Historie og samfund

Er du forberedt, hvis du pludselig mister adgang til strøm, vand eller internet? I denne bog giver en lang række eksperter - med Rasmus Dahlberg fra Center for Samfundssikkerhed i spidsen - deres bud på, hvordan du bliver klar til at håndtere hybridangreb, der på forskellige måder kan slå vores samfund ud af kurs.Det kan være, at du allerede ved en masse om prepping. Det kan også være, at du først nu er begyndt at gøre dig tanker om kriseforberedelse. Uanset din tilgang og erfaring vil bogen kunne bidrage til dit eget hjemmeberedskab. Bogen fungerer også som dit private opslagsværk, da du kan notere vigtige telefonnumre, adresser og andre informationer, der kan være altafgørende i en krisesituation.

"En i høj grad anbefalelsesværdig bog!" – Jens Peter Schjødt, Religionsvidenskabeligt Tidsskrift nr. 73 (2021)Guder og gudinder i nordisk mytologi er en ny, dansksproget introduktion til nordisk mytologi for den interesserede læser, som gerne vil have en solid indføring i emnet eller ønsker at opdatere sin viden. Bogen er fremragende læsning for enhver, der måtte have interesse for emnet, og samtidig er den brugbar for museumsguider, formidlere, studerende og og andre personer med særlig interesse for vikinger.Bogen præsenterer, hvad der egentlig står i kilderne, samt hvad der kan udledes af både de skriftlige og andre former for kilder, og giver samtidig en samlet tolkning, der kan nuancere vores viden om nordisk mytologi, afliver nogle forældede stereotyper og giver et opdateret syn på de nordiske guder og gudinder, som er i trit med forskningen i det 21. århundrede. Forfatteren vil med andre ord gerne ruske op i, hvad vi går og tror, vi ved om de nordiske guder og gudinder.

Efter det katastrofale nederlag ved Dybbøl Banke i 1864 lukkede dansk historieskrivning sig om sig selv og blev stærkt nationalt selvcentreret. Siden er dansk historie blevet forstået ud fra det grundperspektiv, at Danmark var et lille og ubetydeligt land i den europæiske periferi, presset af den stærke tyske nabo, og at dansk historie handlede om det, der skete inden for det nuværende Danmarks grænser.Dette traditionelle synspunkt bliver i denne bog udfordret af historikerne Kurt Villads Jensen og Michael Bregnsbo."To forskere løfter blikket ud over nationalstatens grænser og leverer forfriskende ny vinkel på dansk historie." – Kristeligt Dagblad"Det er længe siden, jeg har læst en så imponerende og velskrevet bog." – Berlingske Tidende"Bogen er en dygtig og diskuterende version af vores udenrigspolitiske historie, med humoristiske glimt, som når det efterreformatoriske Danmark kaldes en ’slyngelstat’ og 1600-tallets militærapparat en ’krigsbevarende styrke’." – PolitikenKurt Villads Jensen (f. 1957) og Michael Bregnsbo (f. 1962) er begge historikere. Sammen har de skrevet bogen "Det danske imperium – Storhed og fald".

Arbejde er som rosenkål: Hvis du overkoger det, har du forvandlet en delikat spise til en ildelugtende og kvalmende substans, som kun folk med stor viljestyrke kan få ned. På det moderne arbejdsmarked er vi i fuld gang med at udkoge vores rosenkål: Vi pøser vores organisationer til med pseudoarbejde, destruktive styringssystemer og en forestilling om, at hvis der er problemer, er det vores egen skyld. Når nogle nægter at spise mere rosenkål (”vi vil gerne ud af hamsterhjulet”), mødes de konsekvent af påstanden om, at det er usolidarisk og egoistisk (”vi kan altså ikke finansiere velfærdsstaten, hvis alle bare render og laver det de har lyst til”). Men denne skyttegravskrig gør os blinde for de afgørende spørgsmål, som er indbygget i vores forhold til arbejde: Hvordan kan det være, at vi synes, at arbejde skal være lidelsesfyldt, før det er rigtigt arbejde? Hvordan er arbejde blevet forbundet med menneskelig værdighed? Er vi moralsk forpligtede på at arbejde og, hvis ja, er vi så egentlig frie mennesker? Der findes en hel ideologi om arbejde – et helt rosenkålsreglement – som det er på tide vi giver et kritisk eftersyn, så vi kan forholde os langt mere analytisk og nøgternt til hele spørgsmålet om arbejde. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2024, som har arbejde som tema.

Bogen Peter Ingemann og kongerækken er en videreførelse af den populære TV2-serie af samme navn, hvor tv-vært Peter Ingemann gennemgår hele den danske kongerække på en underholdende, farverig og samtidig oplysende måde.Bogen samler de mest spændende historier om vores kongerække og deler nogle af de erfaringer og opdagelser, Peter Ingemann har gjort i tv-programmerne. Som læser kommer man også med ”behind the scenes” undervejs i produktionen. Ligesom i programmerne gennemgår bogen hele kongerækken og beskriver hver enkelt regent, men Peter Ingemann giver i bogen ekstra plads til sine yndlingskonger og -dronninger.Fortællingen om vores kongerække er historien om krige og magtbegær, om store visioner og drømme, om bundløs gæld og statsbankerot, om forfængelige og fordrukne mænd, om stærke og magtfulde kvinder, om utroskab, galskab og intriger, men det er også historien om store statsmænd med mindeværdige succeser og storslåede historiske aftryk. Vi kan i høj grad takke vores regenter for, at kongerækken er så underholdende!Bogen er skrevet i samarbejde med producent Ulla Ringgård og redaktionschef Bjarke Kruse fra selskabet Heartland tv, som står bag tv-serien.

EN BOG OM DEN HEMMELIGE KOLDKRIGSBUNKER I ROLD SKOV Den atomsikrede bunker REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) blev bygget i al hemmelighed i 1963-68 under Den Kolde Krig. Flere hundrede mænd arbejdede 60 meter under en kridtbakke med opførelsen af bunkeren uden at kende dens egentlige formål. At den skulle huse regenten, ministre og embedsmænd i tilfælde af en atomkrig havde nok ingen af dem forestillet sig.Men det var fra REGAN Vest, landet skulle ledes, hvis København faldt. REGAN Vest var den sidste bastion i forsvaret af det danske demokrati. Faldt REGAN Vest, faldt Danmark.Det 5.500 m2 store bunkeranlæg blev først skrevet ud af det stående beredskab i 2012 og står i dag fuldt funktionsdygtigt med radiorum, ministerkontorer, krypteringsrum, dagligstue, lægeklinik og sovesale. Alt er intakt – fra de store dieselmotorer i maskinrummet over Arne Jacobsen stolene og Nato Fortroligt-stemplerne i regeringsrummene til Nordisk Fjer sengetøjet i regentens beskedne soveværelse.Bogen tager i billeder og ord læseren med på en unik rejse ind i denne hemmelige tidslomme fra Den Kolde Krig.

Israelerne kalder den palæstinensisk-israelske krig i 1948 for ”Uafhængighedskrigen”, men for palæstinenserne vil den for altid være Nakbaen, ’katastrofen’. Samtidig med oprettelsen af staten Israel førte krigsafslutningen til en af de største tvungne udvandringer i nyere tid. Under tvang blev omkring en million mennesker fordrevet fra deres hjem, civile blev massakreret, og hundreder af palæstinensiske landsbyer blev med koldt overlæg ødelagt. Selvom sandheden om massefordrivelsen systematisk er blevet fordrejet og undertrykt, ville man, hvis den havde fundet sted i det enogtyvende århundrede, ikke have tøvet med at kalde den for ’etnisk udrensning’.Den fremtrædende israelske akademiker Ilan Pappe slår lidenskabeligt til lyd for international anerkendelse af denne tragedie. Hans banebrydende og kontroversielle arbejde kaster nyt lys over den palæstinensisk-israelske konflikts oprindelse og udvikling ved at stille spørgsmål, som verden hidtil har forsømt at stille, for at afsløre den virkelige historie bag begivenhederne i 1948. På grundlag af omhyggelig forskning, herunder i israelsk arkivmateriale, der først for nogle år siden blev frigivet, bærer Pappes levende og betimelige beretning på afgørende vis vidnesbyrd om at ’forflyttelse’ – en eufemisme for etnisk udrensning – lige fra begyndelsen var en integreret del af en omhyggeligt tilrettelagt strategi, og roden til nutidens fortsatte konflikt i Mellemøsten.

Rune Lykkebergs bog Vesten mod Vesten handler om vore kulturhistorie og vores politiske konflikter i vesten gennem det 21. århundrede. Rune er i denne bog på jagt efter det han ikke forstår i sin ungdomskultur. I hans forord skriver han følgende “Jeg troede, jeg vidste, at Vesten havde vundet, da jeg voksede op. Det har den sådan set også, fordi Vesten er over hele verden nu. Men jeg troede, at den verdensorden, som blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, var fundamentet for fremtiden. (…) men det har vist sig at være en moralsk, økonomisk og politisk undtagelsestilstand. Og det er den erkendelse, vi ser konsekvenser af i disse år, hvor verden vakler, og det sejrende Vesten ser ud til at kunne tabe til sig selv.”. Denne bog stiller spørgsmålstegn om hvordan det kan være at Vesten der har overvundet alle rivaler og præsteret fred, lighed, frihed og velstand som ingen anden havde tænkt var muligt nu er ved at tabe til sig selv.

Snorris Edda er uden tvivl et af de kendteste værker fra den nordiske middelalder. Det er forfattet i 1200-tallet af den islandske stormand Snorri Sturluson, der ville indsamle og gengive myterne i den nordiske mytologi, som på det tidspunkt var trængt bagud af kristendommen. Det er først og fremmest fra Snorris Edda, at danskerne kender disse myter: Historien om Balders død, Thors fisketur efter Midgårdsormen blandt mange, mange andre, Vølvens Spådom samt ikke mindst de nordiske skabelsesberetninger.Disse dele af Eddaen har tidligere været oversat og gendigtet flere gange, senest af Thøger Larsen i 1928. Velkendt er også Villy Sørensens gendigtning "Ragnarok" fra 1982. Men Eddaen indeholder mere. Snorri ville også - måske især - fortælle om den rige verstradition, disse historier var blevet overleveret i.Derfor tilegnede Snorri en stor del af Eddaen en gennemgang af de utrolig mangfoldige og intrikate former, den oldislandske poesi kunne antage. Snorris gennemgang giver et enestående indblik i en ældgammel, men yderst sofistikeret fortællekultur, som ikke lader Homer noget efter.Ikke desto mindre har denne del af Eddaen aldrig været oversat til dansk før. Det er derfor intet mindre end en begivenhed, at det nu sker.

"... en slags intellektuel ground zero, hvis man skal forstå baggrunden for, hvorfor en stormagt som Rusland gør, som Rusland gør."– Michael Jarlner, PolitikenAlle verdens ledere er styret af geografi. Deres valgmuligheder begrænses af bjerge, floder, oceaner og beton. Javist, for at følge begivenhederne i verden, må du naturligvis forstå mennesker, ideer og bevægelser – men hvis du ikke også har et godt greb om geografien, får du ikke det komplette billede. Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor Putin er så besat af Krim-halvøen, hvorfor USA var bestemt til at blive en global stormagt, eller hvorfor Kina konstant udvider sin magtsfære, finder du svarene i denne bog. Fanget af geografien ser på fortiden, nutiden og fremtiden for at give indblik i en af de afgørende faktorer, der former verdenshistorien. "”Skarpe indsigter om, hvordan geografi former verdensledernes valg” – Financial Times

Kom tæt på den forbudte bande Loyal To Familia og dens fortsat aktive rolle i Danmarks voldelige underverden. En bande, der lige nu står midt i både indre og ydre magtkampe.Født ud af magtkampe, etableret gennem vold og opløst ved Højesteret. Gadebanden Loyal To Familia (LTF) er som den første i landet forbudt ved lov, men den lever i bedste velgående. Lige nu gennemlever den et generationsskifte, hvor en ny skare af unge teenagedrenge griber til våben for at forsvare deres enemærker.Siden etableringen i 2013 har gruppen gang på gang vendt op og ned på magtbalancen i den danske underverden. Med den voldsdømte og ledende skikkelse Shuaib Khan i spidsen er LTF med åbne øjne gået ind i voldelige opgør med alt fra den oprindelige Blågårds Plads-bande, VHK og Brothas til rockerklubberne Hells Angels og Satudarah. Adskillige af dem med dødelig udgang.Bandekrigerne fra Blågårds Plads – Historien om Loyal To Familia giver et unikt indblik i en lukket verden og portrætterer en lang række personer, som ud over Shuaib ‘Shebi’ Khan og andre centrale LTF’ere tæller ‘Store A’, ‘Lille A’, ‘Mo’, Nadim Khan og mange andre.

Et stort værk, der giver overblik og bred viden om besættelsestiden og kan skabe interesse for perioden hos nye generationer.Besættelsen er den mest dramatiske periode i danmarkshistorien, og alle danskere blev påvirket af begivenhederne. Nogle mistede livet i modstandskampen. Nogle valgte at kæmpe på tysk side. De fleste skulle få dagligdagen til at fungere – med vareknaphed, mørklægning og arbejdsløshed. Andre udnyttede det marked, krigen skabte, til at tjene gode – men tvivlsomme – penge. Thomas Harder fortæller om perioden i et stort forord, kapitelindledninger og grundige billedtekster."Besættelsen i billeder" rummer over 500 fotos og plakater – dels de kendte, ikoniske billeder, dels en række fotos, som er mindre kendte, og en del, der ikke tidligere er offentliggjort.Thomas Harder (f. 1959) er en dansk forfatter, journalist og oversætter. Han har arbejdet som journalist og anmelder ved Weekendavisen og Politiken og har desuden oversat en række italienske klassikere til dansk. Gennem sin karriere har han modtaget en lang række priser for både sit journalistiske og litterære arbejde, og i perioden 1996-2000 sad han som formand i Litteraturrådet.

Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.

'Hovedstaden bag facaden' er en stemningsmættet og skøn tur til gemte og glemte steder i storbyen, der skildres gennem cirka 300 billeder. Bogen er en kunstnerisk og moderne formidling af byens kulturbærende erhvervsdrivende nicheforretninger og mindre familiedrevne virksomheder i alle afskygninger. En hyldest til det København, der er ved at forsvinde.Det er et portræt af de mennesker, der befolker stederne som stamgæster, kunder og indehavere, side om side med motiver af interiør, facader, genstande og det omkringliggende bymiljø. Det er en række personlige fortællinger om en vigtig, men desværre ofte overset del af byen, der fortjener offentlighedens opmærksomhed, så nye generationer af københavnere kan lære byen at kende og reflektere over dens fortid, nutid og fremtid.Forfatterne står sammen med Københavns Museum også bag særudstillingen 'Min butik!'. Museumsinspektør Regitze Lindø Westergaard og tidligere museumsinspektør Stefanie Høy Brink har bidraget til tekst i bogen.

Russerne fyldte en fredelig forstads gader med død. Her er de overlevendes historie.Den aldrende bedstefar kravlede forsigtigt frem og mærkede efter i lommerne. De fire håndgranater lå klar.Ude på vejen hørte han de russiske kampvogne køre forbi. Han kiggede forsigtigt over hegnet og affyrede sin eneste anti-tank raket. Lige bagefter kastede han også sine håndgranater mod kolonnen, men stoppede, da han kom til den sidste. ”Den her gemmer jeg til mig selv,” tænkte han.Bedstefaren Valentins kamp mod russerne var startskuddet på Ruslands besættelse af Butja - en ellers fredelige forstad til Kyiv. Da den ukrainske hær generobrede Butja fandt grufulde videoer vej til mediernes sendeflader. Verden blev vidne til massakren på Æblevej og andre gader i Butja. Det flød med lig, og flere hundrede civile var blevet dræbt af russiske soldater i blodrus. Kvinder var blevet voldtaget. Mød skæbnerne, som blev fanget i den massakre, der vendte op og ned på Vestens forståelse af Vladimir Putins krig imod Ukraine. De overlevende fortæller hele historien om den månedlange besættelse. Om vold og overgreb. Om død og tilfældighed. Om håb og befrielse.

Denne bog udstiller med talrige eksempler et udpint dansk velfærdssamfund, hvor bl.a. sundheds- og uddannelsessystem lider af socialt, tidsligt og økonomisk underskud. Med udgangspunkt i grundig forskning, viser lektor i Ledelse, organisation og arbejdsliv, Susanne Ekman, hvor svært det er for både ledere og medarbejdere i velfærdsstatens maskineri at adressere systemiske problemer, især når det gælder misforhold mellem krav og ressourcer. I stedet lander ansvaret hos den enkelte, som føler krav om at overbyde i forhold til tid og ressourcer. I bogen anskues denne dynamik som en radikal individualisering, hvor det næsten bliver umuligt at etablere ændringer, som har en større systemisk effekt. I stedet skruer og doktorerer man på individets arbejdsomhed, ansvarsforståelse, overbudsvillighed, selvledelsespraksis og robusthed.  Dette understøtter tendensen til at se kollaps (både individers og organisationers) som undtagelsestilstande, der ikke kræver systemiske ændringer. Når vi ser situationen som en undtagelsestilstand, kræver det tilsyneladende blot, at vi får dét individ eller dén organisation på benene igen – gerne med de samme midler, der rent faktisk bidrog til kollapset i sin tid, herunder lovsang af robusthed, selvledelse og ansvar for egen sygdom. Som ideologi er individualismen svær at udfordre, fordi den fletter sig kompliceret sammen med selvrealiseringsidealet og følelsen af at have ’ret’ til at være noget særligt i arbejdssammenhæng.Susanne Ekman har skrevet en aktuel og virkelighedsnær debatbog om den danske velfærdsstats udfordringer og krise. En bog, som uden tvivl vil vække debat og opmærksomhed i den danske offentlighed – både blandt politikere, praktikere og helt almindelige danskere.

Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.

Gå på historisk opdagelse i København med den første guide til Anden Verdenskrig på det danske bogmarked. Med guiden i hånden får man mulighed for at komme helt tæt på krigens mange dramatiske begivenheder og se hovedstaden i et nyt og anderledes lys. Guidens tekster og kort introducerer brugeren til alle vigtige spor fra de fem forbandede år og dækker alt fra tysk terror, de danske nazister, værnemagten til modstandskampen, sortbørshandel og politik. Sporene kan være centrale bygninger, men også jordanlæg, sabotagesteder, skudhuller, mindesmærker og graffiti. Bogen indeholder også en guidet tur langs øresundskysten i sporet på de danske jøders flugt til Sverige, og endelig kan man fordybe sig i bogens interesante temaartikler. De fire forfattere er alle blandt landets førende eksperter på danskbesættelsestidshistorie. Om forfatterne: Claus Bundgård Christensen (f. 1968), lektor i historie ved RUC. Han har udgivet en stribe bøger om Første Verdenskrig og besættelsen. Medforfatter til bestsellerne 'Under hagekors og Dannebrog' (1998) og standardværket om dansk besættelsestid: 'Danmark besat'(4. udg. 2015). Han har desuden skrevet 'Den sorte børs' (2003) og 'Danskere på vestfronten 1914-18' (2009), der blev kåret som årets historiebog. I 2015 udgiver han værket: 'Waffen-SS. Europas politiske soldater'. Joachim Lund (f. 1967), lektor i moderne dansk og europæisk historie ved CBS. Han har udgivet en række bøger om besættelsestidens politiske og økonomiske forhold, bl.a. 'Partier under pres - demokratiet under besættelsen' (2003) og 'Hitlers spisekammer' (2005), og er medforfatter til 'Danmark besat'(4. udg. 2015). Han udgiver i 2015 'Samarbejdets mand - Gunnar Larsens dagbog 1941-1943'. Jakob Sørensen (f. 1973), lektor på Københavns VUC i dansk og historie. Han har udgivet en række bøger om Anden Verdenskrig og besættelsen, bl.a. 'Operation Overlord' (2004), 'For Danmarks Ære' (2008) og 'Spøgelsesfronten' (2014) og er medforfatter til 'Danmark Besat' (2005; 4. udg. 2015). Sofie Lene Bak (f. 1973), adjunkt i moderne historie på Saxo-instituttet på Københavns Universitet og forfatter til en række bøger om mellemkrigs- og besættelsestidens historie og om de danske jøders vilkår under og efter Holocaust, bl.a. 'Dansk Antisemitisme 1930-45' (2004), Ikke noget at tale om, 'De danske jøders krigsoplevelser 1943-45' 2010) og 'Da krigen var forbi'(2012).

Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.

I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historiskperspektiv var den til gengæld forventelig. Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.

Dansen rundt om træet er en dans gennem historienNår vi juleaften synger om barnet i Betlehem og skænker englen på træet en kærlig tanke, og når vi sidder om det bugnende bord og nyder flæskesteg og rødvin, er det en historisk videreførelse af traditioner, som blev grundlagt i middelalderen.Firmajulefrokosten med festivitas og højt humør kan også spores tilbage til den tid, hvor man slog til søren i gilder og lav. Selv vores kære små nisser stammer fra middelalderen, hvor de dog blev anset som djævle af kirken – men som hjælpere af bonden.I 24 afsnit fortæller historiker Torben Svendrup levende om, hvordan vor tids jul har rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke fra både kirken og hverdagslivet. Tråden føres op til nutiden via den borgerlige, romantiske julefejring i familiens skød med rod i 1800-tallet. Nyt i vores tid er bæredygtig jul med genbrugsjuletræer og vegetarmenu i nogle hjem.Julen er for mange af os traditionernes fest. ”Rør blot ikke ved min gamle jul!”, som det hedder i julesangen. "Da julen kom til Danmark" viser os disse traditioners på en gang robuste og foranderlige natur, og at vi selv hvert år er med til at videreføre og forny dem.Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i historie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs" (2017), som var nomineret til Årets Historiske Bog. Senest er udkommet "Kongelige mord i middelalderen" (2022).

Jørgen Larsen fortæller í ”Gamle København” underholdende og overraskende om både kendte og ukendte bygninger, gader, kvarterer og personer i Kongens København og nærmeste omegn. Om Christianshavns Tugthus, Det Harboeske Enkefruekloster, Det Ny Teater, Berlingskes Pølsekro på Rådhuspladsen, Kartoffelrækkerne, Nationalbanken, Skidenstræde, Vajsenhuset, Det Kongelige Teater, Aborreparken, Københavns Rådhus, Langebro, Nyhavn, vejen til Amager, fiskelejet ved Stranden og Trianglen.og meget meget mere. Jørgen Larsen (f. 1947) er mag.art. i litteraturvidenskab og har siden 1982 arbejdet i Det Berlingske Hus. I en snes år var han chef for avisens redaktionelle arkiv med ansvar for den enestående historiske samling af aviser og andre arkivalier med tilknytning til dansk pressehistorie. I 2000 indtrådte han i en journalistisk stilling, og som medlem af avisens lederkollegium har han især skrevet om politiske, historiske og litterære emner. Han har sammen med Jens Andersen i 2009 udgivet ”Storm i Pilestræde” om Robert Storm Petersen, og sammen med Thomas Larsen og Bjarke Ørsted i 2011 udgivet ”Amalienborg”.

Korea har en lang og omtumlet historie – og er i dag en delt nation. Sydkorea er et levende demokrati, verdens 10. største økonomi og efterhånden også en kulturel magtfaktor. Nordkorea har det mest autoritære regime i verden, er et fattigt land i en rig region og er bedst kendt for den personlighedskult, der er opbygget omkring Kim-familien.Forfatterne kortlægger i denne bog det moderne Koreas historie fra slutningen af 1800-tallet, gennem den japanske besættelse, krig og koldkrigsspændinger til i dag. De ser også på nutidens markante forskelle mellem Nord og Syd – og på udsigten til genforening.Sjette bog i serien “Den korte historie”.

Europa, 1929 og ti år frem: Mens de glade 20’ere går på hæld, og verden er på vej mod en ny krig, har tidens store kulturpersonligheder tilsyneladende andet at tænke på. Jean-Paul Sartre sidder på en café og venter utålmodigt på sin date Simone de Beauvoir. Marlene Dietrich flygter fra et kærlighedsløst ægteskab ind i Berlins natteliv. Far og søn, Thomas og Klaus, lægger arm med hinanden om, hvorvidt det er comme il faut at udleve homoseksualitet i familien Mann. Og Vladimir Nabokov placerer kærlighedsfuldt en sommerfugl for fodenden af sin Veras seng.Ingen af dem aner, at deres bøger snart brændes, og deres kunst vil blive kaldt degenereret.I ''Kærlighed i hadets tid'' folder Florian Illies nogle af tidens største, og skøreste, kærlighedshistorier ud på en mørk baggrund af Europas gryende fascisme. Han tager læseren på en fængslende rejse tilbage i tiden, i intimsfæren af et afgørende årti i Europas historie - som har flere lighedspunkter med vores tid, end vi måske ønsker os.Om forfatteren: Florian Illies (f. 1971) studerede kunsthistorie og nyere historie i Bonn og Oxford. Han var leder af kultursektionen af Frankfurter Allgemeine Zeitung og Die Zeit, forlægger på Rowohlt-forlag, leder af et auktionshus og medstifter af kunstmagasinet 'Monopol'. I dag er Florian Illies freelanceskribent. Han bor i Berlin. I 2012 udkom hans store, internationale succes '1913. Århundredets sommer', som lå over 70 uger på Spiegels bestsellerlisten og er udkommet på 28 sprog.

"Vigtig og velfortalt danmarkshistorie" 5 hjerter, PolitikenUnderdanmark - livet på samfundets bund er en noget anden danmarkshistorie end den gængse, for det er ikke konger, adelige eller andre personer fra Overdanmark, der er det centrale. Det er derimod den store majoritet af underdanskere, der udgjorde samfundets nederste klasser - tiggere, fattiglemmer, prostituerede, natmænd, bødler, rakkere, fæstebønder, landarbejdere, husmænd, tyende på land og i by og de første industriarbejdere. Nok havde de forskellige livsbetingelser, men de var fælles om at kæmpe en daglig kamp for at overleve. Fokus i beretningen om Underdanmark er lagt på tiden fra omkring 1600 frem til Steinckes socialreform og Kanslergadeforliget i 1933. ”Underdanskerne” præsenteres i fire hovedkapitler: De elendige, De udstødte, De tjenende og De arbejdende, og tager udgangspunkt i de mange personberetninger fra samfundets nederste klasser. Blandt de mange ellers anonyme og miserable skæbner findes dog også fynboen Hans Christian, der siden blev en verdensberømt eventyrdigter. Underdanmark præsenterer et Danmark, der ikke længere findes, men giver den moderne velfærdsdansker indsigt i, hvor fysisk og psykisk belastet tilværelsen var for en stor del af den danske befolkning for ikke mere end 100 år siden.

Oplev det gamle Egypten med dette enestående opslagsværk over mytologier og legender fra Egypten, Persien og Babylon.Bogen indeholder mere end 150 forskellige artikler, som beskriver de centrale mytiske figurer i hver religion eller kultur og deres betydning for folkeslagene i oldtiden.Læseren får fremragende billeder og illustrationer. De understøtter de spændende historier og behandler de særlige temaer og symboler som er helt centrale for hver kultur - se eksempler på hellige dyr, engle, underverdener og veje til guderne.Egyptisk Mytologi er skrevet i en levende og informativ stil af en af vor tids største eksperter indenfor området.En enestående og uundværlig håndbog om de spændende beretninger og gamle legender i denne del af verden.Bogen kan læses af både unge og ældre - og hvis ikke du allerede har en passion indenfor området, er dette vejen dertil.

Den danske befolkning bliver ældre og ældre, og i 2100 vil der være flere seniorer end i dag. Det har fået dommedagstrompeterne til at lyde: Hvordan skal velfærdssamfundet dog holde til det?I Forbandede Alderdom vender Bjarne Hastrup spørgsmålet på hovedet. Vi bliver flere ældre, ja, men det betyder ikke, at vi skal være bekymrede for velfærdssamfundets fremtid. Glem al snak om ældrebyrde! Seniorer er tværtimod en umådelig ressource for både arbejdsmarkedet, de yngre generationer og frivilligsektoren – hvis vi ellers som samfund formår at omfavne potentialet.

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at mod ­ tage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.