2014) og "Liberalismens vildfarelser" (2021).

  • af Frederik Strand
    138,95 - 259,95 kr.

    Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden? Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn.

  • - Brødet og øllets historie
    af Åsmund Bjørnstad
    328,95 kr.

    Åsmund Bjørnstad er professor emeritus i planteforædling i Norge. I Kornbogen – brødets og øllets historie bygger han på det seneste tiårs indsigter indenfor genomforskning, arkæologi, kulturhistorie og bæredygtighedsforskning.Vi tæmmede kornet, og det os! Åsmund Bjørnstad formidler med kulturhistorisk spændvidde kornenes – det vil sige majsens, risens, hvedens, sorghums, hirsens, havrens og rugens – historie, fra vi begyndte at tæmme de vilde frø - og de tæmmede os. For ti, tolv, fjorten tusind år siden. Gennem denne kultivering opstod skriftsprog, tidsregning, religioner og klassesamfund – og den mangfoldighed af mutationer, som vi dagligt, uafvidende sætter på tallerkenerne. Eller svinger kruset med øl! Korn nok? Det var spørgsmålet for stenalderkvinden, som tæmmede kornet og frem til spørgsmålet ligesom gik i glemmebogen, og så lød det: Kød nok? Men nu er kornet igen kommet på den internationale dagsorden: Korn nok? At hver andet korn i dag går til dyrefoder eller til bioenergi, beskriver den nuværende udvikling. Kan den mon fortsætte – i et ændret klima, i en ny verdensorden? Bogens billedside er i absolut særklasse. Omkring 300 illustrationer rummer bogen.

  • - Sådan endte tre danskfødte søskende hos Islamisk Stat
    af Deniz Serinci
    228,95 kr.

    Hvordan ender tre søskende, der er født i Danmark med kurdisk-tyrkisk baggrund, med at blive så fanatiske tilhængere af den mest fundamentalistiske udgave af islam, at de vier deres liv til Islamisk Stat? Det fortæller ”Radikaliseret” om ved at give et unikt indblik i det ekstreme, islamistiske miljø i Danmark. De to unge kvinder rejser til Raqqa, hovedstaden i Kalifatet – det muslimske tusindårsrige, Islamisk Stat udråbte. Storebroren køber for mange hundrede tusinde kroner droner og dronedele, som sendes ned til Islamisk Stat. Det giver ham senere en straf på 10 års fængsel, mens de to søstre i dag lever i en by i Tyrkiet, uden mulighed for at vende tilbage til Danmark. Den dansk-kurdiske journalist Deniz Serinci beskriver i denne fascinerende, informative og skræmmende bog, hvordan radikaliseringen forløber, og han portrætterer en række af de mennesker, der færdes i miljøet, og som har medvirket til radikaliseringen. Det gælder bl.a. Basil Hassan, der forsøgte at dræbe islamkritikeren Lars Hedegaard.Han har i sin research talt med snesevis af familiemedlemmer og venner af de tre søskende, læst domsudskrifter og selv rejst i området. Deniz Serinci har i mange år rejst i Mellemøsten, herunder i de områder, Islamisk Stat udråbte til Kalifat. I forbindelse med bogen har han interviewet snesevis af kilder, der har kendt familien eller som har bevæget sig i de radikaliserede miljøer, læst et hav af domsudskrifter og andre kilder – og i det hele taget trukket på sin store viden om både Mellemøsten og det danske indvandrermiljø.

  • - 2014
    af Caroline Nyvang
    78,95 - 129,95 kr.

    Stegt flæsk med persillesovs gjorde rent bord, da danskerne i 2014 stemte om en nationalret. Afgørelsen blev krydret med en delikat gang mundhuggeri om mormormad, kønsroller, frikadeller i børnehaven og nationale tilhørsforhold. For mad er langt mere end kalorier og vitaminer. Den er sovset ind i traditioner, idealer, fordomme, kultur og teknologisk udvikling. Nutidens idéer om ægte dansk mad er en smagfuld stuvning af både mælkecentrifuge, skåneærmer, konserves, dybfrost, madpyramider og seks-om-dagen-kampagner. Og mon ikke fremtidens anretninger – på vores lille planet – byder på flere grønne certifikater, insekter og bæredygtige superfoods. For du er, hvad du spiser.Sæt dig til bords med Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, som serverer en appetitlig lille bog om dansk madkultur og kulinarisk egenart. Velbekomme.

  • - indtil 336 f. Kr.
    af Aksel Damsgaard-Madsen
    228,95 kr.

    Grækenlands historie begynder, da de første skriftlige kilder kaster lys over historien omkring 750 f.kr., og beretter om begivenheder og personer, samfundsudvikling og storpolitik frem til 339 f.kr. Der fortælles endvidere om de mangeartede kilder til Grækenlands ældste historie, om problemerne ved at udnytte kildematerialet, og om det skiftende syn på græsk historie gennem tiderne.

  • af Tom Buk-Swienty
    117,95 kr.

    Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Da de er halvvejs, opdager danskerne dem. Det afgørende slag kan begynde. K rigen 1864 sluttede nemlig ikke med blodbadet ved Dybbøl den 18. april. Så langt fra. For danskerne gik det efter Dybbøl fra slemt til langt værre. Efter heftige kampe på Als den 29. juni måtte den danske hær evakuere øen og forskanse sig på Fyn. I København udbrød panik. Ville Danmark gå under? Det var tæt på. DOMMEDAG ALS er, som SLAGTEBÆNK DYBBØL, en stor dokumentarisk fortælling om krig og fred, der på dansk side starter med fatal selvovervurdering og ender i et morads af tab og smerte. Instruktøren og manuskriptforfatteren Ole Bornedals tv-serie og biograffilm 1864 bliver vist fra efteråret 2014 og er inspireret af SLAGTEBÆNK DYBBØL og DOMMEDAG ALS. Genudgivelse i hardback.

  • af Pierre Briant
    68,95 kr.

    -

  • - fra Ellehammer til Airbus
    af Ole Steen Hansen
    311,95 kr.

    Flyvningen er det 20. århundredes store eventyr, den sidste store opdagelsesrejse på vores planet, og Danmark har spillet en rolle i den. Nu kommer værket, der fortæller historien. I stort format, rigt illustreret. Levende fortalt, så både almindeligt interesserede, flyveentusiaster, historiefans og folk, der arbejder i luftfarten på jorden eller i flyene, kan være med. Forfatter Ole Steen Hansen lægger lige stor vægt på at oplyse og underholde i let tilgængelig fortælling og billeder.Værket kommer i tre bind med planlagt udgivelse i 2021, 2022 og juni 2024.Første bind (2021) handler om pionertiden og trafikflyvningen. Vi begynder med dansk flyvnings vugge, Kløvermarken på Amager. Herefter fokuseres på den første trafikflyvning og sidenhen etableringen af SAS og de banebrydende nordpolsruter. Charterturismen, udfordringen af SAS-monopolet, etableringen af nye selskaber og lavprisruter udgør det næste hovedafsnit, og bindet slutter med de store udfordringer, trafikflyvningen står over for – coronaen og den grønne omstilling.Andet bind (2022) kommer til at handle om de små fly, der bruges til fritidsflyvning, taxaflyvning, ambulanceflyvning og fotoflyvning, og emnet for tredje bind (2024) bliver den militære flyvning fra 1912 til i dag.

  • - Lobbyistens drejebog i den ny medievirkelighed
    af Peter Mose & Benjamin Rud Elberth
    389,95 - 418,95 kr.

    Påvirk politik på alle platforme er din guide til at erobre opmærksomhed i en ny medievirkelighed og slå igennem med din mærkesag. En politisk værktøjsbog, der favner over klassiske lobbydiscipliner og går i dybden med digitale påvirkningsteknikker, herunder mulighederne inden for kunstig intelligens. Påvirk politik på alle platforme er skrevet af den erfarne rådgiverduo Benjamin Rud Elberth og Peter Mose, forfattere til en række bøger om politik, kommunikation og indflydelse. Påvirk politik på alle platforme klæder dig på til at træffe de strategiske og lavpraktiske valg, der giver adgang til magtens maskinrum, hvor beslutninger forberedes og tages – med konsekvenser for lønmodtagerorganisationer, virksomheder, NGOer og brancheforeninger.Påvirk politik på alle platforme er ikke alene fyldt med tips, tricks og tjeklister, men også med konkrete eksempler på, hvordan de dygtige lobbyister arbejder.

  • af Lotte Meinert, Susan Reynolds Whyte, Christopher Gad, mfl.
    448,95 kr.

    Klassiske og moderne antropologiske tænkere er en indføring i den særlige tænkning, som antropologien har fostret. Antropologien voksede ud af en stigende interesse for at forstå den globale mangfoldighed i slutningen af det 19. århundrede, hvor hele verden var kendt og opmålt. Samtidig vidste man stadig meget lidt om, hvordan enkeltsamfund hang sammen. Det blev der rådet bod på gennem det etnografiske feltarbejde, der opstod som en ny videnskabelig metode. Det direkte møde med andre former for samfundsliv og måder at ræsonnere på lagde grunden til en særegen antropologisk tænkestil, der udfolder sig mellem konkrete detaljer og generelle begreber. I bogen præsenteres centrale antropologers arbejder gennem intellektuelle portrætter af Franz Boas, Marcel Mauss, Knud Rasmussen, Margaret Mead, Claude Lévi-Strauss, Gregory Bateson, Mary Douglas, Talal Asad, Marilyn Strathern, Bruno Latour, Anna Tsing og mange flere.Klassiske og moderne antropologiske tænkere er skrevet af antropologer fra danske, norske og islandske universiteter og er redigeret af professor emeritus Kirsten Hastrup.Bogens opbygning er enkel: Tænkerne er kronologisk ordnet efter deres fødselsår. Fødselsåret forklarer naturligvis ikke tænkningen, men det er tydeligt, at hver enkelt tænker afspejler sin tid; lige så tydeligt er det, at afspejlingen hverken er mekanisk eller uniform, og at begreber kan trække lange spor i historien. Det, der forbinder kapitlerne med hinanden, er afsættet i konkrete samfund. Bogen viser således at “klassisk” og “moderne” ikke er entydigt tidslige kategorier. Specifikke feltarbejder finder sted på bestemte tider, men de kan omsættes i mangfoldige senere læsninger. Bogen er relevant for læsere inden for alle samfundsvidenskabelige studier såvel som inden for humanistiske studier, som ønsker at forstå og udfordres på begreber som kultur, natur, globalisering, slægtskab, udveksling og meget mere.Et kortfattet overblik, der introducerer hvert kapitel, en fyldig litteraturliste og et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab for litteratursøgning.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.