Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Krop og sind

Her finder du spændende bøger om Krop og sind. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Vejen til et langt liv i en sund krop
    af Emil Thorup
    356,95 kr.

    Emil Thorup har en mission. Gennem det seneste år har han jagtet en sundere krop og et længere liv. Tungt bevæbnet med videnskab har Emil trænet, sovet og spist sig langt yngre end han rent faktisk er. Begrebet hedder longevity, lang levetid. Eksperimentet har ikke været uden omkostninger og har påvirket både sexlivet, alkoholvaner og forfængeligheden. Undervejs opdager Emil også, at rejsen mod et sundere liv ikke bare kan måles på fitnessuret og ses i spejlet - den afspejler sig også i forholdet til kæresten og vennerne.Emil Thorup tager læseren med på rejsen mod et langt liv uden sygdom og med høj livskvalitet. Han fortæller ud fra sine erfaringer, hvordan man kan tage livet i egne hænder og ændre på indgroede vaner. Undervejs bliver påstande og oplevelser prøvet af på eksperter og fra venner og familie hører vi sandheden om, hvordan det så var i virkeligheden...‘Lang Levetid’ er en guide til din egen rejse mod et langt liv i en sund krop. Fortalt af en mand, der har prøvet det hele selv og lidt til og undervejs er blevet klogere. Klogere på det, der skulle til for at få den krop og det liv, han drømte om.

  • af Martin Riis Kastrup, Peter Vangsgaard Hyldig, Mads Vangsgaard Hyldig & mfl.
    168,95 - 208,95 kr.

    HjerneRo handler i al sin enkelthed om at tænke mindre. Om at give slip på bekymringer, tankemylder og overtænkning.Hjernen kan som udgangspunkt klare forholdsvis store mængder pres og stres, og i følge forfatterne skal vi heller ikke være bekymrede for at opleve stress. Det kan vi ikke undgå at opleve i perioder, tænk bare på en vigtig deadline på jobbet eller en dag, hvor du løber fra det ene møde til det andet. Det vigtige er til gengæld, at hjernen får en pause. Derfor handler hjerneRO om at lægge unødvendige bekymringer fra sig og give slip på tankemylder og overtænkning, så hjernen kan genoplade. Det kan virke lettere sagt en gjort, for hvad gør man, når en tanke først har sat sig fast eller en bekymring nager? Det kender bogens forfattere alt til. Både fra deres eget liv og fra de mange mennesker, de har har hjulpet med stress. Mads Hyldig og Martin Kastrup er begge uddannet psykologer og står bag virksomheden Mindcamp. De ved godt, hvad det vil sige, når tankerne tager over og gør os syge af stress. Martin, da han gennemgik et kræftforløb, og Mads, da han var udsendt som soldat i Afghanistan. De har brugt både deres personlige erfaringer og faglige viden til at udvikle redskaber, der i dag har hjulpet tusindvis af andre, og som de giver videre i denne bog.

  • - Lær at forstå dem, du ikke kan forstå
    af Thomas Erikson
    158,95 - 164,94 kr.

    Hvilken farve er du? Omgivet af idioter er den fagbog alle taler om - næsten 600.000 svenskere har allerede købt bogen og den er udgivet i 40 lande. Er du "gul" og impulsiv eller "blå" og analytisk. Måske du er "rød" og målbevist med tendens til at være styrende eller måske er du "grøn" og tålmodig og fantastiske teamplayer. Har du nogensinde diskuteret med din partner og følt, at I gik fuldstændig skævt af hinanden? Eller har du prøvet at forlade et møde med en følelse af, at du slet ikke forstod de andre i lokalet? Eller oplever du, at visse mennesker aldrig forstår dig, uanset, hvor klart du udtrykker dig? Omgivet af idioter byder på en række forfriskende ”aha-oplevelser” – og sandsynligvis også nogle ”åh nej-oplevelser”. Når du har læst denne bog vil du forstå, hvad folk omkring dig virkelig mener. Du vil helt sikkert få reduceret mængden af idioter i dine omgivelser. Omgivet af idioter beskriver underholdende og konkret en af verdens mest udbredte redskaber til analyse af menneskelig kommunikation. Med en videnskabelig forankring præsenterer bogen, gennem en række eksempler fra hverdagen, et værktøj, der kan hjælpe læseren med at forstå forskellige måder at kommunikere på. Den udpeger en af de mest almindelige årsager til konflikt i hverdagen – dårlig kommunikation. Og den giver dig, læseren, svaret på spørgsmålet: hvad gør jeg ved det? Når du har læst bogen, vil intet være, som det var før.

  • af Nicklas Brendborg
    198,95 - 227,95 kr.

    Af forfatteren til GOPLER ÆLDES BAGLÆNSEn lille brun fugl med hang til store blå æg. Biller i ørkenen, som parrer sig medtomme ølflasker. Og mennesker, der tømmer chipsposer, mens de stirrer på en skærm. Hvordan er vi endt som ufrie vanedyr?Vi spiser usundt, vi spilder tid på telefonen, og vi binger Netflix. Men er det vores eget valg, eller har en hær af forskere, hyret af de største industrier, truffet det for os?Det ligger i alle arters instinkt at ville have mere, større og bedre. Den viden har verdens store virksomheder – fra fødevarer til sociale medier – brugt i deres udvikling af afhængighedsskabende superstimuli.Individets viljestyrke er oppe imod topforskere med hjernescannere, højteknologiske laboratorier og viden om menneskets biologi. Men det betyder ikke, at kampen er tabt. Forstår du først, hvordan de forskellige mekanismer virker, kan du tage magten tilbage.Civilisationskritisk, videnskabeligt, underholdende. Nicklas Brendborg afslører tilværelsens vanestyrede bagside som årsag til århundredets mistrivsel.Nicklas Brendborg er født i 1995, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Forfatter til storbestselleren GOPLER ÆLDES BAGLÆNS – VIDENSKABENS SVAR PÅ ET LÆNGERE LIV fra 2021. Udgivet i 27 lande verden over.

  • - Smil til livet - også når det er svært
    af Ole Henriksen & Tina Jøhnk Christensen
    181,95 - 232,95 kr.

    Taknemmelighed er en af hemmelighederne bag Ole Henriksens positive sind. Her deler han sine bedste råd til, hvordan man praktiserer taknemmelighed hver dag.Det lille ord TAK er ikke bare en høflighedsfrase. Det rummer magiske kræfter, der gavner psykisk velvære og fysisk sundhed – når taknemmeligheden udtrykkes oprigtigt fra hjertet.Denne positive magi kan mange flere få gavn af, mener Ole Henriksen, der selv har haft taknemmelighed som livsstil i mange årtier og mærket, hvilken forvandling det har skabt i hans krop, hjerne og sjæl.Da han sammen med journalist Tina Jøhnk Christensen dykkede ned i videnskaben om taknemmelighedens kraft, blev han glædeligt bekræftet i de mange gevinster, taknemmeligheden bringer med sig. Ifølge forskningen har taknemmelige mennesker nemlig både stærkere immunforsvar, lavere blodtryk og højere smertetærskel. De sover bedre, føler større glæde, nydelse og optimisme, er mere hjælpsomme og omsorgsfulde, føler sig mindre ensomme – og meget mere.Bogen rummer masser af Ole Henriksens egne råd til, hvordan man nemt gør taknemmelighed til en naturlig del af sin hverdag, og tankevækkende fortællinger om, hvordan den har beriget Oles og andres liv – også i svære tider.

  • - En afprøvet metode for forældre, som gerne vil have hurtig succes og undgå typiske fejl. Trin for trin fra start til mål.
    af Sofia Bergenstjerna & Michael Bergenstjerna
    268,95 kr.

    Pottetræning på 3 dage er en fantastisk bog skrevet af Sofia Bergenstjerna, en anerkendt forfatter inden for børns udvikling og læring. Denne bog, udgivet i 2020, er en uvurderlig guide til forældre, der ønsker at pottetræne deres børn på en effektiv og stressfri måde. Genren er en blanding af pædagogik og forældreguide, der giver læseren praktiske råd og teknikker til at pottetræne deres børn på kun tre dage. Udgivet af Mountainstar, en forlægger kendt for deres højkvalitets børne- og voksenbøger, er Pottetræning på 3 dage en bog, der er værd at have i enhver forældres bibliotek.

  • - videnskabens svar på et længere liv
    af Nicklas Brendborg
    188,95 - 231,95 kr.

    Engang var jagten på et længere liv domineret af eventyrere, alkymister og kvaksalvere, men nu har videnskaben overtaget stafetten. Det betyder, at vi for første gang nogensinde står på tærsklen til at kunne knække aldringens kode og besvare det ældgamle spørgsmål: Hvordan får jeg et langt og sundt liv?I Gopler ældes baglæns fortæller Nicklas Brendborg en forrygende og utrolig historie om videnskabens kamp mod aldring og peger på, hvad man selv kan gøre for at leve længere.Rejsen går forbi klodens fjerneste egne, mest højteknologiske laboratorier og alt derimellem. Undervejs møder vi gopler, der ældes baglæns, zombieceller, verdens ældste mennesker og lærer om forskningens mest spektakulære eksperimenter. Nicklas Brendborg er molekylærbiologisk studerende på Københavns Universitet. Han er anerkendt som et ungt forskningstalent af blandt andet Novo Nordisk International Talent Program og Novo Scholarship Program. I 2015 udgav han sin første bog Topstudent, der blev en bestseller, og han er desuden medforfatter på Lars Tvedes Supertrends, som har solgt over 20.000 eksemplarer verden over.

  • af Philippa Perry
    119,95 - 123,95 kr.

    Bogen til alle, der er interesseret i relationer. Uanset om du ønsker at blive klogere på, hvordan din opvækst har formet dig, hvordan du håndterer dit barns følelser, eller hvordan du bliver mere støttende for din partner, vil du finde uundværlig viden og realistiske tips i denne skønne bog. Philippa Perry er en førende psykoterapeut, der har fundet millioner af læsere over hele verden. Hendes tilgang til noget af det vigtigste i livet – vores relationer til vores kære – er praktisk, fordomsfri og formidlet med humor, visdom og kærlighed.

  • - Fortællinger om mennesker, der lever dobbeltliv
    af Kristina Antivakis & Amalie Mathiassen
    181,95 - 232,95 kr.

    Hvem er de mænd, der lever et dobbeltliv? Hvad driver dem, og hvad får de ud af det?I efteråret 2021 havde Amalie Mathiassen lige fejret fem års bryllupsdag med sin mand, da en mail landede i hendes indbakke. En anden kvinde skrev, at hun var kæreste med Amalies mand. Ingen af de to kvinder havde indtil da vidst noget om, at de gennem knap to år havde delt den samme mand. Ligesom med Amalie havde han med den anden kvinde været til parmiddage, på ferierejser og til familiearrangementer. Chokket var stort, bedraget endnu større, og de to kvinder konfronterede manden, Per Christensen, der i offentligheden var kendt som 3F´s formand.Tiden efter brugte Amalie på at få styr på sig selv og sit liv igen. Nu har hun i samarbejde med journalist og forfatter Kristina Antivakis skrevet bogen Løgnen, hvor hun fortæller sin egen historie om ægteskabet og prøver at forstå. Hvorfor opdagede hun det ikke? Hvad overså hun? Og hvorfor lige hende?I jagten på en forklaring af fænomenet og mekanismen bag det at leve et dobbeltliv har Amalie Mathiassen og Kristina Antivakis desuden opsøgt tre eksperter, der sætter ord på de generelle personlighedstræk ved mennesker, som lever et dobbeltliv, drivkraften bag den manipulerende adfærd samt hvorfor løgnen kan være et spil for de pågældende mænd.I bogen fortæller fem andre kvinder også om deres oplevelser med dobbeltliv og sætter fokus på mændenes fællestræk og den skam og det tabu, der forfølger dem.

  • af Lars Fomsgaard
    108,95 - 198,95 kr.

    Jeg ved ikke, hvordan du har det, men der er ikke ret mange mennesker, der ved, hvordan tanker og følelser opstår, og hvor de opstår i hjernen. Når man ikke ved det, er det ikke så mærkeligt, at tanker og følelser kan være svære at styre.Ved man derimod, hvordan og hvor de opstår, er de ret lette at styre.Den måde vi tænker på, kan betyde, at vi får en dårlig følelse.Hvis du skal til eksamen i morgen og bliver nervøs, så er det ikke eksamen, der gør dig nervøs, men det du TÆNKER om eksamen.Hvis du får det dårligt, når du tænker på en ubehagelig oplevelse, du oplevede for en uge siden, så er det ikke oplevelsen der gør, at du får det dårligt, men det du TÆNKER om oplevelsen.Hvis du tænker: "Det kan jeg ikke finde ud af", så får du ret.Bogen bygger på over 250 nye forskningsresultater, men beskrevet på en måde så alle uden forudsætninger kan forstå det.Du får teknikker til at kunne styre dine tanker, så du ikke tænker dig til en dårlig følelse.Metoderne kan udføres af alle, har en revolutionerende effekt og kan modvirke stress, angst, depression og andre invaliderende tilstande.

  • - 10 personlige fortællinger
    af MARIE JENSEN
    198,95 - 293,95 kr.

    Flere og flere kvinder får en ADHD-diagnose – ofte sent i livet, fordi de går under radaren og sjældent passer ind i det typiske billede af ADHD.Mange kvinder har følt sig forkerte i årevis. Diagnosen kan være en stor lettelse og forklare mange ting. Men den kan også være forvirrende, fordi den almindelige opfattelse af ADHD er langt fra det, mange kvinder oplever. Der er ikke mange at spejle sig i, og der mangler viden om, hvordan man håndterer sin ADHD som kvinde.Det laver denne bog om på!Du møder 10 stærke og følsomme kvinder, der ærligt fortæller om deres liv med ADHD. Du får et sjældent indblik i en verden af kærlighed og kaos, familieliv, frustration, gåpåmod, idérigdom, skam, sorg og lettelse. Kvinderne i bogen deler deres personlige erfaringer, opture og nedture – og ikke mindst deres bedste råd til andre kvinder om, hvordan man lever godt med ADHD.Bogen er skrevet til kvinder med ADHD og deres nærmeste.Medvirkende:BARBARA MOLEKO, sangerPUSLE HELMUTH, barnestjerneBERIT KLOSTER, førtidspensionistTILDE, sygeplejerskeLOUISE BROWN, folketingspolitikerMETTE, lægeMETTE CORNELIUS, TV-værtTINA HOFMANN, iværksætterCAMILLA VARMING, Alene i vildmarken-deltagerMATHILDE BEUSCHAU, Årgang 0-deltager, coach og influencerKIRSTEN CALLESEN, psykolog og specialist i ADHD hos kvinderForord af MANU SAREEN, podcastvært og tidl. minister

  • - 365 budskaber og øvelser der kan forvandle dit liv
    af Pernille Aalund
    116,95 - 248,95 kr.

    Kærlighedsdagbogen indeholder en side til hver dag i året med et opløftende, kærligt budskab, der skaber håb, giver trøst og giver mulighed for udvikling. Den kan påbegyndes på hvilket som helst tidspunkt i løbet af året.Gennem bogen ledes læseren gennem en proces, der styrker oplevelsen af kærlighed og mening med livet. Det handler både om at få øje på den indre kilde af kærlighed, vi alle har adgang til, tiltrække mere kærlighed til ens eget liv – og bidrage med kærlighed i verden.Nogle dages tekster handler om at behandle sig selv kærligt eller at elske sin krop eller at gøre godt for andre – andre dage består teksterne af små lette øvelser, som ansporer til refleksion og bevidstgørelse, andre dage igen indeholder inspirerende citater og bønner. Hver dag rummer desuden en boks, hvor dagens gode gerning skrives ind – hvilket kan være alt fra en kærlig sms til et familiemedlem eller en ven til en hjælpende hånd eller et støttende ord.Kærlighedsdagbogen tager afsæt i Pernille Aalunds mange års erfaring med at inspirere mennesker og hendes arbejde med bøn og kærlighed i regi af hendes Klub Kærlighed, foredrag og workshops. Bogen har en spirituel vinkel, Pernille taler fx om om energi, frekvens, mirakler og tro, men den tager ikke afsæt i en specifik religion. Det er en ”feel-good bog”, der med små tekster er let at gå til. I et kort forord forklares de få principper for bogen, deriblandt, hvorfor gode gerninger er så vigtige.

  • - Når nervesystemet er på overarbejde
    af Pernille Thomsen
    100,95 - 133,95 kr.

    Flere og flere børn og unge oplever et nervesystem på overarbejde. De har ondt i maven, sover dårligt, ryster, har svært ved at få vejret eller har måske ikke lyst til at komme i skole. Denne bog giver en nem og forståelig forklaring på de fysiologiske fodspor, et presset nervesystem sætter i kroppen. Der er særligt fokus på børn med angst, autisme og ADHD, og hvordan de voksne, der omgiver barnet, kan berolige det ophedede barnesind.Hippocampus – der betyder søhest på græsk – er et af de helt centrale områder i hjernen. Den er bl.a. ansvarlig for følelsesmæssig hukommelse og regulering. Hvis børn og unge udsættes for stress over tid, begynder søhesten (hippocampus) at fungere dårligere, og i værste fald skrumper den. Ved at nedsætte presset på nervesystemet og gennem bl.a. fysisk aktivitet kan den komme til at vokse igen.Bogen henvender sig til forældre, lærere, pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere, læger, psykologer og alle andre, der gerne vil have indsigt i, hvad et overbelastet nervesystem gør ved et barn.Illustreret med tegninger af Thomas Hjorthaab.

  • af Pia Callesen
    148,95 - 188,95 kr.

    Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.

  • - Nøgle til personlig frigørelse
    af Eckhart Tolle
    73,95 - 248,95 kr.

    Uden omsvøb eller metafysiske fantasterier præsenterer Eckhart Tolle kernen i det ægte spirituelle budskab: væren i Nuet. Der er en sjælden kraft i hans ord, som giver os glimt af en større virkelighed. En virkelighed vi tager del i, når vi er fuldkomne nærværende og slipper vores stadige grublen over fortiden og bekymring for fremtiden. Eckhart Tolle introducerer begrebet ´smertekroppen´ som betegnelse for summen af de negative følelser som den enkelte har ´sparet sammen´ gennem livet og bærer på. Smertekroppen er sammen med vores identifikation med sindet og tankerne de to største forhindringer for at opnå spirituel frigørelse. Der er en guldgrube af indsigter i Nuets kraft: - Vi er ikke vores sind og tanker - Vi kan finde vej ud af psykologisk smerte - Der er autentisk styrke i at overgive sig - Kroppen er en indgang til totalt nærvær - Stilheden og rummet, der omgiver os, er veje til Nuets kraft - Også parforhold kan fungere som en nøgle, når de bruges til at blive mere bevidste og dermed mere kærlige. Tolle springer alle meditative og terapeutiske ´mellemled´ over og arbejder i stedet med direkte væren i nuet - identifikation med den iagttagende bevidsthed, der er vidne til sind, krop og følelser.

  • - - med baggrund i kvantefysikken
    af Henning R. Jensen
    218,95 kr.

    Derfor skaber du dit eget liv er en tankevækkende bog skrevet af den talentfulde forfatter Henning R. Jensen. Udgivet i 2022, denne bog falder ind under genren af selvudviklingsbøger, der motiverer læserne til at tage kontrol over deres eget liv. Henning R. Jensen har med sin dygtige skrivestil formået at skabe en bog, der er både inspirerende og oplysende. Derfor skaber du dit eget liv er en bog, der opfordrer dig til at tage ansvar for dit eget liv og skabe det liv, du drømmer om. Den er fyldt med værdifulde indsigter og praktiske råd, der kan hjælpe dig med at forstå, hvordan du kan forme dit eget liv. Udgivet af Kvantelivet, denne bog er et must-read for alle, der søger at forstå, hvordan de kan tage kontrol over deres eget liv og skabe det liv, de ønsker.

  • - En guide til, hvordan du stopper følelsesmæssig forurening på jobbet
    af Rikke Østergaard
    218,95 kr.

    Når vi taler om stress, taler vi ofte om for højt arbejdspres, men i virkeligheden handler det langt oftere om det udefinerbare, som vi ikke kan sætte ord på. Nemlig, at arbejdspladsen er følelsesmæssigt forurenet.Når vi har en dårlig dag, ved vi som regel godt, at det har en indvirkning på dem, der er omkring os. Det farlige ved følelsesforurening er, når vi ikke er bevidste om, hvor meget vores humør påvirker og forurener andre menneskers hverdag, og vi heller ikke ved, hvad vi skal gøre ved, når andre forurener vores dag. Ansvaret for at skabe et godt arbejdsmiljø ligger hos både ledere og medarbejdere. Men lederen har altid det største ansvar.Igennem bogen optræder Preben i skikkelse af mange forskellige personer i mange forskellige situationer, så Preben er ikke én bestemt person. Han er i os alle sammen. Han kan være en medarbejder, din chef, hvem som helst, der lige netop den dag gør, at du kommer i dårligt humør.Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben ... giver dig gode råd til, hvordan du både som medarbejder og leder kan stoppe den følelsesmæssige forurening. Det handler om, hvordan vi kan stoppe smitten af dårlig stemning, brok og stress og ændre det til trivsel, motivation og produktivitet, for følelsesmæssig forurening kan ses på alle barometre. Også på bundlinjen. Det handler ikke om at ekskludere Preben, men om hvordan vi får Preben med til festen på arbejdet.

  • - en ny måde at få dit barn til at falde i søvn på
    af Carl-Johan Forssén Ehrlin
    89,94 kr.

    Kaninen der så gerne ville sove er en bemærkelsesværdig bog skrevet af den talentfulde forfatter Carl-Johan Forssén Ehrlin. Bogen, der blev udgivet i 2015, er en del af den populære genre børnebøger. Forfatteren har med stor dygtighed formået at skabe en verden, der inviterer børnene ind i en tryg og rolig atmosfære lige inden sengetid. Bogen handler om en lille kanin, der har svært ved at falde i søvn, men med hjælp fra forskellige figurer i bogen, lærer kaninen og læseren forskellige teknikker til at falde i søvn. Bogen er udgivet af Forlaget Alvilda, som er kendt for deres store udvalg af kvalitetsbørnebøger. Dette er en bog, der med garanti vil blive et hit ved sengetid i mange hjem.

  • - Guide til kvindekroppens sprog
    af Caroline Fibæk & Stine Fürst
    168,95 - 193,95 kr.

    Alt for mange kvinder døjer med cykliske problemer som smertefulde menstruationer, kraftige blødninger, humørsvingninger, PMS, træthed, barnløshed, depression, migræne og hedestigninger, som vi tror, vi bare må lære at leve med eller dæmpe med medicin, som slukker hormonsystemet. Men alle disse symptomer er signaler fra kvindekroppen, der fortæller, at noget er i vejen. Ubalancer, som kan påvirkes med næring, nydelse og ved at give kroppen det, som den råber på. Vi har bare ikke lært at forstå kvindekroppens sprog. Før nu.CYKLUS – guide til kvindekroppens sprog lærer os at lytte til vores krop og forstå, hvordan en sund cyklus fungerer, og hvordan vi kan bruge vores cyklus til at tolke kroppens beskeder til os. Bogen beskriver, hvilke hormoner der har indvirkning på hvilke symptomer, og leverer til sidst forslag til, hvad vi selv kan gøre for at få det bedre. I bogen kombinerer forfatterne den traditionelle og den alternative medicin, når de lærer os at tolke den magiske kvindekrops kommunikation.Om forfatterneStine Fürst & Caroline FibækStine Fürst er speciallæge i gynækologi og obstetrik og har arbejdet som læge i over 20 år – de seneste 13 år i sin private speciallægepraksis ved Vallø Slot, hvor Caroline Fibæk også bor. Caroline er naturopath og komplementær hormonterapeut. Hun har over 23.000 følgere på instagram og 20.000 på Facebook, udvikler produkter, skriver blogindlæg og podcaster på www.carolinefibaek.dk, hvor Stine også ofte bidrager.Sammen har Stine og Caroline grundlagt Institut for Komplementær Hormonterapi, hvorfra Caroline og et fagteam driver den 2-årige læge-eksaminerede uddannelse til Komplementær HormonterapeutTM. Forfatterduoen har tidligere udgivet bestselleren Hormonel Harmoni på People’s Press.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Din håndbog til healing og sundhed
    af Inna Segal
    248,95 kr.

  • - Fra dygtig pige til udbrændt kvinde
    af Lotta Borg Skoglund
    238,95 - 268,95 kr.

    Piger og kvinder med ADHD slås ikke bare med en hård og stresset hverdag. I kraft af deres køn har de også en række ekstra udfordringer, som drenge og mænd med ADHD ikke oplever. F.eks. er diagnosekriterierne baseret på de symptomer, drenge og mænd har, og derfor får piger og kvinder betydeligt mindre hjælp i skolen, i sundhedsvæsenet og i psykiatrien. Lotta Bog Skoglund har som læge og psykiater specialiseret sig i at hjælpe disse piger og kvinder. I bogen gennemgår hun den viden, der er om de særlige udfordringer, piger og kvinder med ADHD er udsat for, og hun beskriver alle aspekter af hverdagen fra at være teenager til at blive pensionist. Dette suppleres med en række eksempler og historier, hun har hørt i sin private praksis. Bogen er blevet kåret til årets populærvidenskabelige bog i Sverige i 2020. Lotta Bog Skoglund skriver i bogens forord bl.a.: ”I løbet af mine år som læge og psykiater har jeg mødt mange piger og kvinder med udiagnosticeret ADHD, som har kæmpet så hjerteskærende hårdt for at få deres liv til at hænge sammen. Desværre har hverken forskningsverdenen eller sundhedsvæsenet været specielt interesseret i de særlige udfordringer, som disse piger og kvinder har, og kendskabet til deres særlige situation, er stadig skræmmende lav. Denne bog er til Jer.”

  • af Sebastian Swane & Frederik Dirks Gottlieb
    166,95 - 238,95 kr.

    BLIV KLOGERE PÅ ANGST, OG LÆR AT HÅNDTERE DEN Frederik Dirks Gottlieb har levet med angst i mange år. Det ændrede sig, da han mødte psykiater Sebastian Swane, en af landets fremmeste eksperter inden for angstlidelser. I denne bog lærer Frederik at forstå og håndtere sin angst gennem et terapiforløb hos Sebastian, som baserer sig på en kombination af kognitiv-, meta- og schema-terapi. Via den nyeste hjerneforskning gør Sebastian os klogere på psyken og de indre processer, der kan føre til angst og bekymringstanker. Han giver også en række håndgribelige metoder, som kan bruges, hvis man ønsker at slippe de negative tanker. Denne bog er essentiel læsning for alle, der kæmper med angst, stress og bekymringer, og den er også værdifuld for pårørende og fagpersoner.“Indsigtsfuld og stærkt anbefalelsesværdig bog om angst, og hvordan man kan komme den til livs.“ Marie Särs Andersen, daglig leder i Angst- og stressforeningen

  • af Anne Hjernøe
    181,95 - 232,95 kr.

    Livet byder ofte på stress og uforudsete bump på vejen, men vi kan lære at tackle begge dele og blive bedre til at lytte til de signaler, hovedet og kroppen sender til os.Føler du dig indimellem stresset, træt, urolig og overvældet – eller er du ligefrem allerede blevet syg af stress? Trænger du til mere energi, glæde, overskud, balance og ro i dit liv? Til at få fyldt depoterne op og blive bedre til at mærke dig selv og det, du har lyst til og brug for? Så er der hjælp at hente lige her.Stå Stærkt er en bog om at blive bedre til at tackle mentalt pres og udfordringer. Anne Hjernøe har skrevet den til alle, der lige som hende selv i perioder oplever hver dagsstress, tegn på udbrændthed eller på anden måde at blive slået ud af kurs, og som gerne vil styrke sig selv og opnå balance i livet.For ligesom det efterhånden er en selvfølge, at vi skal have fokus på kroppen, vores spise og motions vaner, når vi taler om sundhed og om at holde kroppen ved lige, så den kan holde hele livet – så er det vigtigt, at vi passer på vores mentale sundhed.I bogen giver fire eksperter inden for hvert deres felt konkrete råd og værktøjer til at finde årsagen til mistrivsel, navigere i en travl hverdag og passe bedst muligt på sig selv: stresslæge Trine Rønnow, læge og functional medicine practitioner Pia Norup, yogainstruktør Susanne Lidang og Dorte Varning Poulsen, der forsker i sammenhængen mellem natur og mental sundhed.Desuden fortæller Anne Hjernøe om nogle af de udfordringer, hun selv har stået i og står over for i sit liv. Hun beretter om, hvad der virker for hende, når hun skal passe på sig selv, og hvordan hun får en til tider alt for travl hverdag til at fungere. Samtidig får læseren 50 opskrifter på nem mad,der er sund for krop og sind.

  • af Per Hove Thomsen & Louise Meldgaard Bruun
    148,95 - 198,95 kr.

    KORT & GODT OM ADD er til dig, der selv har ADD, eller er tæt på et barn, ung eller voksen med ADD og gerne vil vide mere.I bogen finder du klar viden om opmærksomhedsforstyrrelsen ADD, om hvad symptomerne, årsagerne og behandlingen er, og om hvordan ADD adskiller sig fra ADHD-diagnosen, som ADDhører under. Der er gode råd til, hvordan man opbygger strategier og rutiner, der letter hverdagen og får det hele til at fungere bedre – derhjemme, i skolen, på uddannelsen og på jobbet.Bogen beskriver også de psykiske og fysiske udfordringer, der ofte optræder sammen med ADD – og nogle gange bliver forvekslet med ADD-symptomer.Bogen er også til lærere, pædagoger, behandlere, ledere og andre, der er i kontakt med mennesker med ADD, og som ønsker at forstå, hvad det er, og hvordan det viser sig.

  • - Barnets udvikling fra 0-10 år
    af Jørgen Lyhne & Anna Marie Langhoff Nielsen
    133,95 - 153,95 kr.

    Hvordan oplever og erkender børn på et, to eller tre år egentlig verden? Hvordan tænker de? Hvilke motoriske udfordringer mestrer de? Hvordan indgår børnene i sociale fællesskaber? Alle børn har deres helt egne særlige kendetegn og unikke måder at udvikle sig på. Barnets genetiske forudsætninger og opvækstvilkår varierer og danner de forskellige egenskaber, som kendetegner hvert enkelt barn. På trods af denne mangfoldighed af udviklingsmuligheder er det dog muligt at få øje på fælles kendetegn i de udviklingstrin, som barnet gennemgår. UDVIKLINGSBILLEDER præsenterer i kort punktform de betydningsfulde milepæle, barnet gennemgår fra 0 til 10 år. Den bidrager på en enkel og overskuelig måde med nyttig og ukompliceret indsigt i barnets udvikling inden for fx opmærksomhed, hukommelse, sprog, sociale kompetencer og motorik. Bogen kan bruges som inspiration og støtte til professionelle inden for den pædagogiske verden, når de skal tilrettelægge den pædagogiske praksis omkring barnet, så alle udviklingsområder og læreplanlovens seks temaer tilgodeses. Den henvender sig samtidig til forældre, som ønsker et overskueligt indblik i udviklingstrinnene og inspiration til, hvilke aktiviteter de kan lave sammen med barnet.

  • - Viden og redskaber til at mestre livet
    af Kristin Leer
    208,95 kr.

    Kristin Leer var 44 år gammel, mor til tre børn og på vej til at uddanne sig til psykiater, da hun endelig fandt ud af, hvad det var, hun kæmpede med. Til trods for sin lægeuddannelse forstod hun ikke selv, hvorfor simple hverdagsopgaver var uoverkommelige eller hvorfor hun havde problemer med at huske aftaler, at betale regninger til tiden og følge med i børnenes fritidsinteresser. Samtidig var hun så stresset på sit job, at hun overvejede at forlade arbejdsmarkedet.Det var en stor lettelse for forfatteren at få at vide, at det er fordi, hun har ADHD. Og et af hendes budskaber i denne bog er, at man får et bedre liv med en diagnosticeret og behandlet ADHD. En ubehandlet ADHD kan let føre til, at man som voksen bliver ensom, ikke får en uddannelse, glider ud af arbejdsmarkedet og bruger alkohol eller stoffer som selvmedicinering. ADHD kan have nogle forbløffende positive sider, men kan også betyde et liv med mange svære udfordringer, og spændet i funktionssvigt kan være meget stort.Kristin Leers bog giver nye indfaldsvinkler til, hvordan ADHD kan forstås, den gennemgår diagnosekriterier og behandlingsformer og tilbyder fremragende mestringsstrategier for hverdagen. Bogen er skrevet til dig der har ADHD, din kæreste, forældre, søskende, lægen, læreren og alle andre, der gerne vil være klogere på, hvordan et liv som barn, ung og voksen med ADHD kan leves og mestres.Kristin Leer er fra Trondheim og er uddannet psykiater og psykofarmakolog. Hun arbejder i dag med misbrugere og underviser sundhedspersonale og pårørende om ADHD.

  • - Alt det du i virkeligheden skal vide om din graviditet
    af Cana Buttenschøn
    123,95 - 248,95 kr.

    De to streger er ikke til at tage fejl af: Du er gravid! Stort tillykke! Nu venter en helt særlig tid, hvor du og din krop skal skabe og bære et nyt menneske. Din baby.I '40 uger inden' kan du læse alt det, du i virkeligheden skal vide om din graviditet - uden nogen tabuer. Som både jordemoder og mor tager Cana Buttenschøn dig ved hånden og fører dig trygt gennem graviditetens 40 uger med alt, hvad de indebærer på godt og ondt. Du vil med stor sandsynlighed opleve både glæder, bekymringer, humørsvingninger og kropslige forandringer du aldrig havde regnet med. Alt sammen imens du langsomt modnes - sammen med din baby - til jeres nye tilværelse.Cana Buttenschøn er mor til to, blogger, jordemoder og forfatter til bestselleren '40 uger efter' om livet som nybagt mor.

  • af Hans Jørgen Andersen & Trine Rønnov
    158,95 - 248,95 kr.

    Mere end 400.000 danskere har fysiske og psykiske symptomer på stress. Stressbegrebet bliver brugt bredt, så hvornår er man bare fortravlet, og hvornår er man syg af stress? Stress er en naturlig og vigtig del af vores overlevelsesmekanisme, som giver os en fordel i en afgrænset periode, men hvis vi bliver i stresstilstanden for længe, kan vi blive alvorligt syge. Så syge, at vi hverken kan klare hverdagslivet, passe på os selv eller være der for vores familie og venner. Det er nødvendigt at gøre noget, for ubehandlet kan stress ende fatalt. Stress opstår som oftest af en kombination af ydre og indre faktorer. I denne bog tager læge og psykoterapeut Trine Rønnov sammen med psykolog Hans-Jørgen Andersen fat i den mest fundamentale indre årsag til stress, nemlig lavt eller dårligt selvværd. Med et skadet selvværd har vi generelt svært ved at sige fra, sætte grænser og passe på os selv, og dermed har vi også en øget risiko for stress. Ved at bedre selvværdet er det muligt ikke bare at forebygge og behandle stress, men også at forhindre tilbagefald.

  • - en håndbog til stressramte børn og deres forældre
    af Charlotte Bjerregaard & Pernille Thomsen
    153,95 kr.

    Du skal huske at fodre din søhest er en fængslende bog skrevet af den talentfulde forfatter Charlotte Bjerregaard. Udgivet i 2017 af People'sPress, denne bog har formået at efterlade et uudsletteligt indtryk i læsernes sind. Bogen, der falder ind under genren af moderne litteratur, er en smuk blanding af forskellige følelser og situationer, der får læseren til at tænke og reflektere. Forfatteren har formået at fange essensen af livet og dets mange facetter gennem sine ord. Husk at fodre din søhest er ikke bare en bog, det er en oplevelse, der skal nydes. Så hvis du er på udkig efter en bog, der kan tage dig med på en uforglemmelig rejse, så er Du skal huske at fodre din søhest det perfekte valg for dig. Udgivet af People'sPress, denne bog er et must-read for alle bogelskere.

  • - en vejviser til varig kærlighed
    af Sue Johnson
    253,95 - 268,95 kr.

    De fleste af os vil på et eller andet tidspunkt møde muren i et kærlighedsforhold. Følelserne bliver uhåndterbare, og uenighederne uløselige. Vi gentager de smertefulde mønstre, og pludselig synes forholdet til den, vi elsker, faretruende skrøbeligt. Vi trækker os tilbage i tavshed for at forsvare os selv. Vi sårer hinanden, kritiserer, raser og anklager, selvom vi egentlig ønsker det modsatte. For mange af os er det værste, at både vores egne og den andens reaktioner virker uforståelige. Hvader det, der sker? Og hvordan stopper vi den onde cirkel og holder kærligheden i live?Budskabet i Hold mig er enkelt: Fokuser på det følelsesmæssige fundament i jeres parforhold, og anerkend, at I er følelsesmæssigt knyttet til og afhængige af hinanden på stort set samme måde, som et barn er afhængigt af en forælder for at få omsorg, trøst og beskyttelse. Vi kan forbedre eller redde et parforhold ved at være tilgængelige, responsive og engagerede over for hinanden og ved at genetablere den følelsesmæssige kontakt. Ved at fokusere på de afgørende øjeblikke i jeres forhold, fra det at genkende Dæmondialoger til Tilgivelse af sår, kan I gennem bogens syv helende samtaler se de hændelser, som har formet jeres parforhold. Bogens mange historier og konkrete øvelser gør den oplagt for par, der vil lære at bearbejde disse hændelser for atskabe et trygt grundlag for varig kærlighed.Sue Johnson er en af verdens mest anerkendte parterapeuter. Hun er klinisk psykolog og forskningsprofessor. Har skrevet flere fagbøger om parterapi og underviser og vejleder i emotionsfokuseret parterapi (EFT) i hele verden. EFT har vundet stort indpas på verdensplan, den har opnået en forbløffende succesrate på 75 % med resultater, der er langvarige, og den er kåret som den mest succesfulde parterapiform af New York Times.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.