Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog handler om, hvad jeg mener er gufmad. For mig er gufmad de retter, som smager ekstra godt, som frembringer positive minder om hygge, og som gerne har en historie eller anekdote med sig. Det er både mad, hvor man kigger på sin kammerat eller veninde og siger "det er dæleme gufmad det her!", og mad, hvor man mindes specielle situationer fra såvel barndom som voksenliv - dvs. det er retter, der har en speciel betydning for en selv. Gufmad er for mig ikke fin gourmetmad, trøstemad eller livretter, og mange af mine gufmadretter er hverdagskost.Bogen er anderledes end de klassiske kogebøger på flere måder. Dens primære mål er at gøre det nemmere for amatører at lave god mad. Dette gøres ved at bringe viden om teknik og ingredienser, dele relevante opskrifter, vise hvordan udfordringerne i opskrifterne håndteres, motivere læseren gennem anekdoter og inspirere læseren til at arbejde videre med smag og smagsoplevelse.Alt for mange betragter sig selv som dårlige til at lave mad. Men lærer du ikke at lave god eller bare middelmådig mad, så kommer du til at leve af dårlig mad en stor del af livet! Med teknik, viden og tricks kan de fleste lære at lave spændende og velsmagende retter. Teknikken og viden åbner maduniverset for amatørkokkene - sous vide tager gætteriet ud af tilberedningen, knivteknik tager tårerne ud af løgsnitteriet, og umami-rige ingredienser propper smag ind i retterne. God læselyst, men husk også at lave nogle af retterne!
Invitér venner og familie på mad. I kan gøre det nemt, småt og uformelt eller til en fest.Uanset hvad har Helene din ryg med opskrifter på 12 langbordsmiddage, der følger årets gang: Vend smarte pastaretter sammen i januars glitrende skær; byd april velkommen i det grønne med tærter og asparges; dæk op i august med solmodne veganske retter; spis sandwich i september; eller lav magiske gryderetter i okkulte november.HELENE FORCHHAMMER har tidligere udgivet kogebogen DEN MAD VI SPISER.
Smagen og duften af jul inviterer til en fornyet juleoplevelse. Med opskrifter på overdådige julekager, tips til smukke blomsterdekorationer og hjertelige anekdoter viser Anne-Mette Juul Svensson og Bjarne Als, hvordan julen bliver en magisk tid fyldt med kærlighed og kreativitet.Glazekagedronningen Anne-Mette deler sine opskrifter på overdådige julekager, mens Bjarne, Kgl. Hofleverandør og blomsterkunstner, inspirerer med sin dekorative blomstermagi. Sammen skaber de en unik juleverden, hvor smag og æstetik forenes i en uforglemmelig fejring af julen.Velkommen til en kulinarisk og visuel rejse, der vækker alle dine sanser og fylder dit hjerte med juleglæde.Om forfatterneAnne-Mette Juul SvenssonAnne-Mette Juul Svensson er født i 1983 og har en kandidatgrad fra RUC i psykologi og sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Hun arbejder til daglig i Rigspolitiet. Anne-Mette er billedkunstner og passioneret og autodidakt kagenørd, der har googlet og instagrammet sig til viden og ikke mindst erfaring med moussekager, chokoladearbejde og i særdeleshed glazekager. Af og til holder Anne-Mette kurser hjemme hos sig selv i glaze. I dag er Anne-Mette bl.a. blogger for Callebaut Nordic.Bjarne Als, Bering House of FlowersBjarne Als, født i 1965 og opvokset i Fredensborg, indledte sin karriere som blomsterdekoratør allerede som 11-årig. Han arbejdede som blomsterbinder og medhjælper på Country House i Fredensborg. I 1982 begyndte han sin elevtid hos Erik Bering, The House of Flowers Aps, og sammen udførte de opgaver for både det danske og internationale kongehuse.I 2003 blev Bjarne Als udnævnt til Kongelig Hofleverandør og overtog forretningen efter Erik Bering. Privat er Bjarne gift med Hanne og har 2 børn.E-bogen er lavet i fixed format
Det ultimative værk om dansk sild på engelsk.Kogeboge med over 100 sildeopskrifter i en stor, smuk coffeetable book.Indeholder bl.a.: Forord af Claus Meyer. Indslag fra enrække sildeelskere heriblandt: Bo Lidegaard, Nikolaj Kirk, Helle BrønnumCarlsen, mfl.Indeholder desuden indslag, om hvordan man selv fanger,salter, fileterer og laver sild fra bunden, sildens danmarkshistorie og megetandet.
"Som ung studerende levede jeg hovedsagelig af Miracoli spaghetti med tomatsovs, og ved sjældne lejligheder blev det til en dåse grønlandske rejer med mayonnaise på franskbrød og en flaske æblevin fra Brugsen. Til gengæld læste jeg meget i en beskeden, lille kogebog med titlen Italiensk Mad, som jeg havde fundet for 4 kr. i en bogkasse."En genre forfatteren Oscar K. aldrig har begået sig indenfor, er kogebogsgenren, til trods for en livslang interesse for gastronomi, ikke mindst pirret af mange år med bopæl i Calpe, Spanien. På opfordring af forfatterkollegaer, venner og familie har han nu sammenstillet en erindringskogebog, for at flere vil kunne finde inspiration i hans køkken og det 'soundtrack', der gennem årene har fulgt hundredvis af timer i køkkenet. Der er tale om en læsekogebog, som forhåbentlig vil vække længsler, appetit og tørst, så man fra lænestolen kan forestille sig retterne og få lyst til at give sig i kast med nogle af dem, mens man lytter til de musikfavoritter, der er parret med opskrifterne – fra Marilyn Monroe til Bach – og nyder et glas af den anbefalede vin til.
Hvad spiser havfruer? af Mia Ingenia er andet bind i serien om hvad magiske væsner spiser.Bogen består af en sød godnathistorie, men er også en opskriftsbog. I anden del af bogen finder du nemlig forfatterens forslag til ti nemme og børnevenlige opskrifter på lette snacks, som havfruer spiser.En hjertevarm godnathistorie for både de små og lidt større børn – og ikke mindst inspiration til simpelt hjemmebag med overskuelig fremgangsmåde.En lille pige skal ud at sejle en aftentur med sin bedstefar. Sommeren er ved at gå på hæld, og solen skinner fra en skyfri himmel. Den lille pige har fået redningsvest på og er nu klar til at sejle afsted igennem de københavnske kanaler.Først sejler de ind til Nyhavn, for bedstefar har lovet den lille pige en gammeldags vaffelis med flødeskum og syltetøj. ”Jeg har et spørgsmål til dig, bedstefar,” siger den lille pige forventningsfuldt. ”Ved du egentlig, hvad havfruer spiser?”Tag med den lille pige på eventyr og find ud af om den lille piges drøm om at møde en ægte havfrue går i opfyldelse med hjælp fra den fortryllende sommerfugl, de eventyrlige svaner og legesyge delfiner.Bogen er illustreret af Gonzalo Vento.
I Smagen af Kina følger Xinxin Ren Gudbjörnsson sin kinesiske slægt i en meget turbulent tid i Kinas lange historie: fra kejserrige over borgerkrig og japansk invasion til folkerepublikkens fødsel, Koreakrigen, Kulturrevolutionen og frem til i dag. Vi træffer Xinxins stædige oldefar, der i slutningen af 1800-tallet rejste til Sichuan med en drøm om at gøre chili populært. Vi går med hendes oldemor på snørede fødder til marked i 1930’erne og møder både kommunisterne og nationalisterne, støder på den lokale ægteskabsmægler og mærker glæden og smerten, når familien samles og skilles. Vi kommer tæt på Xinxins elskede farmor og får historien om Xinxins far, der i sin ungdom rejste næsten 2.000 km for at komme i offentlig audiens hos Mao. Tilfældigheder førte familien tæt på den politiske partitop. Og tilfældigheder bragte Xinxin til Danmark, da hun var 12. Xinxin fortæller sin slægts historier, sådan som de huskes i familien. Undervejs i bogen deler hun gavmildt opskrifter fra familiens rustikke køkken og krydrer med stærke personlige holdninger og smagsdomme. Smagen af Kina er en mad- og slægtshistorie – og en kærlighedserklæring til Kina, kineserne og det kinesiske køkken.
Denne bog er til dig, der ønsker at lave velsmagende glutenfri og mælkefri kager.Bogen indeholder forslag til chokoladekage, banankage og gulerodskage, men også æblekage, blåbærkage, vandbakkelser, citronkage, græskarkage, kanelbrød, cookiekage og selvfølgelig romkugler, når der er kage i overskud.Der er også kager og desserter, der kræver lidt mere forberedelse, som fx tiramisu og cheesecake, samt dessertkager og desserter på glas. Der er også mulighed for, at du kan samle din egen kage fra bund til top. Der er ideer til mousser, kagebunde, ganache, karamelcreme, vaniljecreme, glasering og fondant til toppen af kagen.Desuden er der æggefri løsninger til opskrifterne.Jeg har samlet mine kage- og dessertopskrifter i denne bog, så det kan komme dig til gode på en let og overskuelig måde.
Den veganske bølge skyller forsat ind over os. Flere og flere modne forældre oplever, at deres børn dropper kødet til fordel for det plantebaserede valg. Men hvad kan man så servere?Den oplevelse har afstedkommet kogebogen ”MOR LAVER VEGANSK”. Som mor til Signe, der blev veganer, har Marianne valgt at skrive en vegansk kogebog, der henvender sig til andre mødre/fædre og nybegynder i samme situation.Bogen er først og fremmest en kogebog. Det er ikke her, du vil kunne få indblik i det veganske spisekammer. Selvom det er en bog til nybegyndere ud i det veganske køkken, forudsættes det b.la. at du har tjek på råvarer og ernæring. Alternativt må du søge indsigt andetsteds, bl.a. på nettet eller i andre bøger. Her kan du til gengæld få massevis af gode og gedigne opskrifter på vegansk hverdagsmad.Opskrifterne tæller alt fra lækker middags-, frokostretter, julemad, brød og kager m.m. der vil gøre sig godt, når de forskellige årstider melder deres ankomst. Der er med andre ord, alt fra genkendelige mormorretter i grønne klæder til lidt mere moderne mad med et kødfrit tvist.Fælles for opskrifterne er, at de virker relativt enkle og ligetil. Indkøbslisterne er ikke meterlange.
To bageglade, tidligere bagedystdeltagere har fundet ind til kernen af rendyrket bageglæde med denne bog. Med sikker og fantasifuld hånd guider den unge og idérige Liva i selskab med den erfarne og grundige Annemette dig gennem et univers af simple, fine, elegante og velsmagende cookies og cupcakes. Aldrig har det været så overskueligt at give sig i kast med bagningen. Bogen er som et helt opslagsværk af alle de bedste, gennemprøvede og skudsikre opskrifter på alt fra sprøde, smørbagte småkager, seje cookies med store chokoladebidder til luftige og porøse muffins og sirligt pyntede, elegante cupcakes. Et overflødighedshorn af lækkerhed. Du finder alt fra klassiske opskrifter som vaniljekranse, havregrynskager, chokoladecupcakes og gulerodsmuffins til mere nytænkte idéer som citroncupcakes drysset med timiansukker, skumfiduscookies og hindbærmuffins med flødebolletop. Med over 50 opskrifter er der nok at give sig i kast med. Opskrifterne er nemme at gå til og fremgangsmåderne grundigt beskrevet, og opskrifterne er suppleret med de smukkeste billeder, der understreger den ro og det overskud som Liva og Annemette ønsker at bringe til køkkenbordet med denne bog. Bogen gør det legende let at gøre det lækkert.
Mette Ravn har sin egen vaniljefarm i Tanzania og giver her et enestående indblik i vaniljens fascinerende verden. Hun deler ud af sin viden om historien bag det skønne krydderi, om dyrkningsmetoder, forarbejdning og naturligvis ikke mindst vaniljens anvendelse i køkkenet.Lær om de forskellige typer vanilje, du kan købe i butikkerne. Hvordan du vælger den bedste vanilje til den ret, du vil lave. Hvordan du opbevarer en vaniljestang, så den holder eller ligefrem udvikler sin smag. Og meget mere.Bogen om vanilje byder desuden på masser af fristende opskrifter på kager, salte retter, desserter og drikke af kendte kokke, bagere, kogebogsforfattere og andre madeksperter som for eksempel Maja Vase, Anne Hjernøe, Ditte Ingemann, Louisa Lorang, Torben Bang … og Karen Blixen.Med forord af livsstilsekspert Anne Glad Wagner.Om forfatterDet lå ikke i kortene, at Mette Ravn skulle være bondekone i Afrika, men en kærlighed til vanilje og det store kontinent fik hende til at tage springet og hellige sig arbejdet med det skønne krydderi. I dag forhandler hun vanilje til de bedste restauranter og kvalitetsbeviste forbrugere og er desuden en anerkendt international vanilje-ekspert, som blandt andet sidder i juryen til den prestigiøse Concours Général d’Agriculture i Paris.E-bogen er lavet i fixed format
Hjørdis Westh Olsen blev født på Nybro i Østerlars i 1931. Fra hendes tidlige ungpigeår nedskrev hun bageopskrifter i en lille bog, som fulgte hende livet igennem. Hun samlede opskrifter fra de steder hun kom og som var med til at danne hende: Københavnske intellektuelle – og kunstneriske hjem, naboer på landet både på Nord- og Sydbornholm. Samlingen af opskrifter vidner også om samfundets udvikling i disse år, hvor meget ændrede sig. De første år i 50’erne var mel, æg, sukker og margarine de sædvanlige ingredienser i forskellige kombinationer og fremgangsmåder. Senere kom der flere varer til rådighed. I 50’erne foregik markarbejdet med hest og håndkraft. I 2005 med maskiner så store, at man dengang i 50erne næppe kunne forestille sig det. Denne bog giver glimt af en ung bornholmsk piges liv i 50érne og henover årene frem til bondekonens kvindeliv i 2005.
Europa producerer nogle af verdens bedste oste, som langt de fleste både kender og elsker, men én ost har været nærmest kriminelt overset alt for længe. Her er tale om den sprøde grillost fra Cypern, nemlig halloumi. Med denne kogebog er det håbet at inspirere flere til at sætte pris på halloumi, så den kan blive lige så elsket som resten af sine europæiske venner.Halloumi er i al sin simpelhed en hyldest til osten halloumi og dens ubegrænsede muligheder. Du kan smide den på grillen om sommeren, i ovnen om vinteren eller på panden året rundt. For halloumi – eller ostens bacon, som den bliver kaldt – passer stort set til alle retter, og så snart du smager den, vil dit hjerte med garanti smelte sammen med osten.Denne bog har samlet en lang række inspirerende halloumiopskrifter, der ikke kræver, at du står i køkkenet i flere timer for at lave en lækker ret. Der er opskrifter på alt fra burgere og salater til danske klassikere og gryderetter – med inspiration fra hele verden. Der er noget til dig, som drømmer om at spise lidt mindre kød, eller til dig, der bare elsker ost.Velbekomme.Om forfatterRasmus Zepernick brænder for at dele sin begejstring for halloumi med andre. Derfor er denne bog blevet til. Han har gennem de seneste fire år lavet utallige retter med halloumi som udgangspunkt, og til denne bog har han udvalgt sine absolutte favoritter.E-bogen er lavet i fixed format
Jon King, manden bag restauranten Que Pasa, er nu ved at forevige sine mexicanske retter i en kogebog.Udover alle de lækre tex-mex retter Que Pasa havde på menukortet, vil der desuden være retter, som Jon aldrig nåede at tilføje til menukortet. Derudover vil der være noget info omkring de mange krydderier.Que Pasa nåede at blive kåret til Danmarks bedste mexicanske restaurant på Tripadvisor. Bogen indeholder opskrifterne på hele menukortet samt helt nye retter, som aldrig nåede på menukortet.
Hvad spiser enhjørninger? af Mia Ingenia er første bind i serien om hvad forskellige magiske væsner spiser.Bogen består af en sød godnathistorie, men er også en opskriftsbog. Bagerst i bogen finder du nemlig forfatterens forslag til ti nemme og børnevenlige opskrifter på lette snacks, som enhjørninger spiser.En hjertevarm godnathistorie for både de små og lidt større børn – og ikke mindst inspiration til simpelt hjemmebag med overskuelig fremgangsmåde.En lille pige ligger på sin mormors sofa. Det har været en lang dag, og det er ved at være sengetid. Den lille piges mormor sidder ved siden af og putter dynen godt omkring hende. Uden for vinduet lyser månen og stjernerne op på den klare, mørke aftenhimmel. Den lille piges mormor ved næsten alting, og den lille pige har derfor et vigtigt spørgsmål til hende, inden hun kan falde i søvn.”Hvad spiser enhjørninger, mormor?”Tag med den lille pige på eventyr og mød den legesyge candyfloss, den lille, forsigtige muffin og den frække softice, som alle hjælper den lille pige med at finde vej over blomsterengen, igennem skoven og forbi den smukke sø. Mon den lille pige møder en ægte enhjørning og får svar på sit spørgsmål med hjælp fra den glitrende, lyserøde sky og hendes nye, søde venner?Bogen er illustreret af Gonzalo Vento.
Denne bog indeholder en masse lækre opskrifter, som både børn, voksne og ældre kan lave. Lækre kageopskrifter, fisk, suppe og bagværk. Kan nævne lidt lækre opskrifter på:Banan mousseBulgur med citronBøf i skjulFiske lasagneForårssalatKaffebrødKarry ragoutKikærte grydePikant spaghettiSmørfisk med porrekompotSquash kageÆggestandDet var bare en håndfuld af spændende opskrifter. Jeg håber at du vil få glæde af bogen...
"Ølkogebogen. Hane i guld & lidt historie" giver en indføring i øllets historie, helt fra de gamle egyptere begyndte at eksperimentere med gæring og frem til den forfinede bryggekunst, vi ser på bryggerierne i dag. Det er en spændende kulturhistorisk beretning om en af de mest afholdte alkoholiske drikke. Bogens anden del rummer en lang række opskrifter med øl som ingrediens udviklet af kokken Rasmus Bo Bojesen. Prøv eksempelvis lam med citron og lagerpilsner, klassikeren øllebrød eller vegetariske, grønne retter med øl. Monica Ritterband (f. 1955) er en dansk billedkunstner og journalist. Hun har arbejdet som skribent på en række aviser, herunder Weekendavisen og Ekstra Bladet, og var i en årrække studievært på TV-avisen. Siden 1997 har hun helliget sig kunsten på fuld tid og beskæftiger sig bl.a. med skulpturer, design og installationer. Ved siden af sit kunstneriske virke skriver hun kunstanmeldelser og klummer for bl.a. Kristelig Dagblad. Ritterband er datter af kunstneren og holocaust-overleveren Olly Ritterband og har fungeret som medskribent og redaktør på sin mors erindringsbøger "Auschwitz, jeg var 20 år" og "Et ord er et skrig".
"Årets gang i kokkens køkken" er nummer to kogebog i serien "Kogebog for voksne". 24 opskrifter med inspiration fra både det danske køkken og forskellige mere eksotiske.
Dette er en bog om madlavning i det fri, med eller uden bål. Med den øgede interesse for friluftsliv er der også mange, som gerne vil lave mad og spise godt i naturen. Men det kan være svært at komme i gang, for hvilken slags mad kan man lave, og hvilket udstyr kræver det? Her får du en hjælpende hånd med inspiration til lækker mad under åben himmel og gode råd til valg af udstyr. Bogens første del rummer en gennemgang af forskellige typer udstyr, og hvordan det anvendes. Herunder vises også en række teknikker til madlavning på bål. Lækre og lettilgængelige opskrifter demonstrerer de forskellige teknikker og udstyrets muligheder. Der vil i første del af bogen være fokus på mad, der egner sig til en enkelt aften i det fri. I bogens andel del fokuseres på de krav, der stilles til maden, hvis man skal på tur flere dage i det fri, fx på vandretur med overnatninger. Maden skal bl.a. kunne holde sig mere end et døgn uden køleskab, og den skal kunne bæres i fx en rygsæk. Der er forslag til menuplaner for ture på flere dage og grundig vejledning i, hvordan man ved hjælp af dehydrering kan lave sin egen turmad. Om forfatteren Mette Arleth kalder sig selv friluftslivsnyder. God mad er altid en del af både de hverdagseventyr, hun tager på året rundt, og hendes længere ture i fjeld og vildmark. Hun har i mange år afholdt kurser og workshops om dehydrering og hjemmelavet turmad. I 2020 udgav hun bogen Hverdagseventyr om små halvdagsture i nærmiljøet med overnatning.
(Under)verdenens førende kok (det er selvfølgelig mig, gode gamle Fætter Klam, HVIS nogen skulle være i tvivl), har samlet 30 af de mest skræmmende monstre og deres yndlingsopskrifter i den mest (u)lækre glutenfri og laktosefri kogebog, verden nogensinde har set! Lær at lave bl.a. Kerberos' puhapølle, Reptilicus' skælkager og varulven Lupus' hundeæde. Det smager monstergodt! Det samme gjorde Thomas Schrøder og Jan Kjær, da de ville tage, da de ville tage æren for æren for at stå bag FÆTTER KLAMS (U)LÆKRE GLUTENFRI OG LAKTOSEFRI MONSTERKOGEBOG! Hæ! Hæ! Bøøøvs!
Sanke er en kogebog, som bringer naturen ind på spisebordet på restaurantniveau. Det er en kogebog, som giver læseren inspiration til lækre og smagfulde måder at bruge de enorme resurser på, som står lige uden for hoveddøren. Den er skrevet på en letforståelig måde for alle med interesse for mad. Det er en kogebog med noget på hjertet omkring måden, vi forbruger på, og om at træde et skridt tilbage og genfinde lysten til at bruge mere tid i køkkenet. Forkæl dig selv, dine gæster eller familien med lækker mad på gastronomisk niveau. Blandt bogens flere end 75 spændende opskrifter finder du både forretter, hovedretter og desserter, men også en hel række grundopskrifter, du kan bruge til at pifte de retter, du allerede kender, op med – med bidrag fra den danske natur. Der lidt til enhver smag af både garniture, hverdagsretter og gourmetretter, men fælles for alle opskrifter er, at de inkluderer ingredienser, du kan indsamle i naturen, heraf bogens navn. At kogebogen tages til et gastronomisk niveau betyder blot, at opskrifterne er baseret på god smag, æstetik og kvalitetsråvarer – ikke alt, der har med gastronomi at gøre, behøver at være kompliceret og tage en evighed at lave. Kogebogen er rammen om forfatterens gastronomiske liv fortalt igennem billeder og opskrifter, der er omformet med sankeemner, hertil kommer forståelsen for det bæredygtige og organiske til inspiration og fordybelse i den gode mad. Om forfatteren Githa Bennorth er uddannet smørrebrødsjomfru og har arbejdet med gastronomi i mere end 30 år. I sin lange karriere har hun bl.a. været med til at udvikle ”smushien” for the Royal Smushie Café, været køkkenchef på Akvavitten og Suffratetten, og senest blev hun nr. 3 i Masterchef 2018 på TV3. I dag er hun selvstændig som gastronomisk konsulent.
Mormors lækre opskrifter indeholder en masse spændende opskrifter på alt mulig lækkert.En masse spændende opskrifter med kager, hovedretter, salater og meget mere lækkert som får tænderne til at løbe i vand.
Er du træt af et hensygnende sexliv, eller synes du bare, at det kunne være sjovt at spice det lidt op med noget, der samtidig smager forførende godt? Så er dette guiden til dig – og din kæreste.Kærlighedsmad kaldes også med et flot ord for afrodisiaka. Det dækker over fødevarer, der enten på grund af deres form, duft, smag eller indhold af næringsstoffer virker stemningsændrende og præstationsfremmende i retning af et bedre sexliv.Der findes ikke naturvidenskabelige forsøg, der bekræfter virkningen, men mennesker kan bekræfte det: Der ligger masser af erotisk saft og kraft gemt i maden, vi spiser. Det er effekter, man har kendt til i tusinder af år – helt tilbage til de gamle romere og grækere og sikkert længere endnu. I hvert fald er det Afrodite, kærlighedens gudinde fra den græske mytologi, der har lagt navn til disse fødevarer.Der er ikke tale om mystiske ingredienser, som ikke er til at komme i nærheden af, men om sund og nærende mad, der har sin virkning. Mad er vores bedste medicin, og visse madvarer er i forhold til sexlivet en hjælper. Til at sætte en stemning, øge lysten og præstationsevnen.Bogen introducerer læseren til Kærlighedsmad i form af en række skønne, virkningsfulde råvarer samt 25 lækre opskrifter, som inspirerer læseren til at eksperimentere med erotiske retter.Om forfatteren:Anne Larsen er en succesfuld madskribent, foredragsholder og konceptudvikler. Bag sig har Anne Larsen en stribe af kogebøger og et hav af opskrifter i magasiner, blade, aviser og tv.
Krydderurter er eventyret i madlavningen – en sand forvandling opstår, når de anvendes. Det er her madens magi skabes, når duft, smag og sanselighed går op i en højere enhed og skærper lysten til at smage endnu mere.I bogen gør Sandra Pugliese op med den gængse forestilling om, at en enkelt kvist eller to er nok til at give maden den gode smag. Hun viser i sine opskrifter, hvordan krydderurter, der anvendes med rund hånd og i de rette mængder, får smagen op på helt nye højder i både smoothies, salater, varme retter og desserter. Så væk med forsigtigheden, når der bruges krydderurter i madlavningen – her sættes der turbo på smagen i det grønne køkken.I et uundværligt afsnit af bogen finder vi en af hemmelighederne bag Sandras basiskøkken. Her skabes smagfulde og herlige eddiker, olier, honning og smør m.v., der kan bruges til at peppe enhver ret op. I et andet afsnit får vi en fyldig introduktion til 16 af de mest almindelige krydderurter og herunder også nyttige oplysninger om deres sundhedsskabende egenskaber.Bogen indeholder flere end 70 opskrifter på dejlige retter med krydderurter til alle dagens måltider og drikke.Om forfatterenSandra Pugliese har fået kærligheden til madlavning ind med modermælken i køkkenet hos en dansk mor, der konstant eksperimenterede med avancerede retter – fra kidney pie til vegetarisk – og i farmor Donna Rosarias køkken i Calabrien, Italien, hvor hun lærte, at mad er livet, og livet er mad. En kombination af nord og syd, der har givet Sandra nøglen til et spændende fusionskøkken på allerhøjeste niveau.
Denne kogebog for voksne tænkt som en hjælpende hånd til alle. I hverdagen er der brug for nem, ikke for dyr og, selvfølgelig, velsmagende mad. Gerne på en gang forventet og nyt. Køkkenet er dansk, men tilsat inspirationer fra det italienske køkken, det thailandske, det mellemøstlige osv.
"Retter fra et taberkøkken" er en rablende krimi-kogebog fyldt med retter som bistandsklienter, misbrugere, enlige og andre middelsvage kender og orker at lave. Og så indeholder den samtidig en historie og et mysterie ...
Mad som medicin, er med til at nære sjælenTina Casmoses historie, som leder frem til denne bog, begyndte for tyve år siden efter at have været igennem operation og svære mavesmerter. Hun blev uddannet som modedesigner på Danmarks Designskole derefter startede hun tøjmærket Tina Casmose. Indenfor to år vandt Tina den prestigefyldte Guldknap-pris fra magasinet Alt for Damerne, og hendes brand blev ekstremt succesrig. På overfladen virkede alt fint, men indvendigt kæmpede hun med alvorlige sundhedsmæssige problemer. Hendes liv forvandlede sig dramatisk efter at have ændret tanke, vane og kost-mønstre. I dag er Tina designer, plantebaseret mad-iværksætter og livsstilscoach. Plant-based Food er en inspirerende livsstilsbog - en sammenlægning af mad og mode - fuld af lækre billeder og opskrifter på alt fra morgenmad, starters, frokost, hovedretter, smoothies, desserter og snacks. Tinas opskrifter er uden animalske fødevarer og kommer fra, hvad naturen giver os. I slutningen af bogen finder du en oversigt over en række plantebaserede ingredienser, der bruges i opskrifterne.
På Food Festival 2015 var det ypperste fra det nordiske køkken samlet. I denne bog finder du opskrifter på alt fra hovedretter til brød, snacks og søde sager. Opskrifterne er indsendt af de forskellige producenter og kokke, der deltog i Food Festival. Målet med kogebogen er at give gæster og andre interesserede muligheden for selv at prøve kræfter med nogle af de ting, der kunne opleves og smages på Food Festival 2015. God appetit!
Ande- og gåsejagt er utroligt spændende, og den rigtige dag kan også give godt med fugle på tasken, og her stopper glæden ikke, da muligheden for at tilberede et godt måltid er helt uovertruffen ... "Ande- og gåsejægernes opskrifter" indeholder ikke færre end 37 opskrifter på svømmeænder, bekkasiner, gæs og dykænder. I bogen er der forslag til alt lige fra frokostretten, forretten, en klassisk grydestegt and til anden der tilberedes på grillen.
Vi vil med denne kogebog gerne videregive erfaringerne i at lave god og sund mad i dagligdagen ud fra en filosofi om, at hver dag er en festdag og som sådan fortjener et festmåltid. Et festmåltid behøver ikke nødvendigvis at være et dyrt måltid eller et måltid der tager lang tid at tilberede. Indsatsen i at behandle og kombinere råvarerne sammen med en smuk anretning, er det der skaber et festmåltid, ikke prisen. Kogebogen indeholder 155 opskrifter, 124 nemme retter og 120 til en billig eller meget moderat pris, som selv en slunken SU eller begrænset pension sagtens kan række til og kan nemt konkurrere med udbuddet af usunde fastfood tilbud. Alle kogebogens retter er lavet fra grunden af sunde og friske råvarer. Ud fra disse retter er der de sidste 5 år lavet over 2000 forskellige menuer - en ny hver dag!I 2011 arrangerede vi en kokkeskole for to af vores børnebørn på henholdsvis 10 og 12 år, der skulle på ferie hos os. Erfaringerne var så lovende, at ideen senere blev taget op af andre og med samme gode resultat. Og så er det jo altid dejligt at lave noget spændende med sine børnebørn!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.