Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Livsglæden er den vigtigste ingrediens, hvis du vil leve et sundt og autentisk liv. Denne bog vækker glæden og kreativiteten gennem enkle og overkommelige opskrifter på lækre desserter. Til hver opskrift knytter der sig en lille fortælling, der inviterer ind i en verden, hvor det ikke er det perfekte det handler om, men derimod hvad der kan være muligt, på trods af følelser af træthed eller utilstrækkelighed. Opdag intelligent trøstespisning og hvad det virkelig er, kroppen har brug for, når det hele er for meget. Bogen tager dig med såvel i forfatternes køkken som på besøg på hendes retrætesteder. Du bliver præsenteret for en "stik af fra opvasken kage", en tilbagelænet brødtorte, en indisk Kheer, mandelkage fra klosteret og den himmelske maracuja dessert fra Madeira. Alle opskrifter er nemme at gå til. Men bogen er andet og mere end en opskriftbog. Det er en bog, der introducerer selvomsorg på en måde, der viser hvordan omsorgen starter hos dig selv, og hvordan den udvides til mennesker omkring dig. Og det er en bog der tænder livsgnisten og viser dessertvejen til et liv med en dybere form for sødmefyldthed. Eve Bengta Lorenzener CFM UMass certificeret mindfulness-lærer og ernæringsterapeut. Bogen baserer sig på Eves mangeårige erfaringer som underviser på kurser, retræter og forskningsprojekter. Eve er desuden forfatter til en række bøger om mindfulness, sårbarhed og selvomsorg.
(Under)verdenens førende kok (det er selvfølgelig mig, gode gamle Fætter Klam, HVIS nogen skulle være i tvivl), har samlet 30 af de mest skræmmende monstre og deres yndlingsopskrifter i den mest (u)lækre kogebog, verden nogensinde har set. Lær at lave bl.a. Kerberos' puhapølle, Reptilicus' skælkager og varulven Lupus' hundeæde. Det smager monstergodt! Det samme gjorde Thomas Schrøder og Jan Kjær, da de ville tage, da de ville tage æren for æren for at stå bag FÆTTER KLAMS (U)LÆKRE MONSTERKOGEBOG! Hæ! Hæ! Bøøøvs!
Hjemme hos denne bogs forfatter rangerer et suppemåltid som både casual, lækkert og rart for krop og mave. Det skaber plads til sociale hyggestunder uden glitter, glamour og lange forberedelser. Og så elsker de fleste at skabe deres egen unikke suppetallerken med toppings og tilbehør ved bordet. Veganske supper er ikke blot simple og sunde, men fulde af smag og farverige muligheder for at prøve noget nyt. Som et socialt samlingspunkt og forkælelse af dem, du elsker, inklusive dig selv, er suppe det perfekte mættende og indbydende måltid. Supperne i denne bog varmer helt ind i sjælen, er klimavenlige og nemme at lave – uden at vælte budgettet eller gå på kompromis med smag og kvalitet. Målet er at inspirere dig i køkkenet og gøre madlavning kreativt, tilfredsstillende og nærværende. Du vil blive introduceret til glæden ved madlavning og dets terapeutiske fordele i form af ’mindfoodness’, emotionel næring og kostens indflydelse på sindet, organerne og dit psykologiske selvbillede. Bogens opskrifter er inddelt i supper, toppings og tilbehør, der gør det nemt for alle at tømme grøntsagsskuffen og få lækre veganske måltider på menuen. Om forfatteren Catherine Daverne er uddannet kok fra Kong Hans Kælder og har en fortid på michelinrestauranter i London og København. Som kreativ ildsjæl og mor til to ved hun, hvordan det føles, når madlavning går fra at være kærlig omsorg til at blive en drænende tidsrøver. Professionelt har hun en baggrund som meditationslærer og forskningsunderviser på Rigshospitalet, psykomotorisk terapeut, iværksætter og sjælsrejseguide. Her i bogen forener hun veganske supper med de terapeutiske fordele ved mindfulness og madlavning. Bøger af samme forfatter: Kærlig Køkkenkarma og Vegansk GastroYoga.
Kvinder i alle aldre higer efter at leve grønnere og skære ned på kødet, uden dog at tage skridtet til at blive hverken fuldtidsvegetarer eller veganere. De søger samtidig en koststrategi, som tager hensyn til, at der ofte også er en familie at tænke på. Det er til dem, vi har skrevet flexitarens kogebog.Ud over en grundig teoretisk introduktion til denne sundhedsfremmende koststrategi byder bogen på et væld af smagfulde opskrifter. Her findes ingen besværlige madplaner, men til gengæld konkrete forslag til dagskostens sammensætning og masser af kombinations/variationsmuligheder. Med bogen i hånden er man klar til at betræde det sundhedsspor, som med garanti får hver eneste celle i kroppen til at sprudle af begejstring.Bogens vinkel: Hvad er en flexitar, og hvorfor giver det mening at kombinere masser af grøntsager med velvalgte mængder af animalske råvarer?Råvareleksikon: Hvad giver de forskellige råvarer af særegne kvaliteter, og hvor meget skal der spises for at hæve en optimal sundhedsbonus.Opskrifter: Lækre opskrifter til hele dagen, ugen og livet. Læseren lærer at sammensætte udvalgte råvarer til den perfekte ’sundhedskombi’.Desuden konkrete forslag til dagskostens sammensætning.Om forfatterneSandra Pugliese og Martin Kreutzer er et stærkt team, som står bag flere populære kostbøger, blandt andet Souping og Ingefær. Sandra mestrer de smagfulde opskrifter, som sprudler af styrke, til perfektion, mens Martin med sin store ernæringsfaglige ballast bidrager med teoretisk tyngde, som garanterer, at du får fuldt sundhedsmæssigt udbytte af din indsats.
Proteiner hitter, og med rette, for de opbygger vores muskler, er en afgørende brik i hormonproduktionen,mætter enestående godt og er generelt ufattelig vigtige for os. Du behøver dog ikke svælge i blodige bøffer, for planteriget byder på sande perler, som guiden introducerer til. Teoriafsnittet fortæller, hvorfor proteinerne er så vigtige, råvareguiden fremhæver nogle af de allerbedste, og opskriftdelens 25 opskrifter gør det så dejlig nemt at omsætte den nye viden til handling. Temaer: Sunde og styrkende proteiner, planterigets mange gode kvaliteter, kød og kraft, grøn energi. Ernæringsteorien og råvareguiden er skrevet af Martin Kreutzer, en af landets mest kendte specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab bag sig og har udgivet bøger på kendte forlag, heraf er flere forfattet i samarbejde med Anne Larsen. Opskrifterne er komponeret af Anne Larsen, succesfuld foredragsholder og forfatter til en lang stribe kostbøger.Fotograf Stine Heilmann har mange års erfaring med at fotografere mad til store magasiner. Hendes interesse for sund og spændende mad formidles gennem smukke og appetitlige fotos. Om serien: Omfattende teori, en inspirerende råvareguide og fantastiske opskrifter giver læseren masser af konkrete redskaber, som kan bruges til at skabe sunde forandringer i hverdagen. Temaerne varierer fra bog til bog, således at seriens enkelte eksemplarer kan læses for sig selv.
Kulhydrater er ikke bare kulhydrater. Der er de tomme kulhydratkilder, som man så absolut bør vogte sig for, men over for dem står andre stærke varianter, der er yderst sunde og ledsages af vigtige vitaminer og mineraler, som kroppen higer efter. Det gælder om at kende forskellen og træffe de rigtige valg. De seneste år har stået i kulhydratforskrækkelsens tegn med beskyldninger om at forårsage alt fra diabetes til mavefedme, eksem og dårlig energi. Konsekvensen er, at mange mennesker styrer uden om kulhydratrige madvarer. Det er synd og skam, for vrager du kulhydraterne, snyder du dig selv for fantastiske smagsoplevelser og ernæringsmæssige pletskud, der styrker hver eneste celle i din krop. De bedste kulhydratkilder giver dig tilmed masser af fibre, som holder maven i gang og får maden til at mætte fremragende. Afgørende for en god oplevelse er dog ikke kun, at du vælger de mest sundhedssprudlende kulhydratkilder, men også at du får styr på mængde og timing. Guiden sætter dig grundigt ind i alle aspekter og præsenterer dig samtidig for 30 inspirerende opskrifter med lutter gode kulhydrater. Temaer: Hvilke kulhydratkilder er de sundeste, og hvad er den optimale timing i en hverdag med og uden motion? Hvordan afslører du sukkerbomberne og lærer at kende forskel på de tomme og de kraftsprudlende kalorier? Om serienOmfattende teori, en inspirerende råvareguide og fantastiske opskrifter giver læseren masser af konkrete redskaber, som kan bruges til at skabe sunde forandringer i hverdagen. Temaerne varierer fra bog til bog, således at seriens enkelte eksemplarer kan læses for sig selv. Om forfatterneErnæringsteorien og råvareguiden er skrevet af Martin Kreutzer, en af landets mest kendte specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab bag sig og har udgivet bøger på kendte forlag, heraf er flere forfattet i samarbejde med Anne Larsen. Opskrifterne er komponeret af Anne Larsen, succesfuld foredragsholder og forfatter til en lang stribe kostbøger.Fotograf Stine Heilmann har mange års erfaring med at fotografere mad til store magasiner. Hendes interesse for sund og spændende mad formidles gennem smukke og appetitlige fotos.
Rigtig mange drømmer om at sove bedre, for en god nattesøvn er helt essentiel for vores almene trivsel. Det er til gengæld nok de færreste, der ved, at de måske kan spise sig til den.Bogen præsenterer dig for mad, der giver søvn af bedre kvalitet og dermed sikrer, at du vågner frisk og veludhvilet – helst af dig selv – inden vækkeuret ringer. Det handler om råvarer, næringsstoffer og måltider, som gennem aktive komponenter påvirker søvnen i en gunstig retning.Det er nemt at komme i gang med bogens 30 opskrifter på enkle og vel smagende måltider, som sprudler af søvnfremmere. Og de dækker alle dagens måltider fra morgenmad, frokost og aftensmad til mellemretter og snacks. Endelig gives der gode tips til andre faktorer, du kan justere på, med hen blik på at skabe den bedst mulige søvnhygiejne.Om forfatterneAnne Larsen er succesfuld madskribent, fore dragsholder og konceptudvikler. Bag sig har hun en stribe succesfulde kogebøger og et hav af opskrifter i magasiner, blade, aviser og tv.Martin Kreutzer er ernæringskonsulent, EH, og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Han har et omfattende forfatterskab, er fast skribent for kendte medier og medvirker jævnligt i aviser, radio og tv.
Vi elsker salater! De er både nemme at spise og ofte også mere overkommelige at lave end andre tilberedte grøntsager. Alligevel ender det ofte med en lidt slatten omgang, fordi vi putter de samme få, halvkedelige ingredienser i hver gang. Denne bogs ærinde er at vise, hvordan vi med lidt snedig omhu og kreativ indsats får mere spændende salater og dermed også flere grøntsager på bordet. Budskabet er enkelt: Salater pryder bordet, de er sjove at lave, de tilfører sundhed til hverdagen, og de fleste kan lide en god salat. Med bogens sunde, simple og smagfulde salater er målet at tilføre mere sundhed til hverdagen, og salaterne er derfor nemme at gå til for dig, der er vant til at tilberede almindelig hverdagsmad. Gevinsten er, at det daglige måltid bliver løftet til et sundere og mere kulinarisk niveau. Opskrifterne i bogen er baseret på, at salaterne indeholder meget mere end vandholdige og fiberfattige salatblade. Det indeholder de også! – men de tilføres alle fiberholdige grøntsager, sunde fedtstoffer fra fx olier, nødder, kerner eller avocado, og en del af salaterne indeholder vitaminrige frugter. Salaternes fokus er at være sunde, mættende, smagfulde og – med respekt for, at de fleste har en travl hverdag – også forholdsvis simple at tilberede. Bogen indeholder 40 opskrifter på skønne, smukke og sunde salater. Om forfatteren Rebecca Leth-Nissen Johansen er autoriseret klinisk diætist og autodidakt salatopskrift-udvikler. Disse to bøger er hendes første udgivelser. Bogens opskrifter udspringer af hendes erfaringer i sit daglige virke som diætist. Rebecca har, siden hun var ganske lille, haft interesse i at gøre hverdagen lidt sundere og en passion for at kreere velsmagende og smukke salater, der sprudler af sundhed.
Gulerødder er noget af det sundeste, vi overhovedet kan spise. Alle køber dem, alle har dem i køleskabet, men vi bruger dem typisk kun til de samme tre-fire forskellige retter. Carrotstick-pigerne tager os med på en rejse ind i gulerodens verden og præsenterer 40 lækre opskrifter, hvor gulerødder er hovedingrediensen. De viser, hvordan man kan frembringe forskellige smage og teksturer, og giver inspiration til, hvordan man kan bruge endnu flere af de sunde gulerødder i madlavningen. Der er opskrifter som overrasker, tilfredsstiller, gør dig nysgerrig, mæt og sund. Ud over aftensmad indeholder bogen opskrifter på frokost, desserter, mellemmåltider og snacks – ja, selv en gulerodsmarmelade, som smager himmelsk. Læseren får desuden et indblik i gulerodens historie, som er en af de finurlige af slagsen. Til de sundheds-interesserede er der et helt afsnit dedikeret til næringsindholdet, da guleroden jo kan mere end bare at knase og smage godt. Dertil kommer tips og ideer til, hvordan man kan skære og tilberede guleroden for at opnå forskellige syns- og smagsindtryk. Kort sagt en bog sprængfyldt med inspiration og et helt nyt syn på de skønne rødder. Om forfatterne Carrotstick.dk er et af Danmarks største sundhedssites og drives af indehaver og redaktør Marie Klee. Carrotstick-pigerne er en gruppe mad- og sundhedspassionerede nørder, der alle er uddannet i ernæring og sundhed. Carrotstick-pigerne deler ud af deres viden på Carrotstick.dk og afholder desuden foredrag og tilbyder kostvejledning i deres lokaler på Østerbro i København.
Hvordan laver man den fuldendte kage - en himmerigsmundfuld, eventyrligt komponeret og en sand fryd for øjet? Vel at mærke uden at være professionel konditor og have adgang til diverse remedier og særlige teknikker. Svaret finder du i denne særlige kagebog. Bogen arbejder som grundregel med en tre-kompo-nent-formel, som i de fleste tilfælde er alt, hvad en kage behøver for at være fuldendt. Om det er en mandel-marcipan-bund, æblemousse og ristede mandler, eller om det er kransekage, ganache og ka-ra-mel, så passer de ind i reglen. Og så er det nemt at gå til, så alle kan være med, når der skal bages herlige drømmekager. Bogens kager er i øvrigt glutenfri, hvilket betyder flere nødder, mere marcipan, rigeligt med smør og marengs, så det batter. Prikken over i’et er selvplukkede blomster, urter, friske bær og andet pynt, som giver et naturligt og eventyrligt udtryk. Læseren bliver holdt i hånden hele vejen fra den perfekte bund til den fuldendt pyntede kage. Dertil kommer teori og tanker bag kagerne og anekdoter, der kan inspirere dig til, hvordan du selv kan udvikle dine kager derhjemme. Om forfatterne Randi Nabulsi og André Spange Nabulsi er mor og søn. André er den innovative kreatør, der hele tiden afprøver nye ideer, mens Randi er den mere praktiske. Fælles er den store kærlighed til kager. Sammen driver de Café André i Helsingør, hvor bogens kager er blevet serveret igennem mange år.
Hos familien Roxy gør mad livet til en farverig og varm fest, hvilket skal reflekteres i maden og i munden. Alt dette med vores farver og krydderier, der kan få din gane til at spille musik og din tunge til at danse. Du kommer til at gå på opdagelse i smagens verden med denne kogebog gennem vores magiske krydderier, multikulturel og integreret mad, hvilket gør vores retter helt unikke. Med denne kombination kan kedelige grøntsager forvandles til himmelske og smagfulde retter, som du ikke kan få nok af. Familien Roxys kogebog har noget til enhver udforskende mund. Vores kogebog indeholder nemlig lækre og smagfulde retter for alle – fra veganske retter og vegetarretter til kødretter og vildt sunde retter. Vores retter vil få veganere, vegetarer og kødelskere til at føle sig nyforelskede og mærke glæden ved både at spise og lave mad. Derfor har vi lavet denne kogebog som en inspiration til den almene borger med retter, som alle kan lære at lave. Dermed er denne kogebog en invitation til vores magiske verden af mad. Du kommer til at støde på madretter, som virker bekendte, men de vil smage som noget fra en anden verden med deres lækre tvists og krydrede tilføjelser. Nemlig familien Roxys madunivers. Vi lover en opdagelsesrejse i madens verden. Velbekomme! Om forfatterne Familien Roxy består af Rukhsana Bibi aka Mama Roxy, som er familiens overhovedet og lys. Mama Roxy er til daglig lægesekretær på Rigshospitalet, og døtrene studerer. Den ældste datter, Rukhsar Asif, er 24 år gammel og læser sit sidste år på kandidaten i International Business and Politics på Copenhagen Business School. Maleeha Asif, 22 år gammel, er i gang med sin kandidat i Global Studies + International Development Studies på Roskilde Universitet. Familien Roxy drømmer om at gøre en forskel for andre mennesker og er frivillige ildsjæle i adskillige foreninger. Da familien Roxy elsker at lave god mad hver dag, og har brugt mad som en integrationskilde i generationer, har maden ofte været i fokus – både i det frivillige arbejde og i familielivet. Derfor valgte familien Roxy at stille sig op på nationalt TV i sæson 1 af Maddysten. Dette gav også familien Roxy en drøm om at udgive sin helt egen og unikke kogebog, som du har i hånden lige nu.
Ny bog om grønsagerne i køkkenet Forfatterne bag kult-madbogen Smagsdommerne, der udkom i 2006, har rottet sig sammen med fotografen Søren Jonesen om en grønsagsbog. Den øser af viden om grønsagerne i køkkenet og er skrevet i de tos sædvanlige livlige og læseværdige stil. Denne gang med fornemme grønsagsportrætter på billedsiden. Bogen starter fra neden, fra mulden, og sætter ord på det særlige attraktive ved den enkelte grønsag. Der har været smagspaneler i gang, der er lavet akustiske målinger på grønsagernes kronsj - plus selvfølgelig kogt, dampet, syltet og fermenteret. Alt sammen for at give nogle bud på den bedste grønsagstilberedning: Kombinationen af smag og sprødhed.
Rigeligt Smør, ja det udtryk kan de fleste danskere nok nikke genkendende til. Det er ikke fra et reklameslogan for Lurpak eller andre smørproducenter, men et udtryk der er brugt flittigt af de folkekære Brødre Price i mad-programmet, Spise med Price. Inspirationen til denne bog kan dels tilskrives Brødrene Price, men også kokkespiren Andreas Reele Rasmussen, der ved forberedelsen til et middagsselskab foreslog, at vi skulle lave lakridssmør som tilbehør, ja så var kimen lagt til denne bog. Denne bog er hovedsageligt ment, som inspiration og for at vise, at det at lave smør ikke er så svært, som man skulle tro. Held og lykke med det!
Savner du en enkel måde til at få mere energi i dit liv? Til at forbedre dit helbred, tabe dig og generelt føle dig bedre tilpas? Så er “Energifyldte Juicer og Smoothies” lige noget for dig.Det er en nøje udvalgt samling af opskrifter på lækre drikkevarer, der vil give dit helbred et boost!Forfatteren Christine Bailey – kendt for bestselleren “Juicekuren” – tager juicing til det næste niveau. Hun præsenterer dig for nye “superfoods”, der tilfører lige nøjagtig den næring og energi, din krop skriger efter i en travl dagligdag.Du får også et stikordsregister, så du nemt kan finde de opskrifter, der passer lige netop til dig: vægttab, energi-boost, styrkelse af dit immunforsvar osv.
Quick Meals programmet henvender sig til alle, der har et ønske om at leve sundt eller tabe sig, men svært ved at leve op til egne ambitioner i en travl hverdag med stort arbejdspres og mange aktiviteter. Bogen præsenterer et program, hvor man kombinerer almindelig kost med måltidserstatningsprodukter, Quick Meals. Der præsenteres en fleksibel løsning, som gør det nemt at træffe sunde, hurtige og kalorielette valg i hverdagen. Bogen indeholder mere end 80 lækre opskrifter på morgenmad, frokost, middag, suppe, salat, snacks, desserter og Quick Meals, som kan inspirere dig til en sundere og slankere livsstil. Alle opskrifter indeholder information om næringsindhold, så du nemt kan sammensætte dine måltider korrekt, og ved hvor mange kalorier du indtager.
I Flexitarens Kogebog viser Eleonora von Essen hvordan hun laver grønnere måltider. Grønsagerne får lov at spille hovedrollen, og kødet får en mindre birolle. Det gælder både i hverdagsmiddagen med børn og festaftenerne med gode venner. Bogen indeholder alt fra let forståelige opskrifter til børn og skeptikere til enkle favoritter og treretters middage. Forfatteren er opskriftskreatør og mad-stylist. Superavancerede teknikker og lange ensomme timer i køkkeneet er ikke hendes stil. Det bedste er sjov mad, som man på rimelig tid kan lave sammen med venner og familie. Hun har det svært med løftede pegefingre, og mener at alle må forsøge at finde sin egen vej til at mindske kødforbruget for at sikre en mere holdbar udvikling.
I denne prisbelønnede klassiker afslører stjernekokken Skye Gyngell sin værktøjskasse af simple grundopskrifter og smagstilsætninger og viser med 100 uforglemmelige opskrifter, hvordan enkle virkemidler kan få smagen til at eksplodere og samle enhver ret til en fuldendt helhed. Skye Gyngells opfindsomme, lettilgængelige køkken er båret af årstiderne og baseret på en samling af enkle grundopskrifter og smagstilsætninger, der giver uendelige muligheder for at trylle med de øvrige råvarer. Hvert element i ´værktøjskassen´ fungerer som en central del af opskriften; det dirigerer og fremhæver smagen og samler retten til en fuldendt helhed. I Et år i mit køkken åbner Skye sin værktøjskasse for læseren. Året igennem anvender hun sine smagsinstrumenter på den enkelte sæsons friske råvarer og frembringer nogle helt utrolige retter. Et år i mit køkken er et skatkammer med 100 opskrifter, skabt for at få mest muligt ud af spændende råvarer, når de er på deres højeste. Den røde tråd er det rene og klare smagsindtryk, og maden synger både i munden og når man ser den på tallerkenen. Undervejs indskyder Skye gode råd samt serverings- og variationsforslag. Hendes entusiasme er en konstant kilde til inspiration i denne smukt illustrerede bog. Med en original og forfriskende tilgang til fremkommelig madlavning og - frem for alt - uforglemmelige opskrifter er Et år i mit køkken en født klassiker.
”MADMUFFINS” indeholder 25 forskellige opskrifter på madmuffins.Der findes mange opskrifter på søde muffins – men det er sværere at finde opskrifter på madmuffins.Hvad kan man bruge madmuffins til?De er super gode som:• erstatning for madpakken• et supplement til madpakken• tilbehør til supper• frokostret serveret med en lækker salat• mellemmåltidEksempler på opskrifter:Madmuffins med gedeost og chorizopølseMadmuffins med pizzafyldMadmuffins med laks og ærterMadmuffins med kylling og karryMadmufffins med tre slags osteOm forfatteren:Annette Søby har udgivet flere kogebøger, der henvender sig til de kropbevidste med en sød tand, den yngre generation, som skal til at lære at lave mad selvstændigt, og dem der gerne vil have sund mad til billige penge.
Plantebaseret is – der smelter hjerter byder på flere end 40 opskrifter på is skabt alene af plante- baserede ingredienser. Her findes både de helt klassiske isfavoritter som vaniljeis, nougatis og hindbærsorbet og nye, spændende varianter med fx lavendel, safran og hybenroser. Fælles for dem alle er en cremethed og smag, som gør det svært at kende forskel fra traditionel is. Også opskrifter på lækkert tilbehør fra knas til saucer følger med.Med serveringer i et forfriskende og nytænkende design samt stemningsfulde beretninger og smukke billeder fra Bornholm, hvor de to forfattere driver Bornholms Ismejeri, er der lagt op til masser af inspiration og stor nydelse i det plantebaserede isunivers.Om forfatterneVibeke Bengtson Opvokset i Hareskov nord for København. Uddannet skiltemaler og grafisk designer. Har arbejdet på en række reklamebureauer og tegnestuer i Københavnsområdet, indtil hun sammen med Jonas flyttede til Bornholm i 2006 og etablerede Bornholms Ismejeri. Vibeke arbejder i farver og historier, har sans for former og design og besidder en smagssans lidt ud over det sædvanlige.Jonas Bohn Født og opvokset i Svaneke på Bornholm. Studieårene på økonomistudiet ved Københavns Universitet blev krydret med ophold i Bologna i Italien, hvor sprogøret blev udfordret med italiensk for begyndere og viderekomne. Den italienske kultur og mentalitet har sat sine tydelige spor i hans kulinariske interesser. Jonas arbejder praktisk og systematisk og sørger for drift og planlægning.Ismejeriet i Svaneke åbnede første gang dørene i 2008, og masser af gæster har hvert år siden lagt vejen forbi det gamle bindingsværkshus i Postgade til nye og skæve isoplevelser. Bornholms Ismejeri leverer i øvrigt is til kiosker, restauranter og butikker i hele landet, ligesom de producerer Krølle-Bølle-ispinde til øens forretninger.
Pensioneret præst Gerd Secher, som i foråret udgav sin første bog om sine og ægtefællens rejser til femogfirs lande igennem femogtyve år, fortsætter med at øse af sine erindringer om steder og mennesker. Denne gang er scenen en kogebog med 175 opskrifter, som er krydret med farverige anekdoter fra nær og fjern. Da forfatteren blev frastjålet alle billeder fra rejserne, er der ingen originale fotografier af retterne fra de forskellige steder.Men der er heller ingen billeder i Frøken Jensens berømte kogebog, som alligevel stadigvæk bliver trykt i oplag efter oplag og ligger under juletræet til de unge. Og selv uden billeder kan man også let følge opskrifterne i denne bog, som præsenteres i en uhøjtidelig, konverserende prosa.Omslaget er sammensat af en kavalkade af billeder af forfatterens egne retter, nydt sammen med hendes nærmeste familie.Det er en anderledes kogebog, rettelig kaldet en erindringskogebog, som er meget forfriskende!Uddrag af bogenCaliforniske fiskekagerPå en tre dages togrejse fra Tijuana til Mexico City vandt jeg i kortspil med nogle pilgrimme og fik i præmie denne opskrift …AndekråserI Frankrig regnes de for en delikatesse, i Aarhus fodrer min niece hunden med dem …Syltede valnødderEt år, hvor vi overvintrede på Cypern, ankom vi lige ved den tid, hvor man overalt plukkede valnødder og syltede dem …Om forfatterenGerd Secher (f. 1937) er opvokset på en gård i Midtjylland. Rejste som 21-årig stormforelsket til Mexico for at gifte sig med en næsten ukendt mand. De gennemlevede i 25 år det meste af verden. Eventyret sluttede i 1981, hvorefter forfatteren kom til Danmark med sin datter, læste teologi, fik embedseksamen som 60-årig og blev præst. Hun har tidligere udgivet erindringsbogen Mellem blomster og pigtråd – Rejser gennem verden af i går.
Hvad skal der til for at skabe et stabilt vægttab og en livsstilsændring, man kan holde? Det giver kostvejleder Line Hedegaard, kendt fra Stabiltvaegttab.dk, svar på i denne bog gennem kalorielette opskrifter og redskaber til at opbygge selvtillid og selvværd.I dag er halvdelen af voksne danskere overvægtige, og mange slås med at vende den udvikling. Mange mistrives, føler sig stressede og har tårnhøje forventninger til sig selv. Det kan være med til at skabe dårlige madvaner, som kan medføre alvorlige livsstilssygdomme og overvægt. Uden løftede pegefingre guider denne bog på kærlig vis læseren til et holdbart vægttab, uden at vægttabet bliver et pres, der ender med endnu et nederlag.Bogen bringer et væld af nemme opskrifter på sunde, simple og smagfulde bud på aftensmad, som ikke kræver den store forberedelse eller særlige ingredienser, så man selv på en presset dag kan overskue det. Fokus ligger på valget af kalorielette ingredienser, som gør, at det samlede energiindtag per automatik holdes nede. Dertil kommer redskaber til at opbygge en større tro på sig selv igennem små tips til både struktur, forberedelse og adfærdsændringer, som kan skabe ro og stabilitet i både krop og sind.Om forfatterenLine Hedegaard er uddannet kostvejleder med speciale i vægttab og er positiv psykologi-vejleder. Hun er indehaver af virksomheden Stabiltvaegttab.dk og lever til daglig af at hjælpe andre med at skabe et vægttab uden madskam og dårlig samvittighed. Line har selv kæmpet med overvægt, og da hun efter mange år fandt sin egen vej til et stabilt vægttab igennem maden, begyndte hun at dele ud af sine erfaringer på de sociale medier. Hun har siden 2021 delt opskrifter og motiveret andre til en sundere livsstil og har i dag over 60.000 følgere på Instagram. ”Jo nemmere det er, jo større sandsynlighed er der for, at du får det gjort.” Dette er Lines mantra, som også denne bog er skabt ud fra.
Kan man udgive en bog, der udelukkende handler om sauce? Svaret er et stort ”JA!”, hvis man spørger Brian Mark Hansen, vinder af Bocuse d’Or 2023.For køkkenchefen på Søllerød Kro er sauce elementet, der binder en ret sammen og giver den ekstra dybde. Derfor har han udgivet bogen Sauce, hvori man finder hans 100 bedste sauceopskrifter.En ekslusiv smuk coffee table kogebog der byder både på hurtige og nemme hverdagsopskrifter såvel som saucer, der vil stimulere selv den største madlavningsentusiast.
MAD MED PROMILLER er kogebogen til dig, der sætter pris på de kraftfulde smage, de grove udskæringer og det varme komfur. Specielt til dig, der ved, at de bedste stunder ofte opstår omkring det gode måltid og et velvalgt glas spiritus.Bogen er fyldt med opskrifter, der kombinerer gastronomisk håndværk med de fineste råvarer og spiritus, som løfter smagsoplevelsen til nye højder. Uanset om du er til whisky, rom eller gin, vil du finde inspiration til at skabe retter, hvor spiritus ikke blot er tilbehør, men en central del af smagsoplevelsen.Her er opskrifter, der tager dig med på en rejse gennem barskabet og sender dig direkte i smagshimlen. Det er spiritus og madlavning på et nørdet og velsmagende niveau – skabt til dig, der elsker at stå i køkkenet, uanset om du er en passioneret amatør eller en erfaren entusiast.Skål og god fornøjelse!
Sprøde asparges, stikkende artiskokker, rynkede rødbeder, cremede oste, farvede tomater, flammende chilier, blå fisk, skallede æg, flyvske skinker, knasende salater, bløde mayonnaiser, lækre pølser, syltede agurker og himmerigets urter. Alt, hvad der kan klemmes sammen mellem to gode stykker brød, kan du komme i din sandwich.Verdens bedste sandwich giver dig masser af inspiration og variationsmuligheder til sandwich, der kan bruges varme eller kolde, som udflugtsmad, skolemad, festmad, receptionsmad, restemad og natmad.Du får over 60 enkle opskrifter på nemme, hurtige, lækre og farvestrålende sandwich, der kan kombineres på kryds og tværs, samt 30 opskrifter på velsmagende smørelse, der får sandwichen til at flyve. Bogens fokus er på de grønne sandwich, men der er også opskrifter med æg, ost, fisk og kød. Velbekomme!Om forfatterEmma K. LarsenEmmas passion for mad stammer fra opvæksten, hvor hendes far, Steen, tilbragte de fleste vågne timer i køkkenet med at kreere lækker mad. Som prøvekanin til diverse nye retter, har hun fået en veludviklet smag og sans for god mad. Med sin uddannelse som professionsbachelor i ernæring og sundhed blev interessen for mad og kultur yderligere stimuleret og nu også med et teoretisk fundament.Steen LarsenKemi- og læreruddannet og underviser og laver kurser landet over med sit “Hotdog-Cirkus” og ” Burger & Beaujolais”. Steen er madskribent og kogebogsforfatter og beskæftiger sig meget med mad fra Asien, Mellemøsten og Sydamerika, hvilket mærkes i flere af hans kogebøger bl.a. Verdens bedste hotdogs, Grøn mad over alle grænser, Lev stærkt, Gå hjem og wok, Eksotisk mad og Verdens bedste burgere.E-bogen er lavet i fixed format
Claras gæstebudNy kogebog om livet på Glorup Gods Mad er en kilde til glæde og nærvær og ikke mindst historiefortællinger. Sådan beskriver Clara Rosenkrantz essensen af sin nye kogebog med titlen Claras gæstebud. En kulinarisk rejse Clara Rosenkrantz er født i Brasilien, vokset op på Christiania med fristadens værdier og fællesspisninger, og som voksen har hun arbejdet i mange år med gastronomi på flere Michelin- restauranter, hvor mad blev til kunst. “Min opvækst på Christiania har betydet, at jeg fra ganske lille har deltaget i fællesspisning ved langborde, hvor middagen ofte var inspireret af folks rejser. De anderledes smage og farver gjorde mig opmærksom på, at man med mad kan rejse i tid og sted via et måltid,” siger Clara.Claras sans for mode er lige så imponerende som hendes kulinariske evner. Hendes garderobe består af fantastiske print, glamourøse vintagefund, detaljerige tasker med masser af humor og sko, der ligner små kunstværker. Denne unikke stil afspejles også i hendes madlavning, hvor hver ret er en visuel og gastronomisk oplevelse.Livet på Glorup GodsClara har giftet sig ind i den historiske familie på et af Fyns ældste godser. På Glorup Gods er hun kreativ direktør og har fået en dyb forståelse for Danmarks rige madkultur, som hun nu deler i sin nye kogebog. “Efter jeg er flyttet ind på Glorup gods, er jeg mere opmærksom på årstiderne. Jeg elsker at følge årets skiften og gøre noget særligt ud af de traditioner, som følger med årstiderne. Det reflekterer min bog også,” fortæller Clara Rosenkrantz.En skatkiste af opskrifter Kogebogen er ikke blot en samling opskrifter, men en rejse gennem tid og tradition, hvor gamle danske retter bliver genoplivet og opdateret med moderne tvist. Da Clara fandt de gamle kogebøger og optegnelser over hvad, der blev serveret på Glorup Gods, var det som at finde en lille skat. Hun dykkede straks ned i de gamle bøger, og meget hurtigt opstod et ønske om at skabe en ny kogebog ud fra de gamle opskrifter. Resultatet blev en samling opskrifter, der både hylder fortiden og ser fremad. Én ret, som Clara har et særligt forhold til, er den suppe, hun fik kreeret til sit bryllup med ærter, flødeskum og champagne. “Det var meget særligt at finde en opskrift i gemmerne, som mindede så meget om det, jeg synes passer til en bryllupsmiddag på Glorup Gods. For så at finde ud af, at den suppe ofte blev serveret til fine selskaber og bryllupper. Det at jeg gentog historien uden at vide det, føltes magisk,” fortæller Clara.Historier og anekdoter fra Glorup GodsI bogen finder man alt fra enkle hverdagsretter til overdådige festmåltider, alle baseret på gode råvarer, kærlighed til madlavningens håndværk og det at gøre sig umage. Historierne bag retterne, fyldt med anekdoter fra Glorup Gods’ fortid, gør læsningen til en oplevelse i sig selv. De gamle kogebøger og oversigter over, hvad der er blevet serveret på Glorup Gods de sidste 150 år, vidner om mange fornemme besøg, hvor der er blevet serveret alt fra festmåltider til kejserinden af Frankrig til havresuppe for den hyppige gæst H.C. Andersen.Forandring og tradition Efter ti år på Glorup Gods er det blevet klart for Clara, at forandring er nødvendig for at bevare traditioner. “Jeg tror, man skal forandre for at kunne bevare. Det er så utrolig vigtigt at holde fast i kultur og tradition, men endnu vigtigere at skabe sine egne traditioner med inspiration fra de gamle,” siger Clara. Hun har derfor sat sit eget præg på de klassiske opskrifter og skabt en kogebog med opskrifter, historier og anekdoter, der inspirerer til eventyrlige middage og kulinariske rejser. Kogebogen er en hyldest til dansk madkultur og en invitation til læserne om at samles om spisebordet og skabe nye minder med familie og venner. Kogebogen Claras gæstebud er udgivet af Koustrup & Co og er i handlen d. 10.10
Opdag de uendelige muligheder med din airfryer!I FLERE AIRFRYERFAVORITTER præsenterer Anne-Kathrine Schelde fra Maden i mit liv over 75 enkle og lækre opskrifter, der gør det nemt at tilberede alt fra frokost og aftensmad til desserter, bagværk og tilbehør – alt sammen i airfryeren. Uanset om du er nybegynder eller garvet airfryer-fan, vil denne bog inspirere dig til at udforske nye retter og teknikker, der forvandler din hverdag i køkkenet.Med FLERE AIRFRYERFAVORITTER får du tips og vejledning til at mestre din airfryer samt opskrifter, der passer til hele familien. Gør madlavning hurtigere, sjovere og mere smagfuld med en bog, der udvider din kulinariske horisont og giver dig helt nye favoritter.Om forfatterAnne-Kathrine Palm Schelde er uddannet professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og er derudover en passioneret madelsker, som holder til i Vejle. Hun oprettede i 2010 mad- og livsstilsbloggen Madenimitliv.dk og har siden 2016 arbejdet som fuldtidsblogger. Madenimitliv.dk har i dag +380.000 unikke læsere om måneden, ligesom flere end 52.000 følger Anne-Kathrine og hendes madunivers via de sociale medier.E-bogen er lavet i fixed format
Østers er både elsket og hadet af danskerne. Tidligere var østers en fattigmandsspise, men i dag er de en luksus, der inviterer til nytænkende smagskombinationer og evig kreativitet i køkkenet.Dyk ned i 30 unikke opskrifter i dit nye østersmanifest opdelt efter naturens sæsoner og farver. Brug den som et opslagsværk, en guide, eller bare som inspiration – uanset om du er garvet eller nybegynder. Du finder både klassiske opskrifter fra det franske køkken og opskrifter i den mere eksperimenterende og udfordrende ende.Bogen tapper ind i vor tids bæredygtige tidsånd, hylder de urgamle konserveringsmetoder som syltning og fermentering, og opfordrer danskerne til at spise danske invasive østers året rundt. Det er tid til at hoppe i det bæredygtige forklæde, fordi østers er fremtiden.Den skal frem fra hylden, når hverdagen skal gøres en lille smule mere magisk – også selvom tiden er knap.Udover Jonas Harboe Frederiksen bidrager følgende danske mesterkokke med deres historie og identitet spejlet i en østersopskrift:– Alexandra Bækgaard Carstensen, køkkenchef på Easy Peacy– Nicolai Nørregaard, køkkenchef og medejer af Kadeau– Elisabeth Madsen, dessert- og konditorchef på Falsled Kro– Julian Elkjær, tidligere Kong Hans og nu køkkenchef på Salon– Magnus Brandenburg Carlsen, assisterende køkkenchef på Alchemist– Sebastian Holberg, tidligere Geranium og nu Danmarks kandidat til VM for kokke, Bocuse d’OrForord af Martin KongstadOm forfatterJonas Harboe Frederiksen er kok og stifter af østers-konceptet PINK OYSTER. Han har før arbejdet på Michelin-restauranter i København og Paris, men arrangerer nu østersoplevelser, pop-ups og private spiseoplevelser.På trods af sine 29 år har Jonas Harboe Frederiksen flere priser på CV’et – herunder prisen for den mest innovative østers på Danmarks Østersfestival. Med sine bornholmske rødder er han stærkt inspireret af naturen og arbejder ud fra en bæredygtig tilgang.E-bogen er lavet i fixed format
Denne bog handler om, hvad jeg mener er gufmad. For mig er gufmad de retter, som smager ekstra godt, som frembringer positive minder om hygge, og som gerne har en historie eller anekdote med sig. Dens primære mål er at gøre det nemmere for amatører at lave god mad.Med denne som bog nummer to i serien har jeg nu skiftet fokus fra familiefavoritter til at se på både kendte og måske mindre kendte italienske og amerikanske favoritter med pasta, pizza, barbecue, burgere og Tex-Mex-retter. Det er saftsuseme også gufmad og faktisk meget nemmere at lave godt, end du måske lige tror. Jeg tager for givet, at fundamentet om smagsforståelse og teknik i køkkenet fra første bog er på plads hos læseren.
Intet er mere appetitvækkende end en varm, duftende tærte, som netop er kommet ud af ovnen. En tærte kan det hele. Den er perfekt til en buffet, en dejlig frokost og selvfølgelig til aftensmad. Hvad med en sprød tærte med fisk og skaldyr? Eller en tærte med kød og knald på krydderierne? I bogen er der opskrifter på det hele, herunder også et helt kapitel med vegetartærter. Her er lækre lune tærter, der serveres direkte fra ovnen med en frisk salat til, samt små, delikate tærter, der fungerer som appetizers før middagen. Og så er der naturligvis masser af søde tærter med frugt, bær eller chokolade, som enten kan serveres lune eller kolde og gerne med is, flødeskum eller en sød creme til.Opskrifterne er nemme at gå til, og man kan ved hver opskrift se, præcis hvor lang tid det tager at tilberede dem. Der er også serveringsforslag og forslag til variationer, ligesom bunde og fyld naturligvis kan kobles på kryds og tværs efter behag. De fleste af tærterne kan man tilberede i god tid og så blot lune dem i ovnen, inden gæsterne kommer.Om forfatterCamilla Lawes er vild med mad. Hun madskribent, blogger og foodstylist og ophavskvinde til flere kogebøger – blandt andet Mad til mange, Boost din sundhed, Kagetid, Appetizer deluxe og Afternoon Tea. Også læsere af dameblade og internationale madmagasiner har kunnet lade sig inspirere af hendes opskrifter. Camilla Lawes har altid interesseret sig for mad og bruger en stor del af sin tid i køkkenet, hvor hun eksperimenterer med nye opskrifter og ideer. Hun har også sit eget cateringfirma, hvor hun leverer mad til både større arrangementer og intime middage. Og det var lige præcis midt i madlavningen til et middagsselskab, at ideen til denne bog opstod.E-bogen er lavet i fixed format
Det Vilde Vestens kulinariske fristelser!Præriens skrappe retter!Spis som en cowboy!Med 50 opskrifter fra texmex-køkkenet kan grydeskecowboys starte deres kulinariske duel hjemme på komfuret – og servere det bedste, det Vilde Vesten har at byde på. Fra kølige drinks til krydrede retter som Ratatas hotdog, Daltonfamiliens hemmelige opskrift på rød linsesuppe, sheriffens burger og hesteskokaffe, Ma Daltons lime pie eller søde højdepunkter som Calamity Janes cookies eller Billy the Kids karamelguf – der er noget for enhver cowboysmag.Tilbered maden (næsten) hurtigere end din egen skygge, uanset om den skal nydes omkring bålet eller spisebordet.Ekstra for alle Lucky Luke-fans: Den fantastiske historie om den festlige tegneseries univers.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.