Bag om Familie og ære - spillerens håndbog
Seks adelige familier, alle lige i værdighed, drog over havet mod en fremmed kyst. Hvad der skulle være en ny begyndelse, ender i blod. Gammel stolthed, tilkæmpede privilegier og indgroet nag glemmes ikke så nemt. Der bæres atter ved til stridens bål, og et skæbnesvangert spil om magten tager sin begyndelse.
"Familie & ære" er et dansk fantasy bordrollespil, der handler om ussel politik og blodig borgerkrig. Det er et spil der handler om kærlighed, jalousi, grådighed, ære, magtbegær, skam, misundelse, og had.
Denne bog er beregnet til spillerne, og kan ikke bruges alene. Du skal bruge grundbogen for at spille.
I Spillerens håndbog finder du:
- Lette regler for at skabe en karakter, for magi og kamp.
- Beskrivelser af de to dominerende kulturer; de ædle thalenere og de barbariske skovvilde.
- En guide til landet Thallus, dets byer og vigtigste politiske spillere.
- En beskrivelse af provinsbyen Ludica. Spilpersonernes fødeby og base for deres eventyr.
Vis mere