Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En sensommerdag i 1387 greb Margrete 1. magten. Ugen forinden var hendes søn, teenagekongen Oluf, pludselig død, og Norden stod uden regent. Men ikke længe. Som datter af Valdemar Atterdag kendte Margrete magtspillets regler, og ved snarrådig snilde blev hun indsat som rigets overhoved. Efterfølgende satte hun sine krigslystne konkurrenter skakmat og forenede Norden. Margrete var nu middelalderens mægtigste majestæt. Andre dronninger som Thyra, Dorothea eller Sophie Amalie har måttet stå i skyggen af deres mænd. Ikke desto mindre er det ikke blot lykkedes dem at opfostre magtbegærlige sønner, men også at præge nationens sindelag.Følg med, når museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen røber, hvordan landets dronninger fra den ene Margrete til den anden har været med til at forme Danmark.
"Begrebet Angest" er et skelsættende psykologisk værk i Søren Kierkegaards forfatteskab, og det er samtidig et af de bedst kendte. Kierkegaard undersøger, under pseudonymet Vigilius Haufniensis – Den københavnske nattevægter, angstens betydning som drivkraft for det enkelte menneske og for mennesket som art, der adskiller sig fra dyrene.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.
"Antony Beevor (…) er en glimrende formidler. Han har sans for detaljen, der overrasker og chokerer os, og han formår samtidig at fastholde overblikket og de store linjer." PolitikenDen spanske borgerkrig varede fra 1936 til 1939 og bragte Franco til magten som diktator i næste fire årtier. Det blev en af de hårdeste og mest bitre konflikter i det 20. århundrede, et grusomt folkemord og en militær øvelsesplads for russerne, italienerne og tyskerne før Anden Verdenskrig. Antony Beevors fortælling starter med krigens optakt og følger det voldelige og dramatiske forløb fra statskuppet i juli 1936 over de følgende tre års blodige kampe, som endte med det katastrofale nederlag for republikanerne i 1939. Det var en krig, som hele Europa syntes at deltage i – lige fra spanierne selv til højreorienterede og venstreorienterede frivillige, som alle gav ansigt til krigen i reportager, bøger, kunst og blod.ANTONY BEEVOR har udgivet flere historiske bestsellere om Anden Verdenskrig. Han er blevet hædret med adskillige priser for sit forfatterskab, er udkommet på 30 sprog og har solgt mere end fem millioner bøger.
Denne antologi introducerer til centrale politologiske, filosofiske, sociologiske, økonomiske og psykologiske tænkere og perspektiver, hvis teorier kan anvendes som analytiske redskaber og rammer inden for det sociale felt.Bogens tilgange omfatter teorier af Goffmann, Bourdieu, Giddens, Foucault, Marx, human udviklingsøkologisk systemteori, kritisk realisme og appreciative inquiry/socialkonstruktivisme.Bogen giver læseren redskaber til at reflektere over og skabe kobling mellem teori og praksis. Hvert kapitel har eksempler på praksisanvendelse af teorier på henholdsvis individ-, gruppe- og samfundsniveau.Teori i socialfaglig praksis henvender sig til studerende på socialrådgiveruddannelserne og til alle, der er interesserede i at forstå og analysere sociale problemstillinger.Bidragydere: Gordon Vicenti Sabine Jørgensen Elof Nellemann Nielsen Maria Haubjerg Dorthe Mørch Mikkelsen Liv Stikling Hermansen Aase Mygind Madsen Maria Bülow Gina Lydersen Mette Holmgaard Michael Adam Cho Guul Svend Aage Andersen Maria Haubjerg
Efter adskillige års arbejde med og undervisning i slægtsforskning, opstod idéen til denne bog. Bogen tager nemlig udgangspunkt i at udnytte den moderne teknologi nemt og effektivt og dermed gøre det langt hurtigere og sjovere at komme i gang med sin egen slægtsforskning."Nemt" er nøgleordet; bogen fortæller, hvordan du nemt kommer i gang og hurtigt ser resultater.Bogen indeholder en kort og overskuelig gennemgang af en masse relevante emner.Du kan blandt andet læse om:- Tips til nybegyndere- Hvilket slægtsprogram skal jeg vælge?- Slægtsforskning i udlandet- Den nye persondatalov... Og meget mereBogen er særligt tilrettelagt, så den giver dig de bedste muligheder for slægtsforskning på nettet.Som noget helt unikt indeholder den en linksamling med hele 77 links til nyttige hjemmesider.God fornøjelse med din slægtsforskning.
De fleste af Europas kontorer og togstationer holdes rene af kvindelige og racegjorte rengøringsmedarbejdere – så hvorfor er feminismen, som ellers er blevet så populær, ikke for dem? I dette skarpe essay optrevler forfatteren den vestlige feminismes historie og undersøger, hvordan racegjorte og koloniserede kvinder historisk er blevet brugt og misbrugt til at fremme feminismens sag.I efterordet af Farhiya Khalid kontekstualiseres argumentet i den danske offentlighed, hvor spiralsagen og ghettopakken kun er det mest aktuelle eksempler. Kapitalismens løfte om diversitet og inklusion kritiseres også, for »frigørelse er ikke et slogan, der kan stå på en t-shirt eller en to go-kop. […] Vi har i den grad brug for denne bog, særligt i Danmark, der stadig formår at adskille sig mentalt fra sin egen kolonihistorie«.
De Kellerske Anstalter var i mange år navnet på Danmarks største institution for udviklingshæmmede. Eller åndssvage som de blev kaldt. Institutionen kom til verden i 1865 i en baggård i det indre København, men fik hurtigt vokseværk, og inden århundredet var omme, var stenbroen byttet ud med et omfattende anstaltskompleks i Brejning mellem Vejle og Fredericia. De paladsagtige bygninger blev i årenes løb et hjem for mere end 13.000 patienter, og Danmark blev et foregangsland, når det gjaldt systematisk indsamling, overvågning og sterilisation af åndssvage. De Kellerske Anstalter var, med sine isolerede filialer på Livø og Sprogø, den institution som politikere og læger gerne holdt frem som forbillede for resten af Europa. Et bevis på hvor humant Danmark var. Men institutionen skabte ikke kun forbedrede forhold for nogle af landets svageste borgere. Den var også var udtryk for et samfundsmæssigt fravalg og med til at gøre et stadigt bredere spektrum af mennesker til afvigere. I sine velmagtsdage rummede anstalten mennesker, som man i dag ikke ville drømme om at institutionalisere, herunder en far til en dansk statsminister. Den slags kan der være gode grunde til at mindes. Men der kan også være gode grunde til at glæde sig over, at det nu er slut. I 1990 blev institutionen nedlagt. Det siges, at graden af et lands ”civiliserethed” kan måles på, hvordan det behandler sine afvigere. Hvis det er sandt, så er historien om De Kellerske Anstalter et stykke enestående danmarkshistorie.
Palle Lauring går bag facaden på 46 af vort lands herskere fra Gorm den Gamle til Christian den Niende og tegner et portræt af dem, der har siddet på tronen. Det handler om det menneskelige mere end det historiske.Hvem var de – denne række af mænd og en enkelt kvinde i landets højeste embede gennem tusind år? Og hvem var dronningerne ved kongens side? Palle Laurings fortællekunst og indsigt formår at kaste lys over den tidsånd og den historiske sammenhæng, der dikterede både de fyrstelige og ikke-fyrstelige sider af kvinders vilkår gennem de sidste tusind år.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.
Kaffekander, sukkerskåle, fade, sakse, teskeer, lysestager, bækkener og flasker formet som pærer – alt i guld og sølv. Det var blot en del af den gigantiske gave, som Frederik 5. donerede til sultanen i Konstantinopel i 1758 for at markere indgåelsen af den dansk-osmanniske freds- og venskabstraktat.Hele gaven og dets indhold er i dag forsvundet, men tilbage er Diderik Tops skildring af den dramatiske rejse. Hans rejsebeskrivelse har ligget glemt i arkiverne i 250 år, men nu findes den endelig i bogform i På togt til Konstantinopel. Her nedfællede han som skibspræst på linjeskibet Island detaljerede beskrivelser om togtet og besøget i den osmanniske hovedstad. Det er en fortælling om storme og uvejr, sygdom og selvmord, fremmede kulturer og karantæner – samtidig med at det er en uvurderlig kilde og førstehåndsskildring fra et dansk flådetogt til det østlige Middelhav og den første længere danske beskrivelse af Konstantinopel, som vi kender til, hele tre år før Carsten Niebuhr og hans rejsefæller ankom til byen.På togt til Konstantinopel er Diderik Tops komplette rejsejournal indledt med en grundig introduktion til alt det, der ledte op til rejsen. Den er et unikt indblik i 1700-tallets flåde og diplomati, men først og fremmest er det en fortælling om en dramatisk rejse til søs.
Klassiske og moderne antropologiske tænkere er en indføring i den særlige tænkning, som antropologien har fostret. Antropologien voksede ud af en stigende interesse for at forstå den globale mangfoldighed i slutningen af det 19. århundrede, hvor hele verden var kendt og opmålt. Samtidig vidste man stadig meget lidt om, hvordan enkeltsamfund hang sammen. Det blev der rådet bod på gennem det etnografiske feltarbejde, der opstod som en ny videnskabelig metode. Det direkte møde med andre former for samfundsliv og måder at ræsonnere på lagde grunden til en særegen antropologisk tænkestil, der udfolder sig mellem konkrete detaljer og generelle begreber. I bogen præsenteres centrale antropologers arbejder gennem intellektuelle portrætter af Franz Boas, Marcel Mauss, Knud Rasmussen, Margaret Mead, Claude Lévi-Strauss, Gregory Bateson, Mary Douglas, Talal Asad, Marilyn Strathern, Bruno Latour, Anna Tsing og mange flere.Klassiske og moderne antropologiske tænkere er skrevet af antropologer fra danske, norske og islandske universiteter og er redigeret af professor emeritus Kirsten Hastrup.Bogens opbygning er enkel: Tænkerne er kronologisk ordnet efter deres fødselsår. Fødselsåret forklarer naturligvis ikke tænkningen, men det er tydeligt, at hver enkelt tænker afspejler sin tid; lige så tydeligt er det, at afspejlingen hverken er mekanisk eller uniform, og at begreber kan trække lange spor i historien. Det, der forbinder kapitlerne med hinanden, er afsættet i konkrete samfund. Bogen viser således at “klassisk” og “moderne” ikke er entydigt tidslige kategorier. Specifikke feltarbejder finder sted på bestemte tider, men de kan omsættes i mangfoldige senere læsninger. Bogen er relevant for læsere inden for alle samfundsvidenskabelige studier såvel som inden for humanistiske studier, som ønsker at forstå og udfordres på begreber som kultur, natur, globalisering, slægtskab, udveksling og meget mere.Et kortfattet overblik, der introducerer hvert kapitel, en fyldig litteraturliste og et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab for litteratursøgning.
Pyramider i Bosnien? Mange reagerer med stor forundring og overraskelse, når de første gang hører om dette helt utrolige fænomen. De fleste har svært ved at tro, at der kan findes pyramider, hvis de ikke har hørt om dem i medierne. For så havde vi da hørt en masse om det, ikke? Desværre ikke. Men ...der er pyramider i Bosnien. Og de er ikke bare verdens største, men også verdens ældste. Solpyramiden er orienteret mod kosmisk nord med større nøjagtighed end de egyptiske pyramider. Og med en skal af betonblokke, som er langt stærkere, end den beton vi bygger med i dag. Og der er et stort underjordisk tunnelsystem i området med store keramiske sten. Og nogen har brugt ufattelige kræfter på at lukke tunnellerne til med fyldmateriale og stenvægge. Og sådan fortsætter listen af mystiske fænomener, som rejser flere spørgsmål, end de giver svar.Hvorfor har vi så slet ikke hørt om disse pyramider? Fordi prominente modstandere af udgravningsprojektet har samarbejdet om at diskreditere projektet gennem latterliggørelser, boykots og trusler. Historien om de bosniske pyramider er vigtig, ikke kun fordi den måske rummer en vigtig brik til at forstå vores forhistorie, men ligeså meget fordi det er et konkret eksempel på, hvordan videnskab, magt, økonomiske og politiske interesser hænger sammen på en måde, som hverken er demokratisk eller fremmende for videnskaben selv.
Pausanias på dansk – komplet for første gangHelligdomme, templer, ritualer, gude- og atletstatuer – historie, natur, religion og myter – indviklede mytologiske fortællinger og gudernes erotiske eskapader – evindelige krige mellem byernes magtfulde familier, glorværdige sejre og forsmædelige nederlag, svig og bedrag – alt går hånd i hånd, når Pausanias har ordet.Pausanias blev født i den vestlige græske del af Tyrkiet i begyndelsen af 2. årh. e.Kr., mens den græskvenlige Hadrian var kejser i det vidtstrakte Romerrige, og han døde under kejser Marcus Aurelius. Han begynder sin beskrivelse ved Kap Sunion i Attika og tager os med på en tur gennem det klassiske frie Grækenlands vigtigste områder. Hans hensigt er at skildre ‘alt det græske’ fra storhedstiden, 600- til 300-tallet f.Kr. Det gælder især det, han kan opsøge og se med egne øjne, men også det han kan læse sig til eller får fortalt undervejs.Udgangspunktet er således Attika med Athen, grækernes toneangivende by. Derfra går turen videre – ikke straks til den vigtige by Theben i Boiotien eller til den store Apollonhelligdom i Delfi – men først til Peloponnes, som behandles grundigt. Overalt beskrives levn fra denne storhedstid – templer, gravmæler og storslåede vægmalerier samt de utallige statuer af sejrende atleter opstillet i den store Zeushelligdom i Olympia.Pausanias’ værk bliver på denne måde en af vores bedste kilder til både historie, religion og kunst i klassisk græsk tid.
DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.
Patienter og medarbejdere er ved at forlade de gamle hospitaler i det centrale Aarhus. De flytter alle under ét tag i Skejby, hvor en ægte hospitalsby i skyder op.I denne bog samles hospitalshistorien op. Læseren bliver ført fra Aarhuus nye Sygehospital i Dynkarken med 20 sengepladser i 1800-tallet til opførelsen af Aarhus Kommunehospital, Marselisborg Hospital, Aarhus Amtssygehus og hospitalet i Skejby.På stuegang i Aarhus kommer bag om aarhushospitalernes historie og om de store sygdomme, der har præget de sidste godt 100 år. På stuegang i Aarhus fortæller også om den tætte sammenhæng mellem hospitalerne og byen Aarhus' øvrige udvikling. Bogen zoomer helt tæt på dagliglivet, og læseren vil møde et bredt udsnit af både patienter og medarbejdere, der tilsammen fortæller om liv og død, sorger og glæder på byens hospitaler igennem flere generationer.
Romerrigets kollaps i 300- og 400-tallet kaster Europa ud i en krise af hidtil uset omfang. Endeløse krige, bitre magtkampe og strømme af desperate flygtninge hærger kontinentet og styrter antikkens verden i grus. Da støvet har lagt sig, er et nyt Europa født.Med ildhu og fortælleglæde kaster ti forskere lys over et overset, men ikke desto mindre fascinerende kapitel i Europas historie – en periode, vi kalder for folkevandringstiden. Ud af kaos begynder i den østlige del af kontinentet langs Donaus bredder i nutidens Rumænien og Ungarn. Området er skueplads for en række begivenheder, der har givet navn til perioden. Det er her vi møder hunnerne, goterne og senere gepiderne – tre folkeslag, der tilkæmper sig magt og lykkes med at danne nye, flygtige riger og imperier, mens Romerrigets indflydelse smuldrer. Bogen giver også læseren et indblik i samfundsudviklingen i Skandinavien, for også her opstod der nye stærke kongedømmer under påvirkning af den politiske udvikling længere sydpå.Ud af kaos er rigt illustreret og henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på, hvordan grundstenene til det Europa, vi kender i dag, blev lagt. Bogen er udgivet i forbindelse med Moesgaard Museums særudstilling af samme navn.
Bogen 'Det professionelle arbejde med frivillige - en grundbog til udvikling af bæredygtige frivilligmiljøer' er en grundbog, hvori der bliver præsenteret et sammenhængene fagligt univers for arbejdet med frivillige.Bogen er mere end blot en akademisk udforskning; den er en praktisk vejledning, der kombinerer solid teori med vores mangeårige erfaringer, egne undersøgelser og forskning inden for frivillighed. Bogens hovedformål er at udruste læseren med “udkigsposter” for at reflektere over egen og organisationens praksis i arbejdet med frivillige. Der er gode spørgeguider til selvevaluering og diskussion, der opmuntrer til en dybere forståelse og udvikling af arbejdet med at involvere og organisere frivillige. Kernen i bogen er teorien om ‘frivilligkoordinering’ – den systematiske og strategiske tilgang til at involvere og organisere frivillige. ‘Frivilligkoordinering’ er ikke begrænset til en specifik rolle som ‘frivilligkoordinator’. I stedet kan denne funktion variere fra organisation til organisation – fra daglige ledere i mindre foreninger til specialiserede frivilligkoordinatorer og konsulenter i større organisationer og kommuner. Bogen er en essentiel læsning for enhver, der arbejder med eller er interesseret i det professionelle arbejde med frivillige. Den giver praktiske værktøjer og teoretisk indsigt, der er afgørende for at skabe et sundt frivilligmiljø i enhver organisation.
På knap 300 sider føres læseren gennem 3000 års europahistorie – fra oprindelsen af Europa til et kontinent, som endnu en gang er i krig. Vi hører om de gamle grækere, romere og krigen i Troja. Om vikinger, riddere og korstog. Om pest, paver og kirkens rolle. Om renæssancen og den knap så mørke middelalder. Om revolutioner, verdenskrige og jerntæpper. Om oprør, opgør og unioner. Om vækst, velfærd og nye kriser. Veloplagt og uden filter leverer Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling uden at gå af vejen for en god myte eller saftig sladder fra svundne tider. Det er sjov, underholdende og oplysende europahistorie, som gerne må både ophidse, provokere og begejstre undervejs.Historien fortælles i Asser Amdisens sædvanlige underholdende og til tider provokerende stil. Bogen indeholder desuden en tidslinje over de vigtigste årstal og begivenheder.Politiken skrev i 2018 om ”En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie”: ”Amdisen er ikke bare en eminent fortæller, han er også en modig historiker.”
I 1850 var der royalt bryllup i Frederiksborg Slotskirke. Men det var en usædvanlig brudefærd, for den foregik bag lukkede døre, og bruden var af borgerlig byrd. Louise Rasmussen og Frederik 7., der besteg tronen to år tidligere, havde kendt hinanden siden kronprinsens unge udsvævende dage, da hun var balletdanser og hans nære ven avisudgiveren Carl Berlings elskerinde. Ægteskabet, der forargede vidt og bredt, ophøjede Louise til lensgrevinde af Danner, og hun og ekskæresten, nu kammerherre, fik betydelig indflydelse på kongen. Triumviratet var et konstant stridspunkt i dansk politik årtiet igennem og førte til flere stormfulde regeringskriser.Claus Møller Jørgensen, lektor i historie på Aarhus Universitet, skildrer trekantdramaet, der satte følelserne i kog på Christiansborg og gjorde livet svært for den forelskede konge.
I 1920´erne befandt Venezuela sig i en agrikulturel skrueklemme. Det dengang kommunistiske diktatur besad masser af ressourcer men ingen til at dyrke jorden. Det var der til gengæld et lille land i norden, der havde i rigt mål: Danmark.Venezuela og Danmark indledte et samarbejde, og den danske regering gik i gang med en kampagne for at finde folk, der skulle udstationeres. Resultatet blev mildest talt anderledes end forventet. 300 håbefulde danskere endte i Venezuela til noget helt andet, end de havde fået lovning på. Samtidig blev den venezuelanske regering stillet overfor en flok lavtuddannede danskere, der var alt andet end landmænd. Affæren lugtede af, at Danmark havde forsøgt at eksportere fattigdommen, mens Venezuela for sit ikke havde ryddet den regnskov og bygget de huse, de havde lovet. Venezuela er beretningen om en begivenhed i dansk historie, der har fået foruroligende lidt plads i historiebøgerne. Den danske journalist Jesper Sørensen har sammen med sin venezuelanske kone, Catalina Peña-Guillén, endevendt arkiverne og opsøgt alle øjenvidner og efterkommere. De har således gjort det til deres personlige sag at se til, at affæren bliver belyst fyldestgørende fra begge sider, så den i sidste ende kan indtage pladsen som andet og mere end en parentes i dansk og venezuelansk historie.
Blev demokratiet opfundet i det antikke Grækenland? Hvem grundlagde Ming-dynastiet? Hvorfor faldt Konstantinopel? Og hvorfor kom der to verdenskrige inden for bare 30 år? Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, som udforsker de største historiske perioder fra de første hulemalerier og frem til nutidens historiske begivenheder.Rejsen op igennem historien starter med et inspirerende forord af direktør for Nationalmuseet og professor i socialantropologi, RANE WILLERSLEV, der fortæller om, hvordan hans egen nysgerrighed for historie blev vakt første gang, med hans fars godnathistorier.Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker samt citater fra historiens vigtigste personligheder præsenterer BOGEN OM HISTORIE de største ideer og de begivenheder, der har formet vores verden.Bogen om Historie har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Historie er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.
Den danske underverden er historien om skyggesiden af det moderne Danmark – en krønike om den danske underverden gennem 80 år.Bogen tager sit afsæt i de sidste år af besættelsen, da lovlydige familier oplevede at blive forbrydere for at få mad på bordet, og korruptionen blomstrede vildt, og trækker en bue til i dag, hvor nye, ærgerrige og voldsparate kræfter byder de gamle magthavere i underverdenen modstand.De to Cavlingprisbelønnede journalister Anders-Peter Mathiasen og Jeppe Facius har skrevet en slagkraftig fortælling om den organiserede kriminalitet i Danmark. Fra lyssky aktiviteter under besættelsen, over efterkrigstidens edderkoppeaffære til cigaret- og hashsmuglerne, pornofabrikanterne, prostitutionens kyniske bagmænd, rockerkrigenes blodige hærgen – og helt frem til i dag, hvor Loyal to Familia er blevet forbudt, men næppe svækket, og internationale kriminelle organisationer gør deres indtog i Danmark.Gennem hele beretningen løber som en rød tråd den utrolige historie om en mand, der var født ind i samfundets øverste lag, men endte som storforbryder og afsonede den længste sammenhængende fængselsstraf i Danmark – lige indtil en anden, som havde dræbt fire politifolk, overtog den sørgelige rekord.
Efter ti år nedlagde Satudarah MC i maj 2023 sig selv og genopstod som Comanches MC, der på rekordtid har spredt sig over tre kontinenter.Mens medier og myndigheder fokuserer på den aktuelle konflikt mellem Hells Angels (HA) og Loyal to Familia (LTF), vokser den nye gruppering Comanches MC sig stadig større og åbner nye afdelinger i ind- og udland. Klubben er opstået i støvet fra den hollandskfunderede Satudarah og er på rekordtid blevet en betydelig magtfaktor i den danske underverden.Inderkredsen er den samme, som i sin tid stiftede Værebros Hårde Kerne (VHK), der skød op som brutal gadebande i Bagsværd, bejlede til HA, men blev afvist. Herefter transformerede VHK sig til landets første multikulturelle rockerklub, Satudarah.I 2022 kalder Satudarah sig større end HA og Bandidos tilsammen. Vejen til tronen er belagt med narko, vold og konflikter, hvorfor justitsministeren i foråret 2023 varsler en forbudssag mod gruppen. Satudarah nedlægger kort efter sig selv, og i kølvandet stifter Nadim Khan og hans flok Comanches MC, en danskfunderet rockerklub, som hurtigt spreder sig til Europa, Afrika og Asien.Bandekrigerne fra Værebro fortæller historien om brødrene Wasim, Nadim og Kaleem Khan, som styrede VHK med hård hånd og på tre årtier ændrede det danske bandelandskab for altid.Dette er Carsten Nortons anden bog i rækken om de parter, der siden 2000’erne har udkæmpet blodige kampe om narko og territorier i den danske kriminelle underverden
Christian Bennike – født i 1986 – er barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft.I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne over forceret exces i 00’erne og eskalerende utryghed og politisk opbrud i 10’erne til nu 20’ernes radikale fortløbende kriser: klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa.Kriserne har ændret vores blik på politik, etik og økonomi – og på os selv. Vi mærker nederlaget for det system af ideer, som har formet verden i den første halvdel af forfatterens liv: frihandel, fri bevægelighed, åbenhed og autonomi, globalisering og tro på fremtiden. Vi troede på ”Wandel durch Handel”, på nedrustning og på, at klassekampen var slut. Vi mente, at resten af verden snart ville blive som os. I stedet har vi skabt et kontinent, som ikke kan forsvare sig selv, ikke kan forsyne sig selv, og hvor en stor del af borgerne er ulykkelige.Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.
Sig navnet Israel, og man tænker straks: uløselig konflikt med palæstinenserne, ulovlige bosættelser eller de ultraortodokses voksende politiske indflydelse. Hvorfor tænker man ikke moderne demokrati og multikulturel velfærdsstat, historisk knudepunkt og vigtig aktør i verdenssamfundet? Den toneangivende israelske forfatter og journalist Ari Shavit gør en række nedslag i historien fra slutningen af 1800-tallet til vore dage. Ved at trække på sin egen familiehistorie, interviews, dagbøger og historiske dokumenter spinder forfatteren en levende, spraglet og personlig fortælling med plads til alle de paradokser og modsætninger, som Israel er gjort af.Vi møder forfatterens oldefar, en britisk zionist, som i 1897 besøgte Det Hellige Land og forstod, at her ventede en gylden fremtid for hans plagede folk. Vi møder den unge idealistiske jødiske landmand, der i 1920 købte jord af sin arabiske nabo for at dyrke de Jaffa-appelsiner, der skulle blive et solidt fundament under Palæstinas og senere Israels økonomi.En skæbnefortælling trækker lange, dybe spor helt op i vor tid: En palæstinensisk ung mand blev i 1948 fordrevet permanent fra sit hjem i Lydda af de zionister, derudråbte staten Israel som idealstat. Efter Anden Verdenskrig bed en holocaustoverlever tænderne sammen og prægede sine børn til at tage lederskab i den nye stat. Fra udvikleren af det ambitiøse atomvåbenprogram i 1960’erne over de tidlige religiøse bosættere i 1970’erne til dagens sekulære, tolerante og festglade minoritetsgrupper i Tel Aviv. MIT FORJÆTTEDE LAND kaster lys over en nation i permanent eksistentiel krise. På engageret og afbalanceret vis udfordrer forfatteren den læser, der ikke søger de hurtige svar og meninger, men et nuanceret og sammensat billede af landet, som formår at fascinere så dybt og vække så stærk modstand. De forfulgte jøder fandt fred i Israel. Findes der mon også en vej til fred i Israel? Igen venter et overraskende svar. Om forfatteren Ari Shavit er født og opvokset i Israel og har læst filosofi . I 1990’erne var han formand for en israelsk menneskerettighedsorganisation. Siden 1995 har han været toneangivende skribent på den moderat venstreorienterede avis Haaretz og tv-kommentator. MIT FORJÆTTEDE LAND er udkommet i en række lande verden over.
For første gang nogensinde er historien om kong Harald (Blåtand) Gormsens ringborge fra 900-tallet samlet i én bog. Historiker Anders Lundt Hansen tager os på en rejse gennem den tidligste middelalders Danmark – fra Jylland over Fyn til Sjælland – og besøger undervejs de storslåede, men i sidste ende undergangsdømte fæstningsværker.Det er en historie om magt og ambitioner i et Danmark, hvor fyrster og stormænd kæmpede om magten, og hvor langskibe krydsede sund og bælter med krigeriske skjolde på rælingen. Til gengæld var selv de mægtigste krigere heldige, hvis de i eftertiden blev husket i nogle få, rosende ord på en runesten. Bogen bygger på den nyeste publicerede forskning om ringborgene og deres tid og medtager også de skånske bygningsværker, der ellers ofte bliver glemt, fordi Skåne ikke længere er en del af Danmark.Aggersborg: Den største ringborg ved Limfjorden med plads til 48 langhuse.Fyrkat: Borgen ved Hobro med det mest korrekt rekonstruerede langhus.Nonnebakken: Den nu forsvundne borg i Odense, hvor Holger Danske sad.Trelleborg: Den først opdagede af Haralds borge, som har lagt navn til borgtypen.Borgring: Den nyfundne ringborg syd for Køge.De svenske borge: Borgeby, Fodevig, Trelleborg i Skåne og dem, vi nok bare ikke har fundet endnu.
Irma har sat sit præg på dagligvarehandlen siden 1886. Snart er historien, som vi kender den, slut. Her er bogen, der gennem udvalgte ikoniske genstande fortæller Irmas historie: Irma-kaffen, rødvinen, Maries medister, Irma-dukker, engangstrusser, kunstdåser, Kina-sko og meget mere.Få den nostalgiske historie om dengang Irma åbnede sin første selvbetjeningsbutik efter amerikansk forbillede. Læs om tiden, hvor Irma også var et rejsebureau, der fragtede eventyrlystne danskere til eksotiske egne. Om hvordan kunderne kunne ringe og bestille frisklavet kolbekaffe på Irma-fonen og om kaffe-sporvognene, der kørte rundt i de københavnske gader. Det er en fortælling om kampen for fødevarernes kvalitet, økologi, godt købmandskab og små producenter. Ikke mindst er det Irma-historie flettet sammen med danmarkshistorie.Dorthe Chakravarty er historiker, forfatter og forhenværende radiovært på DR P1. Hun har skrevet flere kulturhistoriske bøger.
Ukendt Land – den yderste grænse handler om en række vilde danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Det er historien om mænd og kvinder, som brød med, hvad folk troede var muligt og begav sig ud i det ukendte. Mange drog ud for fædrelandet eller videnskaben, mens andre var på jagt efter berømmelsen eller bare drømmen om eventyret. De fleste kom hjem igen, men for nogle af dem gik det skæbnesvangert galt. I Ukendt Land finder vi bjergbestigere, polarfarere og skibbrudne; vi følger i sporene på geniale forskere og eventyrlystne lykkejægere. Undervejs møder vi både en dødsforagtende linedanser, kvinden der rejste Jorden rundt hurtigere end Jules Vernes’ romanhelt og selveste verdens ondeste mand. Eventyrene går over isklædte vidder og gennem hede ørkener og fugtige jungler; til de højeste punkter på Jorden, til dybet under havets overflade og til sindets mystiske afkroge.OBS! E-bogsudgaven indeholder ikke illustrationer.
Werner Best, Hitlers øverste embedsmand i Danmark under besættelsen, så det som sin opgave at forvalte landet med så få gnidninger og så stort udbytte som muligt. General Hermann von Hanneken og SS-general Günther Pancke var mere konfrontatoriske. De tyske udsendte kom til landet med forskellige ordrer og forudsætninger, og deres forskellige personligheder slog også igennem i indsatsen. De forhold er vigtige at kende til for vores forståelse af besættelsesmagtens politik, der gjorde Danmark til et særtilfælde i krigens Europa.På Førerens ordre indeholder biografiske portrætter af 64 embedsmænd, rigstyskere, politi- og SS-folk samt værnemagtsofficerer, der før og under 2. verdenskrig repræsenterede Det tredje Rige i Danmark. Fra de øverste beslutningstagere i København til politichefer i provinsen, fra den rigsbefuldmægtigede på Dagmarhus til lederen af Frøslevlejren. Biografierne giver ny indsigt i både kendte, mindre kendte og hidtil helt ubeskrevne tyske aktørers politik og adfærd samt i deres ideologisk-sociale baggrund og i deres efterkrigsliv.Bogen er redigeret af John T. Lauridsen, forhenværende forskningschef på Det Kgl. Bibliotek, og Henrik Lundtofte, leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden ved Museum VEST. Sammen med tolv andre forskere i besættelsestidens historie har de skrevet bogens bidrag.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.