Bøger udgivet af Hovedland

Købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen vokser op i den østjyske landsby Hejlstrup. Trods besættelsen er Hejlstrup et fredeligt sted; tyskernes støvletramp når aldrig så langt - men det gør til gengæld manglen på kul og benzin, og Thorkild øjner straks muligheden for at iværksætte en større produktion af tørv og generatortræ. Egnen oplever et gigantisk økonomisk opsving, arbejdsløsheden er snart udryddet, og Thorkild tjener styrtende med penge. Det er virkelig et tørveeventyr, folk får penge mellem hænderne, og den pludselige pengerigelighed sætter en række begivenheder i gang, som kulminerer under Danmarks befrielse med pengeombytning, fordømmelse, svig og opportunisme.

I bogen gennemgår Marianne Stidsen ulykkelige konsekvenser af den omstridte samtykkelov, som er gennemtrumfet. 10 mænd og drenge, der er blevet fængslet og dømt på grund af en lovgivning med en urealistisk opfattelse af forholdet mellem kønnene.Årsagen er, at Folketinget undlod at følge det klokkeklare råd, som størstedelen af de juridiske eksperter – herunder de 10 ud af Straffelovrådets 11 medlemmer – kom med, nemlig at en skærpet voldtægtslovgivning burde baseres på begrebet ’frivillighed’. I stedet valgte man at følge diverse interesseorganisationers samt det ene woke-feministiske strafferådsmedlems anbefaling af begrebet ’samtykke’.Det har vist sig at få voldsomme konsekvenser. Straffelovrådet – og de mange andre samtykkekritiske juridiske eksperter, fra juraprofessorer og forsvarsadvokater til medlemmer af Dommerforeningens bestyrelse – fik således fuldstændig ret i, at dette ville sende retssikkerheden ud i mørket. Det viser Marianne Stidsens grundige gennemgang af 10 konkrete samtykkesager, hvor mænd og helt unge drenge er idømt flere års ubetinget fængsel på et meget spinkelt grundlag.Skal identitetskampen og krænkelseskulturen have lov til at undergrave vores retsvæsen, spørger Marianne Stidsen. Marianne Stidsen er formand for foreningen "Ord mod ord", foreningen for drenge og mænds retssikkerhed i samtykkesager.Bogen er let illustreret.

Der er sket meget på Færøerne, siden Ingrid Falktoft Andersens bog første gang udkom i 2012. Færøerne er stadig kontrasternes land. Øerne er både barske og romantiske. Er det blæsende og overskyet, bryder solen alligevel ofte flere gange dagligt igennem skyerne. Kald det ustadighed eller et varieret klima. Lige meget hvad vi kalder det, er det med til at gøre øerne evigt levende og charmerende. Færøernes historie er de sidste 800 år knyttet til Danmarks, men det er ikke et uproblematisk samliv. Færøerne er ikke medlem af EU, og det har haft stor betydning, bl.a. blev det russiske marked et meget vigtigt eksportmarked. Således har Færøerne smidigt forstået at manøvrere i en ny verdensorden.Fremgangen synes at fortsætte og sætter gang i spekulationerne, om det i virkeligheden er Danmark og EU, der befinder sig i periferien.Ingrid Falktoft Andersens bog om Færøerne er en kulturhistorisk guide, hvor hun skildrer udviklingen inden for alle områder, og hvor der er stor fokus på kunst og kultur og på, hvordan de politiske forhold skifter, helt uforudsigeligt, lidt som vejret. bogen er overdådigt illustreret.

Var en af de sidste bøger, Andreas Moritz, den tysk-amerikanske ayurvedisk uddannede læge nåede at skrive. Her afslører han, hvorledes alliancen mellem medicinalindustri og sundhedssektoren på mange måder er en uhellig alliance.At solen, kilden til alt liv på jorden, skulle være vores fjende, er blevet en af vor tids unaturlige og farlige myter.Den virkelige trussel mod vores helbred er tværtimod, som Moritz viser, de mange former for solbeskyttelsescreme, vi rådes til at bruge, når vi vil følge vores naturlige trang til at opholde os i solen og lade os opbygge.Moritz redegør kort og klart for, hvorledes det ultraviolette lys fra solen kan være kræftforebyggende, og oven i købet kan bidrage til at kurere hudkræft. Og omvendt påviser han, at hudkræft kan forårsages af solbeskyttelse, ligesom han henviser til undersøgelser, der dokumenterer, at kvinder der får for lidt sollys er udsatte og risikerer uregelmæssigheder med menstruation.Hans ærinde med den lille, men vægtige bog er at lære, hvorledes vi skal omgås sollyset, så vi får et sundere og sandere forhold til solen og kan udnytte vores naturlige adgang til dens helbredende kræfter.

Åsmund Bjørnstad er professor emeritus i planteforædling i Norge. I Kornbogen – brødets og øllets historie bygger han på det seneste tiårs indsigter indenfor genomforskning, arkæologi, kulturhistorie og bæredygtighedsforskning.Vi tæmmede kornet, og det os! Åsmund Bjørnstad formidler med kulturhistorisk spændvidde kornenes – det vil sige majsens, risens, hvedens, sorghums, hirsens, havrens og rugens – historie, fra vi begyndte at tæmme de vilde frø - og de tæmmede os. For ti, tolv, fjorten tusind år siden. Gennem denne kultivering opstod skriftsprog, tidsregning, religioner og klassesamfund – og den mangfoldighed af mutationer, som vi dagligt, uafvidende sætter på tallerkenerne. Eller svinger kruset med øl! Korn nok? Det var spørgsmålet for stenalderkvinden, som tæmmede kornet og frem til spørgsmålet ligesom gik i glemmebogen, og så lød det: Kød nok? Men nu er kornet igen kommet på den internationale dagsorden: Korn nok? At hver andet korn i dag går til dyrefoder eller til bioenergi, beskriver den nuværende udvikling. Kan den mon fortsætte – i et ændret klima, i en ny verdensorden? Bogens billedside er i absolut særklasse. Omkring 300 illustrationer rummer bogen.

Ulla Conrad har begået en ny vandrebog. Mellem Helsingør og Hundested løber Nordkyststien. Den er på cirka 69 km ligger tæt op ad cykelrute 4. Undervejs går den gennem strand og hede og passerer, hvad der i gamle dage kaldtes fiskerlejer og gennem nordkystbyerne Hellebæk, Hornbæk, Gilleleje, Rågeleje, Liseleje og Tisvildeleje.Siden 1800-tallet har Sjællands nordkyst tiltrukket kunstnere som P.S. Krøyer, der indlogerede sig på kroen i Hornbæk, Holger Drachmann, H.C.Andersen, men også købmandssønnen Søren Kierkegaard holdt af at komme her. Turen er delt op i fire etaper, men kan vandres som kortere dagsture. Der er vandrekort og adresselister til overnatningssteder incl. shelters, og der er 23 afsnit om seværdigheder bl.a. Helsingør Domkirke, Nakkehoved Fyr, Kierkegaard Stenen og Knud Rasmussens hus i Hundested.Sjællands nordkyst er omgærdet af drømme. Kunstnerne dannede kolonier, og resten af befolkningen fulgte med. Alle ville tilbage til det simple liv, indånde den friske luft på nordkysten, I dag nok lidt sværere, men vi der ikke kommer i BMV’er eller har for travlt kan stadig finde skønheden og roen i landskabet.Vandrer man ad nordkyststien, går man på en linje mellem land og hav, igennem troldeskove med krogede fyrretræer og skibe på bandet og til sidst lade fødderne hvile i de små fiskerleje havne, mens solen sænker over landskabet.Ulla Conrad, f. 1973, er grafisk designer, illustrator og lyriker. Hun har i mange år beskæftiget sig med zen- meditation, mindfulness og vandring, og har tidligere bl.a. udgivet de to vandrebøger om Gendarmstien og Marskstien. Hun bor nord for København.

Almindeligheden er sat i skammekrogen, herom handler Mikael Jalvings bog. Det almindelige liv, som det leves, er i den post-moderne, globaliserede verden blevet nærmest foragtet. Vi lever i undtagelsernes, distortions og katastrofernes tid. Den almindelighed, Jalving søger at rehabilitere, er ikke bare, hvad vi kalder det ”normale” Det er ikke ugens køtilbud, eller livet ved køledisken, det drejer sig om. Men tag nu familien, det mest normale, der findes både i naturhistorien og i den historie, vi er en del af. Familien er samfundets mindste enhed. Det er der, vi først og fremmest lærer, hvad der er op og ned, rigtigt og forkert. Hvis familierne opløses i dysfunktion, går samfundet i opløsning. Så samfundets vigtigste bestræbelse måtte være at støtte familierne. Men kulturen i disse år lærer os andet: at vi skal fokusere på individet, den enkelte, og staten følger trop og indretter i stigende grad lovgivningen på individerne. I praksis en opskrift på, hvordan man lader ”almindeligheden” i stikken. Jalvings bog lille samfunds- og morallærerummer bidende kapitler, der giver velfærdsstaten flere buler i hatten. Hans mange tusind følgere blandt Jyllandspostens læsere, vil elske bogen.

Efter Muhammeds død i 632 opstod islam som en verdensreligion og som grundlag for et verdensimperium, kalifatet. Sådan står der i hvert fald i historiebøgerne. Inden for forskningen har man imidlertid længe vidst, at der i al fald er et meget alvorligt problem ved islams grundlæggende historie: Der er ingen kilder fra 600-tallet, der kan bekræfte den. Alle beretningerne om Muhammed fra Mekka, om åbenbaringen af Koranen, om de første kaliffer og om den muslimske erobringskrig stammer fra en langt senere tid. Kort sagt: Først 200 år efter Muhammeds død ved man pludselig, hvordan han klippede sit skæg, hvordan han modtog åbenbaringer fra ærkeenglen Gabriel og hvordan han bad om en tandstikker på sit dødsleje.Det er god skik at lade de ældste kilder få fortrin. Men hvad sker der egentlig, hvis vi ser bort fra de yngste kilder og lader de ældste tale? Et forskningsinitiativ med udspring i Tyskland har siden årtusindskiftet tegnet konturerne af en helt ny historie om islam. Måske begyndte det hele slet ikke med en profet, hvis lære blev grundlaget for et imperium? Måske begyndte det med et imperium, hvis ledende mænd søgte en profet? Med denne lille bog præsenteres for første gang på dansk forskernes arbejde i samlet form.

'Vi har de døde med os' handler om de sidste halvandet år af besættelsen. Forfatteren og historikeren Paul Smith lader de små historier træde frem, komiske og underfundige. De små og større fortællinger væves sammen og en af de vigtigste epoker i Danmarkshistorien bliver fortalt på en ny og vedkommende måde. Et eksempel: den unge Viggo Kampmann fulgte tit med statsministeren, den 62-årige Vilhelm Buhl, hjem fra Finansministeriet, når de skulle med linje 5 til Amager. De var blevet venner og ifølge Kampmann var der opstået en slags far-søn-forhold. På bagperronen med maskinstøj og rystelser kunne de tale frit om det meste uden at vække opmærksomhed. På Amagerbrogade stod Buhl af, mens Kampmann fortsatte 4-5 stoppesteder til villaen på Luganovej som også var mødested for Frit Danmark og i resten af krigen blev der med Wilhelm Buhls viden trukket store beløb fra Finansministeriets kasse, som finansierede modstandsbevægelsens arbejde. Sådanne velfortalte historier fra dagbøgernes inderste mørke er typiske for Smiths tre bøger, der tilsammen tegner et forrygende og uundværligt billede af det danske liv og en danske måde under det som historikerne kalder de fem forbandede år.

Allerede den tidlige kirke havde – fra den jødiske overlevering – en tro på, at Gud tildeler hvert menneske en engel.I mange år (hundreder) har den akademiske teologi trukket på smilebåndene af englene, men ikke mindst Grundtvig aktiverede i høj grad vores engleforestillinger, vores barne- og folketro gennem sine salmer. Alle mennesker har en engel er en fin og personlig gennemgang af en række engle – især med henblik på at afdække, hvilken funktion, de enkelte engle skønnes at have. Belyst ud fra evangelierne og kirkehistorien.Anselm Grün er Tysklands profetiske stemme nummer et, og i hans (smukke) gennemgang af englene og deres FUNKTIONER oversætter han kringlet tro til dagligdags billeder.I 24 kapitler: gennemgår Anselm Grun englene ud fra, hvilken funktion de har: englen, der forkynder glæde, englen, der ta’r barnet ved hånden, den kæmpende engel. Den første engel, Grün beskriver, er Skytsenglen, vel den engel, som en i øvrigt sekulær tid først og fremmest har taget til sig”For mig – Anselm Grün – betyder det, at jeg ser englen i mit eget liv, at jeg opgiver fikseringen på mine traumers og krænkelsers historie, mine fejlgreb og mine nederlag. At komme berøring med englen betyder for mig at opdage englesporene i mit liv.” Så budskabet i Anselm Grüns bog er, at hvad nok kunne behov, det har vi allerede.

Vil man vide noget om Danmarks mest bemærkelsesværdige natur, heden, skal man gå til Jeppe Aakjær og til bogen Hedevandriger. Her giver forfatteren en både præcis og poetisk skildring af heden, som prægede store dele af Jylland for godt og vel 100 år siden.I bogen, der starter i hedens hovedstad, Viborg, skildrer han den tabte verden med de vide horisonter, lyset, vinden, de nøjsomme bønder, også kaldet taterne eller natmandsfolket, som holdt til derude. En anden befolkningsgruppe var de importerede tvangsarbejdere, også kaldet kartoffeltyskerne, som blev “inviteret” for at lære danskerne at spise kartofler. De holdt til i småbyerne Frederik, Grønhøj og Havredal, og det gør de stadig, dvs. over halvdelen flygtede tilbage til Tyskland.Dengang, efter tabet af Sønderjylland, fik driftige pionerer den tvangstanke at ville opdyrke heden, og det blev den. Anstrengelserne koordineredes og blev fremmet af Hedeselskabet under Dalgas, og det lykkedes i løbet af en 50-75 årig periode at opdyrke heden og næsten fuldstændigt at ødelægge et oprindeligt naturlandskab til fordel for tusindvis af små fattige husmandslodder, der skabte umenneskelige vilkår og kornmarker, hvor der var alt for langt mellem stråene.Aakjær så allerede dengang, at hedens opdyrkning næppe var et bæredygtigt projekt.Uden romantik fremhæver han til gengæld taterne som hedens oprindelige og retmæssige (?) beboere, så at sige hedens indianere. Mange af Aakjærs smukkeste digte er viet til denne befolkningsgruppe, f.eks digtet Stille hjerte sol går ned. Bogen er gennemillustret af hedens malere Hans Smidth og Christen Dalsgaard.Udgivelsen sker i samarbejde med Salling Museum (Skive Kunstmuseum).

Byernes nye boligområder vender ryggen til fællesskaberne. De har umenneskelige dimensioner, de patroniserer, anonymiserer og uniformerer husstandene. De undsiger fuldstændig demokratiet for i stedet at demonstrere en kvælende pengemagt styret af meget få – højt hævet over landets borgere. Med det som udgangspunkt viser Niels Barretts bog "Opgør med byggekulturen" en ny måde at producere og anbringe huse på, en måde som halverer priserne, afskaffer forstæderne og giver plads til alle på mindre areal og i en ”rigtig” by. I ord og billeder beskriver arkitekt og ph.d. Niels Barrett, hvordan en ændring fra byggeri til gennemført industrialiseret produktion kan give overkommelige boliger til alle i virkeligt attraktive bymiljøer. ”Det lyder måske som en drøm, men det kan lade sig gøre. Vi bør bygge, så vi dyrker fællesskabet i samfundet, i menneskevenlige dimensioner og til priser, som mange flere har råd til at betale", siger Niels Barrett, der i sin bog dokumenterer, hvordan drømmen kan realisereres. Opgør med byggekulturen er gennemillustreret med fotografisk eksempelmateriale og med (arkitekt)tegnede modelfigurer. Bogen henvender sig til folk beskæftiget i byggekulturen, men er også et et konstruktivt indlæg i debatten om byer og boligkvalitet – og fællesskab.

Amy Chua er kinesisk-filippinsk-amerikaner.Hendes bog om politiske stammer og om nationernes problematiske sammenhængskraft er en moderne øjeåbner.Mennesket er et stammevæsen, hævder Chua, så at sige af natur. Det er grupperne, det er stammerne, det er de geografiske og dannelsesmæssige udkanter, der synes at spille den afgørende rolle for, hvem vi er og for vores identitet. Mennesker er stammevæsener med et uudryddeligt behov for at høre til i grupper: som danskere, som FCK-supportere, som jyder, som læsere af information eller vigtigere som nationale eller regionale aktører i Vietnam (Vietcong), Iraq, Afghanistan (taleban).Politiske stammer handler handler ikke mindst om amerikansk udenrigspolitik og om de liberale illusioner, som USA’s udenrigspolitik er baseret på, og som ifølge Chua er forklaringen på de mange forsmædelige sejre eller halve nederlag, USA har lidt siden Vietnamkrigen.Det er bl.a. illusionen om, at verden kan begribes med det liberale demokratis målestokke: ud fra partier, ideologier, klasser eller økonomiske interesser. Det er med andre ord, lidt mere abstrakt formuleret, de universalistiske forestillinger, som har præget vesten siden den franske revolution, Amy Chua gør op med.Det er illusioner, som det liberale establishment har delt med de fleste venstreorienterede analytikere verden over.Amy Chuas afhandling om tribalismen er er en modig og nuanceret analyse. Chuas veloplagte analyser af amerikansk udenrigspolitik i Vietnam, Afghanistan, Irak, Venezuela og andre brændpunkter tilbyder læserne en ganske anderledes forståelse end den, mediernes indforskrevne ”analytikere” synes i stand til at præstere.Michael Böss har forsynet bogen med et uddybende forord.

I en række essays tager Sven OveGade læseren med på en guidede tur i den danske efterkrigshistorie. Det vilsige, det starter i barndomshjemmet i Fredericia, i en gård midt i byen, hvorbesættelsen og samarbejdspolitikken bliver det kritiske omdrejningspunkt. Gadehævder, at det manglende retsopgør med politikerne, der havde ansvaret forsamarbejdspolitikken, så at sige er blevet et ar på folkesjælen, og at det harpræget alle vigtige beslutninger siden: Den haltende tilslutning til NATO, detmanipulerede medlemskab af EF og siden EU, den ukritiske accept af velfærdsstatenmed den ukontrollerede vækst i de offentlige ydelser og sidst men ikke mindst:den multikulturelle ophævelse af Danmark som en egentlig nationalstat. Hvem var det egentlig, derbesluttede, hvad der skete? Sven Ove Gade giver i bogen enkarakteristik af et mere og mere retningsløst samfund, præget af et demokratiskog nationalt forfald. Sven Ove Gade var chefredaktør forEkstra Bladet 1976-2000. Han har bl.a. udgivet biografierom Victor Andreasen og HenrikCavling samt om modstandsmændene Frode Jakobsen, Flemming Juncker, JensToldstrup og Flemming B. Muus. Foruden en række debatbøger.

Under nedrivningen af en ejendom i Odense i 2007 gør enmurerarbejdsmand et makabert fund. Mellem jord og murbrokker dukker skelettetaf et spædbarn op. Skelettet har ligget i jorden i mange år, og interessen samler sig snart om engammel sag fra 1966, hvor et tre måneder gammelt barn, Basse, blev bortført fra en barnevogn midt iOdense. Og aldrig fundet! Basse-sagen er det faktuelle grundlag for Linda Lassens semi-krimi. Gustaver nyansat ved Odense politi. Han skal være med til at opklare den ældgamle sagom det forsvundne spædbarn. Under efterforskningen viser det sig, at den gamlesag slet ikke er glemt. Så langt fra. De mennesker, der var involveret i dentragiske hændelse, dengang, er (naturligvis) stadig dybt berørt af tragedien. Samtidigmed at sagen griber om sig, skal Gustav finde sig til rette i en by, han ikkekender, komme sig over en kærestesorg, der stadig gør ondt og tage sig tid tilsin mor, der er blevet mere og mere uligevægtig. LindaLassen har skrevet en dansk semi-krimi, der ikke er kulørt-eksotisk, men psykologisk og realistisk. Forbrydelsener ikke bogens omdrejningspunkt, men hvad forbrydelsen gør ved de mennesker, der var involveret.

Af Jakob Knudsen er et af det tyvende århundredes absolutte hovedværker (fra 1912) og sandsynligvis baggrunden for, at Knudsen blev nomineret til Nobels litteraturpris samme år, som han afgik ved døden.Dobbeltromanen Angst Mod – Martin Luther, skildrer drengen Martin og kirkefaderen Luther. Det er på én gang en traditionel, realistisk roman, men samtidig er det en moderne personlighedsskildring, der stiller det eksistentielle spørgsmål: Hvordan kan man indrette sig uden autoritet? Og --- Hvordan komme overens med den absolutte (?) autoritet? I den nye udgave har dr. Phil, professor emeritus Viggo Mortensen skrevet forordet: At genkende sig selv i Luther. Han skriver bl.a. at Luther i Knudsens fremstilling ”bliver et billede på det moderne selvoptagne menneske, hvis forhold til virkeligheden er brudt.” Knudsens samtid – først og fremmest det moderne gennembruds mænd – så ham som en gammeldags forfatter. Han var for tydelig i sit forsvar for de gamle dyder, mente man, Knudsens afvisning af den urbant dominerede selfie-kultur gør ham således, fremhæver Viggo Mortensen, til en udkantforfatter. ”Derfor, bl.a., er Angst mod – Martin Luther en bog til tiden, selvom den er godt hundrede år gammel.”

”Sprogets magt – magtens sprog” er et opgør med det glatpolerede sprog, der præger vor tids toneangivende medier og magtbærende institutioner. Det er bogens hovedtese, at dette sprog har gjort os blinde for virkeligheden, hvorfor vi har svært ved at erkende, det sammenbrud, der sker for øjnene af os. i en bredt anlagt historisk analyse undersøger bogen sprogets udvikling gennem tiden, med særligt fokus på tre afgørende sproglige revolutioner: Overgangen fra tale til skrift, fra håndskrift til bogtryk og fra grafisk til elektronisk kommunikation. Holten-Andersen betoner i sin semiotiske analyse, at hvad han kalder semio-kapitalismen bortrationaliserer stadigt flere manuelle funktioner og sender håndens arbejdere ud i arbejdsløshed,. Det er kropsløshedens, stedløshedens og tidløshedens ultimative konsekvens.”I bogens sidste kapitler giver forfatteren en række bud på, hvorledes en tilsyneladende uomgængelig udvikling kan afvendes. En del af løsningen er, betoner Holten-Andersen, at genskabe respekten for det manuelle arbejde i stedet for den destruktive intellektualisering, der har fundet sted.

I et nedslidt kvarter i en københavnsk forstad, lige op ad kirkegården, ligger en forsømt og træt herskabsvilla. En rigtig villa. ”V”’et er forsvundet for længst, så i folkemunde er det illa Isabella eller bare Isabella. For nogle år siden er det blevet solgt til en ældre forfatter, som sjældent lader sig se. Han har ført et omflakkende liv, en årrække på den spanske solkyst. Dengang havde han en slags succes med en række kriminalromaner af internationalt tilsnit. Som han i dag skammer sig over. Nu har han lagt sit liv om, har fundet illa Isabella (eller er det mon villaen, der har fundet ham?). I huset er der dukket nogle interessante dagbøger op, der åbenbart stammer fra husets første ejer, og nu skriver han på en bog, der foregår, da huset var nyt.Romanen befinder sig i krydsfeltet, hvor tid og skæbne, virkelighed og fantasi mødes. Romanen er en slægtshistorie, men den handler også om hovedstaden, om Christiansborgs brand i 1884, de brølende opgangstider fra århundredskiftet, om cabaretter, dansepiger og de første biler, frem til krisen i 1930’erne, og den handler om herskabsvillaen, der blev rammen om en familie, der gik til grunde. Men ikke mindst er det historien om pigen, der i 1913 blev begravet under en tarvelig sten på kirkegårdens fattigafsnit. Hvem var hun? Og hvem er bogens hovedperson, forfatteren, i grunden?Per Lau Jensen, født 1954, voksede op i Holte i et pænt middelklassehjem. Har arbejdet som ejendomsmægler, været engageret i byggeri og har en fortid som racerkører. Har udgivet spændingsromanerne Når ulve jager, 2009, De døde ulves sang, 2012 og Hundedage – Bølleschæferen og pjoklederen, 2013, der foregår i det nordlige skåne, hvor Per Lau Jensen bor.

Marsklandet fra Ribeegnen i nord til halvøen Eiderstedt med Husum og Friederichstadt i syd er et forunderligt stykke landskab, naturmæssigt og kulturelt. Det halve er dansk, det halve er tysk eller frisisk. Det er et område med traditioner, et grænseland med en historie fuld af stormfloder og krige, et land vundet og bevaret i kamp mod havet i en fortsat kamp mod myndighederne. "Oplev marsklandet" kan bruges af alle der besøger de enestående naturområder, til fods, på cykel eller i bil. Bogen er gennemillustreret, med kort over området, fortegnelse over museer, byer og områder, tysk-dansk ordliste over fugle og planter samt hjemmesideadresser. Bogen udkommer som første bind i en serie natur- og kulturguides fra Hovedland.

Østjylland er præget af søer, fjorde og vige, men også bakker og dale. Gudenåen snor sig flot igennem det varierede og frodige landskab. Det bakkede Østjylland har en rig kulturskat og rummer bl.a. nogle af landets vigtigste oldtidsminder, middelalderlige kirker med spændende kalkmalerier, velbevarede herregårde, hyggelige købstæder, en lille storby og museer af enhver art. Til det østjyske landskab hører også en række øer, der hver især har noget særligt at byde på.Oplev Østjylland – fra Djursland og Søhøjlandet til 
Vejle Fjord er en praktisk natur- og kulturguide til en landsdel, hvor seværdighederne og oplevelserne ligger tæt. Her er masser af muligheder for skønne udflugter og ferier. Mulighederne for smukke og oplevelsesrige vandre- og cykelture samt kanosejladser hører til landets bedste.I en række kapitler beskrives de mange seværdigheder i et naturligt forløb, og den informative tekst skaber et godt overblik før en udflugt. Bogens mange fotos giver et godt forhåndsindtryk af både de kendte og de mere ukendte steder og seværdigheder. Om mange af seværdighederne fortælles der gode historier, som giver baggrundsviden og gør oplevelserne større og bedre.Bogens forfatter, Søren Olsen, har en lang række guide- og seværdighedsbøger bag sig. Han skriver desuden om natur og friluftsliv for en række dagblade og er medforfatter på det topografiske opslagsværk Trap Danmark.

Den herskende skævvridning af Danmark er skandaløs, hedder det i Udkantmanifest, der indleder bogen. Den er opstået som et resultat af forkerte politiske beslutninger, eller fordi man intet har gjort. Konkurrencestaten har medført en række beslutninger, der har fået skræmmende konsekvenser i form af en centralisering, som er ødelæggende for en harmonisk udvikling. Nu er det tid til at tænke nyt og skabe en samlet plan for et Danmark i balance. Bogens mange bidrag er et forsøg på at få tusind– eller bare lidt færre – blomster til at blomstre. Udover redaktørerne Finn Slumstrup og Viggo Mortensen er der bidrag af bl.a. Michael Bøss, Gunnar Lind Haase Svendsen, Birthe Linddal, Bent Falbert, Suzanne Brøgger, Karen Lumholt, Doris Ottesen, Susan Hinnum, Anne Ørum Nielsen, May My Humaidan og Steen Piper. Desuden digt af Knud Sørensen og fotos af Anne Mette Holstein. Bogen falder i to dele. I første del en række bidrag, der beskriver og analyserer de herskende ubalancer – bl.a. gør bogens forlægger opmærksom på, at udkantproblemstillingerne hænger nøje sammen med udbredelsen af liberalismen og globaliseringen og med landbrugskulturens forsvinden. Bogens anden del samler sig om en række bidrag, der giver substans til talen om, at udkanten er mulighedernes land. Disse indlæg adskilles af Anne Mette Holsteins fotos. Et ganske centralt bidrag er skrevet af Dorris Ottesen og er betitlet At finde sted og føle sig hjemme.Her overskrider Doris Ottesen for alvor den oplysningstradition, den rationalisme og den humanisme, som er velfærdsstatens grundlag og viser, at den samme velfærdsstat netop har skabt grundlaget for den fremmedgørelse og de psyko-somatiske sygdomme, der karakteriserer de moderne velfærdsstater, herunder Danmark. Og --- at udkant-Danmark ikke kun er en del af problemet, men rummer en meget stor del af løsningen på moderne menneskers problemer.

Grethe Sørvigs bog forholder sig loyalt til den tibetanske tradition, som hun søger at formidle for dermed at kunne videregive en unik indsigt i en af de rige, klassiske traditioner.Bogen er:- En introduktion til sygdomslæren og den tibetanske medicins resultater og arbejdsmåder- En introduktion til tibetansk historie og tibetansk medicin i historisk lys- En gennemgang af de ubalanceformer i krop og sind, som tibetansk medicin og psykiatri arbejder med- En gennemgang af de medicinske ingredienser i tibetansk medicin- En gennemgang af diagnoseformer - blandt andet af pulsdiagnosen og af den unikke urindiagnose- Rigt illustreret - også med tegninger af nogle af de energikanaler/meridianer, som er særligt karakteristiske for tibetansk medicinTibetansk medicin og psykiatri er en vigtig bog, for såvel den alment interesserede som for den, der beskæftiger sig med de klassiske energi-mediciner, såsom kinesisk medicin, ayurveda, indiansk og altså tibetansk medicin - men bogen er samtidig central for enhver, der er optaget af at finde inspirationer og bæredygtige alternativer, bl.a. i den tibetanske buddhisme.

Vidende og velskrevet fremstilling af Islams historie. Sådan må Helle Merete Brix, Torben Hansen og Lars Hedegaards bog karakteriseres. Det handler om Islams forhold til Vesten - gennem mere end 1000 år.De lange linjer trækkes op, og tre perioder med en islamisk kolonisering fremhæves: omkring år 1000, år 1600 og endelig i vore dage. Men hvad er muslimernes hensigt med at tage ophold i Vesten, spørger forfatterne. Og især: Hvilke planer har Islams herskende klasse, imamerne og de skriftkloge?Islamisk Djihad som betyder hellig krig, er blevet ført på mange måder. Er det overordnede mål i dag en forvandling af det vantro Vesten, på samme måde som Lilleasien og Nordafrika, der oprindelig var kristne, blev forvandlet til islamiske magtområder?Udover at være en historisk fremstilling er I krigens hus et radikalt opgør med det perspektiv, som har domineret den danske og også den europæiske debat. Et opgør med det synspunkt, at fremtiden bliver multikulturel, og at herboende muslimers vanskeligheder med at blive integreret hovedsagelig skyldes fremmedangst og racisme.

Møde i mol er historien om tre mennesker, hvis liv blev forbundet med atten forunderlige øer. Fra de som unge rakte ud efter stjernerne over Nordatlanten, til de som midaldrende må indse, at ikke alt blev, som de havde forestillet sig. Noget er uigenkaldeligt forbi, mens andet endnu kan nås. Romanen er sidste, selvstændige værk i Lisbeth Nebelongs dansk-færøske trilogi. En fortælling om kærlighed og venskab på tværs af tid og grænser. Om rejser, musik og stilhed. Og om udviklingen fra halvfjerdserne til nullerne.I gymnasiet i Tórshavn havde Lisa et intenst og uforløst forhold til færøske Kåre. Han ville gerne med til Danmark. Hun turde ikke satse. Men hendes bror Erik bevarede kontakten. Tredive år senere står de hver især over for store udfordringer: Lisa er blevet ekspert i ytringsfrihed og driver advokatfirma med sin mand i København. Kåre, som satsede på musikken, er blevet cellist i Stavanger, norsk gift og far til to. Og mens Muhammed-krisen ulmer i baggrunden, danner Færøerne ramme om et følelsesfuldt gensyn. Lisbeth Nebelong, f. 1955, forfatter, journalist & MPM, debuterede skønlitterært med Når engle spiller Mozart (2003) og fulgte op med Færøblues (2008). Møde i mol er sidste, selvstændige bind i en trilogi om dansk-færøsk kulturmøde og lidenskaben mellem Lisa og Kåre. Foruden romanerne har hun skrevet økonomibøger og rejsebogen Turen går til Færøerne.

Beretningen om Jens Langkniv den fredløse fra Fjends Herred er en dramatisk, ofte brutal fortælling, der bringer myterne om Robin Hood i Sherwoodskovene op i læserens bevidsthed og ofte har givet besøgende i Daugbjergs kalkgruber gåsehud. Romanen foregår under trediveårskrigen, vi møder både de tyske og svenske lejesvende og krigskarle, og minsandten om ikke den danske konge dukker op i romanens slutning og giver Jens oprejsning. Men historien om Jens Langkniv og hans svende i det midtjyske er især beretningen om de store og de små i datidens bondesamfund.

Mother Teresa er et moderne ikon – en menneskeliggørelse af godhed, empati og velgørenhed. Men hvordan gik det til, at Agnes Bojaxhiu gik fra at være en helt almindelig pige, fra et upåagtet hjørne af Balkan, til at blive en internationalt kendt og højt profileret personlighed?Denne biografi fortæller historien om hendes liv, fra den første tid som ung nonne, hvor hun tog ud i gaderne i Calcutta for at hjælpe de syge og de døende, der levede i armod, til hendes død i 1997. Hun blev født i Skopje i Makedonien, og blev uddannet lærer. Siden hen viede hun sit liv til de fattige ved blandt andet at starte Missionaries of Charity, som er en hjælpeorganisation, der nu har afdelinger i over 120 lande verden over. Hun har modtaget meget kritik for sin barmhjertighedsideologi og sine metoder, men faktum er, at hun har haft en stor betydning for de fattige i verden. Hun blev belønnet med Nobels Fredspris i 1979. I 2003, seks år efter hendes død, blev hun saligkåret af Pave Johannes Paul II. Greg Watts giver et indgående portræt af denne inspirerende og kontroversielle kvinde. Bogen er rigt illustreret. I Hovedlands serie Visdomsord findes ligeledes et bind om Mother Teresa. Greg Watts er journalist og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger, blandt andet en biografi om Pave Benedict d. 16.

Helene Stranges store værk om Sværkeslægten tager sin begyndelse i 1720. Vi følger tre generationer af stærke sværkesønner: Den traditionsbundne og viljestærke Søren Sværke, hvis kærlighed til hustruen Else forbliver ugengældt. Sønnen Klaus, der kæmper med den foregående generations ufortalte hemmeligheder og truslen mod Sværkeslægtens stærke fællesskab. Og Morten Sværke, der i tredje generation leder udflytningen af gården fra landsbyen og sikrer familiens fællesskab. Men som også betaler prisen - et kompromis med kærligheden.Helene Strange kender den falsterske bondekultur indefra. Hendes blik for bondesamfundets hverdag i det 18. og 19. århundrede tilbyder os både indlevelse i de enkelte personers skæbner og en rig indlevelse i landbrugssamfundets mange kulturformer. Sværkeslægten er en saga om menneskets evne til at ændre forholdene til det bedre.Sværkeslægtens oprindelige otte bind foreligger med denne udgave i en trebindsversion. Nærværende bind samler Søren Sværke (1929), I fædrenes spor (1931) og Slægtens arv (1934).

Burgundia er en geografisk roman, men det er ikke bornholmsk granit eller sandsten, der spiller hovedrollen, men to bornholmske familier og forbindelserne mellem dem, og de historier de giver anledning til. Det er prægtige løjer, men bag om alle løjerne er romanens tre dele; øen, himlen og havet, først og fremmest en mageløs fortælling om øen Bornholm.Handlingen koncenterer sig omkring tiden for den store stormflod i 1872 og frem til 1958, hvor en coaster af uforklarlige grunde går under. Coasterens navn er Burgundia, den latinske betegnelse for Bornholm.Burgundia fortæller ikke bare én historie, men mange historier; om Linderne og de andre, Kofoed med og uden "e," og om de der forsamles i ´Klædeskabet´ i Rønne og til dyrskue i Almindingen. Der er hundredvis af historier. Om kineserne, der går i land ved Arnager, om hvordan de indfødte i Congo lærer at synge bornholmske hjemstavnssange, og historien om, hvordan Ibsker Kirke går i brand, og klokkerne af sig selv begynder at spille Nærmere, Gud, til dig.Værkets tre dele væver elegant alle historierne sammen med de bornholmske steder. Romanens sprog er i særklasse poetisk og levende, og med Bornholms geografi og beskaffenhed, som det helt centrale omdrejningspunkt, bliver alle dens historier både vedkommende og sammenhængende, uanset om man i forvejen har et forhold til øen eller ej.Hans Henrik Møller, født 1956, er født i Rønne og er lektor ved Blaagaards Seminarium i København. Han blev Mag. art. i nordisk litteratur 1986 og ph.d. i 1993. Bag sig har han romanen Akhnatons torso (Rosinante, 1999), novellesamlingen12 historier om stedsans (Facet, 2007), samt en lang række faglitterære udgivelser.

2. udgave»Den hjælp, man har brug for, når man er grebet af den navnløse smerte, som depression er, er ikke først og fremmest et glas med tabletter og en ny tid hos lægen. Det er at få hjælp til at forstå, hvad der er årsagen til, at man har det sådan, og en forsikring om, at der er gode muligheder for at genvinde sindsligevægt, livslyst og livsglæde.«TV-lægen Carsten Vagn-Hansen har skrevet en livsklog bog, hvor han tager kritisk afstand fra det officielle sundhedssystems tendens til overmedicinering. Depressioner - Naturlig behandling handler om depressionens årsager og baggrunde - fx genetiske og sociale - og om forskellige former for depression. Bogen er rig på gode livsråd og gennemgår stort set alle tænkelige behandlingsformer, fra kostterapi og plantemedicin til motion, yoga, bøn og svømning med delfiner.Carsten Vagn-Hansen er læge, sundhedskonsulent og tv-læge på DK4. Han har ofte kritiseret overdreven brug af medicin på grund af de uerkendte bivirkninger og på grund af den passivitet, der ledsager medicineringen. Hans anbefalinger af naturlige behandlingsformer har gjort ham upopulær i sundhedsvæsenet, men populær og velanset i det folkelige Danmark.