Bøger af Niels V. Kofoed

Niels V. Kofoeds bog beskriver arabesken som æstetisk anskuelsesform og digterisk genre med udgangspunkt i de måder, H.C. Andersen har beskæftiget sig med arabesken, særligt i sin ungdomsdigtning. Bogen gennemgår arabesken i H.C. Andersens egne værker, men den belyser også arabeskens historie som billedkunstnerisk genre, der kan spores tilbage til antikken og den islamiske kunst, samt dens filosofiske og litterære rolle i overgangen fra romantikken til modernismen.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Ifølge den græske naturfilosofi består verden af fire grundelementer: ild, luft, jord og vand. Disse fire elementer er at finde overalt i europæisk billedkunst og litteratur, hvor de spiller en væsentlig rolle som symboler og i strukturer. Niels V. Kofoeds bog "De fire elementers poetik" undersøger elementernes placering i nogle af de største danske forfatterskaber, heriblandt H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Sophus Claussen og Harald Kidde.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

"Den moderne æstetik er nok et dobbeltspil af poetisk teori og naturlig teologi, men heri er der ikke noget afgørende nyt, for det har altid været æstetikkens opgave at stille de grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem kunst og virkelighed. Således har det forholdt sig siden Aristoteles skrev sin poetik i det 4. århundrede f.v.t. Set i forhold til den lange europæiske tradition for tænkning over kunstens væsen har modernismens problem i særlig grad været et tab af troværdighed i og med at forholdet mellem liv og kunst er brudt."Niels V. Kofoeds afhandling om europæisk poetik sporer forholdet mellem poesi og religion i europæisk sammenhæng hele vejen fra oplysningstiden til romantikken videre til den franske symbolisme og op til modernismen. Problemstillinger i N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard og H.C. Andersens forfatterskaber er omdrejningspunktet for afhandlingen, der kommer vidt omkring inden for europæisk poetik.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

B.S. Ingemann er kendt for sine mangfoldige og sammensatte eventyrdigte. Hans fantastiske fortællinger strækker sig ud over hverdagens verden og ind i eventyrlige fantasiverdener og dæmoniske åndeverdener. Ingemann så eventyret som den vigtigste genre i romantiske digtning, og han var i høj grad inspireret af de tyske romantikere som E.T.A. Hoffmann og Ludvig Tieck.Niels V. Kofoeds bog om Ingemann som eventyrdigter giver en unik indsigt i de mest karakteristiske dele af Ingemanns forfatterskab, nemlig den fantastiske fortælling, det esoteriske eventyr og det allegoriske kunsteventyr.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

"Da Grundtvig i 1827 opgav sin kamp mod censurens voldsomme indgreb i hans forfatterskab og nedlagde, som han troede, for stedse sin pen, forsøgte han med sit "literaire Testamente" endnu en gang at retfærdiggøre sit livsværk overfor et uforstående publikum. Den dybt krænkede mand skrev da et stykke selvbiografi, hvori han paa ærlig vis søgte at skifte sol og vind lige mellem sig selv og sit folk. Han gjorde det behersket og aandfuldt udfra den erkendelse, at efterslægten selv maatte afgøre, om han havde nåået sit mål: udødelighedens tempel, som vi nødvendigvis maa have for øje, naar vi føler mod og kraft til et optrin af kæmpelivet for aabent tæppe." – Forfatterens indledningNiels V. Kofoeds bog "Grundtvig som selvbiograf" beskæftiger sig hovedsageligt med årene 1800-1810 i den store digters liv. Bogen fortæller om hans ophold på latinskolen og universitetet, om hans forhold til kærlighed, poesi og religion og om hans liv i København fra 1808-1810 og de kriser, der prægede hans ophold der.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Venskabet mellem digterne N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann er måske det allervigtigste i dansk litteratur- og kirkehistorie. Alligevel er der blevet skrevet slående lidt om det 40-årige venskab, der gjorde så meget for begge digteres udvikling. Niels V. Kofoeds bog "Grundtvig og Ingemann. Et venskabs historie" fortæller om det til tider dramatiske forhold og kaster lys over dets indvirkning på Grundtvig og Ingemanns personlige liv og på deres udvikling som digtere.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Litteraturforskningen er rig på værker, der behandler tværgående problemer inden for de enkelte perioder og forfatterskaber; derimod hører bøger, der koncentrerer gennemgangen om et enkelt hovedværk, til sjældenhederne.Man er ofte henvist til at stykke sin fortolkning sammen fra afhandlinger, der behandler enkelte sider af det pågældende værk. Denne fremgangsmåde kan have sine fordele, når det drejer sig om at præsentere de forskellige metoder og principper, men læseren lades ofte i stikken, når det drejer sig om en sammenhængende forståelse.Analyse og fortolkning af enkelte hovedværker indgår stadig centralt i undervisningsplanerne på forskellige niveauer. Med denne bog er forsøgt en værkgennemgang af en enkelt roman, hvis komplicerede struktur stiller store krav til læseren. Samtidig er den pågældende roman, Harald Kiddes "Helten", et værk som fortjener en dybdegående gennemgang, for at læseren kan påskønne alle værkets nuancer og lag.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Gennem sit liv som digter og forfatter modtog Jacob Paludan (1896-1975) et utal af priser og legater og stod som en af den tyvende århundredes største danske forfattere. Alligevel er den kritiske litteratur om hans forfatterskab ganske sparsom, og der findes ingen monografi, der udelukkende beskæftiger sig med Jacob Paludan og hans værker. Det laver Niels V. Kofoed om på med "Jacob Paludan. Ambivalensens digter", som gennem en grundig gennemgang af Jacob Paludans liv og værker genopliver den store forfatter og præsenterer Danmarks læsere for ham på ny.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Ordene esoterisme og hermetisme refererer til den græske gud for visdom og skrift, Hermes, og den ægyptiske gud Hermes Trismegistos, der bevogter al hemmelig viden.Store danske forfattere som B.S. Ingemann, H.C. Andersen og Henrik Pontoppidan har alle flettet esoterisme og hermetisme ind i deres litterære værker, og dog har litteraturforskere endnu ikke beskæftiget sig alvorligt med emnet som en del af Danmarks litteraturhistorie. I "Esoterismen i dansk litteratur" kaster Niels V. Kofoed lys over dette spændende emne, der for mange stadig er indhyllet i mystik, men som dukker op overalt i vestlig billedkunst og litteratur.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

"Den danske samfundsmodel er ikke blot en historisk kendsgerning, der skrives bøger om, den anses tillige af nogle af verdens førende samfundsforskere for den hidtil bedste. Vi lever i den bedst mulige af alle verdener, sagde allerede filosoffen Leibniz for et par hundrede år siden. Så lad os begynde med at udtømme, hvad der kan ligge i denne forestilling."Niels V. Kofoeds bog diskuterer de mål, samfundet stiller op for dets udvikling som helhed, og ser ikke kun på nationalstatens grundlæggende værdier, men også de europæiske fællesskaber og de retningslinjer, som gør sig gældende for hele verdenssamfundet.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Kan menneskets indre liv gøres til genstand for videnskaben?Det spørgsmål stiller Niels V. Kofoed i tre essays om henholdsvis N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard og C.G. Jung og deres syn på, hvordan mennesket udtrykker den ukendte del af sin imaginære verden i myter og billeder. Niels V. Kofoed stiller videnskabens fokus på den synlige verden, der omgiver os, over for kunstens evne til at fordoble vores opfattelse af tilværelsen og skabe en ny verden inden i os selv.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Den svenske forfatter, digter og skuespilforfatter August Strindberg (1849-1912) har haft umådelig stor indflydelse på både dansk litteratur og dansk teater. I anledningen af 100 året for hans død har Niels V. Kofoed skrevet en bog om den store forfatters liv og værk med særligt fokus på hans ophold i Danmark fra 1887-1889 og hans store betydning for det moderne teater.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Niels V. Kofoeds "Hovedlinjer i dansk litteratur" starter med oldtidens runer og slipper først ved 2. verdenskrigs efterklang i lyrik og prosa. Undervejs præsenteres vi for N.F.S. Grundtvig, Adam Oehlenschläger, Jeppe Aakjær, Sophus Claussen og mange flere af Danmarks allerstørste litterære talenter. Bogen er delt op i 13 kapitler:OldtidenMiddelalderenHumanisme og renæssanceOrtodoksiens tidsalderKlassicismens gennembrudNyklassicisme og oplysningstidRomantikken i DanmarkDisharmonisk romantik og borgerlig realismeNaturalismenSymbolismenDet tyvende århundredeVerdenskrig og ekspressionismeEfterkrigstidNiels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

"Løvens Bastion" er en samling af videnskabelige forelæsninger og folkelige foredrag, der er blevet afholdt både inden og uden for landets grænser. De fortæller om vidt forskellige sider af H.C. Andersens facetslebne forfatterskab og fokuserer både på H.C. Andersen som eventyrdigter og romanforfatter, hans inspirationskilder og udlandsrejser. Endvidere runder nogle af foredragene to andre store danske forfattere, nemlig B.S Ingemann og Henrik Pontoppidan.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

"Litterære skæbnetydninger" udforsker fem store danske forfatteres kunstneriske tilblivelse. N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø og Kaj Munk gennemgik alle en langvarig og ofte pinefuld udvikling som forfattere, og Niels Kofoeds bog fortæller levende om, hvordan deres personlige liv og forfatterskab har flettet sig sammen og påvirket hinanden.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

I "Studier i H.C. Andersens fortællekunst" går Niels V. Kofoed i dybden med vidt forskellige aspekter af den store digters forfatterskab. Han ser blandt andet nærmere på H.C. Andersens digteriske arbejdsformer, den tekniske opbygning af et eventyr, ordgentagelser og temagentagelser, det barnlige i eventyrerne og det overnaturlige i romanerne.Bogen er delt op i fem kapitler:Stilfaser og kompositionsfaktorerFortællingens økonomi og teknikMotivernes fødsel og vækstMenneske og heltNatur og overnaturNiels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Interessen for 2. verdenskrig er stadig stor blandt den danske befolkning, men tit dykker historikerne så dybt ned i storpolitik og krigshandlinger, at de glemmer at se på de enkelte menneskers dagligdag, der blev levet i krigens lange skygge. Niels V. Kofoeds erindringer fra sin barndom i 2. verdenskrigs København giver et unikt indblik i, hvordan krigen påvirkede en helt almindelig families hverdag.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Niels V. Kofoeds essay om friheden i europæisk belysning handler om, hvordan frihedsbegrebet kan passe ind i forholdet mellem politik og kultur. Hvad er den liberale tankes vilkår i et moderne demokrati? Hvor meget frihed kan individet have i et velfungerende velfærdssamfund?Frihed er en af grundstenene i vores opfattelse af samfundet og af os selv, men i ethvert samfund vil individet være nødt til til en vis grad at gå på kompromis med sin egen frihed for at kunne passe ind i samfundets rammer – spørgsmålet er, hvor megen magt man kan give afkald på og stadig kalde sig et frit menneske.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

"I "Huldregaverne" fik Ingemann sagt det han ville: vores tanke er kun et af de mange tilværelseselementer, hvormed vi opfatter og forstår verden. Bag den ligger hele erfaringen, traditionen og de reale magter i højeste form. Da Ingemann kom for skade at sige dette højt, blev han udnævnt som misolog, dvs. fjende af videnskaben. Han blev henvist til at være børnenes og de umyndiges ven.Hensigten med denne bog er at gengive ham status som en voksen digter i pagt med sin samtid og den europæiske tradition. Hans værk er af den sjældne art, der fortsætter med at vokse parallelt med vores forståelse af det."Niels V. Kofoeds bog "Magiens poetik" beskriver det filosofiske og videnskabsteoretiske opgør mellem fysikeren H.C. Ørsted og eventyrdigteren B.S. Ingemann. Samtidig belyser bogen den gennemgående hermetiske tradition, vi ser i hele Ingemanns forfatterskab, og som skaffede ham så mange fjender i 1800-tallets Danmark.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og Søren Kierkegaard var enige om, at et geni er den, der taler i gudernes navn. Faktisk var 1800-tallet præget af en decideret genifeber, og danske forfattere var så inspirerede af den tyske eventyrdigter E.T.A. Hoffmann, at de blev beskyldt for at efterligne ham i søgen efter at opnå samme afgudsstatus.Niels V. Kofoed forsøger gennem en række afhandlinger at påvise de store danske forfatteres uafhængighed af deres europæiske forbilleder, og ved at behandle forfattere som H.C. Andersen, B.S. Ingemann og Søren Kierkegaard understreger han, at tilblivelsen af guldalderens litterære klassikere bygger på inspiration fra udlandets forfattere og ikke efterligning af dem.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Det er de færreste forfattere, der har skiftet retning så mange gange som Henrik Pontoppidan og alligevel været overbevist og overbevisende, uanset hvorhen deres værker bevægede sig. Han begik oprør mod Estrup-regimets despoti, blev nyromantiker og kulturradikal fritænker blot for at undsige sig kulturradikalismen og bevæge sig i retning af, hvad man kan kalde radikal kulturpessimisme.Niels V. Kofoeds bog "Henrik Pontoppidan – Anarkismen og demokratiets tragedie" følger den ideologiske udvikling i Pontoppidans forfatterskab fra anarkismen som bærende politisk utopi, til symbolisme og nyromantik og frem til dommedagsstemningen ved 1. verdenskrigs begyndelse.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

I "Den ukendte Ingemann" belyser Niels V. Kofoed sider af B.S. Ingemanns digtning, der ellers er blevet forsømt af litteraturforskere. Ingemanns eventyrlige værker blomstrede op i den dunkle skygge af den franske revolution, Napoleonskrigene og det ydmygende danske nederlag ved fredsslutningen i Kiel, og alligevel lykkedes det ham at krydre sine digte med filosofi, mytologi, folkeminder og en dyb kærlighed til europæisk kultur.Niels V. Kofoed bringer sider af den ukendte Ingemann frem i lyset ved at genfortolke hans forfatterskabs skjulte motiver og afdække dets indre udvikling. "Den ukendte Ingemann" viser, hvordan den store eventyrdigter ikke blot giver udtryk for sin egen inderste sjæl, men også for hele sin samtid og den kulturelle tradition, han skrev i.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Med afsæt i hele Karen Blixens (1885-1962) litterære produktion gennemgår litteraten Niels Kofoed kronologisk hovedværkerne og analyserer og belyser motiver, fortællestil og samtidens modtagelse af værkerne.

"Det gode venskab bygger ikke altid på ligestilling eller ligeværd, men snarere på en aldersforskel mellem en ældre – ofte faderlig – og en yngre, der sønligt tager imod. Hvad den ældre deler ud af erfaring til den yngre, får han tilbage i taknemmelig beundring. Denne form for venskab forudsætter en indre balance hos den ældre. Han må dele ud af sin erfaring uden smålig jalousi. Det kunne B.S. Ingemann, og derfor er hans venskab med H.C. Andersen et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie".I denne bog har litteraten Niels Kofoed samlet dagbogsoptegnelser, selvbiografier, digterværker og mere end 300 breve, der allesammen dokumenterer og følger det særlige venskab mellem Andersen og Ingemann fra 1821 til 1862.

I anledning af 150-året for forfatteren Henrik Pontoppidan i 2007, udgav litteraten Niels Kofoed sin hyldest "Fortællingens mester. Henrik Pontoppidan 150 år". I seks artikler opsummerer Kofoed sine synspunkter om digteren Henrik Pontoppidan og dennes værk og giver et overblik over stil, temaer, nøglefigurer, kulturhistorisk og filosofisk kontekst i en nænsom beskrivelse af anarkisten Pontoppidan, der mente, at den højeste livsværdi ligger i den frie personlighed styret af sit eget væsens lov.Niels Kofoed er født i København i 1930, cand.mag. i dansk og fransk og dr. phil. på en afhandling om H.C. Andersen. Ud over sit store videnskabelige forfatterskab, der omfatter ca. 43 bøger og et stort antal videnskabelige artikler om danske forfattere, har Kofoed et livslangt virke som underviser ved både danske og udenlandske universiteter bag sig. Han har også fået udgivet en række skønlitterære værker, ligesom han i en årrække var fast anmelder af faglitteratur på DR, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Niels Kofoed er desuden formand for B.S. Ingemann-Selskabet.

Selv om han i sin tyske selvbiografi hævdede, at der kun var tre forfattere, som åndeligt gik ham i blodet, nemlig Walter Scott, Hoffmann og Heine, så spillede Goethe dog den største rolle i H.C. Andersens forfatterliv.Med udgangspunkt i udvalgte romaner, dramaer og eventyr, som tager afsæt i en Goethe-tekst, prøver litteraten Niels Kofoed vise trådene, der går fra H.C. Andersen og til dennes læremester og største forbillede.

I denne bog giver Niels Kofoed en analyse af Tove Ditlevsens (1917-1976) forfatterskab; kronologisk, fra de første romaner til de sidste selvbiografiske udgivelser, for dermed at give Ditlevsen en plads i litteraturvidenskaben. For selv om Tove Ditlevsen hører til blandt 1900-tallets mest læste danske forfattere, har hendes ligetil fortælleteknik – med uret – ikke for alvor været genstand for litteraturforskningen.

"Københavnerne spadserede i Kongens Have; nogle samlede sig foran hovedvagten på Kgs. Nytorv, hvor regimentsmusikken spillede. Pludselig hvinede de første bomber ned over pladsen og eksploderede med et frygteligt brag. Straks efter lød der en salve fra fjendens batterier uden for voldene... Gennem øjenvidneskildringer af Grundtvig, Chr. Winther og Oehlenschlæger, billeder af malere som C.W. Eckersberg og egne ord fortæller litteraten Niels Kofoed om et af Danmarkshistoriens tragiske nederlag: Englands angreb på København i september 1807. København var den første europæiske by, der blev systematisk belejret og bombet.

"I løbet af sit liv foretog H.C. Andersen ca. 30 udenlandsrejser, som alle – bortset fra hans rejse til Mellemøsten i 1841 – gik til et eller flere europæiske lande. Hans kendskab til Europa var uden sidestykke i samtiden, og selv om rejselivet dengang var besværligt, skyede han ingen anstrengelser eller farer. At rejse var et eksistentielt vilkår for ham. Livet selv var en rejse, og han var en rejsende mod udødeligheden".H.C. var ikke lærd, men veluddannet, og fremfor alt var han en bogsluger, en kunstelsker og teaterentusiast. Denne bog er et forsøg på at give en sammenfattende skildring af digterens forhold til den europæiske litterære tradition, til de store historiske forbilleder, til de europæiske personligheder han mødte på sine rejser og til de enkelte lande, som har betydet meste for ham og hans forfatterskab.Niels Kofoed er født i København i 1930, cand.mag. i dansk og fransk og dr. phil. på en afhandling om H.C. Andersen. Ud over sit store videnskabelige forfatterskab, der omfatter ca. 43 bøger og et stort antal videnskabelige artikler om danske forfattere, har Kofoed et livslangt virke som underviser ved både danske og udenlandske universiteter bag sig. Han har også fået udgivet en række skønlitterære værker, ligesom han i en årrække var fast anmelder af faglitteratur på DR, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Niels Kofoed er desuden formand for B.S. Ingemann-Selskabet.