Én, som bare er der

En, som bare er der er min livshistorie, og som titlen påpeger, er det sådan, jeg altid har følt mig. Vi var ni søskende, voksede op med en fordrukken og voldelig far, vores mor forsøgte altid at skåne os. Som seksårig blev jeg seksuelt misbrugt af en af min fars drukvenner, som havde fået lov til at tage mig med hjem.
Min seksuelle karriere begyndte allerede, da jeg var 13 år, og som 15-årig blev jeg gravid med en albaner, måtte opgive skolen og valgte at være enlig mor.
Jeg føder en søn med medfødt hjertefejl, som lægerne kæmpede for at holde i live. Min søn Jimmy blev døbt kort efter fødslen, og fire hjerteoperationer måtte han igennem.
Selv udviklede jeg også et alkoholmisbrug, og alle mine forhold og mit ægteskab var druk, hash og vold. Det forhindrede mig ikke i, at jeg 13 år senere fødte to døtre.
Fra 1993 blev jeg alenemor, min søn var 14 år og syg, mine piger var meget små, min ældste datter var et år, og min yngste lå stadig i maven.

Uddrag af bogen
Kunne jeg have gjort det bedre?
Helt forberedt tror jeg aldrig, at jeg blev, for det var så voldsomt og ubeskriveligt, hvad jeg følte, da jeg så ham ligge der i en respirator, som trak vejret for ham, og alle slangerne, apparatur, stativer, skærme, lydene fra alle maskinerne, der bippede, susede og dryppede.
Jimmy var helt nøgen og lå på et højt løftet operationsbord, som de havde indrettet sådan, at han kunne ligge der døgnet rundt med alt det tekniske udstyr og overvågning. Lokalet var et stort glasbur, meget varmt, og der blev kun talt meget lavt. Der var kun få hvide kitler inde hos ham ad gangen, og der var kun plads til to pårørende. Jeg gik i min egen verden.

Om forfatteren
Først som 53-årig er Helle Marianne Dyrholm blevet diagnosticeret med borderline, selvom hele hendes liv har været præget heraf. Trods en hård opvækst og alkoholmisbrug, at blive tidlig mor til en meget hjertesyg dreng og leve med vold og en psykisk lidelse, har hun formået at kvitte alkoholen og blive en kærlig bedsteforælder.